9 Perspektiver

Omfang og effekt af herbicidafdrift til læhegn

9.1 Forskningsmæssige perspektiver
9.2 Administrative perspektiver

9.1 Forskningsmæssige perspektiver

Metodemæssigt repræsenterer denne undersøgelse en videreudvikling af tidligere projekter (fx Weisser et al., 2002; Kjær et al. 2004; Holterman, et al., 1997). Den udviklede model giver beregningsresultater, der er i god overensstemmelse med målingerne foretaget i marken. Der er tale om en prædiktiv model, hvor processerne under afdriften er beskrevet ved parameteriseringer, i modsætning til empiriske modeller, som regner på aktuelle data og ikke har samme generaliseringspotentiale. I forhold til andre afdriftsmodeller (fx Holterman et al.1997) er denne models styrke, at den kan beregne den horisontale fluks i højden, hvilket er en forudsætning for at kunne forudsige eksponeringen af fx hegn. Da modellen baseres på parametriseringer af bl.a. dråbefordampning, spredning og deposition, kan afdriften beregnes for en række forskellige meteorologiske og sprøjtetekniske forhold, hvilket giver mange anvendelsesmuligheder.

Der kan dog stadig peges på flere elementer, som burde indgå i denne type undersøgelser. Således er en kritisk forudsætning for scenarieberegningerne i denne rapport, at andre herbicider har cirka samme effekt på hegnene som metsulfuron, men det ved vi reelt ikke meget om for nuværende. En egentlig validering af modellen i forhold til fx de dysetyper, der indgår i scenarierne, ville yderligere underbygge modellens anvendelighed. Der mangler også undersøgelser af effekten af afdriften af herbicider på andre hegnsarter, herunder ikke mindst på arterne i hegnets fodpose og afledte effekter af herbicider på andre organismegrupper. Tilsvarende bør man i fremtiden inkludere insekticider og deres effekter på insekterne i markens omgivelser. Med sådanne undersøgelser vil man i højere grad være i stand til kvalificeret at sammenligne effekten af forskellige afdriftsregulerende tiltag som fx sprøjtefrie randzoner og afdriftsreducerende sprøjteudstyr.

Ved at udvide dråbemodellen til også at kunne håndtere stoffer, der i højere grad fordamper sammen med sprøjtevæsken og også medtage effekten af hjælpestoffer vil anvendeligheden af afdriftsmodellen kunne øges. Data, der beskriver, hvorledes luften bevæger sig i og omkring forskellige hegnstyper (herunder forskellige bladformer), og hvorledes vindretning og vindhastighed påvirker hegnets gennemtrængelighed/porøsitet, vil kunne gøre afdriftsmodellen anvendelig under flere forskellige betingelser.

Sammenholdes de opnåede resultater for mængderne opsamlet på curlere hhv. sugefiltre og fortolkes disse opsamlingsmedier som opsamlere af hhv. dråber/partikler større og mindre end ca. 20 µm, viser undersøgelsen, at de små partikler massemæssigt når et niveau, der er sammenligneligt med afdriften af dråber både i første og andet sprøjtespor. De små partikler bidrager forholdsmæssigt mere og mere i forhold til dråberne, jo længere væk fra sprøjten man befinder sig. Disse små dråber/partikler er dels ”direkte” emitteret fra sprøjtedyssen, dels ”genereres” de ved fordampning af større dråber. Hvor tidligere undersøgelser af spraydriftstabet oftest har været fokuseret på belastningen af randzonerne, viser dette forsøg, at der er et kvantitativt relevant tab fra hele marken (alle sprøjtespor), som transporteres væk fra nærområdet. Det kunne være relevant at undersøge, hvor meget dette tab bidrager til en generel belastning af atmosfæren, og hvor disse partikler ”bliver af”.

I denne rapport er scenarieberegninger udført uden skelen til den reelle fordeling af hegn, hegnsarter, afgrøder og sprøjtemiddelanvendelse i det danske landskab. Ved inddragelse af data fx fra Danmarks Statistik og landbrugsregisteret samt anvendelse af fx GIS-værktøjer vil man på en finere skala kunne estimere pesticidafdriftens størrelse og betydning for de marknære biotoper og ikke mindst potentialet for biodiversitetsforbedringer ved forskellige afdriftsreducerende tiltag.

9.2 Administrative perspektiver

Det er både i denne og tidligere undersøgelser (fx Kjær et al., 2004; Bhatti et al., 1995) påvist, at flere hegnsarter er følsomme over for sulfonylureaherbicider i doseringer, der kan forekomme ved afdrift fra marksprøjtninger. Disse data kan indgå i overvejelser af, hvordan man kan inddrage effekter på non-targetplanter i vurderingen af sprøjtemidler, fx i forbindelse med godkendelse.

Der er i nærværende rapport påvist flere muligheder for at reducere afdriften til hegn. I forbindelse med de reguleringsmæssige muligheder er det oplagt også at pege på behovet for at kunne kontrollere, om afdriften rent faktisk er reduceret. Til dette vil det være nødvendigt at udvikle en eksponeringsindikator, som med stor sikkerhed kan måle, i hvor høj grad fx hegnsplanter har været eksponeret for de sprøjtemidler, der er anvendt i de nærliggende marker.

Resultaterne af scenarieberegningerne for bufferzonebredder, sprøjtetidspunkt og valg af sprøjteudstyr bør indgå i overvejelser af, hvilke anbefalinger eller reguleringer der mest effektivt vil kunne mindske de utilsigtede virkninger af marksprøjtninger på den marknære natur. Hvis man ser på selve hegnet, vil afdriftreducerende sprøjteudstyr fx give en bedre beskyttelse end reducerede doser eller sprøjtefrie bufferzoner. Som nævnt under de forskningsmæssige perspektiver vil det være ønskeligt i den forbindelse at se nærmere på, hvordan de samme reguleringsmuligheder vil påvirke fx planterne i hegnenes fodpose eller insekterne i hegnet. Hertil vil det være oplagt at videreudvikle den anvendte afdriftsmodel, ligesom modellen også vil kunne indgå i andre relaterede undersøgelser.

På basis af dette projekt må man stille spørgsmålstegn ved, om de estimater for afdrift, der for nuværende anvendes i forbindelse med risikovurdering af sprøjtemidler, i tilstrækkelig grad tager hensyn til eksponeringen af marknære naturarealer ved afdrift af sprøjtemidler. Dette gælder specielt den del af naturen, som har en vertikal udstrækning, fx hegn.

Projektets dokumentation af, at metsulfuron påvirker reproduktionen hos seljerøn og hyld, uden at der samtidig er en tilsvarende reduktion i den vegetative biomasse (blade), indikerer, at de nuværende standardøkologiske test med planter ikke dækker alle relevante effektparametre. Det bør tages op ved kommende revisioner af de relevante test-guidelines, herunder EUs ”Guidance document on terrestrial ecotoxicology”.

Konceptet med modelleringer og efterfølgende scenarieberegninger vil også kunne anvendes i forbindelse med en effektbaseret indikator for sprøjtemiddelforbruget i Danmark, specielt hvis man supplerer med data for den regionale fordeling af afgrøder og sprøjtemiddelanvendelse samt den regionale forekomst af hegn og andre marknære småbiotoper, som beskrevet ovenfor. Et forslag til en sådan indikator har været diskuteret i udredningsrapporten benævnt ”Indikatoren behandlingshyppighed (BH) som mål for pesticidbehandlingens miljøbelastning”(Kjær et al 2007).