| Forside | | Indhold | | Forrige |

Indikator for pesticiders belastning af naturen

Appendiks A
Detaljeret beregningsgennemgang for PestNaB

PestNaB er bygget op omkring 18 delindikatorer, der hver beskriver væsentlige elementer i landbrugsanvendte pesticiders naturbelastning og hvor en voksende værdi for en delindikator forudsættes at medføre en voksende risiko for uønskede effekter på naturen. Disse delindikatorer er beregnet for ca. 41.700 1X1 km kvadrater, der dække alle marker med mere eller mindre brug af pesticider. Når to forbrugsscenarier sammenlignes så sammenlignes alle kvadrater for det ene scenarie med alle kvadrater i det andet scenarie for hver eneste af de 18 indikatorer. Der er også muligt at udføre en rangordning mellem alle kvadrater, hvor kun en mindre del af delindikatorerne inddrages svarende til en beskyttelseskategori. Hvis f.eks. beskyttelseskategorien er den terrestriske natur langs markkanten som vil det kun være de delindikatorer, der beskriver afdrift fra sprøjteskyen på dyr og planter langs markkanten (i alt 3 delindikatorer, nr. 7-9).

Når to kvadrater fra hvert sit forbrugsscenarie (her benævnt Scenarie 1 og Scenarie2) sammenlignes vil det ende op med et af følgende fire mulige resultater:

1) Mindst en delindikator bestemmer at Scenarie 1 er mere belastende end Scenarie 2 og ingen andre indikator bestemmer det modsatte (=Scenarie 1 over Scenarie 2)

(2) Mindst en delindikator bestemmer at Scenarie 2 er mere belastende end Scenarie1 og ingen andre indikator bestemmer det modsatte (=Scenarie 2 over Scenarie 1)

(3) Mindst to delindikatorer er uenige om hvilken scenarie der er mest belastende (=Konflikt mellem delindikatorer)

(4) Alle delindikatorerne har helt samme værdi (Scenarie 1 og Scenarie 2 er ens)

I tilfælde (1) er det klart at kvadratet i Scenarie 1 kan bestemmes som værende mere naturbelastende end kvadratet fra Scenarie 2 og den modsatte konklusion kan drages for tilfælde (2). I tilfælde af (4) vil det være ubestemt hvilken af de to scenarier der er mest belastende for de to kvadrater. I tilfælde af (4) vil der være et neutralt forhold mellem de to kvadrater, der ikke kan bruges til at afgøre nogen rang. Princippet i indikatoren er at undersøge alle kvadrater i det ene scenarie med alle kvadrater i det andet scenarie og så tælle op hvor mange sammenligninger, der peger på hver af de fire muligheder oven over. Således kan sammenligningerne mellem kvadrater fra hhv. Scenarie 1 og 2 opsummeres som:

Sum1Over2: Antal gange en sammenligning falder i kategori (1) (Scenarie 1 over Scenarie 2)

Sum2Over1: Antal gange en sammenligning falder i kategori (2) (Scenarie 2 over Scenarie 1)

SumKonflikt: Antal gange en sammenligning falder i kategori (3) (Konflikt)

Disse tre summer bruges til at finde en rangstyrke for Scenarie 1 over Scenarie 2 med følgende beregning:

Hvis Sum1Over2 er større end Sum2Over1 så afspejler det en tendens for Scenarie 1 til at være relateret til større naturbelastning end scenarie 2, så hvis Rangstyrke er positiv så peger det mod scenarie 1 som mest naturbelastende, omvendt hvis Rangstyrke er negativ. Hvis der er mange konflikter, dvs. SumKonflikt er stor, så vil Rangstyrke blive påvirket mod 0, svarende til at det ene scenarie ikke med sikkerhed kan siges at betyde en større naturbelastning end det andet scenarie. Værdien for Rangstyrke vil altid ligge mellem -1 (Total dominans af Scenarie 2) og 1 (Total dominans af scenarie 1).

I nedenstående tabel er beregningen udført i en sammenligning mellem det aktuelle forbrug 2007 (Scenarie 1) samt det aktuelle forbrug for 2001 (Scenarie 2). Så hvis Rangstyrke er positiv betyder det at det aktuelle forbrug 2007 har tendens til større naturbelastning end forbruget i 2001 og omvendt hvis Rangstyrke er negativ. Jo tættere Rangstyrke er på hhv. 1 og -1 jo stærkere er tendens for det ene scenarie til at have større naturbelastning end det andet scenarie. Som nævnt ovenfor, så kan beregningerne enten foregå for alle del-indikatorer for at få et samlet billeder eller for en mindre del af dem for at beskrive en bestemt beskyttelseskategori. Dette er også vist i nedenstående tabel og der ses en del forskel mellem beskyttelseskategorierne. Således er vandmiljøet den mest kritiske til at dømme Scenarie 2 (2001) til at være mere belastende end Scenarie 1 (2007), da værdien -0,28 er tabellens største afvigelse fra 0 i rangstyrke. De tre beskyttelseskategorier angiver ikke den samme rang mellem de to år, da den terrestriske natur udenfor markfladen med rangstyrken 0,07 bestemmer Scenarie 1 (2007) til at være mere belastende end scenarie 2 (2001) modsat vandmiljøet, der havde negativ rangstyrke. Markfladen viser en tendens til at scenarie 1 (2007) er mindre naturbelastende end scenarie 2 (2001) med en negativ værdi på -0,05. Rangstyrken kan således sammenlignes mellem beskyttelseskategorierne i tabellen og vise hvilke kategorier der er stærke/svage i deres vurdering af om den ene scenarie er mere/mindre naturbelastende end det andet.

Tabel A1

Det er muligt at kortlægge de enkelte delindikatorers rangstyrke ved simpelthen at lade den være alene om at rangordne Scenarie 1 og Scenarie 2. Ved en sådan rangordning vil det naturligvis ikke opstår nogle konflikter (SumKonflikt=0), da kun en delindikator indgår hver gang to kvadrater skal rangordnes. Resultatet vises i tabellen nedenfor svarende til de to scenarier i Tabel A1. De tre beskyttelseskategorier er angivet med farver og del-indikatorerne listet efter rangstyrke, med de største værdier øverst (Tabel A2). Det ses at 5 delindikatorer har positiv rangstyrke, mens resten har negative værdier. Det er væsentligt, at se om der indenfor hver af de tre beskyttelseskategorier er ”enighed” eller ”uenighed” mellem de enkelte delindikatorer om hvilket scenarie, der er mest naturbelastende. Her ses det, at vandmiljøets del-indikatorer alle er enige om at Scenarie 2 er mest belastende (negativ rangstyrke), mens der er en hvis splittelse for de to øvrige beskyttelseskategorier. Det udmønter sig også i Tabel A.1., hvor vandmiljøet viser den største negative rangstyrke, svarende til den stærkeste indikation for, at Scenarie 2 er mest belastende. Den terrestriske natur udenfor marken er splittet mellem to delindikatorer, der klart viser positiv rangstyrke og så en enkelt, der udviser negativ rangstyrke. Markfladen udviser det mest konfliktfyldte resultat, med 3 delindikatorer med hhv. positive og negative rangstyrker, hvilket også udmønter sig i Tabel A.2. som den mest uafgjorte rangstyrke tæt på 0.

Tabel A2, viser altså det generelle resultat, samlet set og fordelt på de valgte beskyttelseskategorier, mens Tabel A1. viser baggrunden og en evaluering af det generelle resultat. Hvis man ønsker at opnå et andet resultat, så viser Tabel A2 hvilke delindikatorer, der skal påvirkes gennem tiltag for at ændre på naturbelastningen så den går i mod mindre værdi i de kommende år.

Det vil være muligt yderligere at undersøge de enkeltes delindikatorers sammenspil, i forhold til rangordning af de enkelte kvadrater. Derved kan det f.eks. vurderes hvilke delindikatorer, der bidrager med ny viden som ikke allerede er indeholdt i andre delindikatorer. Det vil være muligt at gruppere del-indikatorerne efter deres ”slægtskab” og altså i grupper, hvor den enkelte del-indikator har en tendens til at gentage den viden, der afspejles i de andre delindikatorer i samme gruppe. Men i denne rapport vil dette ikke blive nærmere beskrevet, men blot påpeget som en mulighed.

Tabel A2 Resultat af sammenligning mellem 2007 (Scenarie1)og forbruget 2001 (Scenarie2). Beregningen er gennemført med kun en indikator ad gangen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 September 2008, © Miljøstyrelsen.