| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Mellem skepsis, tvivl og tillid - en sociologisk undersøgelse af lægfolks og eksperters risikoopfattelser i forbindelse med brugen af pesticider

4 Den kvantitative analyse

• 4.1 Gruppering af holdninger
• 4.2 Opfattelser af pesticidrelaterede risici í den brede befolkning
  • 4.2.1 Pesticidrelateret risikoopfattelse i forhold til andre fødevarebårne risici
  • 4.2.2 Pesticidrester i forhold til andre egenskaber i madvarer
  • 4.2.3 Sammenhænge mellem og fordeling af befolkningens opfattelser af fødevarerisici
• 4.3 Opfattelser af pesticidrelaterede risici í den brede befolkning
  • 4.3.1 Pesticidrelateret risikoopfattelse i forhold til andre fødevarebårne risici
  • 4.3.2 Pesticidrester i forhold til andre egenskaber i madvarer
  • 4.3.3 Sammenhænge mellem og fordeling af befolkningens opfattelser af fødevarerisici

Den kvantitative del-analyse har haft til formål at afdække nogle generelle tendenser i den brede befolknings risikoopfattelse i relation til pesticider på baggrund af en storstilet spørgeskemaundersøgelse. Del-analysen har således produceret viden, der kan besvare projektets tredje underspørgsmål: Hvorledes holdninger og opfattelser af pesticidrelaterede risici overordnet set fordeler sig i befolkningen og hvilke socio-demografiske variable, de kan knyttes til.

Mere specifikt, så har den kvantitative del-analyse haft til formål at

• identificere, om der i befolkningen findes forskellige risikoopfattelser i relation til pesticider.
• vurdere den pesticidrelaterede risikoopfattelse i forhold til andre fødevarebårne risici (som mikro-biologiske risici, kolesterolindholdet i fødevarer etc.) samt identificere eventuelle sammenhænge mellem opfattelser af forskellige typer fødevarerisici
• vurdere pesticidrelateret risikoopfattelse i forhold til andre fødevarerelaterede aspekter (som hensyn til miljø, dyrevelfærd samt etik og moral).

Derudover har hensigten med den kvantitative analyse været at afdække, hvorledes disse risikoopfattelser fordeler sig i befolkningen. Fordeling i befolkningen har vi behandlet ud fra hvorledes risikoopfattelserne varierer over husholdningstyper, opdelt på basis af deres socio-demografiske karakteristika (alder, køn, antal børn og deres alder, geografi, uddannelse, erhverv og indkomst).

Ideelt set skulle en sådan undersøgelse designes ud fra den viden om befolkningens risikoopfattelse, der er opbygget i den kvalitative del. En sådan empiriindsamling er omkostningsfuld. I stedet for har hensigten med den kvantitativt orienterede del-analyse været at udnytte eksisterende spørgeskemadata til at supplere den kvalitative del-analyse af lægfolks risikoopfattelser, der er gennemgået i kapitel 3.2.

Dette kapitel består af to dele. Først gennemgås hvorledes holdninger kan grupperes i 7 hovedholdninger (faktoranalysen) samt hvordan disse holdninger er fordelt i befolkningen i (regressionsanalyse af faktorerne). Dernæst opsamles resultaterne fra faktoranalysen og fra de deskriptive analyser af de rå data med fokus på at besvare de stillede forskningsspørgsmål som formuleret ovenfor.

4.1 Gruppering af holdninger

Faktoranalysen har peget på, at det giver rimelig god mening at samle de 30 oprindelige spørgsmål vedrørende husstandenes holdninger til fødevarer, miljø, sundhed og pesticider til syv underliggende hovedholdninger (faktorer). En oversigt over de syv faktorer samt de konkrete holdningsspørgsmål, der vægter mest i de enkelte faktorer, er beskrevet i tabel 4.1. Faktorerne er rangordnet i tabel 4.1, således at den faktor, der forklarer mest af variationen, står først. I alt forklares 60 % af variationen i data ved hjælp af de syv faktorer, hvoraf de tre første faktorer alene står for ca. 40 % af forklaringsgraden (faktorernes forklaringsgrad er angivet i tabel A1 i bilag 10). Faktorerne er ikke sammensat med henblik på at teste bestemte hypoteser. De er sammensat på basis af deres rent statistiske samhørsforhold, og faktoranalysens anvendelighed som ’overbliksskaber’ afhænger derfor af, om det er muligt at finde nogle fællestræk ved spørgsmål, der er samlet i de enkelte faktorer og dermed finde meningsfyldte faktornavne. Vi mener, og det vil forhåbentlig også fremgå af nedenstående gennemgang, at det er lykkedes ganske godt.

Den vigtigste faktor for holdningstilkendegivelser indenfor de betragtede emner forklarer 22 % af variationen i data. Faktoren inddrager husstandenes bekymring i forhold til forskellige fødevarerelaterede sikkerhedsrisici, hvilket omfatter kogalskab, bakterier, fordærvede madvarer, sprøjtemiddel- eller medicinrester, kolesterol og gensplejsning. De førstnævnte kan forholdsvist direkte relateres til fødevarerisici. Bekymring for sprøjtemidler er derimod typisk forbundet med andre risici end fødevaresikkerhedsrisici idet sprøjtemidler også knyttes til miljø, grundvand og til en mere generel modvilje mod deres anvendelse, jf. de to kvalitative del-analyser. Spørgeskemaet giver ikke mulighed for at identificere hvad der ligger til grund for respondenternes bekymring for sprøjtemidler. Dels fordi bekymring for sprøjtemiddel- eller medicinrester desværre er samlet i et spørgsmål i skemaet og dels fordi der ikke er stillet spørgsmål der giver respondenten mulighed for at nuancere sin pesticidbekymring. Tilsvarende problemer opstår i forbindelse med fortolkning af bekymring for gensplejsede fødevarer, idet befolkningen udover fødevarerisici ofte også inddrager miljømæssige risici samt moralske overvejelser i forhold til gensplejsning (Nielsen et al. 1997) og uoverskuelige langsigtskonsekvenser (Lassen & Jamison, 2006). Alligevel har vi valgt at kalde faktor 1 for fødevaresikkerhedsbekymring, da alle de vigtigste spørgsmål under faktor 1 er knyttet til bekymring, og da de alle i større eller mindre grad kan relateres til fødevaresikkerhed. En høj score på denne faktor udtrykker stor bekymring.

Den næst-vigtigste faktor forklarer yderligere 11 % af variationen i data. Overvægten af holdningsspørgsmål i faktor 2 er knyttet til miljøproblemer generelt, og til hvad der kan gøres, mens kun et spørgsmål er knyttet til fødevaresikkerhed (’man kan spise fødevarer i Danmark uden at blive syg’). Denne faktor indeholder således ikke direkte pesticidrelaterede spørgsmål. Det er dog ikke muligt ud fra vores data at udlede, om svarpersonerne har haft pesticider i tankerne i forhold til deres holdning til miljø. Faktoren, som vi har kaldt afstandstagen og afmagt i forhold til miljøproblemer, udtrykker husstandenes oplevelse af, om der er problemer på miljø- og til dels fødevaresikkerhedsområderne og deres holdning til, om der kan gøres noget ved eventuelle problemer. En husstand med en høj score på denne faktor mener ikke, at der er problemer på miljø- og til dels på fødevaresikkerhedsområderne, og husstanden tror heller ikke, at den selv kan gøre noget for at mindske miljøproblemerne.

Tredje faktor fanger 8 % af variationen i data og er knyttet til, hvad husstandene finder vigtigt ved deres madvarer. Faktoren er sammensat af spørgsmål, der vedrører, hvor vigtigt det er, at madvarer ikke indeholder kunstige tilsætningsstoffer, at der er taget hensyn til dyrevelfærd og miljø, at der ikke er pesticidrester i madvaren, og at der ikke er medicinrester i madvaren^[28]. I princippet behøver dyrevelfærd ikke at have noget med miljøvenlig produktion, eller med om der er pesticid- eller medicin rester i maden, at gøre, men faktoranalysen afdækker imidlertid, at disse elementer er tæt sammenvævede for forbrugerne og at de kan tilordnes samme underliggende faktor. Vi har kaldt faktoren for engagement i fødevaresikkerhed, miljø- og dyrevelfærd i relation til fødevarer eller den korte version engagement i fødevarer. En høj score repræsenterer, at det er vigtigt for svarpersonen, at der i produktion af madvaren er taget hensyn til de nævnte aspekter, hvilket derfor vidner om et stort engagement.

Faktorerne 4-7 fanger hver i sær 4-6 % af datavariationen. Faktor 4 måler husstandenes holdning til fødevarernes nationale oprindelse og er sammensat af fire af de bagvedliggende holdningsspørgsmål, som kan samles under denne overskrift. Faktor 5 måler tilbøjelighed til at foretrække små enheder indenfor fødevaresalg og -produktion frem for større enheder (nærhed), mens faktor 6 er knyttet til i hvor høj grad, husstandene værdsætter brands og anden standardiseret information, dvs. mærkevarer, mærkning, information på emballagen. Endelig måler faktor 7 holdninger til stram og direkte offentlig regulering af pesticidanvendelse ud fra et fødevare-sikkerhedsperspektiv, dvs. forbud mod brug af pesticider ved mistanke om sundhedsskadelige effekter, samt øget brug af kontrol og prøvetagning. Faktor 7 kaldes derfor stram pesticidlovgivning. De spørgsmål, der vægtes tungest ind i denne faktor, har også betydning i de beslægtede faktorer, faktor 1 (fødevaresikkerhedsbekymring) og faktor 3 (engagement i fødevaresikkerhed, miljø- og dyrevelfærd), men faktoranalysen inddeler dem alligevel i tre forskellige underliggende faktorer.

Tabel 4.1. Kategorisering af holdningsspørgsmål

* Sprøjtemiddel- og medicinrester er ikke adskilt i bekymringsspørgsmålet.

Socio-demografisk fordeling af faktorerne

Formålet med regressionsanalyserne er at identificere hvilke socio-demografiske variable, der signifikant påvirker holdninger til fødevarer, miljø, sundhed og pesticider. Vi har valgt at tage udgangspunkt i faktoranalysen som afslørede syv underliggende hovedstrømninger i befolkningen på basis af dennes tilkendegivelser på de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet. Vi foretager regressionsanalyserne med faktorscorerne som responsvariable og socio-demografiske karakteristika som regressorer. Tabel 4.2 viser hovedkonklusionerne fra regressionsanalysen for de syv faktorer^[29].

Ved den første faktor (fødevaresikkerhedsbekymring) viser regressionsanalysen, at befolkningstæthed i lokalområdet, alder og uddannelsesniveau har betydning for hvordan husholdningen vurderer faktoren. De tættere befolkede egne er generelt mere bekymrede for fødevaresikkerheden end de tyndt befolkede. Ligeledes medfører højere alder en stigende bekymring, mens en lang uddannelse reducerer denne bekymring.

Ved den anden faktor (afstandstagen og afmagt i forhold til miljøproblemer) har det betydning om husholdningen er bosat i hovedstaden, uddannelsesniveau og alderen. I hovedstaden mener flere, at der er problemer med miljøet og til dels fødevaresikkerheden. Sagt på en anden måde, hvis man bor i hovedstaden er der større sandsynlighed for at man mener der er problemer med miljøet og at man ikke har tiltro til sikkerheden hos de fødevarer der kan købes i danske butikker. Uddannelse får ligeledes folk til at være mere bevidste om eventuelle problemer, og folk med længere uddannelser har en større tro på, at der kan gøres noget ved eventuelle problemer. Modsat synes forbrugere med højere alder at se færre problemer og føle større afmagt.

Det er tilsyneladende meget diverse grupper af husstande, hvis holdninger grupperes i forhold til de resterende faktorer. I relation til engagement i fødevarer (dem der har en høj score i faktor 3), er alder den eneste socio-demografiske variabel som har en signifikant indflydelse. Bortset fra de unge under 40 år, så er befolkningen generelt set engageret i fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø. Det er især de ældre, der har fokus på fødevarernes nationale oprindelse (høj score på faktor 4). For faktor 5 (nærhed) ses at hovedstadsindbyggere har mindre tilbøjelighed til at tillægge nærhed en stor betydning. Fokus på brands og information (faktor 6), er spredt over alle de her medtagne socio-økonomiske variable. Fokus på stram pesticidlovgivning findes især blandt husstande med børn og blandt københavnere. Derimod er folk under 40 år og folk med lang uddannelse mindre tilbøjelige til at se stram lovgivning som svaret.

Tabel 4.2. Socio-demografiske karakteristika ved høje faktor scorer

4.2 Opfattelser af pesticidrelaterede risici í den brede befolkning

I nærværende afsnit opsamles resultaterne fra deskriptive analyser af spørgeskemadata samt fra de statistiske analyser for at svare på projektets forskningsspørgsmål.

4.2.1 Pesticidrelateret risikoopfattelse i forhold til andre fødevarebårne risici

Et af formålene med at gennemføre de statistiske analyser var at vurdere pesticidrelaterede fødevarerisici i forhold til opfattelsen af andre fødevarebårne risici. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at der er størst bekymring for, om fødevarerne er fordærvede og om de indeholder sygdomsfremmende bakterier. På andenpladsen bekymrer folk sig om risikoen for at der kan være pesticider eller medicinrester i fødevarerne, mens det ikke har vakt den store bekymring om fødevarerne kan føre til høje kolesteroltal, eller om de er genmodificerede eller kan lede til smitte med kogalskab. Rangordning af risikofaktorer i madvarer:

1. Fødevarer kan være fordærvede og indeholde sygdomsfremkaldende bakterier (fx salmonella)
2. Der kan være medicin- og pesticidrester i fødevarer
3. Fødevarer kan føre til kolesterol indhold i blod
4. Der kan være risiko for smitte med kogalskab eller GMO

4.2.2 Pesticidrester i forhold til andre egenskaber i madvarer

Et andet formål var, at vurdere hvor meget pesticidrelateret risiko i fødevarer fylder i folks bevidsthed i deres syn på mad. Der dannes et klart billede af, at ud over, at det er vigtigt at madvaren er frisk og smager godt, så vægter befolkningen, at maden ikke indeholder pesticid- eller medicinrester højst. Først herefter kommer egenskaber som lavt fedtindhold, indbydende fremtræden, hensyntagen til dyrevelfærd og miljø.

4.2.3 Sammenhænge mellem og fordeling af befolkningens opfattelser af fødevarerisici

Et tredje formål med de statistiske analyser var, at identificere eventuelle sammenhænge mellem opfattelser af forskellige typer fødevarerisici, samt afdække hvorledes disse opfattelser fordeler sig i befolkningen. Det overordnede resultat af faktoranalysen er, at det giver rimelig god mening at samle de oprindelige 30 spørgsmål omhandlende emnerne fødevarer, miljø, sundhed og pesticider til syv hovedholdninger som fanger 60 % af variationen i data.

• Fødevaresikkerhedsbekymring (herunder bekymring for sprøjtemiddel- eller medicinrester) er den enkelt faktor, der forklarer klart mest i forhold til at forstå husstandenes syn på fødevarer, miljø, sundhed og pesticider.
• Den næst-vigtigste gruppering består af holdninger knyttet til, om der overhovedet er miljø- og til dels fødevaresikkerhedsproblemer (denne faktor er ikke direkte pesticidrelateret) (afstandstagen og afmagt).
• Den tredje vigtigste gruppering af holdninger samles om engagement i fødevarer (herunder vigtigheden af at der ikke er pesticidrester i en vare).
• De resterende hovedholdninger, som blev dannet i faktoranalysen, var national oprindelse, nærhed, brands og anden information samt stram pesticidlovgivning.

Ved at gå lidt dybere ind i sammensætningen af de tre vigtigste hovedholdninger viser faktoranalysen, at folk, der bekymrer sig om, at der kan være sprøjtemidler eller medicinrester i fødevarer, typisk også bekymrer sig om andre fødevarerisici (såsom hvorvidt madvarerne kan være gensplejsede, inficeret med kogalskab, indeholder sygdomsfremkaldende bakterier). Ligeledes er der ofte sammenfald mellem folk, der har tiltro til fødevaresikkerheden i Danmark, og folk der mener at bekymring for miljøforureningen er overdrevet - og at man i øvrigt gør nok for at beskytte miljøet her i Danmark. Endvidere viser faktoranalysen at hvis folk synes det er vigtigt at deres fødevarer ikke indeholder pesticidrester, så synes de typisk også det er vigtigt, at der ikke er kunstige tilsætningsstoffer eller medicinrester i maden, og at der er taget hensyn til dyrevelfærd og miljø. Disse hovedholdninger er sammenfattet som syv klynger i nedenstående tabel 4.3

Et gennemgående resultat i forhold til fordeling af holdningerne til fødevarer, miljø, sundhed og pesticider er, at de syv hovedholdninger er meget bredt fordelt i befolkningen. Der er dog tendens til at:

• Alder ser ud til at være en væsentlig determinant for holdninger. Stigende alder øger bekymringen for fødevaresikkerhed og øge engagementet i fødevareegenskaber som fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd. Samtidig synes den ældre del af befolkningen dog at mene at der er færre miljø- og fødevaresikkerhedsproblemer. I forhold til miljøproblemer er de ældre karakteriseret ved at de føler at de selv kan gøre mindre for at afhjælpe problemerne og ser (måske netop af den grund) positivt på en stram pesticidlovgivning. Deres ønske om en stram pesticidlovgivning må skulle tolkes i forhold til en fremtidig situation hvor problemer måtte opstå (da de jo ikke mener at der er problemer i dag).
• Bosted i storbyen har betydning for de fleste hovedholdninger. En husstand i hovedstaden vil typisk være mere bekymret og i højere grad mene, at der er miljø- og fødevaresikkerhedsproblemer (og at der kan gøres noget ved dem), Samtidig lægger de ikke så meget vægt på nærhed i relation til fødevareproduktion. Endelig er en husstand i hovedstaden, ligesom den ældre del af befolkningen, typisk fortaler for en stram pesticidlovgivning.
• Forbrugere med lange uddannelser har en tendens til at være mindre bekymrede for fødevaresikkerhed. Til gengæld mener folk med længerevarende uddannelser i højere grad at der er miljøproblemer. Endelig har folk med en længerevarende uddannelse en større tro på at der kan gøres noget ved miljøproblemerne og de har (måske netop derfor) en mindre tilbøjelighed til at fokusere på stram pesticidlovgivning.
• Tilstedeværelsen af børn i husholdningen ser ud til at have ringe indflydelse på holdningerne, undtaget dog at småbørnsfamilier synes at have en positiv holdning til stram pesticidlovgivning i forhold til pesticidrester i fødevarer.

Tabel 4.3 Holdningsbaserede klynger indenfor emnerne “fødevarer, miljø, sundhed og pesticider”

Konklusion på klynge- og faktoranalysen

Klyngeanalysen peger på, at befolkningen kan deles op i syv grupper af nogenlunde homogene husstande, som tænker nogenlunde ens i forhold til de syv underliggende hovedholdninger, og som faktisk også er nogenlunde lige store (mellem 10 % og 18 % i hver gruppe). Vi vil nu opsummere klyngeanalysen ved at karakterisere befolkningen i forhold til henholdsvis engagement i fødevarer og bekymring for fødevaresikkerhed (se tabel 4.4)

Godt halvdelen af husstandene kan kategoriseres som engagerede i forhold til deres fødevarer (klyngerne 1, 4, 5 og 7). Grupper adskiller sig i forhold til, i hvor høj grad de mener, at der er grund til bekymring for især miljøet, i hvor høj grad de selv er bekymrede for fødevaresikkerheden, og i hvor høj grad de lader sig styre af brands og information. Det var faktisk ikke muligt at finde nogen socio-demografiske fællestræk for de engagerede husstande, hvilket vi tolker til at være udtryk for, at de er bredt fordelt i befolkningen.

De engagerede kan yderligere opdeles i to næsten lige store grupper, hvor den ene gruppe er meget bekymrede, udover at de er meget engagerede i fødevarer (klynge 1 og 4), og hvor den anden gruppe ikke har nogen særlig profil i forhold til fødevarebekymring (klynge 5 og 7), men som ellers er karakteriseret ved at være engagerede i fødevarer. Det er i øvrigt blandt de engagerede, at folk, der køber økologisk, hovedsagelig kan findes.

Den anden halvdel af husstandene (klyngerne 2,3, og 6) kan beskrives som uengagerede husstande med en lille bekymring (klynge 2) eller ingen bekymring (klynge 3 og 6) for fødevaresikkerhed. Heller ikke blandt de uengagerede var det muligt at identificere et socio-demografisk mønster.

Tabel 4.4 Opsamlende gruppering af befolkning i forhold til fødevareengagement og -bekymring

* Høj tilbøjelighed til at købe økologisk

4.3 Opfattelser af pesticidrelaterede risici í den brede befolkning

I nærværende afsnit opsamles resultaterne fra deskriptive analyser af spørgeskemadata samt fra de statistiske analyser for at svare på projektets forskningsspørgsmål.

4.3.1 Pesticidrelateret risikoopfattelse i forhold til andre fødevarebårne risici

Et af formålene med at gennemføre de statistiske analyser var at vurdere den pesticidrelaterede risikoopfattelse i forhold til opfattelsen af andre fødevarebårne risici. Overordnet set har spørgeskemaundersøgelsen vist, at det var muligt at rangordne befolkningens bekymring for forskellige fødevarerisici, således at der var størst bekymring for, om fødevarerne er fordærvede og om de indeholder sygdomsfremmende bakterier, næstmest bekymrede folk sig om risikoen for at der kan være pesticider eller medicinrester i fødevarerne, mens det ikke har vakt den store bekymring om fødevarerne kan føre til høje kolesteroltal, eller om de er genmodificerede eller kan lede til smitte med kogalskab. Rangordning af risikofaktorer i madvarer:

5. Fødevarer kan være fordærvede og indeholde sygdomsfremkaldende bakterier (fx salmonella)
6. Der kan være medicin- og pesticidrester i fødevarer
7. Fødevarer kan føre til kolesterol indhold i blod
8. Der kan være risiko for smitte med kogalskab eller GMO

4.3.2 Pesticidrester i forhold til andre egenskaber i madvarer

Et andet formål var, at vurdere hvor meget pesticidrelateret risiko i fødevarer fyldte i folks bevidsthed i deres syn på mad. Der var et klart billede af, at ud over, at det er vigtigt at madvaren er frisk og smager godt, så vægtede befolkningen, at maden ikke indeholdt medicin- eller pesticidrester, og først herefter kom egenskaber som lavt fedtindhold, fremtræder indbydende, tages hensyn til dyrevelfærd og miljø. Rangorden af vigtige egenskaber ved madvarer:

1. Madvaren er frisk og smager godt
2. Madvaren indeholder ikke medicin- eller pesticidrester
3. Madvaren har lavt fedtindhold, fremtræder indbydende, der tages hensyn til dyrevelfærd og miljø

4.3.3 Sammenhænge mellem og fordeling af befolkningens opfattelser af fødevarerisici

Et tredje formål med de statistiske analyser var, at identificere eventuelle sammenhænge mellem opfattelser af forskellige typer fødevarerisici, samt afdække hvorledes disse opfattelser fordeler sig i befolkningen. Det overordnede resultat af faktoranalysen er, at det giver rimelig god mening at beskrive holdninger til fødevarer, miljø, sundhed og pesticider ved hjælp af nogle få overordnede hovedholdninger. Heraf er de tre vigtigste hovedholdninger, som fanger knap 40 % af datavariationen, angivet nedenfor:

• Fødevaresikkerhedsbekymring (herunder bekymring for sprøjtemiddel- eller medicinrester) er den enkelt faktor, der forklarer klart mest i forhold til at forstå husstandenes syn på fødevarer, miljø, sundhed og pesticider.
• Den næst-væsentligste gruppering består af holdninger knyttet til, om der overhovedet er miljø- og til dels fødevaresikkerhedsproblemer (denne faktor er ikke direkte pesticidrelateret) (afstandstagen og afmagt).
• Den tredje vigtigste gruppering af holdninger samles om engagement i fødevarer (herunder vigtigheden af at der ikke er pesticidrester i en vare).
• De resterende hovedholdninger, som viste statistisk samhørighed i faktoranalysen, var national oprindelse, nærhed, brands og anden information samt stram pesticidlovgivning.

Ved at gå lidt dybere ind i indholdet af de tre vigtigste hovedholdninger viser faktoranalysen, at folk, der bekymrer sig om, at der kan være sprøjtemidler eller medicinrester i fødevarer, typisk også bekymrer sig om andre fødevarerisici (såsom hvorvidt madvarerne kan være gensplejsede, inficeret med kogalskab, indeholder sygdomsfremkaldende bakterier). Ligeledes angiver faktoranalysen, at folk, der mener, at størstedelen af de fødevarer, der kan købes i Danmark, kan spises uden risiko for at blive syg. De mener også, at der generelt ikke er de store miljøproblemer, eller at der er behov for yderligere tiltag overfor miljøproblemerne. Endvidere er der sammenfald mellem folk, der synes det er vigtigt at deres fødevarer ikke indeholder pesticidrester, og folk der synes, det er vigtigt, at der ikke er kunstige tilsætningsstoffer eller medicinrester i maden, og at der er taget hensyn til dyrevelfærd og miljø.

Et gennemgående resultat i forhold til socio-demografisk fordeling af holdningerne til fødevarer, miljø, sundhed og pesticider er, at de syv hovedholdninger er meget bredt fordelt i befolkningen. Der er dog tendens til at:

• Stigende alder ser ud til at øge fødevaresikkerhedsbekymringen og engagementet i fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd. Den ældre del af befolkningen synes at se færre miljø- og sundhedsproblemer og føler de selv kan gøre mindre, ligesom ældre ser positivt på en stram pesticidlovgivning.
• Bosted i storbyen har ligeledes betydning for de fleste hovedholdninger. En husstand i hovedstaden vil typisk være mere bekymret og i højere grad opleve at der er miljø- og fødevaresikkerhedsproblemer (og at der kan gøres noget ved dem), ikke lægge så meget vægt på nærhed i relation til fødevareproduktion og endelig, være fortaler for en stram pesticidlovgivning.
• Længerevarende uddannelse ser ud til at have betydning for tre af hovedholdningerne idet forbrugere med lange uddannelser viser mindre tilbøjelighed til at være bekymret for fødevaresikkerhed, til gengæld anerkender de i højere grad tilstedeværelse af miljøproblemer og mener der kan gøres noget og endelig mindsker uddannelse tilbøjeligheden til at fokusere på stram pesticidlovgivning (hvilket harmonerer med at de har tiltro til at de selv kan gøre noget ved miljøproblemer).
• Tilstedeværelsen af børn i husholdningen ser ud til at have ringe indflydelse på holdningerne, undtaget dog at småbørnsfamilier synes at have en positiv holdning til stram pesticidlovgivning i forhold til pesticidrester i fødevarer.

Vi har ikke mulighed for i de tilgængelige data at se, om der er forskellige risikoopfattelser i forhold til pesticider. Til gengæld kan vi gå lidt mere overordnet til værks og (ved hjælp af klyngeanalysen) dele befolkningen op i forhold til henholdsvis engagement i fødevarer og bekymring for fødevaresikkerhed. Som det fremgår af tabel 4.5, kan godt halvdelen af husstandene kategoriseres som engagerede i forhold til deres fødevarer. De engagerede kan yderligere opdeles i to næsten lige store grupper, hvor den ene gruppe er meget bekymrede, mens den anden gruppe ikke har nogen særlig profil i forhold til fødevarebekymring. Den anden halvdel af husstandene kan beskrives som uengagerede husstande og opdeles yderligere i forhold til, om de bekymrer sig lidt for fødevaresikkerhed eller slet ikke. Det var ikke muligt at finde nogen socio-demografiske fællestræk for disse overordnede inddelinger i forhold til engagerede/uengagerede og bekymrede/ubekymrede husstande, hvilket vi tolker som, at disse holdninger er bredt fordelt i befolkningen.

Tabel 4.5 Opsamlende gruppering af befolkning i forhold til fødevareengagement og -bekymring

[28] Det bør i denne sammenhæng nævnes, at der i spørgeskemaet ikke indgår et spørgsmål om, hvor vigtigt det er, at en fødevare ikke er gensplejset (kun et spørgsmål relateret til bekymring som nævnt under faktor 1).

[29] mere detaljerede resultater ses i tabel A2 bilag 10

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2008, © Miljøstyrelsen.