6 Perspektiver – Miljøprojekt Nr. 1248 2008 - Indikator for pesticiders belastning af naturen

Implementeringsplanen for PestNaB beskriver hvordan indikatoren skal sættes i drift, men der åbnes ved samme lejlighed op for meget spændende perspektiver, hvor forskellige data kan sammenkøres og virke i tæt samspil med beslutninger bag handlingsplaner. Disse forhold er beskrevet nedenfor.

Bedrifter på over 10 ha er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournaler rutinemæssigt. En inddragelse af disse oplysninger vil være en klar forbedring af indikatoren PestNaB. Sprøjtejournaler kan relateres til markbloknumre i det generelle landbrugsregister og dermed indgå direkte i indikatoren, der derved udnytter sit fulde potentiale med at inddrage lokale forhold og geografiske forskelle i f.eks. anvendelse af pesticider på en bestemt afgrødetype. Det er for eksempel kendt, at behovet for sprøjtning mod bladlus og Colorado biller er geografisk afhængigt. De doseringer som tilføres en markblok vil på denne måde afspejle det reelle niveau bedre, ved at denne beregnes direkte ud fra de produkter, som er blevet anvendt i det pågældende lokale område. Dette vil også muliggøre en inddragelse af andre områder med et vist pesticidforbrug som f.eks. juletræsplantager. At implementere en central indrapportering i elektronisk for vil først være gennemført i 2010, hvis det besluttes.

Evaluering af den enkelte delindikator i PestNaB kan forgå løbende med udgangspunkt i den nyeste viden fra det nationale pesticidforskningsprogram og andre forskningsprogrammer under f.eks. EU, der således vil kunne få forstærket indflydelse som vidensgrundlag ved udarbejdelsen af pesticidplaner. Som eksempler, med økotoksikologisk sigte, kan nævnes betydning af splitdoseringer, sprøjtetidspunkt og en mere direkte anvendelse af dosis-respons sammenhænge som mulige forbedringer af PestNaB med brug af nyeste og kommende forskningsresultater. Fra den mere landbrugsfaglige side er forhold omkring dyrkningsforhold relevante i sammenhæng med forbruget af pesticider, hvilket inkluderer faktorer såsom f.eks. lavbundsjorde, geografisk forskelle i problemer med anstrengte sædskifter. I det omfang at nye forskningsresultater betyder en justering af samlingen af delindikatorer i PestNaB, kan målsætningen genberegnes med det justerede sæt af delindikatorer og således opdateres den viden, der indgår i pesticidplanerne uden at dette skaber forvirring omkring gamle aftaler mellem de involverede parter.

PestNaB kan bruges til at finde de geografiske områder, der har den største belastning af naturen med pesticider. Dette kan være meget nyttigt i forhold til forskning og overvågning af reelle effekter i naturen. Det er svært at isolere effekter fra pesticider fra andre effekter som f.eks. effekter fra næringssalte, men ved at udvælge de områder med den største risiko for effekter vil der bedre blive muligt at finde disse. Dette arbejde kan også bruges til at validere selve grundlaget for PestNaB på en måde som er en unikt for denne indikator sammenlignet med de fleste andre indikatorer i andre lande.

Listen af delindikatorer i PestNaB kan løbende bruges i rådgivningssammenhæng overfor landbruget som en del af en formidling af god praksis til minimere naturbelastningen. Dette vil evt. kunne udvikles gennem Planteværn Online, hvor delindikatorerne for PestNaB kan vise den enkelte landmand hvordan det går i forhold til sidste år og hvordan forskellige alternative behandlinger har forskellig naturbelastning.

I PestNaB integreres oplysninger fra en række delindikatorer, mens de fleste andre indikatorer, udviklet i forskellige lande, munder ud i en større række af forskelligartede resultater fra delindikatorer, der ikke er integrerede som i PestNaB.

Sideløbende med at der i Danmark er en evaluering af vores pesticidplan er et forslag til rammedirektivet for en bæredygtig anvendelse af pesticider under behandling i EU. Direktivet indeholder tiltag der har til formål at:

- Minimere farer og risici for sundhed og miljø i forbindelse med pesticidanvendelse

- Nedbringe koncentrationer af farlige aktivstoffer i meget følsomme områder som f. eks Natura 2000-områder. Det skal blandt andet ske ved at substituere de farligste stoffer med sikrere (herunder ikke-kemiske) alternativer

- At tilskynde til at begrænse pesticidanvendelse eller pesticidfri dyrkning, navnlig ved at øge forbrugernes bevidsthed, fremme brugen af kodekser for god praksis og fremme overvejelser om eventuel anvendelse af finansielle instrumenter

- Indrette et gennemskueligt system for rapportering og overvågning af fremskridtene hen imod strategiens mål, herunder udvikling af passende indikatorer

Rammedirektivet indeholder ikke aftale om indsamling og rapportering af statistiske oplysninger om markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Disse beskrives i en særskilt statistikforordning der er under forhandling.

For udarbejdelsen af en indikator for naturbelastningen af pesticidanvendelsen er det relevant at hæfte sig ved følgende specifikke virkemidler i rammedirektivet: ”Kommissionen anvender statistiske data til at udregne risikoindikatorer på fællesskabsplan med henblik på at vurdere udviklingen i risiciene på pesticidanvendelsen. Risikoindikatorer beregnes på grundlag af data om farer og eksponering, journaler over pesticidanvendelse, data på pesticiders egenskaber og data om vejrforhold og jordbund”.

Disse kommende aktiviteter i EU vil med stor sandsynlighed søge at udvikle en indikator for pesticiders naturbelastning med det sigte at beskrive et fælles Europæisk niveau. I denne proces vil det være meget vigtigt at en indikator kan integrere forskelligartede oplysninger. Det betyder at PestNaB kan blive attraktiv, når en fælles indikator skal udvikles i EU. Danmark et unik i forhold til mange andre europæiske lande ved at have en god databaggrund for miljøindikatorer. Derfor vil en fælleseuropæisk indikator dog nok ikke få det samme potentiale som en national version af PestNaB, men hvis det samme princip indføres både nationalt og i EU, vil en direkte integration være mulig i det omfang, at pesticidforbruget er kendt i de enkelte lande, hvilket der i EUROSTAT arbejdes på i disse år. Der er meget stor forskel fra land til omkring hvilke informationer, der foreligger for pesticidforbruget. Principperne for PestNaB vil blive søgt afprøvet i Sverige og England efter en workshop i Uppsala i november.

Der kan udvikles en grundvandsindikator baseret på Footprint når resultater fra dette projekt kommer i den kommende tid (http://www.eu-footprint.org/ppdb.html). Den vil kunne supplere PestNab.

PestNaB har en række perspektiver, der kan bidrage afgørende til et forbedret vidensgrundlag i vurderingen af pesticiders naturbelastning. Sprøjtejournalers oplysninger kan direkte bruges i den omfang de afrapporteres, da det Generelle Landbrugsregister indgår med oplysning til PestNaB. Det vil betyde en klar forbedring i den måde forbruget af pesticiders fordeles i landskabet. Det faktum at PestNaB integrerer oplysning omkring lokale påvirkninger med pesticider betyder, at viden fra forskningsprogrammet har gode muligheder for løbende at forbedre PestNaB. Omvendt kan PestNaB give indspil til både forskningsprogrammer og arbejdet med monitering af naturen ved at udpege de steder i landskabet, hvor de største effekter fra pesticider kan forventes at optræde. Muligheden for at indgå i rådgivning af landbrug gennem f.eks. Planteværn Online er klart tilstede og kan løbende udbygges. Derved får aftaler og virkemidler de bedste muligheder for at få en reel betydning. Den stærke integrering af forskellige oplysning i form af delindikatorer i PestNaB giver potentiale som skabelon i mulige kommende bestræbelser på at udvikle en fælleseuropæisk indikator. Der er initiativer i gang omkring afprøvning af principperne bag PestNaB i Sverige og England.