Sammenfatning og konklusioner

Indikator for pesticiders belastning af naturen

Denne rapport foreslår en indikator, der bedst muligt beskriver pesticiders potentielle påvirkninger på dyr og planter i naturen. En sådan påvirkning kaldes i det følgende for naturbelastningen.

Der findes ikke tilstrækkelig viden på området til at angive de reelle skader ved direkte målbare indikatorer, og det er dermed alene muligt at give en indikation af naturbelastningen ved landbrugets pesticidforbrug i form af beregnede indikatorer baseret på antagelser.

Det er kun pesticider, der er brugt i landbruget, som er inddraget, selvom indikatoren godt kan udvides til at omfatte anden brug af pesticider i friland. En påvirkning af naturen vil oftest finde sted omkring marken, hvor pesticiderne der sprøjtes ud. Det betyder, at naturen, som grænser op til markerne, er mest udsatte, samtidig med at selve markfladen naturligvis påvirkes. Det er derfor selve markerne og den omgivende natur, der er i fokus, når en pesticidindikator for naturbelastning skal konstrueres. Det betyder også, at grundvandsforurening med pesticider ikke er inddraget i dette arbejde, da beskyttelsen af grundvandet mest er begrundet i sundhedsmæssige overvejelser med brug af maksimalt tilladeligt koncentrationsniveau, der er ens for alle stoffer. Denne udeladelse af grundvandforurening er derfor ikke begrundet i en formodning om at dette ikke er vigtigt men alene fordi problemstillingen er grundlæggende en anden. Rapporten behandler således sammenhængen mellem givne pesticidindikatorer og den faktiske belastning af den terrestriske (tørre) natur, samt vandmiljøet i nærheden af marker, hvor der sprøjtes.

Det er meget komplicerede forhold, som styrer hvordan forskellig brug af pesticider medfører en større eller mindre naturbelastning. Derfor står en indikator overfor et dilemma mellem at være tilstrækkelig kompliceret til at beskrive naturbelastningen på den ene side og samtidig give overskuelige svar til beslutningsprocessen, på baggrund af eksisterende data. En indikator kan ikke med nogen troværdighed fastlægge det præcise omfang af utilsigtede effekter på naturen. Det en indikator med rimelighed kan fastlægge er, om naturbelastningen falder eller stiger fra år til år eller fra sted til sted. En indikator vil således alene give relative resultater, hvor den sammenligner om to ”scenarier”, har forskellig naturbelastning. Det vil derfor være muligt at inddrage en målsætning som et scenarie, hvor der indføres forskellige tiltag, og hvor der forudsættes et bestemt forbrug af de forskellige pesticider. En indikator kan så bruges til at vurdere om et scenarie, der svarer til et bestemt års pesticidforbrug, giver en naturbelastning, der er større eller mindre end det scenarie, der svarer til målsætningen. I årene efter en målsætning er fastlagt, kan der opstå ændringer i de forudsatte præmisser, og en indikator kan så konsekvensregne disse for at vurdere om afvigelserne vil betyde at naturbelastningen evt. bliver større. En indikator kan også bruges som hjælp til at finde de bedste tiltag med det formål at opnå mindst mulig naturbelastning samlet set. Sådanne tiltag kan være af mange forskellige slags som f.eks. sprøjtefrie randzoner, ændret forbrug af bestemte pesticider eller ændret sprøjteudstyr, der kan kombineres på forskellige måder. Der stilles således forskellige krav til en indikator, og disse er i rapporten formuleret som forskellige kvalitetskriterier.

Det vigtigste kvalitetskriterium er indikatorens evne til at beskrive pesticiders naturbelastning troværdigt. Desuden inddrages kriterier, der dække forhold omkring brug af tiltag til nedbringelsen af naturbelastningen, relevans for beslutningsstøtte, og resurse og dataforudsætninger for at udføre beregninger med indikatoren.

I Europa findes der en række pesticidindikatorer, som er udviklet med henblik på at kunne danne grundlag for beslutningsstøtte for landmænd i deres valg af sprøjtemidler eller for at understøtte forvaltningsmæssige tiltag (handlingsplaner etc.). I denne rapport bliver fire eksisterende indikatorer for pesticiders miljøbelastning gennemgået og diskuteret. Der er tale om indikatorer, der anvendes i Tyskland (SYNOPS), Holland (NMI) og Norge (NERI) samt om nye danske beregninger af belastningstal. Det bedste fra de forskellige indikatorer bliver kombineret til en indikator med størst mulig brugbarhed for danske forhold. Det er baggrunden for, at der foreslås en indikator, der benævnes Pesticiders NaturBelastning (PestNaB). For at evaluere PestNaB, på baggrund af de eksisterende indikatorer, vurderes PestNaB og de fire indikatorer i forhold til hinanden ved hjælp af kvalitetskriterierne. Desuden udføres testberegninger med PestNaB for at illustrere mulighederne ved at bruge denne indikator, efterfulgt af en vurdering af resursebehov til implementering og drift.

Den foreslåede nye indikator PestNaB tager konsekvensen af at pesticidindikatorer kun er relative i deres resultater ved at den bruger rangordning som primær metode modsat de andre indikatorer og dermed mindsker usikkerheden fra værdisætning og vægtning. På dette område repræsenterer PestNaB en nyskabelse i forhold til de eksisterende indikatorer, dette vurderes at øge robusthed og troværdighed. En række delindikatorer indgår i en rangordning af to scenarier til en samlet konklusion. Betydningen af hver enkelt delindikator lader sig desuden også let undersøge med den valgte metodik, og dermed kan baggrunden for det samlede resultat undersøges. På den måde kan man med PestNaB undersøge, om f.eks. fiskene har fået det bedre i vandløbende eller mere generelt om naturen omkring markerne er blevet mindre påvirket af sprøjtemidler. På lignende måde kan PestNaB rådgive den enkelte landmand i retning mod mindre naturbelastning og dermed hjælpe med til at aktuel praksis rent faktisk beskytter naturen bedst mulig. PestNaB’s opbygning med brug af rangordning betyder at det er muligt at udvikle de enkelte delindikatorer mod bedre beskrivelse, i det omfang det ønskes. Delindikatorerne i PestNaB udtrykker de eksisterende metoder inden for naturbelastningsindikatorer sammen med en ny og forbedret beskrivelse af, hvordan planter omkring marken påvirkes, hvis de rammes af en sprøjtesky, der driver ud over kanten af marken.

Brugen af PestNaB’s er eksemplificeret ved at sammenligne, om de faktiske forhold giver større eller mindre naturbelastning sammenlignet med en målsætning. I pesticidplan 2004-2009 er det en målsætning, at Behandlingshyppigheden skal ned på 1,7, svarende til optimum for de driftsøkonomiske forudsætninger i 2001 (i det følgende benævnt Målsætning 2003). Denne målsætning er ikke opnået i 2007, men da Behandlingshyppigheden ikke er en fuldkommen indikator for naturbelastningen, kunne det alligevel tænkes at naturbelastningen i år 2007 samlet set er mindre end den er for Målsætning 2003. PestNaB er derfor brugt til at undersøge, om dette er tilfældet. Konklusionen er, at naturbelastningen for 2007 er større end for Målsætning 2003. Nye måltal baseret på det driftsøkonomisk optimale i 2007, der har en Behandlingshyppighed på 2,18, er også sammenlignet med målsætning 2003. Den sammenligning viste at forbruget i 2007 har en svag tendens i retning af en større naturbelastning. Til sidst er aktuelle forhold i 2001 sammenlignet med de aktuelle forhold i 2007 for at se, om der har været en ændring i naturbelastningen. Det viser, at der er en svag tendens til at 2007 samlet set var mindst belastet, hvor vandmiljøet har oplevet en mindsket belastning, mens den tørre natur som f.eks. hegn og skovkanter har oplevet en svag tendens til en øget belastning.

En sprøjteadfærd på en bestemt afgrøde kan være mere eller mindre naturbelastende, f.eks. pga. valg af sprøjtemiddel og dosering. PestNaB kan fastfryse alle andre forhold end selve sprøjteadfærden for at undersøge, om sprøjtningen har ”reduceret den mulige naturbelastning” eller ”forøget den mulige naturbelastning”.

Det er meget vigtigt, at tiltag, som kan nedbringe naturbelastningen, kan inddrages i en indikator på en klar og forståelig måde. Det giver motivation til at indføre tiltag og det muliggøre en mere transparent proces, hvor konsekvensen af et givet tiltag kan beregnes og forstås som en del at selve planlægningen af en indsats. PestNaB kan inddrage en række vigtige tiltag, hvilket vises gennem konkrete gennemregninger, hvor hvert tiltag analyseres hver for sig og hvor den samlede effekt af hvert tiltag bestemmes. De tiltag, der er udvalgt til denne analyse er (1) Sprøjtefrie randzoner; (2) Afdriftsreducerende dyser; (3) Udskiftning af nogle midler til mindre giftige alternativer; (4) Øgning af det økologiske dyrkningsareal; (5) Reduktion af insekticidanvendelsen. PestNaB udviser en fornuftig følsomhed overfor de valgte tiltag, med undtagelse af økologiske marker. Antagelserne bag beregningen for et forøget økologisk areal er antageligt forsimplede, der kan forbedres. Det synes klart, at PestNaB kan hjælpe til med at gøre brugen af tiltag mere motiverende, fremadrettet og transparent i forhold til at opnå målsatte niveauer for naturbelastningen.

Hvis den forslåede nye indikator PestNaB skal gå i drift kræves en implementeringsperiode på omkring 1 år og et arbejdsomfang på ca. 13½ mandmåneder.

PestNaB har en række perspektiver, der kan bidrage afgørende til et forbedret vidensgrundlag i vurderingen af pesticiders naturbelastning. Sprøjtejournalers oplysninger kan direkte bruges i det omfang de afrapporteres, da det Generelle Landbrugsregister indgår med oplysning til PestNaB. Det vil betyde en klar forbedring i den måde forbruget af pesticiders fordeles i landskabet. Det faktum, at PestNaB integrerer oplysning omkring lokale påvirkninger med pesticider betyder, at viden fra forskningsprogrammet har gode muligheder for løbende at forbedre PestNaB. Omvendt kan PestNaB give indspil til både forskningsprogrammer og arbejdet med monitering af naturen ved at udpege de steder i landskabet, hvor de største effekter fra pesticider kan forventes at optræde. Muligheden for at indgå i rådgivning af landbruget gennem f.eks. Planteværn Online er klart tilstede og kan løbende udbygges. Derved får aftaler og tiltag de bedste muligheder for at få en reel betydning. Den stærke integrering af forskellige oplysning i form af delindikatorer i PestNaB kan være en skabelon i mulige kommende bestræbelser på at udvikle en fælleseuropæisk indikator.