4 Vurdering af brugbarhed af eksisterende og nye indikatorer – Miljøprojekt Nr. 1248 2008 - Indikator for pesticiders belastning af naturen

Det forrige afsnit præsenterede forskellige pesticidbelastningsindikatorer med relevans for danske forhold, men der findes andre lignende indikatorer, som ikke er medtaget i denne evaluering. De er dog alle beslægtede med de udvalgte indikatorer. For at sammenligne de præsenterede indikatorer, blev der forud for arbejdet opstillet kvalitetskriterier, som kunne danne baggrund for en vurdering af indikatorernes egnethed som naturbelastningsindikator. Vurderingskriterierne fremgår af første søjle i Tabel 4.1. Sammenligning af indikatorerne blev gennemført ud fra følgende prioritering:

- Mest vigtig: ”Belastning af følgende miljøtyper skal indgå troværdigt”

- Mindst vigtig: ”Resursebehov og dataforudsætninger for årlig afrapportering skal være begrænset”

Tabel 4.1 giver en oversigt over det omfang som den enkelte indikator opfylder i kvalitetskriterierne. Behandlingshyppigheden er medtaget for at give et billede af, hvad en ny indikator vil kunne bidrage med i forhold til den hidtidige praksis. Baggrunden for denne vurdering er præsenteret i de følgende afsnit kriterium for kriterium.

4.1 Troværdig vurdering af naturbelastning

Pesticiders påvirkning af naturen er yderst kompliceret, og enhver indikator skal derfor betragtes som en usikker beregning, der kun giver relative mål for den utilsigtede effekt på naturen, med brug af den bedst tilgængelige viden. Indikatorer kan derfor ikke forudsige, om der er effekter eller ej, men blot om risikoen for effekter er større eller mindre.

To faktorer har betydning for om utilsigtede effekter kan opstå: (1) Pesticidet skal være til stede, der hvor der kan opstå effekter, f.eks. skal pesticidet transporteres hen til et levende hegn, før der kan opstå effekter i dette; (2) Pesticidet skal have en vis giftighed over for de organismer, der rammes, f.eks., hvis et pesticid bliver transporteret hen til et levende hegn, så skal pesticidet have en vis giftighed over for planterne, der vokser her, før der opstår direkte effekter på planter. Det første punkt betegnes ”transport”, mens det andet punkt betegnes ”giftighed” i den følgende tekst. Før en effekt kan opstå skal et pesticid således både transporteres til der, hvor effekterne opstår og have en vis giftighed. Et pesticid, der ikke er særligt giftigt vil ikke nødvendigvis give betydelige effekter, selvom det bliver transporteret hen til et sted, hvor der kan opstå effekter. Omvendt kan et meget giftigt pesticid godt give effekter, selvom det kun i yderst begrænsede mængder transporteres til steder, hvor effekter kan opstå. Det er således vigtigt, at en indikator kan tilskrives en troværdighed i forhold til både transport og giftighed, før den kan tilskrives nogen troværdighed generelt. Den største usikkerhed vil sætte dagsorden for den opnåede troværdighed, så det kan f.eks. ikke nytte at kompensere for en utroværdig beskrivelse af giftighed ved at opstille en stor troværdig i forhold til beskrivelsen af transporten.

En beregnet transport og giftighed, skal sammenholdes til en resulterende effekt, der igen skal sammenholdes for mange forskellige pesticider, brugt forskellige steder til forskellige tidspunkter og måske også samles for giftigheden over for flere typer organismer. Der er således er lang række led, der aggregerer beregninger for flere enkeltsituationer mod en samlende konklusion. En indikator kan godt beskrive både transport og giftighed med god troværdighed for enkelte pesticider og enkelte typer af effekter, uden at de endelige beregninger bliver troværdige, hvis denne aggregering ikke udføres ordentligt. En indikator, der ikke udfører omfangsrig aggregering, vil normalt være svær for beslutningstagere at bruge, da konklusionerne fra en sådan indikator let bliver meget flertydig med mange enkeltresultatet og derfor svære at overskue. Da en indikator netop skal give overskuelige svar, så er aggregeringsaspektet vigtigt. En aggregering vil dog typisk betyde en forsimpling og dermed indføre ekstra usikkerhed. Der opstår derfor et dilemma mellem kravet om god troværdighed på den ene side og kravet om aggregering af komplekse forhold til simple og få indikatorværdier på den anden side. Det er en udfordring for en troværdig indikator at håndtere dette dilemma på bedst mulig måde.

4.1.1 Troværdighed af indikatortypernes beregning af pesticidernes transport i miljøet

4.1.1.1 Deterministiske indikatorer

Deterministiske indikatorer, som både den tyske (SYNOPS) og den hollandske (NMI) hører til, søger ved hjælp af komplicerede modeller, at beskrive det enkelte sprøjtemiddels forekomst i naturen med meget stor nøjagtighed. Det kræver meget detaljerede oplysninger om lokale forhold og en viden om hvilke faktorer er mest betydende, for at kunne gøre det. En enkelt undersøgelse har brugt SYNOPS til at beregne, hvor meget sprøjtemiddel, der ville være i et vandløb neden for en konkret Papaya-mark i forbindelse med en sprøjtehændelse. De fandt, at den beregnede koncentration var 10 til 50 gange så stor som den målte (Hernandez-Hernandez et al., 2007). Ligeledes er der i EU-projektet HAIR lavet en sammenligning af SYNOPS’s estimater for pesticider i danske vandløb med de fund af sprøjtemidler, der blev gjort i NOVA-overvågningen. Det viste sig i denne undersøgelse, at under danske forhold var sammenhængen mellem de beregnede tal og overvågningstallene ikke bedre end sammenhængen mellem det lokale forbrug og overvågningstallene (Damgaard et al., 2007). Det viser, at komplicerede deterministiske modeller/indikatorer som SYNOPS ikke synes at øge indikatorens troværdighed ved at udføre komplicerede beregninger, der beskriver transporten i vandmiljøet.

Transporten til den tørre natur uden for markfladen beskrives i både SYNOPS og NMI gennem empiriske afdriftfunktioner, hvor SYNOPS bruger tyske såkaldte Ganzelmeierfunktioner (Ganzelmeier et al., 1995; Rautmann et al., 2001) og NMI bruger Hollandske versioner af tilsvarende afdriftfunktioner. Disse funktioner beskriver afsætningen fra sprøjteskyen, når den driver med vinden ud over markkanten og er fastlagt ud fra en lang række markforsøg. Afdriftfunktioner er således bestemt ud fra realistiske forhold i fuld skala og derfor at betragte som relativt gode estimater af de virkelige forhold. Der er dog en række forhold omkring geometrien for f.eks. levende hegn samt forskellige metrologiske forhold, der påvirker en afdrift, så afdriftfunktionerne er stadig at betragte som grove tilnærmelser.

De deterministiske indikatorer søger at beskrive transporten til vandmiljøet ud fra relativ komplicerede beregninger, der er svære at tilegne en tilsvarende troværdighed. Derimod er deres beskrivelse af transporten gennem luften til den tørre natur mere realistisk og baseret på fuldskalamålinger.

4.1.1.2 Score-systemer

I den norske indikator NERI inddrages transporten gennem tre scoringsparametre: U = score for udvaskningspotentiale (SCI-GROW modellen(US-EPA 2002) anvendes), P = score for persistens (halveringstiden i jord DT₅₀) og B = score for bioakkumulering (log P_ow). Udvaskningspotentiale og persistens i jorden har betydning for vandmiljøet, mens bioakkumulering kan siges at have betydning for den eksponering, der kan forekomme gennem føden. Den type af eksponering, der er inddraget her dækker typisk en langtidseksponering i vandmiljøet og i biota som følge af ophobning af pesticider, hvorimod den kortvarige lokale eksponering fra f.eks. en sprøjtesky på bestemte områder ikke er inddraget.

Den norske indikator, NERI inddrager transporten af pesticider, svarende til udvaskning, bioakkumulering, ophobning i jorden. Dette inddrager en længere tidshorisont, hvilket udelukker den kortvarige og lokalt voldsomme transport omkring markfladen og på selve marken.

4.1.1.3 Forbrugsindikatorer

Forbrugsindikatorer inddrager ikke transporten i bergningerne. Der er derfor ingen antagelser om transportveje og -hastigheder. De er baseret på den antagelse at jo mere stof der bruges jo mere bliver transporteret til naturen.

Forbrugsindikatorer inddrager ikke transporten rundt i miljøet af pesticider men antager, at jo mere stof der bruges jo mere bliver der transporteret til naturen.

4.1.1.4 Belastningsindeks (Forbrug ´ giftighed)

Belastningstal har samme forudsætninger om transport af pesticider som forbrugsindikatorer.

Belastningstal inddrager ikke transporten rundt i miljøet af pesticider men antager, at jo mere stof der bruges jo mere bliver der transporteret til naturen.

4.1.1.5 Rangordningsindikatoren PestNaB

I PestNaB inddrages luftbåren transport til den terrestriske natur uden for markfladen, samt til vandmiljøet ved at bruge en afstandsvægtning svarende til Ganzelmeierfunktionen og på den måde anvendes samme princip som SYNOPS. Transport til dræn er estimeret gennem forbruget delt med adsorptionskoefficienten til jord, hvilket er en meget simpel beskrivelse sammenlignet med f.eks. de deterministiske indikatorer.

PestNaB inddrager lufttransport væk fra marken baseret på de samme fuldskalamålinger, som er anvendt for de deterministiske indikatorer. Derimod er transporten til vandmiljøet alene beregnet ved at vægte forbruget med adsorptionen til jord, for at inddrage det forhold at nogle pesticider adsorberer kraftigere til jorden end andre.

4.1.2 Troværdigheden af effekter indregnet i de enkelte indikatorer

En forbrugsindikator, der alene betragter forbrugt mængde i kg, vil selvfølgelig ikke inddrage forhold omkring giftighed. Hvis forbrugsindikatoren derimod udtrykker antallet af behandlinger som en behandlingshyppighed, inddrages alene effekter på marken i forhold til målorganismer for pesticiderne og dermed ikke giftigheden over for andre ikke-målorganismer, der utilsigtet bliver påvirket. De øvrige typer af indikatorer inddrager giftighed ved primært at anvende det datagrundlag, der ligger til grund for godkendelsesproceduren suppleret med den videnskabelige litteratur. Den måde, indikatorerne beskriver giftigheden, er meget ens. Det er et simpelt produkt mellem eksponering og giftighed.

Indikatorerne afviger primært fra hinanden ved antallet af effektmål der er medtaget (Tabel 4.1). De forskellige indikatorer medtager således ikke effekter i det samme omfang. I den tyske indikator indgår for det dyrkede areal (markfladen) effekter på regnorm som det eneste, mens den hollandske indikator også medtager effekter på agerhøns som følge af sprøjtemiddelkontamineret føde. Til gengæld inddrager disse to langtidseffekter, som de er beskrevet med toksikologiske test over f.eks. 21 dage. Belastningstallene medtager de terrestriske organismer regnorm, bier, fugle og pattedyr. I forslaget til en ny dansk indikator medtages, som tidligere beskrevet, effekter på regnorm, bier, fugle, pattedyr og indirekte effekter estimeret ved behandlingshyppighed for herbicider og insekticider.

Mulige effekter i terrestriske biotoper i umiddelbar nærhed af det dyrkede areal er ikke en del af hverken den hollandske, den norske indikator, eller Behandlingshyppigheden. Den tyske indikator har medtaget effekter på bier. I PestNaB er effekter på planter, bier og på andre leddyr medtaget.

For vandmiljøet i umiddelbar nærhed af det dyrkede areal udnytter alle indikatorer undtagen behandlingshyppigheden mål for effekter på dafnier, alger og/eller fisk.

Tabel 4.1 Oversigt over effektmål der bruges i forskellige pesticidindikatorer. Både SYNOPS og NMI inddrager både akutte og langtidseffekter for de angivende organismer, mens alle øvrige indikatorer primært bruger data fra test for akutte effekter.

Forbrugsindikatorer inddrager ikke giftigheden af det enkelte pesticid direkte, mens de øvrige typer af indikatorer inddrager giftigheden ud fra de samme data. Det betyder, at indikatorerne mest afviger fra hinanden i forhold til hvor mange forskellige typer af organismer, de anvender til at beskrive forskellige sider af giftighed. Belastningsindekset og PestNaB er de indikatorer, der anvender flest typer af forskellige organismer i deres beskrivelse af giftighed. SYNOPS og NMI beskriver til gengæld langtidseffekter over 21 dage og således ikke kun akut giftighed, der opstår kort efter en organisme er blevet påvirket.

4.1.3 Troværdighed af de anvendte aggregeringsprincipper

4.1.3.1 Deterministiske indikatorer

Aggregeringen i SYNOPS og NMI er ikke helt veldefineret i forhold til national beslutningsstøtte, hvilket afspejler, at disse metoder ikke er implementeret i fuldt omfang. Det betyder, at resultaterne fra disse indikatorer vil bestå af en lang række delresultater, der ikke udtrykker en samlet konklusion. Der foregår desuden en række aggregering i indikatorerne på mere detaljeret niveau, SYNOPS beskriver således koncentrationen i vand ved at addere bidrag af sprøjtemidler fra drænudløb, overfladeafstrømning og afdrift til vandløbet. Det antages for eksempel i modellen, at det tager 2 dage fra en regnbyge til der er en udvaskning til vandløbet, og at det er væk igen inden for 24 timer. Om dette er tilfældet, afhænger af, om alle de betydende faktorer er medtaget.

For at aggregere til landstal bruger SYNOPS og NMI et standardscenarie, hvilket betyder, at beregningerne er følsomme over for antagelser om eksempelvis hældning og indhold af organisk stof, men disse parametre kan med danske data godt udregnes for velundersøgte områder. Der er dog ikke forslag til, hvorledes det skal aggregeres til en samlet målsætning på landsplan, og det fremgår heller ikke af det publicerede materiale, hvorledes data aggregeres i de regionale beregninger med inddragelse af geografiske data på større skala, ikke bare den enkelte mark. Der er således tale om et meget konkret tal som dog ikke er repræsentativt for hele landskabet.

For at indgå som indikator på effektiv vis skal pesticiderne kunne aggregeres i en samlet værdi for belastning. Det vil kunne foregå for en deterministisk indikator, hvis den summerer den beregnede eksponeringsvægtede toksicitet for hvert pesticid, hvilket vil forudsætte de samme forhold omkring forskellige pesticiders virkning på den samme organisme, som ligger bag et belastningsindeks.

Deterministiske modeller undgår ikke at udføre er lang række kritiske aggregeringer af resultater, der let forplumrer resultatet i forhold til de komplekse sammenhænge, som den type indikatorer udtrykker i forhold til at beskrive transporten til vandmiljøet.

4.1.3.2 Score-systemer

I den norske indikator NERI tildeles henholdsvis toksisitetsmål (for bier, regnorm, andre leddyr, fugle og den mest følsomme af tre organismer fra vandmiljøet) og mål, der beskriver sprøjtemidlets egenskaber og forekomst (udvaskning, persistens, bioakkumulering og formuleringstype), en score ud fra størrelsen af værdien. På denne måde samles værdier, der er størrelsesordner forskellige, til scorer mellem 0 og eksempelvis 4. Et af de store problemer ved denne type indikatorer er, at man herved ikke har nogen ide om, hvorledes den enkelte score relateres til belastningen i miljøet. I nogle scoringsindikatorer vægtes de enkelte parametre i forhold til deres betydning og samles til et tal (i den norske summeres værdierne uden vægtning). Det er endvidere sådan, at som følge af både scoringssystemet og summering af forskellige parametre vil forskelle mellem sprøjtemidler udlignes. Det skyldes, at belastningstal, som dem der bruges i NERI, kan variere med en faktor 10.000 (fra 1,4 ´ 10^-5til 0,54 (bier)). De konverteres til værdier mellem 1 og 4, for bagefter at blive summeret til et tal.

Et scoresystem, hvor scoringen lægges sammen som i NERI, har en alvorlig fejl, jf. følgende: Det er klart at et meget giftigt pesticid, der transporteres i store mængder ud i miljøet er mere belastende end to pesticider tilsammen, hvor det ene er meget giftigt, men stor set ikke kommer ud i miljøet, mens det andet er næsten ugiftigt, men transporteres ud i miljøet. Et scoresystem som NERI vil derimod meget let komme til at give begge disse to tilfælde samme naturbelastning, hvilket er direkte misvisende.

En aggregering bliver let meningsløs, hvis meget forskellige forhold sammenholdes og således synes det problematisk at både grundvandsbelastning og naturbelastning aggregeres i samme indeks, da disse afspejler meget forskellige problemstillinger.

I en scoringsindikator som NERI er det svært at vide, hvorledes den enkelte score relateres til belastningen i miljøet. Det skyldes blandt andet, at usammenlignelige størrelser summeres (eksempelvis effektstørrelse på regnorm og dafnier). Det er endvidere sådan, at forskelle mellem sprøjtemidler let udlignes, når transport beskrives med en score og giftighed med en anden, på en måde, der giver vildledende og direkte fagligt forkerte resultater.

4.1.3.3 Forbrugsindikatorer

Forbrugsindikatorer som f.eks. Behandlingshyppigheden er så simple i deres opbygning at en aggregering næsten er selvopfyldende, men rent faktisk aggregeres med den enhed, som forbruget defineres i forhold til. Hvis forbruget opgives i kg, så forudsættes det således at 1 kg af et pesticid svarer til 1 kg af et andet pesticid. Er forbrugsindikatoren udtrykt ved en behandlingshyppighed, så forudsættes det, at en behandling mod en slags skadegører svarer i naturbelastning til en anden behandling af et måske et andet pesticid mod en anden skadegører. Der er dog muligt at underinddele en forbrugsindikator i kategorier af pesticider som f.eks. herbicider og insekticider eller andre kategorier, f.eks. afgrødetyper.

Forbrugsindikatorer er nærmest per definition aggregerede efter om pesticiderne måles i kg eller i antal behandlinger, men det er dog muligt at betragte forbruget alene af herbicider eller insekticider og dermed disaggregere en forbrugsindikator.

4.1.3.4 Belastningsindeks (Forbrug/giftighed)

Belastningsindekset aggregerer forskellige pesticider efter deres forbrugsvægtede giftighed over for den samme type organismer. Således findes f.eks. belastningen over for fisk ved at summere forbrugsvægtede værdier af fiske-toksicitet for alle de anvendte pesticider. Derved fremkommer et tal for hver type organisme, der ikke er indbyrdes sammenlignelig, og som derfor kan være svære at bruge til endelige konklusioner. Det kan f.eks. være tilfældet, at belastningsindekset for dafnier viser et resultat, mens indekset for fisk viser et andet, og så er der svært at udtale sig om vandmiljøet generelt.

Et belastningsindeks aggregerer på tværs af pesticider alt efter deres forbrug og toksicitet over for en bestemt organismetype. Det betyder, at der kommer en indikatorværdi for hver organismetype.

4.1.3.5 Rangordningsindikatoren PestNaB

Alle indikatorer er relative og afspejler mange forskelligartede påvirkninger, som ikke med nogen rimelighed kan målsættes mod hinanden. Den foreslåede nye indikator PestNaB har taget den fulde konsekvens af dette faktum og er således alene baseret på rangordning mellem to scenarier, hvor hvert scenarie afspejler et landsdækkende forbrug af pesticider. Lokale værdier for naturbelastningen beregnes i 1 ´ 1 km kvadrater i hele landet. Da hvert kvadrat i et forbrugsscenarie sammenlignes med hvert kvadrat i et andet forbrugsscenarie opnås et meget stort antal sammenligninger. Dette muliggør en aggregering af flere delindikatorer uden at de faktisk sammenvejes, som beskrevet i Appendiks A, ved at tælle relationer hvor delindikatorerne ikke er uenige om en rang mellem to kvadrater fra hvert sit scenarie. Ved denne aggregeringsform er det vigtigt at undersøge konflikter, hvor delindikatorerne ikke er enige. Dette gøres i PestNaB ved at kortlægge de enkelte delindikatorers indflydelse på det aggregerede resultat samt at foretage aggregeringer i større eller mindre grad efter beskyttelseskategorier, se Appendiks A. I den fuldt aggregerede form vil indikatoren være konservativ, sådan forstået, at hvis der sker en forbedring i eksempelvis vandmiljøets belastning, vil det ikke nødvendigvis vise sig i indikatorværdien. Det skyldes, at andre beskyttelseskategorier kan være dem, der har størst betydning. Det er først, når den ændrede adfærd har reduceret belastningen for alle beskyttelseskategorier, at forandringen vil slå hårdt igennem.

Den foreslåede nye indikator PestNaB har taget den fulde konsekvens af at alle indikatorer er relative og er derfor alene baseret på rangordning mellem to scenarier, hvor hvert scenarie afspejler et landsdækkende forbrug af pesticider. Der indføres en aggregering baseret på et meget stort antal rangordninger mellem lokale forhold i et scenarie og lokale forhold i et andet scenario.

I den fuldt aggregerede form vil indikatoren være konservativ, sådan forstået, at hvis der sker en forbedring i eksempelvis vandmiljøets belastning vil det ikke nødvendigvis vise sig i indikatorværdien før alle beskyttelseskategorier er enig i at der er sket en forbedring.

4.2 Inddragelse af tiltag til en reduceret naturbelastning

For indikatorer, der skal dokumentere opfyldelsen af konkrete forvaltningsmål, er det ønskeligt, at effekten af konkrete tiltag, der forandrer naturbelastningen, inddrages direkte ved deres betydning i indikatoren og at det efterfølgende er muligt at beskrive, i hvilket omfang tiltaget er bragt i spil. Naturbelastningen, som følge af pesticidanvendelse, bestemmes af en række forhold, der til en vis grad er adfærdsstyret (sprøjtet areal, aktuelle doser, oprettelse af sprøjtefri randzoner, overgang til økologisk jordbrug, valg af sprøjteudstyr der reducerer afdrift, valg af de mest miljøvenlige sprøjtemidler og reguleringsmæssigt fastsatte virkemidler (pt. fastsatte afstandskrav)). De tiltag som vil indgå i diskussionen fremgår af tabel 4.1.

Forbrugsindikatoren ”Behandlingshyppighed” medtager, ud af de listede tiltag kun det sprøjtede areal og indirekte aktuelle doser og i et vist omfang sprøjtemiddelvalget. Sidstnævnte betyder, at vi ved, hvad der bliver sprøjtet med, men ikke inddrager sprøjtemidlernes forskellige profil (giftighed over for ikke-målorganismer, eksempelvis).

Belastningsindekset beskriver meget præcist betydningen af et ændret sprøjtemiddelvalg, tiltag som sprøjtefri randzoner inddrages kun i det omfang hvor det resulterer i et reduceret forbrug. Afstandskrav kan inddrages, hvis det bliver besluttet at få en supplerende indikator herfor. De øvrige tiltag er ikke inddraget i belastningsindekset.

Den norske indikator inddrager det behandlede areal og sprøjtemiddelvalget i indikatoren, men kan ikke inddrage de øvrige nævnte virkemidler.

PestNaB indregner alle de tiltag som er listet i tabel 4.1. Den tyske og den hollandske indikator beskriver alle tiltag på nær ændret arealanvendelse i form af økologisk areal. Der er forskel på, i hvilken grad de enkelte indikatorer beskriver betydningen af de beskrevne tiltag.

For indikatorer, der skal dokumentere opfyldelsen af konkrete forvaltningsmål, er det ønskeligt, at effekten af konkrete tiltag, der forandre naturbelastningen, inddrages direkte ved deres betydning i indikatoren, og at det efterfølgende er muligt at beskrive i hvilket omfang tiltaget er bragt i spil.

Forbrugsindikatoren ”Behandlingshyppighed” medtager, ud af de listede tiltag, kun det sprøjtede areal og indirekte aktuelle doser. Belastningsindekset beskriver meget præcist betydningen af et ændret sprøjtemiddelvalg, Tiltag som sprøjtefri randzoner inddrages kun i det omfang, hvor det resulterer i et reduceret forbrug. Den norske indikator inddrager det behandlede areal og sprøjtemiddelvalget i indikatoren, men kan ikke inddrage de øvrige nævnte virkemidler. PestNaB indregner alle de tiltag som er listet i tabel 4.1. Den tyske og den hollandske indikator beskriver alle tiltag på nær ændret arealanvendelse i form af økologisk areal. Der er forskelle på, i hvilken grad de enkelte indikatorer beskriver betydningen af de beskrevne tiltag.

4.3 Relevans for beslutningsstøtte

Alle 6 indikatorer er udviklet med henblik på at kunne understøtte forvaltning af overordnede miljøbeskyttelsesformål. Det giver mulighed for at give landmænd et incitament til at vælge sprøjtemidler, der understøtter formålet. Kvaliteten af beslutningsstøtten afhænger af den enkelte indikators evne til at beskrive pesticidernes naturbelastning jævnfør diskussionen ovenfor.

Det er ønskeligt, at pesticidindikatorer kan bruges til at designe/understøtte moniteringsaktiviteter og beskrive hvor pesticideffekter vil forekomme samt følge omfanget af forskellige virkemidler til nedsættelse af pesticidrelaterede naturpåvirkninger. I det norske scoresystem er det kun muligt at følge hvorledes sprøjtemiddelvalget påvirkes, mens det ikke er muligt at følge betydningen af andre faktorer. Der er heller ikke nogen direkte forbindelse til forandret naturbelastning. Behandlingshyppigheden er heller ikke velegnet, idet den kun vil udtrykke det mindre forbrug, der vil være ved en ændret adfærd, men ikke skelner mellem sprøjtemidlernes effekt. Belastningsindekset kan ikke bruges til at designe/understøtte overvågning. De resterende 3 indikatorer kan alle understøtte designet af overvågningsprogrammer og indarbejder som beskrevet i afsnit 3.1.2 i et eller andet omfang virkemidler til reduktion af naturbelastningen. De har samtidig den fordel, at data fra overvågningsprogrammer kan validere indikatorernes udsagn.

Der ikke er de store forskelle mellem indikatorerne med hensyn til at kunne understøtte beslutninger i forhold til de nationalt opstillede målsætninger ud fra de præmisser, der er opstillet i de enkelte lande.

4.4 Resursebehov

De aktuelle resursekrav i forbindelse med implementering og anvendelse af de beskrevne modeller er svære at vurdere på baggrund af den viden, det har været muligt at indhente. De udenlandske systemer er konstrueret, men det fulde potentiale er ikke fuldt udnyttet, bl.a. fordi specifikke informationer fra sprøjtejournaler heller ikke er til stede i deres lande. Indikatorerne bruges derfor hovedsageligt til at beskrive udviklingen på baggrund af nationale pesticiddata samt relatere sig tilbage til en referenceperiode. En yderligere uddybelse af ressourcekrav og muligheder for at adoptere modellerne til danske forhold vil kræve, at der bliver foretaget et studiebesøg til de ansvarlige institutioner.

Alle de data, der er nødvendige for indikatorerne, findes for danske vilkår i tilgængelige databaser, som det er muligt at sammenkøre. Det gælder således listen over godkendte sprøjtemidler, afgrødefordeling (GLR), toksicitetmål, geografisk input vedrørende markblokkenes og naturens placering (Kort og Matrikelstyrelsens kortgrundlag og GLR, afstrømningsmønster i det åbne land (GEUS)og forbrugstal for sprøjtemidler (bekæmpelsesmiddelstatistik)), som evt. kan erstattes af data fra indsendte sprøjtejournaler. Datakravet vil stige i det omfang det ønskes at beskrive, hvorledes naturbelastningen forandres på baggrund af viden om aktuelle doseringer, sprøjteudstyr, oprettelse af sprøjtefri randzoner osv. PestNaB er afhængig af, at Behanlingshyppigheden for insekticider og herbicider fortsat udregnes på markplan (når det er på markplan benævnes det behandlingsindeks). Endelig er der etableret en stor europæisk database i EU-projektet Footprint, hvorfra data om pesticiders iboende egenskaber kan købes, så der kan trækkes direkte fra en kvalitetssikret database med løbende opdateringer.

Konklusion om resursebehov De aktuelle resursekrav i forbindelse med implementering og anvendelse af de beskrevne udenlandske modeller er svært at vurdere på baggrund af den viden, som det har været muligt at indhente.

4.4.1 Konklusioner

På baggrund af den ovenstående gennemgang præsenterer Tabel 4.2, hvordan de forskellige indikatorer opfylder de opstillede kvalitetskriterier.

Det er meget vigtigt, at belastningen af væsentlige naturtyper skal indgå troværdigt. BH vurderes kun at inkludere markfladen i forhold til indirekte effekter og får derfor kun en stjerne i forhold til markfladen, og ingen i forhold til de andre biotoper. SYNOPS og NMI beskriver kun potentielle effekter for få organismer inden på markfladen, så disse to indikatorer får en stjerne her. Vandmiljøet er bedre beskrevet, men opstilling af ”standarscenarier” er noget usikker, hvilket giver 2 stjerner. NMI har dog en forbedret beskrivelse af stillestående vand, og det vurderes til 3 stjerner her. De terrestriske biotoper i umiddelbar nærhed af markfladen er ikke med i NMI, og derfor er der ingen stjerne angivet her. SYNOPS beskriver denne biotop alene gennem toksicitet for bier, hvilket vurderes til en stjerne. Belastningstal dækker organismer i marken (3 stjerner) og til dels vandmiljø og terrestriske biotoper nær marken (1 stjerne). NERI medtager både markfladen, vandløb og vandhuller ved at inddrage toksiciteten for alger, fisk og dafnier, men pga. den meget grove aggregering vurderes dette til en stjerne. Derimod inddrager NERI ikke terrestriske biotoper nær markfladen. PestNaB er den indikator, der inddrager toksicitet for flest organismer og beskriver transporten af pesticider med afstandsrelationer på baggrund af geografiske data.

Tabel 4.2:Sammenstilling af hvorledes de enkelte indikatorer opfylder de opstillede kvalitetskriterier. Kategorierne er:

Tiltag for mindsket naturbelastning skal kunne afspejles i indikatoren. NERI Forbrugsindikatoren BH medtager kun det sprøjtede areal og indirekte aktuelle doser og i et begrænset omfang sprøjtemiddelvalget. Sidstnævnte betyder, at vi ved, hvad der bliver sprøjtet med, men ikke inddrager andre vigtige forhold såsom giftigheden over for ikke-målorganismer. Derfor gives der tre stjerner i forhold til sprøjtet areal og en stjerne i forhold til aktuelle doser. De sprøjtefrie randzoner får kun en stjerne, fordi BH alene afspejler disse med den vægt deres betydning for det samlede landsforbrug giver dem, hvilket er meget begrænset. Belastningsindekset kan inddrage tiltag omkring udfasning af visse pesticider og har dermed et større potentiale her og får tre stjerner, men i øvrigt følges BH. SYNOPS, NMI og PestNaB kan bedre inddrage tiltag da de er baseret på geografiske data. Da NMI ikke inddrager terrestrisk natur i nærheden af markfladen kan den ikke inddrage tiltag i forhold til denne biotop. Det betyder for NMI, at randzoner kun kan indgå i forhold til vandmiljø, hvilket er baggrunden for de to stjerner til dette tiltag i modsætning til tre stjerner for hhv. SYNOPS og PestNaB. Den forslåede nye danske indikator, PestNaB er den eneste, der kan inddrage økologisk dyrkning, men da ikke alle forhold ved økologisk dyrkning er dækket ind under de 18 delindikatorer vurderes dette til to stjerner.

Alle 6 indikatorer kan understøtte forvaltning af overordnede miljøbeskyttelsesformå ved bl.a. at give landmænd incitament til at vælge sprøjtemidler der understøtter formålet. Derfor tildeles tre stjerne til alle indikatorer for dette kriterium. Kvaliteten af beslutningsstøtten afhænger af den enkelte indikators evne til at beskrive pesticidernes naturbelastning og koblet til mulige tiltag. Det betyder at BH, Belastningsindekset og NERI tildeles en stjerne. NMI tildeles to stjerner, da mange tiltag godt kan inddrages, men ikke i forhold til terrestriske biotoper i nærheden af markfladen. SYNOPS og PestNaB tildeles tre stjerner, da de inddrager flest tiltag og samtidig er geografisk fordelte. Men det er vigtigt at påpege at relevansen ikke er vurderet i forhold til troværdigheden, men alene i forhold hvad indikatoren tager med i regning når den beregnes. De indikatorer, der ikke bruger geografisk fordelte data har svært ved at understøtte overvågningsaktiviteter, hvilket derfor gælder for BH, Belastningsindekset og NERI. De resterende 3 indikatorer kan derimod alle understøtte overvågningsprogrammer og indarbejde relevante virkemidler til reduktion af naturbelastningen. De har samtidig den fordel at data fra overvågningsprogrammer kan validere indikatorernes udsagn.

Det tekniske omfang af den årlige opdatering er svær at bedømme for den tyske og den hollandske indikator. Ud fra det, der er publiceret, vil arbejdet med at opstille den tyske model og gennemføre de årlige beregninger være mest opfattende. Behandlingshyppigheden og den norsk indikator vil være dem hvor den mindste indsat er nødvendig. Den hollandske og PestNaB ligger midt imellem. PestNaB forudsætter imidlertid, så længe sprøjtejournaler ikke er tilgængelige, at BH fortsat beregnes for de enkelte afgrøder og sprøjtemiddelgrupper. De aktuelle resursekrav i forbindelse med implementering og anvendelse af SYNOPS og NMI er svære at vurdere på baggrund af den viden, som det har været muligt at indhente. De udenlandske systemer er konstrueret, men det fulde potentiale er ikke fuldt udnyttet, bl.a. fordi specifikke informationer fra sprøjtejournaler heller ikke er til stede i deres lande. Indikatorerne bruges derfor hovedsageligt til at beskrive udviklingen på baggrund af nationale pesticiddata, samt relatere sig tilbage til en reference periode. En yderligere uddybelse af ressourcekrav og muligheder for at adoptere modellerne til danske forhold vil kræve, at der bliver foretaget et studiebesøg til de ansvarlige institutioner.

Det tekniske arbejdsomfang for årlige beregninger afhænger af, hvor komplekse indikatoren er, hvilket afspejles i antallet af stjerner, hvor der gives tre stjerner til de simple indikatorer, to til NMI og PestNaB, samt en enkelt til SYNOPS. Alle de data der er nødvendige for indikatorerne findes for danske vilkår i tilgængelige databaser, som det er muligt at sammenkøre. Der er dog lidt usikkerhed omkring SYNOPS, da det det ikke har været muligt at fastlægge det præcise datakrav. Det betyder at SYNOPS får to stjerner, mens de øvrige indikatorer får tre stjerner i forhold til tilgang til input data. De data som skal anvendes for alle indikatorerne vil være integreret i nationale databaser, og således vil det være muligt at samkøre data for alle indikatorerne.

Tabel 4.2. viser den samlede konklusion og det ses, at PestNaB generelt bliver vurderet som værende bedst. Dette fremkommer som en naturlig konsekvens af at dette forslag til ny indikator tager afsæt i at kombinere det fra de eksisterende som vurderes til at være mest fordelagtig for danske forhold og med det datagrundlag, der er realistisk i Danmark.