5 Beregninger med og implementering af PestNaB – Miljøprojekt Nr. 1248 2008 - Indikator for pesticiders belastning af naturen

Et scenarie er i det følgende defineret som et samlet sæt af data omkring: (1) Landsdækkende forbrug af pesticider; (2) En adfærd i brugen af pesticider; (3) En landbrugsstruktur med en fordeling af afgrøder på marker i landskabet; (4) En beskrivelse af naturen med indhold af vandløb, vandhuller, søer, levende hegn, diger, skove osv. Et scenarie kan således være historisk betinget, f.eks. som den så ud i 2001 eller det kan være konstrueret, f.eks. ud fra hvordan det ville have set ud, hvis landbruget havde haft en bestemt adfærd i forhold til pesticidanvendelsen i 2001. Et konstrueret scenarie kan udmønte en ønsket tilstand, altså en målsætning og således være referencescenarie, der kan bruges til at bestemme, om en målsætning er opnået eller ej. Så hvis PestNaB for eksempel beregner, at det scenarie, der svarer til forholdende i 2007, har mindre potentiel naturbelastning med baggrund i pesticidanvendelsen end tilfældet er for det referencescenarie, der udtrykker en målsætning, så kan målsætningen betragtes som værende opfyldt, forudsat selvfølelig at PestNaB tillægges betydning.

5.1 Metode til målsætningsfastsættelse

Hvis PestNaB skal kunne erstatte BH, er det nødvendigt at opstille et nyt mål. Det kunne eksempelvis være en omskrivning af målene i Pesticidplan 2004 – 2009 til et referencescenarie. De hidtidige mål er blevet opstillet på basis af driftsøkonomiske beregninger, der blev gennemført i forbindelse med Bichel-udvalgets arbejde. Disse er siden hen opdateret to gange i 2003 (2001-forbruget) og 2008 (2007-forbruget) og er blevet udmøntet som mål i pesticidhandlingsplaner. En tredje mulighed, som ikke er gennemregnet her, ville være at opstille et scenarie der beskriver en ønsket tilstande gennem de tiltag/den adfærd der skal gennemføres, for at reducere belastningen af naturen.

I Pesticidplan 2004-2009 er målsætningen en behandlingshyppighed på 1,7. Denne værdi kan omskrives til et referencescenarie, som PestNaB kan holde op mod det faktiske forbrug i et givet år. Derved kan PestNaB indikere, om et faktisk forbrug et givet år er ensbetydende med en naturbelastning, der er større eller mindre end referencescenariet. Da referencescenariet repræsenterer en målsætning kan PestNaB undersøge, om målsætningen er opnået eller ej for et bestemt år. Et referencescenarie etableres for eksempel ved at karakterisere landskabet (naturens forekomst i landskabet) ud fra det landskab og den landbrugsstruktur, der var gældende i 2001. Efter denne karakterisering sammenkædes landskabet med afgrødefordelingen og den gennemsnitlige pesticidanvendelse i disse afgrøder. 2001 er valgt som datagrundlag, fordi det er med baggrund i forbrugstal og landbrugsstruktur for dette år, at de optimalitetsberegninger, der ligger til grund for pesticidplansmålet, er udført. Den nye driftsøkonomiske beregning, der er blevet gennemført i forbindelse med den fremrykkede evaluering af pesticidplan 2004-2009, viser, at en behandlingshyppighed på 2,18 være ville være økonomisk optimal i 2007. Dette kan betragtes som et andet referencescenarie (rapport for projektet: ” Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug – en beskrivelse af udviklingen fra 2003 – 2008”).

5.2 2007 i forhold til referencescenarier

Der beregnes således på to referencescenarier, der udmønter en BH på hhv. 1,7 og 2,07. For at illustrere brugen af PestNaB sammenholdes det aktuelle forbrug i 2007 med begge disse referencescenarier ved at lade Scenarie 1 i PestNaB være arealanvendelse, naturelementer og pesticidforbrug som i år 2007 og Scenarie 2 vil være et af de to referencescenarier. Resultatet vises i Tabel 5.1 nedenfor. Hver række med talværdier i Tabellen er således en beregning med Scenarie 2 som nævnt i venstre kolonne rangordnet med Scenarie1 svarende til forholdene i år 2007. Desuden er forholdene for arealanvendelse, naturelementer og pesticidforbrug i 2001 opstillet som en tredje version af Scenarie 2 i nederste række i tabellen for at få indtryk af den tidslige udvikling i belastningen mellem 2001 og 2007.

Tabel 5.1. Rangstyrkeberegninger hvor Scenarie 1 svarer til arealanvendelse, natur og pesticidforbrug i 2007. Scenarie 2 er de to referencescenarier eller forholdene i 2001. En positiv værdi indikerer, at naturbelastningen er størst for forholdene i 2007 (Scenarie 1).

Beregningerne i PestNaB er detaljeret beskrevet i Appendiks A. Som beskrevet kort i afsnit 1 (Baggrund), så udtrykker en pesticidindikator kun relative størrelser, og PestNaB beregner således alene den styrke med hvilken et scenarie kan erklæres for værende mere naturbelastende end et andet scenarie. Derfor kaldes talværdierne i Tabel 5.1 for ”rangstyrke” og hvis værdien er positiv, betyder det at Scenarie 1 vurderes at være mest naturbelastende. Omvendt, vil negative værdier betyde at scenarie 2 vurderes at være mest naturbelastende. En værdi tæt på hhv. 1 og -1 viser en meget stærk dominans af hhv. Scenarie 1 og Scenarie 2 mht. til at være det mest naturbelastende scenarie. En værdi omkring 0 viser, at de to scenarier ikke har en klar forskel i naturbelastningen. Det er ikke muligt at angive en signifikansgrænse for rangstyrken, hvilket er tilfældet for alle pesticidindikatorer. Derfor foreslås det, at et referencescenarie, der udtrykker en målsætninger, skal have en rangstyrke der peger mod større naturbelastning af referencescenariet sammenlignet med de aktuelle tilstande før målsætningen er opfyldt. Positive værdier for rangstyrken i Tabel 5.1 indikerer derfor, at der er større naturbelastning for Scenarie 1 end for Scenarie 2, og omvendt for negative værdier. Da der kun optræder positive værdier for rangstyrke mellem de aktuelle forhold i år 2007 og referencescenarierne (Tabel 5.1) vurderes forholdene i 2007 at have større naturbelastning end de to referencescenarier. Derimod er der en tendens til, at forholdene i 2007 er mindre naturbelastende end forholdene i 2001 pga. den negative rangstyrke for denne kombination. Det skal bemærkes, at i den samme periode steg behandlingshyppigheden fra 2,19 til 2,51. Der er udført beregninger for alle delindikatorer samlet, samt for tre beskyttelseskategorier, der beskriver forskellige biotoper (se Kapitel 3). Hver af disse beskyttelseskategorier anvender kun et udsnit af delindikatorerne. Således indgår de 6 første indikatorer til beskrivelse af markfladen. De 3 næste beskriver den terrestriske natur rundt om marken og de sidste 9 indikatorer indgår i beskrivelsen af vandmiljøet. De tre beskyttelseskategorier er alle ”enige” om, at det aktuelle forhold i 2007 er mere belastende end referencescenarierne. Der er ikke samme enighed, når det gælder de aktuelle forhold som de var i 2001. Det kan konkluderes, at markfladen og vandmiljøet har fået det bedre siden 2001, mens den terrestriske natur udenfor markerne har fået det værre. Sammenhængen mellem de enkelte delindikatorer og det overordnede resultat er yderligere analyseret i Appendiks A, hvor de enkelte 18 delindikatorer er undersøgt i forhold til deres individuelle rangordning af hhv. forholdene i 2001 og i 2007.

Da beregningerne af rangstyrken inddrager lokale forhold i 1 ´ 1 km kvadrater, som allerede forklaret i Kapitel 3 og vist i Appendiks A, så er der ingen simpel sammenhæng mellem værdien, når alle delindikatorer indgår og værdierne for beskyttelseskategorierne, hvor kun et udsnit af delindikatorerne indgår. Den samlede beregning vil dog have en tendens til at være et kompromis mellem de enkelte beskyttelseskategorier og derfor ligge indenfor intervallet, beskrevet ved deres værdier. Der kan let være korrelationer mellem delindikatorernes værdi i de enkelte kvadrater, der er af betydning.

De enkelte delindikatorer kan undersøges separat som vist i Appendiks A, se Tabel A2. På denne måde kan rangen mellem to scenarier tolkes i forhold til hver delindikator, hvilket giver et billede af hvordan specifikke forhold har indflydelse på den beregnede rangstyrke. Dette kan bruges til at planlægge virkemidler Dette behandles mere indgående senere i kapitlet.

Brugen af PestNaB blev illustreret i forhold til, om denne indikator kan evaluere om faktiske forhold overholder en målsætning. I pesticidplan 2004- 2009 er en målsætning, at Behandlingshyppigheden skal ned på 1,7, svarende til optimum for de driftsøkonomiske beregninger baseret på 2001 (i det følgende benævnt Målsætning 2003). Denne målsætning er ikke opnået, men da Behandlingshyppigheden ikke er en god indikator for naturbelastningen kan det ikke udelukkes, at naturbelastningen i år 2007 er mindre end den er for Målsætning 2003. PestNaB er derfor brugt til at undersøge om forbruget af pesticider i 2007 giver en naturbelastning, der er større eller mindre end Målsætning 2003. Konklusionen er, at naturbelastningen for 2007 er større end for Målsætning 2003. 2007 er også sammenlignet med det der svarer til det driftøkonomisk optimale i 2007 (med en Behandlingshyppighed på 2,15). Den sammenligning viste, at forbruget i 2007 ligeledes har en større naturbelastning. Til sidst er de aktuelle forhold i 2001 sammenlignet med de aktuelle forhold i 2007, for at se om der har været en ændring i naturbelastningen. Det blev indikeret, at naturbelastningen er størst i 2001. Det er således muligt med PestNaB at evaluer om målsætninger er overholdt eller ej.

Når resultatet i Tabel 5.1. skal tolkes, vil det derfor være relevant at undersøge den isolerede betydning af selve anvendelsen af pesticider i de enkelte afgrøder. Dette undersøges i Tabel 5.2, hvor Scenarie 1 er sammensat på den måde, at Det Generelle Landbrugsregister med afgrødetyper og arealer, samt det topografiske kort med naturelementer svarer til forholdene i 2001, mens sprøjtningen på afgrøderne svarer til den, der foregik i 2007. Det betyder at landskaber med landbrug og natur svarende til 2001, mod en fiktiv sprøjtning på afgrøderne svarende til 2007. Dette scenarie testes mod to af scenarierne i Tabel 5.1 nemlig målsætning fra 2003 og forbruget i 2001. Resultatet i Tabel 5.2 viser ikke store forskelle sammenlignet med Tabel 5.1.

Tabel 5.2. Rangstyrke beregninger hvor Scenarie 1 svarer til aktuel arealanvendelse, og naturtilstedeværelse for 2001, men pesticidforbrug på afgrøderne som i 2007. Scenarie 2 Målsætning 2003 faktiske forhold i 2001 En positiv værdi indikerer at naturbelastningen er størst for Scenarie 1.

En sprøjteadfærd på en bestemt afgrøde kan være mere eller mindre naturbelastende, f.eks. pga. valg af sprøjtemiddel og dosering. PestNaB kan fastfryse alle andre forhold end selve sprøjteadfærden for at undersøge om sprøjtningen har ”reduceret den mulige naturbelastning” eller ”forøget den mulige naturbelastning”. Det viser sig, at den adfærd, som ligger til grund for Målsætning 2003 stadig er mindre naturbelastende end den adfærd, som blev udmøntet i landbruget i år 2007

Sprøjteadfærden i 2001 blev på sammen måde testet mod sprøjteadfærden i år 2007. Denne sammenligning indikerede at naturbelastningen af de tørre naturelementer såsom levende hegn, diger og skovkanter bliver påvirket mere med sprøjteadfærden anno 2007 sammenlignet med den der var aktuel i 2001. Det omvente er derimod tilfældet for vandmiljøet. Hermed blev det vist hvordan PestNaB kan ”fastfryse” landskabet og alene undersøge selve den adfærd som er i landbruget.

5.3 Betydning af tiltag til en reduceret naturbelastning

Det er vigtigt at PestNaB kan inddrage tiltag, der kan nedsætte naturbelastningen og dermed sikre den rette motivation i landbruget til at indføre disse. Desuden kan tiltagenes betydning konsekvensregnes for at understøtte formodningen om, at en fremtidig indførelse af virkemidler der retter sig mod disse specifikke tiltag, rent faktisk fører til opfyldelse af de fastlagte fremtidige målsætninger. Derfor vil dette vigtige aspekt blive illustreret i det følgende ved at teste en række relevante tiltag der kan nedsætte pesticiders naturbelastning. For de valgte tiltag, eksempelvis etablering af en sprøjtefri randzone på 10 m, gælder, at de er opstillet uden videre overvejelser af, om det er et optimalt tiltag. Alle opstillede tiltag skal derfor kun betragtes som regneeksempler på, hvordan PestNaB kan inddrage forskellige faktorer, der reducere pesticiders belastning af naturen. Opstilling af forslag til fastsættelse af virkemidler skal foregå i et andet forum.

Faktorernes indflydelse vil blive undersøgt ved, at der opstilles en række scenarier for, hvorledes en ændret sprøjteadfærd vil ændre de lokale indikatorværdier ude i landskabet. Dette konsekvensregnes så med PestNaB. Beregningen udføres ved, at sammenligne det scenarie, der inddrager det faktiske forbrug i 2007 (som Scenarie 1) med en række scenarier (2007 forbrug modificeret til en anden adfærd), der indføres enkeltvis som Scenarie 2. De scenarier vi gennemgår, er:

5.3.1 Indførelse af generelle sprøjtefri randzone

Langs alle kanter op til omliggende ikke-opdyrkede arealer, samt levende hegn, søer/vandhuller og vandløb fastlægges en 10 m bred usprøjtet zone. Derved beskyttes de marknære naturområder mod afdrift henover markens kant og der undgås for eksempel skader i hegn. Der er allerede beskyttelseszoner for de mest giftige stoffer i forhold til vandmiljø, og den tænkte beskyttelseszone er et supplement til denne eksisterende beskyttelse. Hvis et stof derfor har en 20 m beskyttelseszone til vandmiljøet, vil denne zone selvfølgelig blive bibeholdt, da de 10 m beskyttelseszone er tænkt som et mindstekrav.

5.3.2 Forøget anvendelse af afdriftsreducerende sprøjteudstyr

Det er teknisk muligt at anvende de såkaldte luftinjektionsdyser, der mindsker afdriften med ca. 90 % i forhold til konventionelle fladsprededyser. Disse dyser er dog ikke så effektive ved bekæmpelse af meget små ukrudtsplanter såsom græsukrudt i efteråret i vintersæd, men kan ellers bruges til stort set alle andre opgaver. Men da der kan sidder flere dysetyper i samme position på en sprøjtebom ved anvendelse af for eksempel en triplet, vil det være muligt at skifte fra en dysetype til en anden. Derfor er det muligt at sprøjte med afdriftsreducerende dyser, mens der sprøjtes i det yderste sprøjtespor langs markkanten. Ud fra denne betragtning fastlægges et tiltag, hvor de yderste 20 m langs marken altid sprøjtes med afdriftsreducerende dyser, der nedbringer afdriften med 90 %.

5.3.3 Substitution af sprøjtemidler med uønskede egenskaber

Der er stor forskel på, hvor giftige de enkelte stoffer er overfor forskellige organismer. Ved at undgå de stoffer der er mest giftige over for ikke-mål organismer, vil det derfor være muligt at mindske miljøbelastningen. Indikatoren kan bruges til at skemalægge denne giftighed, så en landmand kan vælge de stoffer, som giver mindst naturbelastning. Et sådan skema kan let formidles til den enkelte landmand og derved vejlede til at beskytte miljøet mest muligt. I Tabel 5.3 er vist et forslag til at lade nogle stoffer med lavere toksicitet per behandling erstatte andre med højere toksicitet per behandling. Det er forudsat, at antallet af behandlinger er uændret. Et ensidigt valg af de samme sprøjtemidler øger dog chancen for at skadegørerne udvikler resistens.

5.3.4 Forøget/reduceret økologisk dyrket areal

Det er klart, at et øget økologisk areal vil nedsætte miljøbelastningen med pesticider, og en øgning af arealet med økologisk dyrkning kan derfor anvendes som tiltag til nedbringelse af pesticiders naturbelastning. Derfor undersøges det, hvilken betydning det vil have, hvis de arealer, der ikke sprøjtes fordi de er overgået til økologisk jordbrug øges med 4 % af det sprøjtede areal i forhold til landbrugsarealerne i 2007. Under denne beregning regnes hver mark for sig og uafhængigt at hinanden, men i virkeligheden vil en økologisk landmand have flere økologiske marker på samme lokalitet. Man kunne indføre en bedre model for hvordan økologiske marker er fordelt, men det er ikke muligt tidsmæssigt til denne afrapportering.

5.3.5 Reduceret anvendelse af insekticider

Insekticider er et eksempel på en gruppe sprøjtemidler, der har nogle uheldige egenskaber. Hvis det var ønsket at reducere den potentielle påvirkning fra insekticider, vil det være en mulighed at indføre differentierede afgifter, med størst vægt på insekticider. Ved hjælp af driftsøkonomisk beregninger fandt vi frem til en afgiftsstørrelse der afstedkommer en mærkbar reduktion i insekticidforbruget.

5.3.6 Resultater

De enkelte tiltag er brugt til at ændre på scenariet for 2007, sådan at der fremkommer et scenarie svarende til at man havde udmøntet tiltaget i 2007. Hvert at disse scenarier er indsat i PestNaB som Scenarie 1 og målsætningen for 2003 er indsat som Scenarie 2. Dermed bliver beregningerne direkte sammenlignelige med Tabel 5.1, svarende til rækken for Målsætning 2003 og de beregnede rangstyrker i denne række i Tabel 5.1. er derfor indsat som øverste resultat i Tabel 5.4. Hvis et tiltag ikke har haft nogen betydning, samlet set eller over for en bestemt beskyttelseskategori, så vil værdien derfor blive den samme som i den øverste række. Jo mere et tiltag forbedre forholdene mod mindre naturbelastning jo mindre vil de beregnede rangstyrkers værdi være i Tabel 5.4. En negativ rangstyrke indikerer, at det pågældende tiltag giver en mindre naturbelastning end målsætning 2003.

Tabel 5.4. Beregning af rangstyrke, hvor Scenarie 2 svare til Målsætning 2003 og hvor Scenarie 1 er defineret ud fra hvert tiltag. En positiv værdi indikerer, at naturbelastningen er større end målsætning 2003 (Scenarie 2).

Vandret aflæses den samlede indikatorværdi, hvor alle beskyttelseskategorier er taget med i beregningen. Den samlede værdi vil altid være et kompromis mellem de enkelte beskyttelseskategorier, så værdien vil have en tendens til at ligge inden for de værdier, der er angivet for de enkelte beskyttelseskategorier. En situation, hvor alle virkemidlerne er taget i anvendelse, er beregnet i den nederste række, og da hvert tiltag vil bidrage med en mindsket naturbelastning, vil værdier i den nederste række typisk afspejle en mere radikal afvigelse fra forbrugsscenariet for 2007 end de enkelte virkemidler. Således viser den terrestriske natur uden for markfladen positive rangstyrker for alle tiltag, hvilket betyder, at ingen af de valgte tiltag kan mindske naturbelastningen i en grad så den kommer under målsætningen for 2003. Alle tiltag iværksat samtidig giver, for den terrestrisk natur uden for markfladen, en naturbelastning der er mindre end målsætningen 2003.

De forskellige tiltag indgår på forskellig vis i forhold til de 18 delindikatorer og det er typisk transparent og lige til at forstå, hvilke delindikatorer der påvirkes af hvilke tiltag. Den aktuelle naturbelastning kan dog først bestemmes ved en beregning med PestNaB. Det økologiske areal har betydning for alle beskyttelseskategorier, men da det areal, der overgår til økologi er begrænset (4 %) sammenlignet med det samlede landbrugsareal, vil betydningen dog være begrænset. Det kan måske undre, at det økologiske areal ikke har større betydning, men så længe at økologi kun tolkes som en belastningsnedgang, der ikke inddrager øvrige positive effekter vil dette resultat være gældende. Det er dog muligt at en mere realistisk fordeling af de økologiske marker vil giver større betydning. Sprøjtefri randzoner og afdriftsreducerende dyser langs markkanten har primært betydning for de beskyttelseskategorier, der afhænger af transport gennem luften, hvilket peger på den terrestriske natur, samt drift til vandmiljøet. Der er dog allerede indført en del beskyttelseszoner for bestemte pesticider langs vandløb, søer og vandhuller, hvilket betyder, at en beskyttelseszone på 10 m kun vil have begrænset betydning for vandmiljøet. Et mindsket insekticidforbrug vil derimod klart kunne forbedre forholdene i alle beskyttelseskategorier. Når alle faktorer kombineres er rangstyrken negativ, hvilket viser, at et 2007 scenarie med de beregnede tiltag er mindre naturbelastende end målsætningsscenariet for 2003.

Det er altså muligt at give faktorerne en direkte adresse til de beskyttelseskategorier, som indikatoren dækker. Det giver en klar kobling mellem faktorer på den ene side og den målsætning som søges opnået på den anden side.

De ovenstående regneeksempler er, selvom de omtalte tiltag kunne være mere eller mindre omfattende, gennemført for at illustrere hvorledes udfaldet er i det scenarie hvor alle faktorer er medtaget sammenlignet med Målsætningsscenarie 2003. Resultatet er en rangstyrke med alle beskyttelseskategorier på -0,13, hvilket indikerer at naturbelastning med alle de faktorer tilsammen er mindre end målsætning 2003.

Det er meget vigtigt, at tiltag, som kan nedbringe naturbelastningen, kan inddrages i en indikator på en klar og forståelig måde. Det giver motivation til at indføre virkemidler, og det muliggør en mere transparent proces, hvor konsekvensen af et givet tiltag kan beregnes og forstås som en del at selve planlægningen af en indsats. PestNaB kan inddrage en række vigtige faktorer til at nedbringe naturbelastningen fra pesticider, hvilket vises gennem konkrete gennemregninger, hvor hver faktor analyseres hver for sig, og hvor den samlede betydning af hver faktor bestemmes. De faktorer der er udvalgt til denne analyse er: (1) Sprøjtefrie randzoner; (2) Afdriftsreducerende dyser; (3) Udskiftning af nogle midler med mindre giftige alternativer; (4) Øgning af det økologiske dyrkningsareal; (5) Reduktion af insekticidanvendelsen. PestNaB udviser en fornuftig følsomhed over for de valgte faktorer, med undtagelse af økologiske marker. Antagelserne bag beregning for et forøget økologisk areal er antageligt forsimplet. Det synes klart at PestNaB kan hjælpe til med at gøre brugen af tiltag mere motiverende, fremadrettet og transparent i forhold til at opnå målsatte niveauer for naturbelastningen.

5.4 Mulige konsekvenser ved at indføre ny indikator

PestNaB bestemmer den potentielle naturbelastning blandt andet ud fra forekomsten af natur i nærheden af de sprøjtede marker. Det betyder, at hvis natur bliver fjernet/nedlagt så vil belastningen falde. Samtidig betyder det også, at hvis samfundet eller den enkelte landmand opretter ny natur eller giver mulighed for etablering af natur vil dette uden forandring af sprøjteadfærden betyde, at det fremgår i indikatoren at naturbelastning er steget. Det er naturligt, at hvis der bliver mere natur nær det dyrkede areal vil der være en større påvirkning. Det er dog uheldigt, fordi det ud fra en naturbeskyttelsessynsvinkel er vigtigt både at reducere belastningen fra sprøjtemidler men også give incitamenter til at forøge naturarealet.

Det kan imødegås ved, at indikatoren benytter det samme landskab i en periode. I forbindelse med en opdatering skal referencescenariet opdateres og forandringer i landskabet afrapporteres. Det betyder, at der med jævne mellemrum er en supplerende indikator for landskabet. Det kortgrundlag, der er blevet brugt i forbindelse med naturkarakteriseringen, opdateres løbende af Kort og Matrikelstyrelsen, således at 20 % af landskabet bliver opdateret årligt og hermed er hele landet opdateret hver 5 år. Derfor foreslår vi at landskabet ”låses” for en periode af minimum 5 år.

5.5 Implementerings- plan og resurser

PestNaB er opstillet i dette projekt. så der kan udføres troværdige analyser, jf. de beregninger som er foretaget i denne rapport. Men på grund af den stramme tidsfrist for dette arbejde er der nogle steder taget beslutning om tiltag der kunne være bedre men må afvente en videre følsomhedsanalyse samt egentlig implementering. I tilfælde af, at PestNaB skal tages i regelmæssig anvendelse og have indflydelse på kommende beslutninger så skal der derfor gennemføres en implementeringsfase. Denne fase skal forholder sig til datagrundlag, beregningsrutiner, samt reference (målsætning) i forhold til landbrugsstruktur og naturelementer. Datagrundlaget vil bestå af eksisterende data som de fremstår i 2008. Mulige forbedringer i datagrundlaget primært i relation til sprøjtejournaler vil blive behandlet under perspektivering.

Datagrundlaget er til stede som eksisterende data, men der er nogle oplagte forbedringsmuligheder, der bør overvejes. Afgrødetyperne i den eksisterende version af PestNaB er direkte relateret til bekæmpelsesmiddelstatistikkens hovedafgrøder. Dette er gjort at tidsmæssige grunde og fordi datagrundlaget omkring pesticidforbrug netop er denne statistik. Det bør dog overvejes om ikke der skal bruges en mere fin inddeling efter afgrødetyper, da en sådan faktisk eksisterer i Det Generelle Landbrugsregister. Brugen af afgrødetyper afhænger dog stærkt af om det kommer adgang til sprøjtejournaler, der ligger spredt hos jordbrugere og deres konsulenter, i nærmeste fremtid, da en sådan mulighed betyder at afgrødetyperne ikke blive så vigtige i bestræbelsen på at estimere pesticidforbruget. Afgrødetyperne vil dog under alle omstændigheder spille en rolle når målsætningerne skal stille op.

I løbet af efteråret 2008 kommer der delresultater fra et EU projekt kaldet Footprint, der søger at kvantificere specifikke pesticiders miljøbelastning. Der kan være oplagte muligheder for at lade resultatet fra dette projekt påvirke beregningen af nogle af delindikatorerne i PestNaB. Gruppen bag PestNaB mødtes med GEUS omkring denne mulighed i August (2008) med fokus på om transporten af pesticider til vandmiljøet kan beskrives mere virkelighedsnært i nogle af delindikatorerne i PestNaB.

Referencetilstande skal defineres i forhold til naturelementer, hvor man f.eks. kan definere naturen som den var i år 2007 og så i de efterfølgende år anvende dette til beregningerne med PestNaB. Derved fjernes det faktum at en ændring i naturindhold vil påvirke indikatorværdien og således straffe landbruget, hvis f.eks. naturindholdet stiger. Efter fastlagte tidsintervaller på måske 5 eller 10 år vil naturelementerne så kunne opdateres jf. det nyeste topografiske kort og målsætninger blive genberegnet med det nye kortgrundlag uden at dette isoleret set vil medføre øgede/lempede krav til landbrugets pesticidhåndtering.

Opstilling af katalog over mulige virkemidler med angivelse af deres betydning for beregningerne med PestNaB vil kunne indgå som beslutningsstøtte. Dette katalog vil være meget anvendeligt når der skal udlægges strategier i kommende pesticidplaner. Som en del af dette katalog kan der udarbejdes vejledninger til landmanden omkring bedste mulige valg af midler under forskellige forhold.

Den årlige afrapportering fra PestNaB vil blive meget lidt resursekrævende hvis der udvikles et format for afrapporteringen, der direkte understøtter behovet i afrapportering i det format som kræves her. Her kan indgå en aktuel følsomhedsvurdering og kvalitetstjek i forhold til datagrundlag og usikkerheder i disse. Dette rapportformat kan udvikles i dialog med brugerne af resultaterne til bedst muligt at opfyldes deres behov og således at alle rutiner, automatiseres gennem programmering mest muligt for at minimere driftsudgifter ved den årlige afrapportering og risiko for fejl i denne.

5.5.1 Implementeringsplan

Hvis der i efteråret 2008 træffes beslutning om valg af PestNaB, forventes den samlede implementering som foreslået her at kunne foregå med afslutning i 2009,. Ved evt. senere beslutning om valg af PestNaB vil arbejde udskydes tilsvarende.

Arbejdet vil indeholde en række møder med forskellige institutioner og dette vurderes til at kunne forgå over en periode på ca. 1 år. Følgende milepæle og produkter kan forventes med tilhørende tidsforbrug:

Efterår 2008: Underinddeling af afgrødetyperne i bekæmpelsesmiddelstatistikken til en mere detaljeret liste med tilhørende estimeret pesticidforbrug. Skønnet tidsforbrug: ½ måned

Efteråret 2008: Færdigudvikling af integration af økologisk landbrug. Skønnet tidsforbrug 1 måned.

Efterår/Vinter 2008: Optimering af PestNaB i forhold til en mere fin inddeling af afgrødetyper samt i forhold til resultatet fra projektet Footprint. Optimering af beregningsrutiner og kobling til den Generelle Landbrugsregister. Skønnet tidsforbrug 2½ måneder.

Vinter/forår 2009: Opsætning af målsætningsscenarie, der skal danne grundlag for de kommende års årlige evaluering af aktuel praksis. Skønnet tidsforbrug: 2 måneder.

Vinter/forår 2009: Opsætning af liste over virkemidler med en beskrivelse af deres betydning for beregningsresultater. Skønnet tidsforbrug: 1½ måned.

Forår 2009: Fastlæggelse af afrapporteringens indhold med kobling til PestNaB gennem programudvikling på en måde så outputformatet understøtter afrapporteringsformen. Tidsforbrug 2 måneder.

Forår 2009: Beregning for det aktuelle år 2007 i forhold til målsætningsscenariet. Udvidet afrapportering, der i let forståelig form angiver den korrekte brug og tolkning af beregningerne. Denne udvidede rapport vil skabe forståelse i de efterfølgende årlige afrapporteringer, der derfor ikke behøver at være så omfangsrig i deres baggrundsforklaringer. Skønnet tidsforbrug 2 måneder.

Forår 2009: Opsætning af web-side, der rådigiver landmændene og konsulenter omkring hvordan de kan mindske naturbelastningen på deres bedrift mest muligt. Skønnet tidsforbrug 1½ måneder.

Hvis den forslåede nye indikator PestNaB skal gå i drift i den beskrevne form kræves en vis implementeringsperiode på omkring 12 måneder. Implementeringen vil indeholde opsætning af datagrundlag med sikring af den bedst mulige kobling til de eksisterende databaser, samt forbedring af datagrundlagt i forhold til at estimere forbruget af pesticider på de forskellige afgrødetyper. Målsætningen for hvilken naturbelastning man gerne vil være under (eller i det mindste lig med) skal fastlægges og værdisættes ud fra eksisterende beslutninger, samt et fastlagt naturgrundlag som evt. fastholdes fra år til år i beregningerne. Der skal opstilles et tiltagskatalog, som kan guide beslutningstagere, inklusiv den enkelte landmand, omkring hvordan forskellige virkemidler virker på naturbelastningen som de er beskrevet i PestNaB. Dette indebærer udvikling af et web-site for landmænd og konsulenter. Den årlige afrapportering skal automatiseres mest muligt gennem programmering af PestNaB, dels for at minimere driftsudgifter og dels for af kvalitetssikre resultater. Den første afrapportering, der vurdere forbruget i 2007 i forhold til målsætningen vil være grundig og danne reference for de efterfølgende afrapporteringer, der bliver af mere summarisk art. Alt dette arbejde vurderes at tage ca. 13 ½ mandemåneder.