5 Litteraturstudiet

Mellem skepsis, tvivl og tillid - en sociologisk undersøgelse af lægfolks og eksperters risikoopfattelser i forbindelse med brugen af pesticider

5.1 Lægfolks risikoopfattelser og pesticider
5.2 Eksperters risikoopfattelse og pesticider
5.3 Klynge- og faktoranalyser i risikolitteraturen

Projektet blev i dets præliminære fase indledt med, at et omfattende review af dansk og international risikolitteratur blev udarbejdet. Formålet med litteratur reviewet var at skabe et dækkende overblik over de temaer, som forskellige socialvidenskabelige fagdiscipliner peger på som betydende i behandlingen af risikoopfattelser, herunder især i forhold til pesticidrelaterede områder. Resultaterne er fungeret som inspiration til udarbejdelsen af interviewguides til de kvalitative interview.

Litteraturreviewet er overvejende organiseret i fire teoretiske tilgange, som var fremtrædende i risikolitteraturen, nemlig socialpsykologisk tilgang, Becks risikosamfund, Cultural Theory og videnskabssociologiske studier af videnskab-offentlighedsrelationer. Vi tager udgangspunkt i disse fire tilgange og inddrager tillige de empiriske studier, der også indgår. Vi sammenfatter først lægfolks og dernæst eksperters risikoopfattelser. Sammenfatningen referer til bilag 1.

5.1 Lægfolks risikoopfattelser og pesticider

5.1.1 Socialpsykologisk tilgang

Socialpsykologiske undersøgelser (her Slovic 1987, 1992, 1999, Flynn et al. 1994) skelner typisk mellem to underliggende faktorer i lægfolks risikoopfattelse: ”dread risk” (risko som frygt) og ”unknown risk” (risiko som det ukendte). De fleste undersøgelser skaber et to-dimensionalt kort over risici, hvor pesticider placeres i hjørnet med høj frygt og høj ukendthed. Det indikerer, at pesticider giver anledning til relativt stor bekymring blandt lægfolk, kun marginalt overgået af trusler som radioaktivt affald og atomkraft.

Denne fortolkning bekræftes af studier, hvor lægfolk skal rangordne farlige aktiviteter og teknologier ud fra størrelsen af den oplevede risiko: i ét studie placeres pesticider relativt højt af lægfolk på en skala over 30 farlige aktiviteter og teknologier (fra nummer 4 til nummer 15 i forskellige grupper) (Slovic 1992). Resultaterne er dog ikke entydige, idet et andet studie fra USA placerer pesticidrester i fødevarer cirka midt i en gruppe på 25 trusler (Flynn et al. 1994). Andre studier fra Canada og Sverige viser, at pesticider opfattes som høj-risiko og lav-fordel, på linje med tilsætningsstoffer i mad og cigaretter. Omkring pesticider er der i højere grad end omkring andre risikable teknologier lav sammenhæng mellem eksperternes relativ lave risikovurderinger og lægfolks relativt høje oplevede risici (Slovic 1992).

Adskillige studier (Flynn et al. 1994, Slovic 1999, Coppin et al. 2002) viser betydningen af demografiske karakteristika for risikoopfattelsen. Kvinder oplever systematisk højere risici ved teknologier, inklusiv pesticider, end mænd (Slovic 1999). Unge voksne er generelt mere bekymrede for miljøet end ældre voksne. Betydningen af uddannelse er usikker: visse studier viser at højtuddannede udtrykker mindre accept af pesticidanvendelse end lavtuddannede, mens højt uddannelsesniveau i socialpsykologiske surveys typisk er forbundet med lavere risikoopfattelse (Coppin et al. 2002).

Nogle studier på her på forskellen mellem risikoopfattelse og social accept. Surveys fra USA viser således, at pesticidanvendelse i gennemsnit opfattes som moderat acceptabelt (Coppin et al. 2002). Her spiller andre faktorer end risikoopfattelse ind, eksempelvis opfattelser omkring pesticiders nødvendighed og tillid til institutioner. Flere studier viser at tillid til administrative institutioner og producenter har stor indflydelse på såvel risikoopfattelse som oplevelsen af, at en teknologi som pesticider giver store fordele (Slovic 1999, Williams & Hammitt 2001). Et studie tyder på, at betydningen af tillid er større for risikoopfattelsen omkring pesticider end omkring atomenergi (Siegrist et al. 2000).

Flere studier viser samtidig betydningen af verdensbilleder og affekt for risikoopfattelsen (Slovic 1999, Marris et al. 1998). Herudover har Sjöberg (1998) argumenteret for betydningen af moralske faktorer i lægfolks risikoopfattelser, idet holdninger forbundet med ikke at ville ’blande sig i naturen’ og at noget er ’unaturligt’ giver anledning til højere risikoopfattelse.

5.1.2 Becks risikosamfund

Tesen om risikosamfundet (Beck 1992) kan i denne sammenhæng operationaliseres som en række forudsigelser om en fremvoksende risikobevidsthed, som også får betydning for synet på pesticider. Beck forudser en udbredt risikobevidsthed blandt moderne mennesker, som er vidende om produktionens side-effekter, kritisk overfor videnskabelige institutioner, kritisk overfor tekniske ’fremskridt’ og efterhånden mener, at miljøomkostningerne overstiger fordelene ved forskellige teknologier.

Kvantitative undersøgelser af holdninger til miljø og pesticider kan bruges til at undersøge disse forudsigelser. Eurobarometer-undersøgelser viser, at 60-70 % af de adspurgte mener, at de bekymrer sig mere nu end for fem år siden over en lang række miljøproblemer (EU 1999). En undersøgelse fra 2002 viser, at 36 % af danskerne (59 % i Grækenland og 19 % i Finland) er meget bekymrede over brugen af pesticider, hvilket er lidt under midten på en bekymringsskala over miljøproblemer (Eurobarometer 2002). En undersøgelse fra 1998 viser, at 67 % af tyskerne og 41 % af hollænderne betragter pesticider som en meget farlig trussel mod miljøet, mens 57 % af tyskerne og 23 % af hollænderne anser pesticider som meget farlige trusler mod individet og familien (Jowell 1998). Der findes ikke direkte sammenlignelige tal fra Danmark.

En specifik Eurobarometer-undersøgelse om fødevaresikkerhed (Eurobarometer 1998) viser, at 62 % af danskerne (59 % som europæisk gennemsnit) betragter et totalt fravær af pesticider i fødevarer som afgørende for fødevarernes sikkerhed. Et kvantitativt studie af amerikanske forbrugeres opfattelser af fødevarerisici viser, at forbrugerne opfatter pesticidrelaterede risici som relativt store, og at mange forbrugere ser et skifte fra konventionelle til økologiske fødevarer som forbundet med en betydelig reduktion i risici (Williams & Hammitt 2001). I et tilsvarende studie opfattede 54 % af de amerikanske forbrugere pesticidrester i fødevarer som et seriøst eller meget seriøst problem (Rimal et al. 2001). Halkiers (2001) kvalitative studier i Danmark understreger betydningen af, at folks forbrugsvaner ofte er præget af modsætninger, idet folk har indset det umulige i at opnå sikker, endelig eller utvetydig viden om fødevarerelaterede risici.

Kvalitative studier fra Australien (Lupton & Tulluch 2001, 2002) af lægfolks anvendelse og forståelse af selve risikobegrebet viser, at de fleste opfatter risiko negativt som noget skræmmende, ukendt, farligt og truende. Folk ser dog også risiko i lyset af rationelle overvejelser om fordele og ulemper, og som en integreret del af hverdagslivet. De fleste er kyniske og skeptiske i forhold til massemediernes troværdighed, når det handler om forskellige risikohistorier. Desuden taler folk sjældent om miljørisici, når de skal fortælle om risici i deres hverdagsliv.

5.1.3 Cultural Theory

Teorien opererer grundlæggende med fire forskellige grupper med hver sit tilhørende natursyn (Wilkinson 2001). I en dansk sammenhæng er disse blevet undersøgt kvantitativt (Kaae & Madsen 2003). 53 % erklærer sig enige i det lighedsorienterede natursyn, hvor naturen anses for at være sårbar og kræver beskyttelse. 25 % støtter det hierarkiske natursyn,. Hvor naturen er robust indenfor visse grænser, 15 % det fatalistiske natursyn, hvor naturen er foranderlig, og 2 % det markedsindividualistiske, hvor naturen er robust.

Disse data siger ikke noget om sammenhængen mellem natursyn og risikoopfattelse. Dette er dog undersøgt i Holland (Poortinga et al. 2002), hvor der er fundet tæt forbindelse mellem graden af miljøbekymring og natursyn: det lighedsorienterede natursyn er forbundet med den højeste miljøbekymring. Samme studie viser, at natursynet er forbundet med syn på håndteringsstrategier, idet tilhængere af det lighedsorienterede natursyn foretrækker adfærdsændringer frem for teknologiske løsninger og politisk regulering frem for markedsløsninger.

5.1.4 Videnskabssociologiske studier af videnskab-offentlighedsrelationer

Dette teoretiske perspektiv er kun repræsenteret af få empiriske studier (Irwin et al. 1999, Macgill 1989, Wynne 1989). De væsentligste pointer handler om, at spørgsmål om miljø, sundhed og forurening ikke kan adskilles fra bredere meningshorisonter eller fra hverdagslivets øvrige processer. I dette perspektiv ses lægfolks viden som uformel og inkluderende, idet den skaber forbindelseslinjer gennem faktorer som lokal hukommelse, lokal identitet og oplevelsen af risici. Desuden dannes lægfolks viden også gennem visuelle tegn og lugtgener, der opfattes som indikatorer på mulige sundhedseffekter.

Eksperters saglighed og ekspertise vurderes i sammenhæng med personens troværdighed og det som lægfolk opfatter som personens sunde fornuft. Her viser sig en stor forskel på, om eksperten er lokal og udefrakommende. Dette perspektiv er velegnet til studier af lokalområder, men kan også bruges til at forstå fx landmænds risikoopfattelse i forbindelse med pesticider (Tucker & Napier 2001).

5.2 Eksperters risikoopfattelse og pesticider

På baggrund af de analyserede empiriske studier af eksperters risikoopfattelser og pesticider kan det generelt fremhæves, at litteraturen repræsenterer meget forskellige syn på den overordnede problemstilling. Således karakteriserer Slovic (1987, 1999) eksperternes risikoopfattelse som snæver, baseret på konsekvens- og sandsynlighedsbetragtninger, og ikke tæt forbundet med de kvalitative faktorer ’frygt’ og ’ukendthed’. Som sådan ses eksperters risikoopfattelser som helt forskellig fra lægfolks.

Samtidig understreger dette og andre studier dog en række betydningsfulde uenigheder indbyrdes blandt toksikologiske eksperter, når det kommer til kemikalierelaterede synspunkter. Eksempelvis er der blandt toksikologiske eksperter konstateret store uenigheder med hensyn til troværdigheden af dyreforsøg som basis for viden om effekter for mennesker. Slovic (1999) understreger at køn, alder, affekt og verdensbilleder alle har betydning for eksperters risikoopfattelser. Studier viser eksempelvis, at kvindelige toksikologer generelt vurderer risici som større end mandlige toksikologer, dog med mindre kønsforskel end blandt lægfolk.

Maney & Plutzer (1996) pointerer på baggrund af en interviewundersøgelse, at forskernes overordnede holdninger for eller imod pesticider er lige så varierede som den samlede befolknings. På spørgsmålet om pesticidanvendelse er sikkert eller ej, svarer 53 % af forskerne sikkert eller meget sikkert, mens en lidt mindre gruppe af forskere er uenig. Der er endvidere en signifikant sammenhæng mellem politiske synspunkter og overordnede holdninger til pesticider blandt forskerne i dette studie.

En række studier konstaterer forskelle i opfattelser mellem eksperter, som kan relateres til forskellige videnskabelige discipliner eller under-discipliner: systemøkologi, analytisk kemi, toksikologi, entomologi (Frank den Hond et al 2003, Tait & Morris 2000, Palladino 1990, Wynne 1989a). Det går ligeledes igen i flere kvantitative undersøgelser af toksikologers risikoopfattelser (Kraus et al. 1992, Slovic et al. 1997), at institutionel tilknytning har betydning for eksperters overordnede holdninger. Tilknytning til industrien er eksempelvis forbundet med signifikant mere pesticid-positive holdninger end akademisk ansættelse. Desuden viser flere studier af pesticidreguleringen i England, USA og Canada (van Zwanenberg & Millstone 2000, Hoberg 1990), at myndighederne i forskellige lande benytter forskellige videnskabelige fremgangsmåder og antagelser om menneskelig eksponering for pesticider.

Tilsvarende er der en række studier (Greer 1998, Martin 1999), som trækker på den indflydelsesrige sociolog Ulrich Becks tanker om risikosamfundet (Beck 1992). Her kigges på miljørelaterede videnskabelige og offentlige kontroverser i forhold til kategorier som eksperter og ’mod-eksperter’, ny udenomsparlamentarisk politik, medieeksponering, mv. Pesticider kan oplagt anskues som en sådan omdiskuteret miljøproblematik, idet der peges på eksistensen af ’mod-eksperter’ på det pesticidfaglige felt.

Litteraturreviewet peger tillige på et par mere specifikke problemstillinger omkring eksperters risikoopfattelse. Wynne (1989) kigger på de indlejrede sociale modeller i ekspertgruppernes arbejde, som han kalder ’naiv sociologi’. Her undersøges, hvad det er for nogle forestillinger om den sociale kontekst, som pesticidanvendelsen indgår i, der bygges ind i risikovurderingerne. Pointen er her, at eksperter gør en række betydningsfulde antagelser om den sociale verden, som ikke undersøges eller testes, eksempelvis omkring brugen af beskyttelsesudstyr i sprøjtesituationen.

Jensen et al (2004) finder i et kvalitativt studie af zoonotiske risici omkring fødevarer, at eksperterne eksplicit skelner mellem ’det politiske’ i deres vurderinger og deres rolle som professionelle og som videnskabelige. Eksperterne ser ofte politikerne som irrationelle og som drevet af ikke-videnskabelige hensyn. Selv tilstræber eksperterne at undgå værdibaserede holdninger og være rent professionelle.

5.3 Klynge- og faktoranalyser i risikolitteraturen

Vi har tillige inddraget studier, der behandler klynge- og fakoranalysens inddragelse i forhold til at bestemme risikoopfattelser. Saba & Messina (2002) analyserer sammenhængen mellem italienske svarpersoners forbrug af økologisk frugt og grønt og forbrugernes opfattelse af pesticidrisici på basis af en spørgeskemaundersøgelse. De identificerer tre klynger af forbrugere i forhold til, hvor positive forbrugerne er overfor pesticider. De mest positive findes blandt unge mænd i det nordlige Italien, mens de mest bekymrede for pesticidrelateret risici findes blandt den ældre del af befolkningen.

Hwang et al. (2005) ser på pesticider som en blandt flere mulige teknologier i fødevareproduktionen. I alt 1600 amerikanske svarpersoners bekymringer i forhold til anvendelse af otte forskellige teknologier (antibiotika, pesticider, kunstige væksthormoner, gensplejsning, bestråling, kunstige farve- og smagsstoffer, pasteurisering og konserveringsmidler) rangordnes og grupperes ved hjælp af en faktoranalyse. Hwang et al. (2005) finder, at svarpersonerne bekymrer sig mest om pesticider og dernæst hormoner. Herudover identificeres en gruppering i svarpersonernes bekymring for de forskellige teknologier i tre klumper: Bekymringerne for kunstige væksthormoner, gensplejsning og bestråling danner en klump, en anden klump består af bekymringer for ældre teknologier (pasteurisering, kunstige farve- og smagsstoffer og konserveringsmidler), og en tredje klump består af bekymringer for anvendelse af antibiotika og pesticider.

Roosen et al. (2005) analyserer tyske forbrugeres holdninger til 10 forskellige risici, herunder fødevarerisici på basis af spørgeskemaoplysninger om ca. 2000 forbrugere, der er indsamlet i udvalgte år i perioden 1992-2002. De fandt, at den risiko, der generelt vakte størst bekymring var radioaktivitet, idet godt halvdelen af svarpersonerne bekymrede sig herom. Fødevarerisici er det, der bekymrer folk 6. mest, idet ca. en tredjedel af svarpersonerne bekymrede sig om fødevarerisici. For fødevarer skabte pesticidrelateret risici størst bekymring, efterfulgt af bekymring for fordærvede fødevarer, væksthormoner, tilsætningsstoffer, gensplejsede fødevarer osv. Ved hjælp af en klyngeanalyse blev befolkningen delt op i følgende fire grupper i forhold til deres opfattelse af fødevarerisici: Bekymring for naturlige fødevarerisici, ingen bekymring for fødevarerisici, bekymring for teknologiske fødevarerisici, samt en blandet gruppe med elementer bekymring om alle fødevarerisici. Ca. 30 % af svarpersonerne faldt i gruppen med fokus på teknologiske risici, hvor pesticider er den væsentligste faktor. Denne gruppe har en overvægt af husstande i større byer med en højere uddannelse.

Rosati & Saba (2004) har et lidt andet fokus, idet de analyserer samspil mellem forbrugeres opfattelse af fødevarerisici, viden og tiltro til information. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse af 1000 italienske forbrugere. Ved hjælp af en faktoranalyse finder de, at to-tredjedele af variationen i befolkningens svar kan forklares ud fra blot to grupper (holdning til personlig risiko og viden om risici). De inkluderer herudover en interessant produktorienteret vinkel, idet de finder at svarpersonerne generelt anser kød og æg for mindst sikre og morgenmadsprodukter som mest sikre (ind i mellem ligger frugt og grønt, samt mælk og fisk).

I Miles et al. (2004) analyseres 1000 engelske forbrugeres opfattelse af forskellige fødevaresikkerhedsfaktorer. Baseret på fokusgrupper blev følgende faktorer identificeret: Hygiejne, dyrevelfærd, fedt, pesticider, intensive produktionsmetoders kvalitets- og sikkerhedspåvirkning, pris, tilsætningsstoffer, manglende information, antibiotika, gensplejsning, fødevareforgiftning, væksthormoner, modstridende informationer, viden om hvad man skal gøre i tilfælde af fødevareskandaler. De finder at to faktorer, der tilsammen forklarer 47 % af variationen i data, kan identificeres i form af en faktor, der fanger teknologiske forhold (herunder pesticider), og en faktor, der fanger livsstils forhold (fedt, hygiejne osv.). Generelt fandt de, at kvinder og ældre er de mest bekymrede.