| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Mellem skepsis, tvivl og tillid - en sociologisk undersøgelse af lægfolks og eksperters risikoopfattelser i forbindelse med brugen af pesticider

7 Konklusion

Dette projekt har behandlet hovedspørgsmålet om hvordan befolkningens og eksperters opfattelser af og holdninger til risici er knyttet til pesticidanvendelse og hvordan de to gruppers risikoopfattelser forholder sig til hinanden i tre del-analyser. De to kvalitative del-analyser har udforsket projektets to første underspørgsmål, mens den kvantitative primært har udforsket det tredje underspørgsmål. Resultaterne blev i forrige kapitel diskuteret. I dette kapitel samler vi trådene i de fælles konklusioner, hvilket således udgør den samlede besvarelse af projektets overordnede hovedspørgsmål.

Konklusionerne falder i to afsnit. Det ene behandler de temaer, som indgår i lægfolks og eksperters risikoopfattelser og dannelsen heraf. Det andet behandler hvad lægfolks og eksperters risikoopfattelser så betyder for eksempelvis håndteringen af pesticidrelaterede risici.

Ganske summarisk kan konklusionerne opridses i følgende punkter:

  • Vores analyse understøtter tidligere forskning som har fundet at lægfolk og eksperter opfatter hinanden som meget forskellige
  • Men modsat tidligere forskning, viser vore analyser at lægfolks og eksperters opfattelse af pesticidrisici faktisk er temmelig ens - grupperne tror bare at de er forskellige
  • Endvidere viser vore resultater, modsat tidligere forskning, at lægfolk faktisk godt kan se samfundsnytten af at tillade pesticider (det sætter især landmænds paranoide opfattelse af lægfolk fra Folk og Svin lidt ud af kraft)
  • Lægfolk og eksperter har hver især en bredspektret opfattelse af pesticidrisici og den forsimplede kommunikation som bruges af medier er med til at øge mistillid – anbefalingen er at mere kompleks viden bør kommunikeres ud til de ganske intelligente lægfolk
  • Lægfolk forbinder i langt højere grad pesticidrisici med sundhedsrisici end naturrisici – og med sundhed forbinder lægfolk mest grundvandsrisici ikke så meget fødevarerisici hvilket ikke er i overensstemmelse med de faktiske risiko tal. Men når fokus er på fødevareegenskaber så kommer pesticidrisici højt op på listen over væsentlige egenskaber.
  • Forbrugere pooler risici i den forstand at bekymring for pesticid og medicinrester i fødevarer går hånd i hånd med bekymring for kogalskab, fordærvet mad, GMO, for højt kolestorolindhold og salmonellabakterier. Ligesom engagement i at fødevarer skal være fri for pesticidrester typisk hænger sammen med engagement i at fødevarerne har andre kvalitetsegenskaber som hensyn til dyrevelfærd, miljø, fravær af tilsætningsstoffer, fravær af medicinrester.

7.1 Temaer i lægfolks og eksperters risikoopfattelser i forbindelse med pesticider

På baggrund af den samlede analyse kan vi helt overordnet konkludere, at både lægfolk og eksperter giver udtryk for reflekterede og nuancerede risikoopfattelser, når det drejer sig om anvendelse af pesticider. De udtrykte risikoopfattelser omfatter et bredt spektrum. Både lægfolk og eksperter har vist sig at være bekymrede for mulige skadevirkninger som følge af pesticidanvendelse. Blandt eksperterne findes også de, der finder, at bekymringen overdriver de farer, der realistisk er forbundet med anvendelsen af pesticider. Spektret af risikoopfattelser har inddraget forskellige mulige skadevirkninger, fx potentielt faldende biodiversitet, faldende fertilitet, øget kræftforekomst og øget allergiforekomst. Langt de fleste interviewede lægfolk, som er udvalgt i den brede befolkning, og adskillige af de interviewede eksperter, der repræsenterer et bredt spektrum af (naturvidenskabelige) fagligheder, bekymrer sig for de mulige, langsigtede virkninger for deres sundhed af en daglig indtagelse af mange forskellige pesticidrester fra mange forskellig kilder og i kombination med andre kemikalier. Det hører ligeledes med, at en del eksperter og lægfolk også peger på de farer, der er forbundet med ikke at bruge pesticider. Her er det især faren for fødevaremangel og for sygdomsangreb, der bekymrer.

De to kvalitative del-analyser viser, at eksperters og lægfolks risikoopfattelser på mange områder ligner hinanden. Samtidig forventer begge grupper ofte noget andet af den anden gruppe end det, de selv ser som risici ved brugen af pesticider.

Vores analyser bidrager med ny viden om risikoopfattelser i forhold til brugen af pesticider. I litteraturen præsenteres et antal forskellige måder, som lægfolks og eksperters pesticidrelaterede risikoopfattelser kan ses på, og af, hvordan disse opfattelser forholder sig til hinanden. Typisk præsenteres, at lægfolk og eksperter har meget forskelligartede risikoopfattelser i forbindelse med brugen af pesticider. Således karakteriserer Slovic (1987, 1999) eksperternes risikoopfattelse som snæver, baseret på konsekvens- og sandsynlighedsbetragtninger, og ikke tæt forbundet med de kvalitative faktorer ’frygt’ og ’ukendthed’, som modsat er at finde blandt lægfolk. Frem for at give en beskrivelse af de risikoopfattelser, som vores undersøgelse har vist, illustrerer Slovics resultater snarere de forestillinger om hinandens risikoopfattelser, som lægfolk hhv. eksperter har demonstreret i løbet af interviewene.

7.1.1 Dannelse af risikoopfattelser i forbindelse med brugen af pesticider

Også i forbindelse med dannelse af risikoopfattelser er der aspekter, som går igen i både ekspert- og lægfolksanalyserne, specifikt landbrugets position i moderne samfund, konkrete erfaringer med landbrugets anvendelse af pesticider, ’det helt rene drikkevand’, at viden spiller en central rolle i både opfattelsen af og håndteringen af pesticidrelaterede risici. I forbindelse med viden fremhæves dels mediernes formidling af viden om pesticidrelaterede risici til lægfolk som betydelig, og dels tematiseres tillid og tværfaglige perspektiver i forhold til videns kompleksitet og foranderlighed.

Samlet set understreger undersøgelsen således, at risikoopfattelser dannes i en social kontekst og i et samspil af flere faktorer, og at dette gælder for eksperter i lige så høj grad som for lægfolk. Bredden i risikoperspektiver omfatter et vidt spektrum af tidslige, rumlige, stoflige, mv. perspektiver, som en virkning skal betragtes i for at nå omkring de mulige risici. De relevante perspektiver træder frem, når risici betragtes, sættes ord på og gøres meningsfulde fra bestemte sociale sammenhænge, fx arbejdskulturer eller fag-disciplinære tilgange. Risikoopfattelser dannes og formes med andre ord løbende og er også under indflydelse af den sociale kontekst, hvori både lægfolk og eksperter befinder sig.

Projektets resultater peger på, at konkrete erfaringer med landbruget påvirker dannelsen af risikoopfattelser hos både eksperter og lægfolk i positiv retning. Tillige viser de, at når det gælder erfaringerne er med landbruget, og i særdeleshed hvis individet har tilegnet sig sådanne erfaringer i løbet af opvæksten og i tilknytning til familiemæssige bånd og netværk, så har det særlig stor indflydelse. Betydningen af den tidlige erfaring har vist sig i både lægfolks- og ekspertinterviewene.

Rent grundvand er af fundamental betydning for mange mennesker og har ofte en stærk symbolværdi når det drejer sig om risikoopfattelser. Den symbolske betydning vejer tungt hos lægfolk og til dels også hos eksperter, når pesticidanvendelsers risici bedømmes, hvilket de fleste eksperter anerkender og respekterer. Adskillige eksperter peger på det paradoksale i, at pesticidrester i drikkevand nyder langt større bevågenhed end i fødevarer mens mængden af pesticidrester er langt større i fødevarer. Den kvantitative analyse indikerer, at når fokus er på fødevarer så fylder pesticidbekymring som fødevareegenskab meget hos forbrugerne

Frygt for at drikkevandet forurenes med pesticider eller pesticidrelaterede stoffer samt skadevirkninger for børn/børnebørn og for fertiliteten indikerer, at både lægfolk og eksperter betragter pesticider og deres samspil med omgivelserne i et langsigtet perspektiv. Vi kan på baggrund af både det rene drikkevands symbolkarakter og usikkerheden omkring, hvilke risici pesticider på lang sigt indebærer, sige at pesticider i drikkevandet er uønsket af både eksperter og lægfolk.

Viden fremstår centralt for både lægfolk og eksperter, på hver sin måde. For lægfolk hænger viden og risikorelevant videns karakter indenfor pesticidfeltet sammen med forskellige former for usikkerhed Usikkerheden gælder især dels manglende tillid til, at anbefalinger og udsagn om risici har konstans og er bakket op af enighed blandt forskellige eksperter. Og dels gælder usikkerheden manglende tiltro til eksperters uvildighed, dvs. en opmærksomhed mod at ekspertvidens institutionelle indlejring har konsekvenser for opfattelser og anbefalinger. For eksperter spiller videns centrale rolle ind. Her har vi fundet, at viden om pesticider og pesticidrelaterede risici bliver opfattet som noget meget komplekst og som noget, der måske og tendentielt har foranderlighed og usikkerhed – eller ikke-sikkerhed – som grundvilkår. Både i ekspertanalysen og i lægfolksanalysen blev det tematiseret, hvordan viden om pesticidrelaterede risici er kompleks, ændres over tid og tendentielt ikke-sikker. Sådan som vi har behandlet og anskuet viden, har denne vist sig som betydningsfuld, tværfaglig og omfattende, men også som kompleks, foranderlig og ikke-sikker. Vi forstod dette indenfor en horisont, hvor viden i moderne samfund også potentielt omfatter rhizomatiske træk, i.e. foranderlighed, ikke-endelig bestemt viden, det ikke-hierarkiske og vidtforgrenede. Dette kaster tillige lys på, at fortolkning ikke kun anerkendes som et aspekt af lægfolksviden men også som en integreret del af ekspertviden.

At se viden på denne måde leder til en nytænkning af det skarpe skel mellem lægfolks (erfaringsbaserede, intuitive, helhedstænkende) viden og eksperters (propositionelle, videnskabelig, detaljerede, specialiserede) viden, som også Wynne (Wynne 1996b) peger på fra en anden vinkel. Samtidig understreger hele risikofeltet og pesticiders graverende potentielle skadevirkninger, at vi befinder os milevidt fra en videns relativisme, hvor alle former for viden opfattes som lige sande, lige gode til at repræsentere virkeligheden og helt afhængig af perspektiv. Denne heterogene opfattelse af videns rolle sætter spørgsmål ved de forskellige former for ekspertvidens indbyrdes positioner, og det åbner nye spørgsmål i relation til videns karakter, når man behandler risici temaer i sen-moderne samfund.

Undersøgelsen indikerer tillige, at en større forståelse og respekt blandt eksperter overfor lægfolks erfaringsbaserede viden potentielt kan bane vej for en øget forståelse mellem lægfolk og eksperter. Tilsvarende indikeres det, at en øget indsigt blandt lægfolk i de sammenhænge, som ekspertviden indgår i, kan bidrage til, at lægfolk i højere grad kan forstå baggrunden for eksperters udtalelser, eventuelle uenigheder og forandrede anbefalinger samt myndigheders regulering.

I forbindelse med risikoopfattelsers dannelse har vi også fundet aspekter, der helt overvejende findes blandt lægfolk, især betydningen af sanseerfaringer af pesticider, tillid til ekspertviden, samt en mangfoldighed af usikkerhed. Tilsvarende har vi fundet aspekter, der overvejende er blevet udtrykt af eksperter, især en reflekteret inddragelse af forskellige former for viden, videns karakter og institutionelle og kulturelle forankring, afvejning af fordele og ulemper ved pesticidanvendelse, samt ’støj’ i reguleringen. Videns rolle er dominerende i eksperters risikoopfattelser, herunder de eksperter, der indgår aktivt i politik- og reguleringsdannelsen omkring pesticider og pesticidanvendelse.

7.1.2 Risikoopfattelser og fødevarer

Med udgangspunkt i projektets kvantitative del-analyse af befolkningens holdninger til fødevarer, miljø, sundhed og pesticider samt tilsvarende udenlandske studier kan det konkluderes, at fravær af pesticider anses af forbrugerne for at være en vigtig produktegenskab, og at når forbrugere bekymrer sig i forhold til deres fødevarer, så er det i høj grad pesticider, der tænkes på.

  • Fødevaresikkerhedsbekymring (herunder bekymring for sprøjtemiddel- eller medicinrester) er den enkelt faktor, der forklarer klart mest i forhold til at forstå husstandenes syn på fødevarer, miljø, sundhed og pesticider.
  • Den næst-vigtigste gruppering består af holdninger knyttet til, om der overhovedet er miljø- og til dels fødevaresikkerhedsproblemer (denne faktor er ikke direkte pesticidrelateret) (afstandstagen og afmagt).
  • Den tredje vigtigste gruppering af holdninger samles om engagement i fødevarer (herunder vigtigheden af at der ikke er pesticidrester i en vare).
  • De resterende hovedholdninger, som blev dannet i faktoranalysen, var national oprindelse, nærhed, brands og anden information samt stram pesticidlovgivning.

Vi kan ligeledes konkludere, at pesticidbekymring typisk kædes sammen med andre bekymringer. Folk, der bekymrer sig om, at der kan være sprøjtemidler eller medicinrester i fødevarer, bekymrer sig typisk også om andre fødevarerisici (såsom hvorvidt madvarerne kan være gensplejsede, inficeret med kogalskab, indeholder sygdomsfremkaldende bakterier). Ligeledes er der ofte sammenfald mellem folk, der har tiltro til fødevaresikkerheden i Danmark, og folk der mener at bekymring for miljøforureningen er overdrevet - og at man i øvrigt gør nok for at beskytte miljøet her i Danmark. Endvidere viser faktoranalysen at hvis folk synes det er vigtigt at deres fødevarer ikke indeholder pesticidrester, så synes de typisk også det er vigtigt, at der ikke er kunstige tilsætningsstoffer eller medicinrester i maden, og at der er taget hensyn til dyrevelfærd og miljø. Med hensyn til fordeling af disse holdninger i den brede befolkning kunne vi se at de syv hovedholdninger er meget bredt fordelt i befolkningen. Der er dog tendens til at:

  • Alder ser ud til at være en væsentlig determinant for holdninger. Stigende alder øger bekymringen for fødevaresikkerhed og øge engagementet i fødevareegenskaber som fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd. Samtidig synes den ældre del af befolkningen dog at mene, at der er færre miljø- og fødevaresikkerhedsproblemer. I forhold til miljøproblemer er de ældre karakteriseret ved, at de føler at de selv kan gøre mindre for at afhjælpe problemerne og ser (måske netop af den grund) positivt på en stram pesticidlovgivning. Deres ønske om en stram pesticidlovgivning må skulle tolkes i forhold til en fremtidig situation hvor problemer måtte opstå (da de jo ikke mener at der er problemer i dag).
  • Bosted i storbyen har betydning for de fleste hovedholdninger. En husstand i hovedstaden vil typisk være mere bekymret og i højere grad mene, at der er miljø- og fødevaresikkerhedsproblemer (og at der kan gøres noget ved dem), Samtidig lægger de ikke så meget vægt på nærhed i relation til fødevareproduktion. Endelig er en husstand i hovedstaden, ligesom den ældre del af befolkningen, typisk fortaler for en stram pesticidlovgivning.
  • Forbrugere med lange uddannelser har en tendens til at være mindre bekymrede for fødevaresikkerhed. Til gengæld mener folk med længerevarende uddannelser i højere grad at der er miljøproblemer. Endelig har folk med en længerevarende uddannelse en større tro på at der kan gøres noget ved miljøproblemerne og de har (måske netop derfor) en mindre tilbøjelighed til at fokusere på stram pesticidlovgivning.
  • Tilstedeværelsen af børn i husholdningen ser ud til at have ringe indflydelse på holdningerne, undtaget dog at småbørnsfamilier synes at have en positiv holdning til stram pesticidlovgivning i forhold til pesticidrester i fødevarer.

Her er det tankevækkende, at hvorvidt der er børn tilstede i husholdningen kun har ringe indflydelse på svarpersonernes risikoopfattelser i forbindelse med pesticider, mens de kvalitative del-analyser tegner et andet billede. Specielt i lægfolksanalysen har det været fremtrædende, at lægfolk i høj grad medtænkte (egne) børn og børnebørn i deres beskrivelser af, hvordan de opfatter risici ved pesticidanvendelse.

Den kvantitative analyse viser således, at selvom der er store variationer i befolkningens holdninger og adfærd, så er det muligt med at udpege generelle fællestræk i befolkningens opfattelse af pesticidrelateret risiko i forbindelse med fødevarer.

7.2 Betydningen af lægfolk og eksperters pesticidrelaterede risikoopfattelser

7.2.1 Dobbeltheder og dilemmaer omkring pesticider og deres samfundsmæssige position

Et ganske markant træk ved den måde, som både lægfolk og eksperter opfattede pesticider på er, at de alle har sat pesticidrelaterede risici i relation til den samfundsmæssige og sociale position, som anvendelsen af pesticider i landbrugsproduktionen har. En stor del af interviewpersonerne giver på forskellig vis udtryk for, at en fødevareproduktion uden pesticider er næsten utænkelig og vil stagnere eller falde. For en del af de interviewede forstærkes dette af, at fattigdom og befolkningstilvækst sideløbende øger presset fødevareproduktionen.

Den moderne landbrugsproduktions afhængighed af pesticider bliver også tematiseret i forhold til den enkelte landmand. Flere interviewpersoner i både lægmands- og ekspertgruppen peger på, at landmanden simpelthen ikke har økonomi til at undvære pesticider. Interviewene viser, at denne forståelse overfor landbrugets anvendelse af pesticider sagtens kan sameksistere med en alvorlig skepsis overfor pesticidanvendelse og en opfattelse af, at pesticidrelaterede risici maner til forsigtighed i brugen af pesticider. Forståelsen for landbruget er derfor vigtig at have in mente, når man skal prøve at forstå baggrunden for både eksperters og lægfolks risikoopfattelser i forbindelse med og holdninger til pesticider.

Dette skaber dilemmaer, som den enkelte står overfor, når hun/han danner sin opfattelse af risici og holdning til pesticidanvendelse. I ekspertinterviewene sætter flere interviewpersoner fx dette på spidsen, når de tænker pesticidanvendelse globalt og indenfor forskellig tidshorisonter. Interviewpersonerne påpeger også på forskellig vis, at man står i et valg, hvor flere valgmuligheder har både fordele og omkostninger. Risici ved pesticidanvendelse sættes i kontrast til fx sundhedsskadelige svampeangreb eller til fødevaremangel, fortrinsvis i udviklingslande, hvor fravalget af at bruge pesticider på kort sigt formodes at sænke udbyttet fra landbrugsproduktionen.

Sådanne dilemmaer toner også frem i lægfolksinterviewene. Her fremhæver en interviewperson fx, hvordan genmodificerede planter kan bruges til at finde frem til landminer, fordi disse skifter farve, når de vokser i jord med landminer. Selvom lægpersonen udtrykker sig positivt overfor den konkrete anvendelse af gensplejsning, forhindrer dette ikke, at han ligesom en del af de øvrige lægfolk er optaget af og bekymrer sig over genmodificering af planter og dyr.

Både lægfolk og eksperter giver således udtryk for, at brugen af pesticider vanskeligt kan undgås helt, men at en række af de mulige risici, der kan knyttes hertil er meget betænkelige. For at nærme sig en risikohåndtering, der kan modsvare dette, peger analysen og mange eksperter selv på, at man må trække på mange forskellige fagligheder. Dette betyder, at man må arbejde på at udvikle og operationalisere en måde at integrere de forskellige fagligheder på; en måde der tillige rummer en åbning for at medtænke lægfolksviden.

I interviewene gives ikke noget enkelt svar på sådanne dilemmaer, mens dilemmaerne samtidig er med til at kaste lys over de komplekse forståelsessammenhænge, som pesticider, deres anvendelse og risikoopfattelser befinder sig i.

Samtidig skal sådanne dilemmaer også forstås ud fra, at risici ved pesticidanvendelse af mange ikke ses isoleret, men i forhold til det øvrige liv. Dette foranlediger en del eksperter til at nuancerer de skitserede dilemmaer ved at sammenligne eksponering til pesticider med den mængde sammenlignelige stoffer, som moderne mennesker eksponeres for i fx fødevarer, legetøj eller kosmetik.

7.2.2 Videns forankring

Flere lægfolk og eksperter har undervejs i interviewene peget på, at når eksperter præsenterer deres viden i offentligheden, så er der også andre interesser på spil end håndtering af risiko, fx virksomhedens produktion eller finansiering af forskning. Ligeledes har flere eksperter peget på, at eksperters viden om pesticidrelaterede risici også præges af den arbejdskultur, eksperter møder i deres daglige virke, og den disciplinære grundfaglighed, som de har med sig fra uddannelsesinstitutioner og efterfølgende netværk. Alle tre områder spiller sammen og bidrager til at forankre viden og vidensproduktion institutionelt. Det vil sige, at kultur og institutioner spiller ind på de former for viden, der inddrages i risikohåndteringen.

7.2.3 Håndteringen af pesticidrelaterede risici

Undersøgelsen peger på, at en reduktion i pesticidrelaterede risici både handler om tilladte/ikke-tilladte pesticider, grænseværdier mv. og om risikoforstærkende adfærd. I perspektivet af at minimere risikoforstærkende adfærd kan resultaterne bruges til at sætte fokus på steder, hvor det kan være effektivt at sætte ind for at begrænse adfærd. Dette gælder især den primære gruppe af brugere af pesticider, nemlig landmænd, forbrugeres adfærd i forhold til hvornår man vælger/fravælger pesticider til privat brug, samt viden om produkter, specielt fødevarer (hvordan undgår man pesticidrester i fødevarer, kendskab til IP produkter, mv.).

Oplevelsen af, at der er mulighed for et bredt spektrum af potentielt alvorlige skadevirkninger betyder, at alle i undersøgelsen finder den danske regulering nødvendig. Den gennemgående opfattelse er, at reguleringen af pesticidanvendelse i det store og hele fungerer godt. Samtidig kan vi med baggrund i analysen konkludere, at en række forskellige interviewpersoner under forskellige forudsætninger bakker op omkring en stramning. Denne opbakning har baggrund i en udtrykt formodning om, at både økonomien, sundheden og biodiversiteten vil nyde godt af strammere regler for, hvornår man må sprøjte. Især bliver et forbud mod at anvende pesticider i private haver foreslået i både lægfolks og ekspertinterviewene.

Reguleringens brug af grænseværdier problematiseres ikke som sådan. Men samtidig anfører flere eksperter og lægfolk, at stramninger sagtens kan omfatte supplerende måder at regulere på end grænseværdier, fx ved fremme af integreret produktionskoncepter, ’sprøjtelicenser’ og udvidet brug af frivillige aftaler med landmænd og/eller den agrokemiske industri.

Tilsvarende har der vist sig en enighed blandt de interviewede lægfolk og i nogen grad blandt de interviewede eksperter indikerer, at der kan være opbakning til et forbud mod anvendelse af pesticider i private haver, fordi dette ses som fundamentalt forskelligt fra landbrugets anvendelse. Som nævnt accepteres sidstnævnte som nødvendig under de nuværende forhold, selvom en reduktion af pesticidanvendelsen også i landbruget generelt set anses for at være ønskelig.

Overordnet kan undersøgelsen levere vigtig viden til beslutningstagere om nogle af de holdninger til pesticider og pesticidanvendelse, og nogle af de risikoopfattelser, der knytter sig til pesticider, som findes blandt lægfolk. Som også Slovic (1987) har peget på, er dette af relevans for reguleringen i et demokratisk perspektiv, dels for at give legitimitet og dels for at lette implementeringen af reguleringen. Både processen omkring, den konkrete udformning af og formidling til både offentlighed (lægfolk, brugere) og eksperter indenfor forskellige felter (videnskab, virksomheder, interesseorganisationer, andre myndigheder) kan således med fordel medtænke det spektrum af risikoopfattelser, som projektet har vist knytter sig til pesticider og pesticidanvendelse.

Ligeledes udgør analysernes fokus på, hvordan risiko opfattes og hvordan disse risikoopfattelser dannes, en måde at gå bag om én af de faktorer, der har indflydelse på adfærd i forbindelse med brugen af pesticider. Dette har betydning for forståelsen af, hvilken regulering, som kan afføde de ønskede ændringer i brugernes håndtering af pesticider.

Endelig peger undersøgelsen på, at lægfolk kan levere input til den samfundsmæssige håndtering af pesticidrelaterede risici. Dette input består i en erfaringsbaseret viden, som ligger til grund for lægmands risikoopfattelser. Denne adskiller sig ikke markant fra eksperters, jf. ovenfor, men samtidig ser både lægfolk og eksperter problemer i at bygge bro mellem de to former for viden.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Oktober 2008, © Miljøstyrelsen.