1 Baggrund

Indikator for pesticiders belastning af naturen

Regeringen vedtog sammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne Pesticidplan 2004-09. Målet i handlingsplanen er at nedbringe pesticidforbruget til en behandlingshyppighed (BH) på 1,7 i 2009. På trods af planen er forbruget steget fra 2,39 BH i 2004 til 2,49 i 2005, hvor det tilsyneladende har stabiliseret sig på et niveau omkring 2,5 BH (Miljøstyrelsen, 2008)I den forbindelse er der peget specifikt på, at den nuværende BH-indikator for pesticidforbrug ikke giver et dækkende billede af pesticidernes miljøbelastning. I regeringsgrundlaget fra november 2007, fremgår det, at pesticidforbruget i dansk landbrug skal reduceres, og evalueringen af Pesticidplan 2004 – 2009 er på dette grundlag blevet fremrykket til 2008. I forbindelse med evalueringen skal der udvikles en ny og mere retvisende indikator, der i højere grad måler pesticidanvendelsens skadevirkninger, så der mere målrettet og effektivt kan sættes ind over for disse virkninger.

På baggrund af den stigende BH anmodede Fødevareministeriet og Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), begge Aarhus Universitet, om at udføre et udredningsarbejde. Udredningen belyste brugen af BH som en generel miljøbelastningsindikator for pesticidforbruget og fremlagde et forslag til en ny indikator til måling af pesticidernes naturbelastning(Kjær et al., 2007).

Kjær et al. (2007) beskriver BH som en forbrugsindikator, da det er en opgørelse af, hvor mange gange årligt det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit kan sprøjtes med den solgte mængde plantebeskyttelsesmidler, under antagelse af, at det anvendes i en fastsat standarddosering. BH’s styrke er bl.a. at den beskriver de indirekte effekter af pesticider i marken, er relativt nem at beregne og har klare antagelser bag udregningerne.

De primære svagheder ved BH er, at der ikke eksisterer nogen differentiering mellem pesticidgrupper eller mellem de enkelte pesticider. Desuden er der ingen umiddelbar sammenhæng mellem miljøbelastning uden for det dyrkede areal og den standarddosering, der er basis for BH. Dertil kommer, at BH ikke udnytter alle de relevante data, som er til rådighed, såsom; Det Generelle Landbrugsregister (GLR), GIS-informationer, jordbrugets sprøjtejournaler (data foreligger ikke centralt), bedriftsinformationer og godkendelsesmaterialet.

Nærværende rapport har til formål at identificere en eller flere ny(e) eller supplerende indikator(er), der afspejler naturbelastningen bedre end behandlingshyppigheden. Da det er naturbelastningen, der er i fokus, er risikoen for pesticiders forekomst i grundvand ikke medtaget, idet beskyttelsen af grundvandet ikke bygger på toksikologisk fastsatte grænseværdier, men alene på maksimalt tilladeligt koncentrationsniveau, der er ens for alle stoffer. Grundvandsbelastningen er derfor ikke inddraget yderligere i denne udredning.

Rapporten vil ikke forholde sig til ændringer i de potentielle effekter ved eksponering af mennesker. For det første fordi den menneskelige eksponering bestemmes af forbrugernes valg af fødevarer. Det vil være svært at forholde betydningen af det danske landbrugsforbrug af sprøjtemidler til eksponering fordi fødevarer fra andre lande også skal medregnes. Dem der, som en del af deres arbejde er i kontakt med sprøjtemidler vil blive eksponeret afhængigt af de værnemidler der benyttes, og hvilket sprøjteudstyr der benyttes. Endelig var det ikke en del af kommissoriet for dette arbejde.

Rapporten behandler således sammenhængen mellem givne pesticidindikatorer og den faktiske belastning af natur samt miljøet i overfladevand.

De forhold der beskrives med pesticidbelastningsindikatorer er så komplekse og med så omfattende datamængder, at det ikke i overskuelig fremtid bliver muligt at beskrive de samlede natureffekter på landsplan. Indikatorer er derfor kun brugbare til at vurdere, om et sæt af vilkår er potentielt bedre eller værre end et andet sæt af vilkår. Enhver pesticidindikator for naturbelastning er derfor et relativt mål, der kun kan udtale sig om forandringer. Det er fristende at tolke en indikators talværdi som et tal for naturbelastningen, men det er direkte forkert at tolke et fald i en indikatorværdi med f.eks. 20 % som en 20 % forandring i naturbelastningen.

Gennem hele rapporten vil der være indsat grå tekstbokse med hovedpointer, konklusioner og sammendrag af de forudgående afsnit.