8 Perspektivering

Mellem skepsis, tvivl og tillid - en sociologisk undersøgelse af lægfolks og eksperters risikoopfattelser i forbindelse med brugen af pesticider

8.1 De politisk-administrative aspekter som projekter giver anledning til
8.2 Fremtidige forskningsmæssige udfordringer som rojektet rejser

Diskussionen af projektets resultater og dets konklusioner har vi præsenteret i de to foregående kapitler, og dette har givet anledning til, at en række anbefalinger og nye spørgsmål har åbnet sig. Her i projektets afsluttende kapitel gennemgår vi disse nye perspektiver på brugen af pesticider. De nye perspektiver udgøres dels af de politisk-administrative aspekter, der kan udledes af projektet, og dels af de forskningsmæssige spørgsmål, der nu presser sig på.

8.1 De politisk-administrative aspekter som projekter giver anledning til

Her skitserer vi nogle bud på, hvad ud fra projektets resultater kan formodes at være tilslutning til blandt lægfolk og eksperter med hensyn til reguleringen af pesticidrelaterede risici. Det skal ses i forhold til spørgsmål, som har været eller er på den politiske dagsorden, samt spørgsmål der har relevans for myndighedernes arbejde, herunder de områder, hvor det kan være hensigtsmæssigt at forbedre dialogen mellem lægfolk og eksperter i forbindelse med brugen af pesticider. Disse bud opremses ganske kort og i punktform:

Der er behov for, at reguleringen indarbejder langtidsvirkninger, cocktaileffekter og sumeffekter af pesticider og deres hjælpestoffer for at imødekomme befolkningens og eksperters bekymringer i reguleringen af pesticider.
For at imødekomme dobbeltheden eller dilemmaerne i lægfolks og eksperters risikoopfattelser (dvs. at de anerkender pesticiders samfundsmæssige position og landbrugets behov for pesticider samtidig med, at de retter en udtalt opmærksomhed mod de mulige og potentielt alvorlige risici, der er forbundet med pesticidanvendelse), kan det være hensigtsmæssigt at arbejde med måder, hvorpå brugen af pesticider kan begrænses uden et egentligt forbud, fx via aftaler, varslingssystemer, recepter og IP-konceptet.
Næsten samtlige interviewpersoner opererede med en skelnen mellem sprøjtning i private haver og til erhvervsbrug, hvor mange foreslog og ingen så problemer ved et forbud mod pesticidanvendelse i private haver. Dette peger i retning af, at et sådan forbud relativt let vil opnå legitimitet blandt både lægfolk og eksperter.
Rent grundvand er af fundamental betydning for mange mennesker og ’det helt rene drikkevand’ besidder en betragtelig symbolværdi. Derfor vil tiltag i retning af en rensnings-strategi (altså at drikkevand renses inden det når forbrugerne) formentlig ikke møde stor forståelse i befolkningen og blandt en del eksperter. Det er således efter alt at dømme vigtigt for både lægfolk og eksperter at beholde drikkevandsforsyningen i sin nuværende form. Dette forudsætter, at der reguleringsmæssigt bibeholdes en opmærksomhed mod at begrænse nedsivning fra landbruget i boringsområderne.
Lægfolk har en grundlæggende, men betinget og situationsafhængig, tillid til informationer fra eksperter, der arbejder med den offentlige risikoregulering. Fra myndighedernes side må man således imødekomme en tilsyneladende ‘efterspørgsel’ på viden, der giver øget overblik og som ikke skjuler de mange og oftest uundgåelige usikkerheder.
Et øget fokus på formidling af den komplekse og tværfaglige viden om pesticidrelaterede risici kan nuancere og supplere mediernes selektive dækning.
Omvendt peger analysen også på et behov for at eksperter og myndigheder lytter til den erfaringsbaserede viden lægfolk har, og forstår og respekterer deres udgangspunkt og bekymring for eksempelvis langsigtede konsekvenser af pesticidanvendelsen, sådan som de ser dem.
Den kvalitative analyse peger på, at viden og tillid har stor betydning for den enkelte borgers opfattelse af pesticidrisiko, hvilket kunne tyde på at for at informationskampagner skal kunne påvirke risikoopfattelser er det nødvendigt samtidig at skabe tillid til den instans der giver informationen

8.2 Fremtidige forskningsmæssige udfordringer som projektet rejser

Dette studie har gået bag om lægfolks og eksperters opfattelser af pesticidrelaterede risici, og behandlet projektets hoved- og underspørgsmål eksplorativt indenfor en teoretisk horisont, der udgøres af sociologiske forståelser af risikosamfundet. Lige så vel som analyserne har ledt til indsigter, har de også åbnet nye spørgsmål. I studiet af risikoopfattelser i forbindelse med brugen af pesticider lærer vi også noget om risikoopfattelsers betydning og karakter i moderne samfund. I dette lys kan de åbnede spørgsmål pege på steder, hvor der er behov for flere studier, hvilket vi ridser op her i rapportens afsluttende afsnit.

Projektets resultater peger på, at konkrete erfaringer spiller ind på dannelsen af især lægfolks men også eksperters risikoopfattelser, især hvis erfaringerne er med landbruget og i særdeleshed hvis individet har tilegnet sig sådanne erfaringer i løbet af opvæksten og i tilknytning til familiemæssige bånd og netværk. Dette peger på en afklaring af, hvilke tidlige erfaringer med at bruge/ikke bruge pesticider, der især spiller ind og under hvilke omstændigheder. Dette kan fx fokusere på praktiske, sansebaserede og/eller affektive, erfaringer, og vil bidrage til vores viden om dannelsen af og betydningssammenhænge omkring risikoopfattelser. For det andet åbnes spørgsmål, som angår hvorvidt det samme mønster gælder med hensyn til at have nutidig eller historisk tilknytning til landliv hhv. byliv.

Især i lægfolksanalysen blev det påpeget, hvordan risikoopfattelser er knyttet til sanseopfattelser, hvilket også tematiseres lidt i risikolitteraturen, fx af Irwin. Nærværende studie peger på flere måder, som kan forfølge temaet yderligere. For det første ved at se nærmere på sansers betydning for de erfaringer, sammenhænge og øvrige kognitive processer, som indgår, når oplevelsen af pesticider bliver knyttet til oplevelsen risici. For det andet ved også at se på andre former for risici, fx risici knyttet til andre kemikalier, klimaforandringer, mobilitet, mv. Endelig for det tredje dukkede sanseerfaringer og som tema i lægfolksinterviewene, og dette kunne forfølges i studier af eksperters risikoopfattelser.

Både i ekspertanalysen og i lægfolksanalysen blev det tematiseret, hvordan viden om pesticidrelaterede risici er kompleks, ændres over tid og tendentielt ikke-sikker. Vi forstod dette indenfor en horisont, hvor viden i moderne samfund også potentielt omfatter rhizomatiske træk, i.e. foranderlighed, ikke-endelig bestemt viden, det ikke-hierarkiske og vidtforgrenede. Dette perspektiv fordrer yderligere udforskning, eksempelvis ved at undersøge nærmere, hvor dybt forankret det rhizomatiske er, når det gælder viden om pesticidrelateret risici. Her kan også inddrages hvorvidt det rhizomatiske fx kun viser sig, når man betragter pesticider i en risikooptik, eller om det rhizomatiske fx er knyttet til naturvidenskabelig og/eller social viden om (her pesticidrelaterede) risici.

Konklusionerne omkring risikorelevant videns komplekse og tværfaglighed peger tillige på et behov for at afklare, hvordan forskellige former for ekspertviden kan spille sammen og hvordan de i praksis supplerer hinanden.

Relationen mellem lægfolksviden og ekspertviden fremhæves som nævnt af nærværende studie, hvilket åbner adskillige nye spørgsmål. For det første peges på et behov for at afklare, hvordan en kompleks og foranderlig viden kan formidles til lægfolk og evt. til udvalgte dele af befolkningen så som landmænd og småbørnsfamilier. Dette omfatter også hvordan formidling af ekspertviden kan fordre tillid blandt både lægfolk og andre eksperter, og det omfatter en afklaring af hvilke formidlingskanaler, der fremmer en dialog og gensidig forståelse, herunder hvordan pesticidrelaterede risici indgår i massemediernes dækning.

For det andet åbnes spørgsmål i forbindelse med betydningen af viden i den samfundsmæssige håndtering af pesticidrelaterede risici viden, der angår hvordan lægmandsviden kan inddrages i den allerede komplekse, tværfaglige og tendentielt rhizomatiske viden om pesticider og deres potentielle skadevirkninger. Fra et rhizomatisk perspektiv omfatter en sådan integrering også, hvordan den meget heterogene (lægmandsviden) viden så at sige kan sorteres eller filtreres.

Vidensgrundlaget for reguleringen af pesticidanvendelse er et andet af de temaer, som gennem de to kvalitative del-analyser kom til at spille en betydelig rolle. I forrige kapitel fremhævede vi, hvordan videns rolle er dominerende i eksperters risikoopfattelser, herunder de eksperter, der indgår aktivt i politik- og reguleringsdannelsen omkring pesticider og pesticidanvendelse. Samtidig peger studiet på, at der tilsyneladende er usikkerheder omkring, hvor den ’afgørende’ viden kommer fra. Dette involverer hvilken viden, der i sidste ende kommer til at danne grundlag for reguleringen af pesticidanvendelse, herunder hvilke pesticider, hjælpestoffer, mv., der tillades, hvilke skader man medtager i vurderingen indenfor hvilken tidshorisont og for hvem (hvilke mennesker og dyr, hvilken natur og hvor).

For det første omfatter dette hvem/hvilke institutioner, der egentlig leverer den afgørende viden og med hvilke disciplinære rødder. Her vil det også være oplagt at inddrage støttebaseret universitetsforskning, private forskningsinstitutioner samt EU’s og de forskellige EU institutioners (inkl. de private som fx standardiseringsorganisationen CEN) ændrede og øgede betydning.

For det andet omfatter dette, en nærmere undersøgelse af, hvordan viden er institutionelt forankret. Flere lægfolk og eksperter har undervejs i interviewene peget på, at når eksperter præsenterer deres viden i offentligheden, så er der også andre interesser på spil end håndtering af risiko, at ekspertviden også er præget af den arbejdskultur, eksperter manøvrer rundt i, og at den disciplinære grundfaglighed, som de har med sig fra uddannelsesinstitutioner, spiller en betydelig rolle. Studier af karakteren af de forskellige former for videns institutionelle forankring og samspillet mellem dem kan i høj grad bidrage til at øge forståelsen af både risikoopfattelser og af håndtering af risici gennem fx regulering.

Endnu et åbent spørgsmål er, hvordan det, vi har kaldt en ’politisk logik’, er betydende for håndteringen af pesticidrelaterede risici og hvad dette betyder for både lægfolks og eksperters risikoopfattelser. Nærværende undersøgelse har også vist, at den politiske logik kun var en af flere forskellige dynamikker, som virkede ind på den faktiske regulering af pesticider. En dybere viden om, hvad der rent faktisk betinger reguleringen, eller med andre ord indvirker på, hvordan pesticidrelaterede risici håndteres i det politiske system, kan opnås ved fx at afklare den politiske praksis omkring, hvordan reguleringen af pesticider foregår, herunder godkendelser, fastsættelse af grænseværdier, lobbyismes position og indflydelse, ekspertvidens inddragelse.

Endelig giver spørgeskemaet, som blev anvendt i den kvantitative del-analyse, værdifuld information om risikorelevante emner i forhold til fødevarer. Datamaterialets muligheder i form af en tættere sammenknytning af faktisk adfærd og holdninger er stadig ikke udnyttet til fulde. Datamaterialets oprindelige fokus taget i betragtning indeholder dette naturligvis en række begrænsninger i relation til afdækning af befolkningens holdning til pesticider. Det vil derfor være af stor nytte at gennemføre kvantitative studier, hvis primære formål er at analysere befolkningens risikoopfattelser, og som bygger videre på de resultater, der er opnået i nærværende projekt. Her kan nævnes emner som udbredelsen af befolkningens viden og opfattelse af pesticidanvendelsens specifikke miljøeffekter (fx hvorvidt risici knyttes til ændringer i natur- og grundvandskvalitet), udbredelsen af bekymring over pesticidrester i fødevarer (fx hvorvidt det hovedsagelig er bekymring for miljøbelastning under produktionen eller er bekymring om egen sundhed i form af pesticidrester i fødevarerne, som optager befolkningen, og hvilke sundhedsrisici i givet fald), udbredelsen af de adspurgtes holdning til pesticider i fødevarer i forhold til deres holdninger til pesticidanvendelse i egen have. Ligeledes savnes der viden om, og i givet fald hvordan, pesticidrelaterede risikoopfattelser afhænger af produktkategorier. Et andet relateret tema er, hvilke forskellige befolkningsgrupper, der er påvirkelige overfor information om årsager til pesticiders anvendelse og de medfølgende risici.

Afslutningsvis har vi i de kvalitative dele af denne undersøgelse ikke fokuseret på forholdet mellem risikoopfattelser og faktisk adfærd. På baggrund af analyserne kan man formode, at opfattelser af pesticiders mulige (skade)virkninger har indflydelse på, hvornår og i hvilke situationer, individer vælger/fravælger at bruge pesticider, om individer vælger økologiske produkter eller køber vand på flaske fra mærkede områder, om de ændrer madlavningsvaner, mv. Afklaring heraf er endnu en række spørgsmål, som undersøgelsen åbner.