7 Konklusion

Indikator for pesticiders belastning af naturen

Rapporten foreslår en ny indikator, der afspejler naturbelastningen bedre end behandlingshyppigheden. Naturbelastningen i denne rapport dækker over potentiel pesticidpåvirkning i marknære områder af den terrestriske (tørre) natur, samt vandmiljøet. Den terrestriske natur omfatter en række naturtyper, der grænser op til markfladerne såsom levende hegn, diger, skovkanter, trækgrupper osv.. Vandmiljøet omfatter vandløb, vandhuller og søer.

Forslaget til en ny indikator er primært skabt på basis af de mest brugbare elementer fra eksisterende indikatorer og benævnes Pesticiders NaturBelastning (PestNaB). Troværdighed er søgt optimeret i PestNaB, ved at undgå både unødvendigt komplicerede forudsætninger, samt sammenlægning af forskellige faktorer, der ikke kan forenes. Den geografiske fordeling er bærende i PestNaB, som derved inddrager følgende geografiske elementer:

Markerne (Markblokke) med oplysninger om hvilke afgrøder der dyrkes

Afstande til den nærmeste terrestriske natur (skovkanter, levende hegn, diger osv.)

Afstande til søer/vandhuller

Afstande til vandløb

Desuden inddrager PestNaB flere forhold omkring naturbelastningen end eksisterende indikatorer og indfører som noget nyt belastningen af højere planter udenfor markfladen, hvilket gør PestNaB bedst til at inddrage specifikke tiltag af forskellig art. PestNaB måler den øgede risiko, der især kan opstå når flere forskellige faktorer med betydning for øget risiko optræder samtidigt og dermed tilsammen i et samspil øger risikoen for uønskede effekter.

Brugbarheden af PestNaB er testet ved gennemførelse af beregninger. Disse viser, at naturbelastningen for 2007 er større end for Målsætning 2003. Nye måltal baseret på det driftsøkonomisk optimale i 2007, der har en Behandlingshyppighed på 2,18, er også sammenlignet med målsætning 2003. Den sammenligning viste, at forbruget i 2007 har en svag tendens for en større naturbelastning. Til sidst er aktuelle forhold i 2001 sammenlignet med de aktuelle forhold i 2007, for at se om der har været en ændring i naturbelastningen. Der var en svag tendens til, at 2007 var mindst belastende, samlet set. For vandmiljøet var der en mindsket belastning mens den tørre natur, som f.eks. hegn og skovkanter, har oplevet en svag tendens til en øget belastning.

PestNaB kan fastfryse alle andre forhold end selve sprøjteadfærden, for at undersøge om sprøjtningen har ”reduceret den mulige naturbelastning” eller ”forøget den mulige naturbelastning”. Dette blev vist med forskellige gennemregninger.

PestNaB er blevet undersøgt i forhold til indikatorens evne til at inddrage forskellige tiltag, hvert tiltag blev analyseres hver for sig og den samlede betydning af alle tiltag blev beregnet. De tiltag, der er udvalgt til denne analyse er (1) Sprøjtefrie randzoner; (2) Afdriftsreducerende dyser; (3) Udskiftning af nogle midler med mindre giftige alternativer; (4) Øgning af det økologiske dyrkningsareal; (5) Reduktion af insekticidanvendelsen. PestNaB udviser følsomhed overfor de valgte tiltag, med undtagelse af økologiske marker, hvor den synes konservativ, hvilket skyldes at den model, der blev brugt til at fastlægge ændringen i økologisk areal er for simpel. Dette bør forbedres ifald PestNaB skal implementeres. Det synes klart at PestNaB kan hjælpe til med at gøre brugen af tiltag mere motiverende, fremadrettet og transparent i forhold til at opnå målsatte niveauer for naturbelastningen.

Det blev også vist at PestNaB kan undersøge om de valgte tiltag kan betyde at en målsætning omkring reduceret naturbelastning i pesticid plan 2004-2009 kan overholdes selvom de oprindeligt tænkte tiltag (mindre forbrug) ikke er opfyldt. En sådan konklusion kunne ikke opnås uden en beregning med PestNaB og er således et eksempel på hvordan PestNaB kan bidrage med retningsgivende viden for evaluering af handlingsplaner. De valgte tiltag er alle søgt gjort realistisk, men det bør dog genovervejes mere grundigt, hvis den ønskes udmøntet i praksis.

En evt. implementering af PestNaB vil tage ca. 1 år og indeholde: (1) Opsætning af datagrundlag med sikring af den bedst mulige kobling til de eksisterende databaser; (2) Gennemgang af del-indikatorer i forhold til faglige forbedringer af deres troværdighed; (3) Forbedring af datagrundlagt i forhold til at estimere forbruget af pesticider på de forskellige afgrødetyper. (4) Opstilling af målsætning, der ønskes opnået; (5) Fastlæggelse af naturgrundlag som evt. fastholdes fra år til år i beregningerne. (6) Opstilling af et tiltagskatalog, som kan guide beslutningstagere, inklusiv den enkelte landmand, omkring hvordan forskellige tiltag virker på naturbelastningen som de er beskrevet i PestNaB. Dette indebærer udvikling af et web-site for landmænd og konsulenter. (7) Automatisering, gennem programmering, af afrapporteringen, dels for at minimere driftsudgifter og dels for at kvalitetssikre resultaterne; (8) En speciel grundig første afrapportering, der vurdere forbruget i 2007 i forhold til målsætningen der kan danne reference for de efterfølgende afrapporteringer, der bliver af mere summarisk art.

PestNaB kan bidrage afgørende til et forbedret vidensgrundlag i vurderingen af pesticiders naturbelastning. Oplysninger om den enkelte landmands pesticidforbrug kan direkte bruges i den omfang de afrapporteres, da det Generelle Landbrugsregister indgår med oplysning til PestNaB. Det vil betyde klare forbedringer i den måde forbruget af pesticiders fordels i landskabet. Det faktum at PestNaB integrere oplysninger omkring lokale påvirkninger med pesticider betyder at viden fra forskningsprogrammet har gode muligheder for løbende at forbedre PestNaB. Omvendt kan PestNaB give indspil til både forskningsprogrammer og arbejdet med monitering af naturen ved at udpege de steder i landskabet, hvor de største effekter fra pesticider kan forventes at optræde. Muligheden for at indgå i rådgivning af landbrug gennem f.eks. Planteværn Online er klart tilstede og kan løbende udbygges. Derved får aftaler og tiltag de bedste muligheder for at få en reel betydning. Den stærke integrering af forskellige oplysning i form af delindikatorer i PestNaB kan være en skabelon i mulige kommende bestræbelser på at udvikle en fælleseuropæisk indikator.