| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indikator for pesticiders belastning af naturen

2 Eksisterende pesticidindikatorer

• 2.1 SYNOPS – en tysk model til vurdering af pesticiders miljøeffekter
  • 2.1.1 Overordnet princip i SYNOPS
  • 2.1.2 Eksempler på anvendelser af SYNOPS
  • 2.1.3 Datagrundlag og omkostninger ved beregninger
• 2.2 De Nationale Milieu-Indicator (NMI) – en hollandsk model til vurdering af pesticiders miljøeffekter
  • 2.2.1 Overordnet princip i NMI
  • 2.2.2 Beslutningsværktøj for landmænd
  • 2.2.3 Datagrundlag og omkostninger ved beregninger
• 2.3 Risikoindikatorer for helse og miljø ved bruk av plantevernmidler – en norsk model til vurdering af pesticiders miljøeffekter
  • 2.3.1 Beregning af miljørisikoen
  • 2.3.2 Datagrundlag og omkostninger ved beregninger
• 2.4 Belastningstal
  • 2.4.1 Datagrundlag og omkostning ved beregninger

I Europa findes der en række pesticidindikatorer, som er udviklet med henblik på enten at kunne danne grundlag for beslutningsstøtte for landmænd i deres valg af sprøjtemidler eller for at understøtte forvaltningsmæssige tiltag (handlingsplaner etc.). Mange af indikatorerne er i familie med hinanden, sådan forstået at de bruger de samme effektparametre og udnytter samme type beregninger. Endvidere er en del af indikatorerne ikke færdigudviklet. Principperne for indikatorerne kan opdeles i følgende typer: ”Deterministisk”, det vil sige indikatorer, der bruger forholdet mellem en beregnet pesticidforekomst i omgivelserne og giftigheden over for givne organismer; ”Score” er indikatorer, hvor der for hver enkelt risiko tildeles en score der efterfølgende summeres; ”Forbrug” er indikatorer, der baserer sig på den udbragte/solgte mængde sprøjtemiddel; ”Forbrug vægtet med giftighed” (Belastningsindeks), og ”Ekspert” er et forslag til en indikator, der drives af eksperters vurdering. Da sidstnævnte er ikke implementeret som forvaltningsredskab og desuden let ender med svært gennemskuelige og subjektive vurderinger fravælges denne i den efterfølgende analyse.. I Tabel 2.1 præsenteres et udsnit af de udviklede indikatorer, med det formål, de er udviklet til, og det princip, der ligger til grund for beregningerne.

I det følgende vil fire udvalgte eksisterende pesticidindikatorer/effektmodeller blive beskrevet i større detalje, som skal danne baggrund for en evaluering af deres brugbarhed som naturbelastningsindikator. Disse er udvalgt, fordi de i deres oprindelsesland er implementeret som forvaltningsredskaber, og/eller fordi de repræsenterer de dominerende indikatortyper. I evalueringen er kun medtaget de dele, der vedrører naturbelastning. For eksempel er den norske indikator ikke evalueret for den del, der beskriver de potentielle toksikologiske effekter på mennesker. Ud over præsentationen af repræsentanter for eksisterende pesticidrisikoindikatorer beskrives et forslag til en ny dansk indikator for pesticiders naturbelastning.

Derfor beskrives således: SYNOPS – en tysk model til vurdering af pesticiders miljøeffekter; De Nationale Milieu-Indicator (NMI) – en hollandsk model til vurdering af pesticiders miljøeffekter; Risikoindikatorer for helse og miljø ved bruk av plantevernmidler – en norsk model til vurdering af pesticiders miljøeffekter (NERI, Norwegian Environmental Risk Indicator); Belastningsindeks, der er opstillet i Danmark og Indikator for pesticiders naturbelastning i Danmark (PestNaB).

Tabel 2.1. Oversigt over en række indikatorer, effektmodeller og ekspertvurderinger i forhold til det formål de er udviklet til (forvaltning eller beslutningsstøtte for landbruget, samt hvilket princip der ligger til grund for indikatoren Deterministisk, Score, Forbrug, Forbrug/giftighed, Ekspert).

Klik her for at se tabellen.

2.1 SYNOPS – en tysk model til vurdering af pesticiders miljøeffekter

SYNOPS er en model udviklet på Julius Kühn Instituttet (tidligere BBA) i Kleinmachow. SYNOPS er en forkortelse for det tyske ord ”synoptischen”, som betyder gennemskuelig eller transparent. Modellen er under kontinuerlig udvikling bl.a. med henblik på også at skulle omfatte sundhedseffekter og eksponering af sprøjteførere. Nedenstående beskrivelse baserer sig i vid udstrækning på en publikation fra 2007, hvor opbygningen og funktionen af modellen er beskrevet meget detaljeret (Gutsche & Strassmeyer, 2007).

2.1.1 Overordnet princip i SYNOPS

Princippet i SYNOPS er, at der med udgangspunkt i et sprøjtescenarie, hvor pesticid, dosering, sprøjteteknik, afgrøde og afgrødens udviklingstrin er kendte parametre, foretages en beregning af, hvor stor en procentdel af sprøjtevæsksten, der afsættes henholdsvis på jordoverfladen i marken, samt hvor stor en eksponering, der kan forventes til tilstødende terrestriske og akvatiske biotoper. Eksponeringen af terrestriske miljøer antages udelukkende at stamme fra afdrift i forbindelse med sprøjtningen, mens eksponeringen af akvatiske miljøer er summen af afdrift samt overfladeafstrømning og udvaskning via dræn fra marken. Størrelsen af de to sidstnævnte afhænger bl.a. af afsætningen på jordoverfladen og dermed afgrødens dækningsgrad (se figur 2.1).

Figur 2.1 Oversigt der viser strukturen i SYNOPS (modificeret efter Gutsche & Strassmeyer, 2007)

For hver af de 3 biotoper (markflade samt tilstødende terrestriske og akvatiske biotoper) sammenholdes den beregnede eksponering PEC (Predicted Environmental Concentration) med LC₅₀ og NOEC-værdier for henholdsvis regnorme (markflade), bier (terrestriske biotoper) og alger, dafnie og fisk (akvatiske biotoper), hvorved det er muligt at beregne risikoindeks (ETR = Exposure Toxicity Ratio) for både akutte og kroniske effekter:

ETR_akut = PEC_korttid/LC₅₀

ETR_kronisk = PEC_langtid/NOEC

Jo lavere ETR værdi jo mindre er risikoen for effekter på miljøet.

Til beregning af ETR for letale effekter anvendes den maksimale PEC-værdi, mens der ved beregning af ETR for kroniske effekter estimeres et vægtet gennemsnit baseret på beregnede daglige PEC-værdier. Anvendes der mere end et pesticid, eller anvendes det samme pesticid flere gange i en vækstsæson, gennemføres vurderingen af akutte effekter med udgangspunkt i det pesticid, som udløser den højeste ETR-værdi, mens ETR-værdierne for kroniske effekter beregnes ved at addere effekterne af de enkelte pesticider. SYNOPS kan ligeledes vurdere eksponeringen og dermed risikoen for miljøeffekter af flere på hinanden følgende sprøjtninger som f.eks. et sprøjteprogram over en vækstsæson.

I det følgende gives en kort beskrivelse af, hvordan PEC-værdierne beregnes for de enkelte biotoper.

2.1.1.1 Markfladen

Afsætningen på jorden beregnes som en funktion af afgrødens dækningsgrad. Som mål for dækningsgrad anvendes værdier fra en af FOCUS-rapporterne ((FOCUS, 2001)). For at kunne beregne en PEC-værdi, antages det, at pesticidet er ensartet fordelt i de øverste 2,5 cm af jorden, og at nedbrydningen følger en 1. ordens ligning. For at kunne estimere en nedbrydningskurve, er det nødvendigt at kende halveringstiden for pesticidet. Halveringstiderne for pesticiderne bestemmes i standardtest og indsendes som en del af dokumentationen i forbindelse med ansøgningen om registrering.

2.1.1.2 Akvatiske biotoper

Eksponeringen af overfladevand beregnes som summen af eksponeringen via afdrift, overfladeafstrømning og udvaskning via dræn.

Afsætningen via afdrift er baseret på de af JKI beregnede afdriftsværdier (www.bba.bund.de), idet der for hver afgrødetype (markafgrøder, grønsager, frugttræer, vin og humle) er estimeret en eksponentialfunktion på basis af de målte afdriftsværdier. I disse funktioner indgår oplysninger om bredden af biotopen, afstanden fra den nærmeste dyse til kant af den akvatiske biotop samt det anvendte sprøjteudstyrs afdriftsreduktionspotentiale sammenlignet med standardudstyr.

SYNOPS antager, at der indtræder en overfladeafstrømningshændelse 3 dage efter udbringning. Dette valg begrundes med at vejrudsigterne i dag er så gode, at kraftige nedbørshændelser, som kan forårsage overfladeafstrømning, kan forudsiges, og at pesticider derfor ikke udbringes med udsigt til kraftig nedbør. I den anvendte model beregnes overfladeafstrømningen som en funktion af andelen af nedbør til rådighed for overfladeafstrømning, nedbørsmængden, arealets hældning samt en parameter, som beskriver buffereffekten af en eventuel vegetation langs vandløbet/søen. Andelen af nedbør til rådighed for overfladeafstrømning beregnes vha. en såkaldt ”curve-number” metode, som også anvendes i Pesticide Root Zone Model (PRZM) (Gutsche & Strassmeyer, 2007). Med denne metode beregnes, hvor stor en del af nedbøren, der vil infiltrere ned i jorden. Mængden af nedbør til rådighed for overfladeafstrømning er differencen imellem nedbørsmængden og den mængde, der infiltrerer jorden. I disse beregninger indgår oplysninger om jordtype inklusiv hydrologiske parametre, afgrøde samt tidspunkt på året, som reflekterer jordens vandindhold og dermed dens evne til at infiltrere vand. Endvidere indgår oplysninger om pesticidets persistens samt pesticidets binding til jordpartiklerne (Freundlich adsorptionsisoterm) (Gutsche & Strassmeyer, 2007), idet man kun antager afstrømning af opløst pesticid og ikke af kolloidbundet pesticid.

I den eksisterende version af SYNOPS er modellen for udvaskningen via dræn først ved at blive implementeret. Intentionen er at indarbejde en udvasknings- og drænmodel som den, der anvendes i MACRO modellen(Gutsche & Strassmeyer, 2007), hvor bl.a. volumen af den akvatiske biotop inddrages.

Ved beregning af den samlede eksponering inddrages det forhold, at mens eksponeringen via afdrift sker i forbindelse med udbringningen, så vil eksponering via overfladeafstrømning og dræn ske på et senere tidspunkt. Vedrørende pesticidernes persistens antages det, at koncentrationen er faldet til nul 1 døgn efter eksponeringen i rindende vand. I stillestående overfladevand antages, at pesticidernes nedbrydning følger en 1. ordens ligning, som det var tilfældet i markjorden. Koncentrationen beregnes som summen af bidragene fra afdrift, overfladeafstrømning og udvaskning via dræn. Disse beregninger er baseret på de halveringstider i vand, som firmaerne indsender i forbindelse med ansøgning om registrering.

2.1.1.3 Terrestriske biotoper

Terrestriske biotoper antages udelukkende at blive eksponeret via afdrift i forbindelse med udbringning af pesticider. Afdriften beregnes med de samme modeller, som anvendes ved beregning af afdrift til akvatiske miljøer. Eneste forskel er, at afstanden altid måles som afstanden fra den yderste dyse til kanten af biotopen. Da forekomsten af insekter varierer henover året, indgår der en parameter, som angiver sandsynligheden for (fra 0 til 1), at der er bier (=insekter) til stede i biotopen.

2.1.2 Eksempler på anvendelser af SYNOPS

SYNOPS har været anvendt både på markniveau og på regionalt niveau og har også været inddraget i EU-projekter, herunder det igangværende EU Network of Excellence ENDURE.

SYNOPS har været anvendt i forbindelse med det tyske reduktionsprogram for pesticider til at beskrive udviklingen i risikoindeks i perioden 1987 til 2004 baseret på den tyske pesticidsalgsstatistik og godkendelsesmaterialet. Denne undersøgelse dokumenterede, at der med få undtagelser havde været en reduktion i risikoindeksene henover perioden. En samlet vurdering af henholdsvis herbicider, fungicider og insekticider viste den største reduktion for insekticiderne efterfulgt af herbiciderne og fungiciderne.

En tilsvarende analyse blev gennemført på grundlag af forbrugstallene fra NEPTUN-projektet, hvor der blev indsamlet 72.455 datasæt (pesticid/afgrøde) om faktiske pesticidanvendelse omfattende 139 forskellige pesticider. En analyse af disse data viste lavere risikoindeks end analysen baseret på salgsstatistikken, hvilket blev tilskrevet, at de anvendte doseringer var lavere end de maksimalt godkendte doseringer, som blev anvendt i forbindelse med den først analyse. Det blev konkluderet, at mens analysen baseret på salgstallene repræsenterede en slags ”worst case”, mens analysen baseret på NEPTUN-tallene en repræsenterede en praksisnær vurdering af risici.

I ovenstående analyser blev det antaget, at pesticiderne blev udbragt i ned til 1 m afstand fra de akvatiske og terrestriske miljøer. I praksis er det forbudt at udbringe mange pesticider tæt på akvatiske miljøer. Risikoindeksene baseret på salgsstatistikken blev derfor genberegnet med inddragelse af de gældende afstandskrav, hvilket resulterede i, at alle risikoindeks var mindst 10 gange lavere.

I forbindelse med ENDURE anvendes SYNOPS til at beskrive og sammenligne risici for miljøeffekter i henholdsvis 4 æbleproducerende og 4 vinterhvedeproducerende områder i Europa. Danmark er et af de udvalgte områder for vinterhvededyrkning.

2.1.3 Datagrundlag og omkostninger ved beregninger

For at kunne bruge SYNOPS i den fulde udgave er der en række data, der skal være til rådighed. Disse omhandler viden om sprøjteadfærd (sprøjtemiddel, dosering, sprøjteteknik (så som dysetype), antal af sprøjtninger), afgrødekarakteristika (type, vækststadie), jordbundsdata, klimadata (primært nedbør), egenskaber ved sprøjtemidlerne (giftighed, persistens, halveringstid i hhv. vand og jord), geografiske oplysninger om markens placering i forhold til vandløb og terrestriske biotoper og hældning. Det betyder, at hvis SYNOPS skulle implementeres under danske forhold, ville det være nødvendigt med en meget detaljeret indrapportering af sprøjtejournaler med oplysninger om alle klima, afgrødekarakteristika og anvendt sprøjteteknik. På nuværende tidspunkt er modulet for drænudløb ikke implementeret i modellen.

Det er ikke umiddelbart muligt at skønne, hvor stor indsats det ville kræve at udregne indikatoren, når den var implementeret. Selve implementeringen vil være omfattende, fordi det på nuværende tidspunkt ikke ser ud til at være muligt at aggregere effekterne til en samlet vurdering og fordi modellen ikke er fuldt udviklet.

2.2 De Nationale Milieu-Indicator (NMI) – en hollandsk model til vurdering af pesticiders miljøeffekter

I Holland introducerede man i 1991 ”The Multi-Year Crop Protection Plan”, der som overordnet mål havde en 50 % reduktion i den anvendte pesticidmængde inden år 2000 (Proost og Matteson, 1997) (i starten var fokus på at reducere pesticidmængden i tons, siden er der sket et skifte mod en reduktion i den beregnede eksponering). Udledningen til luft skulle reduceres med 50 %, til grundvand med 75 % og til overfladevand med 90 %. Hollandske landmænd havde på dette tidspunkt det højeste pesticidforbrug i Europa. I forbindelse med den hollandske pesticidplan har man udviklet miljøindikatoren NMI. Fokus i Holland er udelukkende på at reducere emissionen og miljøeffekterne og ikke pesticidforbruget som i Danmark. Den overordnede målsætning i Holland er at reducere miljøbelastningen med 98 % inden 2010.

Hovedformålet med NMI er, at det skal fungere som et evalueringsredskab. Selvom mange af NMI-beregningerne ligner de metoder, der bruges i forbindelse med godkendelsesproceduren, så understreges det, at systemet ikke er brugbart til dette, idet specifikke lokale informationer som klima, jordanvendelse, afgrødestørrelse, timing af pesticidanvendelserne m.m. vil påvirke de potentielle effekter fra brugen af pesticider (Linden et al., 2008). Beregningerne foretages i GRID-celler á 100 ha og bruger geografiske og tidsjusterede informationer, dvs. resultaterne kan variere i tid og rum. Den eksisterende version af NMI bruger klima-, afgrøde- og jordbundsdata på regionalt niveau men nationale pesticidforbrugsdata.

2.2.1 Overordnet princip i NMI

NMI er ikke helt færdigudviklet, men grundlæggende er konceptet for NMI identisk med SYNOPS. Med udgangspunkt i et sprøjtescenarie beregnes koncentrationen af pesticid i miljøet (PEC værdier), og disse værdier sammenholdes med NOEC og LC₅₀-værdier fra relevante økotoksikologiske standardtests. Som tilfældet er med SYNOPS udtrykkes risikoen for miljøeffekter ved en såkaldt Environmental Indicator Unit (EIU), der som ETR-værdien i SYNOPS beregnes som forholdet imellem NOEC/LC₅₀ og PEC-værdierne. Der er dog enkelte forskelle imellem NMI og SYNOPS, dels mht. hvordan eksponeringen estimeres, hvilke biotoper der medtages, og hvad de beregnede eksponeringsdata anvendes til.

2.2.1.1 Markfladen

Som i SYNOPS estimerer man eksponeringen af markfladen samt tilstødende akvatiske og terrestriske miljøer. Den beregnede eksponering af markfladen anvendes foruden en vurdering af risikoen på jordlevende organismer også som grundlag for en vurdering af risikoen for grundvandsforurening, hvor grundvand er defineret som den øverste meter af den vandmættede zone. Effekter i grundvandet vurderes som værende kroniske, da der vil være et tidsinterval fra pesticidet afsættes på jordoverfladen til det findes i grundvandet. Da der ikke udføres test med organismer, der lever i grundvandet, anvendes en såkaldt ”environmental concern value” som referenceværdi. Et eksempel på en sådan værdi er EU-grænseværdi for pesticider i drikkevand på 0,1 µg/L.

2.2.1.2 Akvatiske biotoper

NMI inddrager afdrift og udvaskning via dræn ved beregning af eksponeringen af akvatiske miljøer, hvorimod overfladeafstrømning ikke medtages. Det må antages, at årsagen til dette er, at bidraget fra overfladeafstrømning i det overvejende flade Holland er væsentlig mindre end tilfældet er i Tyskland. Endvidere er modellen også i stand til at indregne bidrag fra punktkilder såsom desinfektion af blomsterløg, rengøring af væksthuse og emission fra champignonproduktionen. Vedrørende afdrift ved marksprøjtning har hollænderne udviklet deres eget datasæt, som på en række punkter afviger fra data, der bruges i SYNOPS og ved risikovurdering af pesticider i det meste af EU.

2.2.1.3 Terrestriske biotoper

For terrestriske biotoper har man valgt agerhøne som indikatorart. Risikoen for effekter i terrestriske biotoper er udelukkende baseret på en vurdering af risikoen for akutte og kroniske effekter på agerhøne via fuglenes indtag af pesticider via deres føde.

2.2.1.4 Atmosfæren

I modsætning til SYNOPS indgår fordampning af pesticider til atmosfæren som eksponeringsvej i NMI. Fordampningen beregnes som summen af fordampningen i forbindelse med udbringningen, samt fra plante- og jordoverfladen efter udbringning. Endvidere beregnes fordampning/udslip af pesticider fra væksthuse. Tilsyneladende indgår disse data p.t. ikke i vurderingen af risikoen for miljøeffekter i akvatiske og terrestriske biotoper, men beregnes udelukkende fordi man har en målsætning om en reduktion af pesticider til atmosfæren.

2.2.2 Beslutningsværktøj for landmænd

Som en hjælp til den enkelte landmænd er der i Holland udviklet et beslutningsværktøj, hvor hvert pesticid for hvert anvendelsesområde og -tidspunkt er blevet tildelt et antal ”miljøpoint” for risiko for grundvandsforurening (ved 3 niveauer af organisk stof i jorden) samt effekter på akvatiske og terrestriske organismer. Miljøpointene er beregnet som PEC/MPC´100, hvor MCP er en fastsat værdi for den maksimalt tilladelige koncentration, MCP afhænger af forhold omkring pesticidernes iboende egenskaber, dosering, sprøjteudstyr mm. Beregningerne udføres af CLM, som er en uafhængig institution, som udfører forskning bl.a. vedrørende bæredygtigt jordbrug. Herudover er den forventede koncentration af pesticid i atmosfæren angivet, og risikoen for effekter på nyttedyr og bestøvende insekter er klassificeret (se figur 2.2 og www.milieumeetlat.nl). Endvidere er der også en vurdering af risikoen for sprøjteføreren, som er identisk med mærkningen på emballagen.

Pointene er angivet pr. kg. eller liter produkt, dvs. en reduktion af doseringen med f.eks. 50 % vil reducere miljøbelastningen med 50 %. Brugeren skal angive afdriftsniveauet, og en reduktion af afdriften ved brug af afdriftsreducerende dyser vil mindske miljøbelastningen, hvor afdriften er af betydning for den samlede eksponering f.eks. i akvatiske miljøer, mens det ikke vil have nogen effekt på risikoen for grundvandsforurening. Til gengæld er tidspunktet på året af stor betydning for den beregnede risiko for grundvandsforurening.

Beslutningsværktøjet er udviklet som en hjælp til landmændene, således at de igennem deres valg og anvendelse af pesticider er med til at fremme en udvikling, som bidrager til at opnå de opstillede nationale mål. Det nuværende system, der findes i dag, er en videreudvikling af det tidligere beskrevne Yardstick (Reus og Leendertse, 2000). Opbygningen af beslutningsværktøjet og den nationale miljøindikator foregår sideløbende. Det er forskellige institutioner, der er involveret, men der sker en løbende koordinering, således at der er overensstemmelse imellem beslutningsværktøjets rangering af pesticiderne og de risici de udløser i henhold til den nationale miljøindikator.

Yardstick-systemet udregner EIP (Environmental Impact Points), jo højere værdier jo højere er den forventede miljøbelastning. EIP bygger på PEC-værdier (Predicted Enviromental Concentration) og den højeste tilladelige koncentration som godkendelsesmyndighederne tillader. Scoren i yard stick (EIP) = (PEC/MPC) * 100; Scoren ganges efterfølgende med den anvendte dosering (Reus & Leendertse 2000).

Klik her for at se figuren.

Figur 2.2 Beslutningsstøtteværktøj til rangordning af pesticider udviklet i Holland som led pesticidhandlingsplanen. Eksemplet er fra herbicider i vinterhvede. Rød, gul og grøn angiver henholdsvis høj, middel og lav miljøbelastning.

2.2.3 Datagrundlag og omkostninger ved beregninger

I de beregninger, der ligger til grund for den hollandske indikator og for beslutningsstøttesystemet for landmændene, er der varierende datakrav efter hvilke middel der er tale om. Generelt inddrager den hollandske indikator flere modeller til at beregne sprøjtemidlernes skæbne i miljøet. Det står dog ikke klart hvilke data der er tale om, men de der er nævnt er sprøjteteknik, persistens, dosering, atmosfærisk emmision (fordampning+ afdrift) og afstand til overfladevand. Det er ikke muligt på baggrund af det publicerede materiale at vurdere resurseforbruget ved den årlige beregning.

2.3 Risikoindikatorer for helse og miljø ved bruk av plantevernmidler – en norsk model til vurdering af pesticiders miljøeffekter

De norske handlingsplaner for pesticider har ikke fastsat præcise reduktionsmål, men tilbage i 1989 vedtog det norske folketing en femårsplan med et formål at reducere pesticidforbruget mest muligt. Som i andre lande kan reduktionen i forbruget målt som kg aktivstof tilskrives et skifte fra produkter, anvendt i kg/ha til produkter, anvendt i g/ha.

I efterfølgende pesticidhandlingsplaner valgte man i Norge at fokusere på at reducere risikoen for miljø og sundhedseffekter med 25 % og at hindre at drikkevand og fødevarer blev forurenet med pesticidrester. For at sikre opfyldelsen af disse målsætninger blev der indført en afgift baseret på dosis pr. hektar, hvor afgiften bestemmes af pesticidernes miljø- og sundhedsegenskaber. Siden ajourføring af systemet i 2003 har man opereret med 3 sundhedsklasser og 3 miljøklasser, og ved at kombinere disse, kan man gruppere pesticiderne i 7 klasser. Endvidere er der klasser for koncentrerede og klar-til-brug hobbyprodukter. For hver klasse er der fastsat et afgiftsniveau (se tabel 2.2).

Tabel 2.2: Oversigt over det norske pesticidafgiftssystem

2.3.1 Beregning af miljørisikoen

Miljøklassificeringen er enkel og bygger hovedsageligt på internationalt accepterede retningslinjer. Der beregnes et total score for miljøeffekten ved at vægte scorer for forskellige risici. Inden for hvert område gradueres risikoen på en skala fra 0-4. Generelt bruges der metoder, som har været foreslået i internationale fora som FOCUS, EPPO eller i forbindelse med EU’s Uniform Principles (Anonym, 2005).

Den samlede miljøscore beregnes som Tm +Tl + Tf + A+ U+ P+ B+F, hvor Tm = score for regnorme (TER værdi i et scenarie med 50 % plantedække), T1 = score for bier og andre leddyr (oral og kontakteksponering indgår), Tf = score for fugle (TER for 300 g plantespisende fugl), A = score for akvatiske organismer (TER for fisk, dafnie, alger eller vandplanter), U = score for udvaskningspotentiale (SCI-GROW modellen(US-EPA 2002) anvendes), P = score for persistens (halveringstiden i jord DT₅₀), B = score for bioakkumulering (log P_ow) og F = score for formuleringstype (2 klasser, tabletter, granulater og vandopløselige poser vurderes at være mindst risikable). På grundlag af sammenvejningen af de 7 miljøegenskaber beregnes et totalt scoringstal, hvorefter der sker en opdeling i 3 miljøklasser.

Risiko for sundhed og miljø

I Norge har man som opfølgning på deres handlingsplan udviklet en indikator for at følge udviklingen for sundhed og miljøet. Hvert produkt gives point baseret på iboende egenskaber og beregnet risiko som gennemgået ovenfor i deres afgiftsberegning. De beregnede point kombineres efterfølgende med den solgte mængde (behandlingsindekset) for det enkelte aktivstof som efterfølgende summeres med alle andre aktivstoffer til et udtryk for risiko for miljø i det enkelte år. Tallet relateres til referenceperioden 96-97. Systemet kunne i princippet kombineres med markspecifikke data og bruges til at beregne den enkelte bedrift risiko.

2.3.2 Datagrundlag og omkostninger ved beregninger

Den norske indikator kræver data for sprøjtemidlernes iboende egenskaber i form af data for udvaskningspotentiale, beregnet ved hjælp af en model udviklet i US-EPA, halveringstid i jord, for bioakkumulerbarhed (Log_POW) samt værdier for midlernes giftighed over for regnorm, bier, andre leddyr, fugle og den mest følsomme af tre akvatiske organisme grupper (alger, dafnier og fisk). Det er alt sammen data, der er umiddelbart tilgængelige. Omkostningerne ved beregningerne er små.

2.4 Belastningstal

I Danmark er der blevet anvendt belastningstal, som udtryk for pesticiders miljøbelastning. Her er landsforbruget af hvert pesticid (aktivstof) vægtet med giftigheden overfor bestemte organismer og derefter summeret sammen for den samme organisme. Disse tal er nærmere beskrevet i Clausen 1998 og i Gustavson et al 2008, med anvendelse i en tidstrendsanalyse for Danmark. Rationalet bag dette indeks er den, at anvendelsen af pesticider udgør et ”tryk” over for naturen i form af en større eller mindre giftvirkning, og at dette tryk afspejles ved at gange forbrugt mængde med giftigheden, dvs. at dobbelt forbrug med et pesticid med halv giftighed giver uændret belastningstal. Giftigheden vil afhænge af hvilken organisme, der betragtes, og således vil det samme pesticid have forskellig vægt ved beregning af belastningstallet alt efter hvilken organisme giftigheden bestemmes for. Der beregnes således belastningstal for hver organismetype for sig, og disse kan ikke lægges sammen eller på anden måde aggregeres. De kan bruges til at følge udviklingen i de enkelte tal fra år til år og over en årrække, som det f.eks. er gjort af Gustavson et al. (2008).

2.4.1 Datagrundlag og omkostning ved beregninger

Datagrundlaget for belastningsindekset hentes fra godkendelsesmaterialet, den internationale litteratur omkring toksikologi, samt statistikken over landsforbruget af pesticider. Det drejer sig derfor, om et relativt beskedent datagrundlag, der er indsamlet for de seneste 10 år i Danmark. Belastningsindekset er baseret på de organismer, der indgår i de toksikologiske test i godkendelsesmaterialet, og det definerer således hvilke organismegrupper, der indgår. Det er følgende:

-        Fisk

-        Dafnier

-        Alger i vand

-        Regnorme

-        Bier

-        Pattedyr

-        Fugle

Giftigheden kan beskrives på flere måde, men især den akutte giftighed er godt undersøgt, så belastningsindekset er primært anvendt med brug af akut giftighed, for ikke at løbe ind i problemer med manglende data for visse stoffer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2008, © Miljøstyrelsen.