|
Kortlægning og miljø- og sundhedsmæssig vurdering af fluorforbindelser i imprægnerede produkter og imprægneringsmidler 7 Human eksponering
Vejene, som leder til en general human eksponering for polyfluorkemikalier, inklusive PFOS, PFOA og telomere, er ikke velkendte (Butenhoff et al., 2006). 7.1 ForbrugerprodukterBidraget fra forbrugerprodukter, der indeholder disse kemikalier, kan være markant. PFOA og andre polyfluorerede kemikalier kan være en del af produkterne enten: - fordi produktet er behandlet med fluorforbindelser pga. et formål med anvendelsen, eller - i form af en utilsigtet urenhed, eller - på grund af nedbrydning af forstadieforbindelser, som f.eks. FTOH. Det er ikke altid muligt at skelne mellem disse tilfælde, da recepter for tekniske anvendelser for det meste er fortrolige, eller det kan være en aktuel sammensætning af den brugte blanding af aktive forbindelser, som er fortrolig. Imprægnering af regntøj, tekstiler, telte, fodtøj, møbler og tæpper er blandt de vigtigste anvendelser af polyfluorerede kemikalier (se tidligere). Direkte eksponering af hud fra produktanvendelse eller inhalation af aerosoler fra imprægneringsspraydåser kan lejlighedsvis være en vigtig vej for eksponering, men den er svært at kvantificere. Dog har der været målt høje koncentrationer af perfluorerede forbindelser i indendørs luft og støv (se ovenfor i afsnit 6.2). En undersøgelse udført af Dinglasan-Panlilio og Mabury (2006) indikerer muligheden for, at en markant mængde af fluorerede alkoholer bliver frigjort som rester fra en lang række af fluorerede materialer, som er påført industrielt og tilgængelige i handlen og dermed bidrager markant til den atmosfæriske byrde fra FTOH. Det blev bestemt, at de undersøgte fluormaterialer havde restindhold af fluortelomeralkohol på 0,04-3,8% tørvægt. De syv undersøgte materialer var:
Denne undersøgelse antyder også, at direkte eksponering af den generelle befolkning for disse forbindelser er sandsynlig, hvis disse materialer anvendes i hjem og afgasser efter behandling af overflader, inklusive tæpper, tekstiler eller papirsprodukter. Metabolisme af disse flygtige forstadier kunne så føre til de perfluorsyrer, som er konstateret i menneskeblodprøver verden over (Dinglasan-Panlilio og Mabury 2006). 7.2 LufteksponeringDet daglige indtag af PFOS fra lufteksponering i Japan blev beregnet til 10-100 pg/dag, som ville resultere i 1,2-12 ng/L øget blod plasma koncentration af PFOS (Sasaki et al., 2003). Den potentielle eksponering af mennesker indendørs for disse kemikalier blev beregnet i undersøgelsen lavet af Shoieb et al. (2005a); se Tabel 7.1. Tabel 7.1: Beregnet indtag (ng/d) af PFOS derivativer via inhalation og indtag af støv (Shoeib et al. 2005b).
Resultaterne viste, at voksne inhalerer mere PFOS, og børn havde et højere indtag med støv. Baseret på legemsvægt havde børn en 5-10 gange højere PFOS-indtag end voksne. Med hensyn til telomeralkoholer var børnenes indtagelse estimeret til henholdsvis 4,9, 8,0 og 4,6 ng/d for 6:2, 8:2 og 10:2 FTOH (Shoeib et al., 2005b). 7.3 Slip-let køkkengrejDen kemiske resistens, slip-let egenskaber og varmestabiliteten af fluorpolymerer (polytetrafluorethylen, PTFE, Teflon®) har medført adskillige anvendelser i tandlægepraksis og forbrugerprodukter. Den mest velkendte forekomst af perfluorerede kemikalier for offentligheden er nok PFOA som en urenhed i slip-let overfladelaget af fluorpolymerbehandlet køkkengrej, som f.eks. stegepander. DuPont, en af producenterne af polymeren, har selv målt PFOA-indhold på 4-75 µg/kg i køkkengrej af PTFE (Begley et al., 2005). Dog kunne en anden undersøgelse fra DuPont af fluorpolymer-behandlet køkkengrej slet ikke spore PFOA under simulerede madlavningsforhold (Powley et al., 2005). I en nyere undersøgelse af Sinclair et al. (2007) blev gasfaseudslippet af PFOA, 6:2 FTOH og 8:2 FTOH målt efter opvarmning af nye slip-let stegepander. PFOA blev rapporteret at fordampe ved 189 °C og nedbryde ved >234 °C. PFOA, 6:2 FTOH og 8:2 FTOH blev frigjort til gasfasen med henholdsvis 7-337 ng (11-503 pg/cm²), <10-97 ng (<15-204 pg/cm²) og 40-298 ng (42-625 pg/cm²), pr. pande fra fire mærker af slip-let stegepander ved første brug. Dette tyder på, at rester af PFAS frigøres fra PTFE-belægningen til gasfasen ved normale stegetemperaturer. Gasfasekoncentrationen af PFAS varierede afhængigt af mærket på stegepanden, som tyder på, at sintringsforholdene (temperatur, tryk og varighed), som er anvendt ved belægningen af fluorpolymerer, kan have en indflydelse på frigørelsen af PFAS. Yderligere blev PFOA sporet i vand, der blev kogt i 10 minutter i slip-let bradepander. En pande i rustfrit stål frigav ikke nogen PFAS selv ved højere temperatur. Larsen et al. (2005) sporede små mængder af PFOA (op til 140 ppb) i ekstrakter af PTFE, opnået efter at have anvendt tryk og øgede temperaturer på materialet. En senere undersøgelse fra det norske Institut for Folkehelse (The Norwegian Institute of Public Health, 2007) går i yderligere detaljer omkring disse resultater. I et worst-case scenario viste den nye undersøgelse, at et voksent menneske ville blive eksponeret til 66 ng PFOA/kg lgv, når vedkommende drak 100 ml vand, der var kogt i en Teflon-behandlet pande. Det blev dog konkluderet, at selv med en formodet 100% optag af PFOA ville det ikke være nogen betydningsfuld indtagelsesvej for mennesker. 7.4 Imprægnering af papir og afsmidtning til fødevarerPerfluorkemikalier bruges til at behandle papir for at forbedre dets fugt- og spærrende egenskaber. Især plejer papirer, der bruges i kontakt med mad og foder med højt fedtindhold, at blive behandlet med fluortelomere eller fluortelomer-baserede papirtilsætningsstoffer/belægninger for at undgå oliepletter eller gennemblødning af olie gennem papiret. Indpakning til fødevarer kan være en vigtig kilde til perfluorerede kemikalier i mennesker (Renner, 2007b). Typisk er disse fluortelomerpapirbelægninger/tilsætningstoffer enten lav-molekylære fluortelomere, som er blandinger af C6-, C8-, C10- og C12-perfluorkemikalier, eller høj-molekylære polymere med fluortelomer-baserede sidekæder (Begley et al., 2005; D’Eon og Mabury, 2007). Fluortelomer-baserede papirbelægnings/tilsætningsformuleringer kan før påførelse på papir have et meget højt PFOA-indhold (88.000-160.000 µg/kg), men under normale påføringsmetoder vil denne mængde af PFOA blive fortyndet ca. 300 gange i det endelige papirsprodukt (Begley et al., 2005). Før 2000 viste f.eks. en canadisk undersøgelse af fast food sammensætninger, at mere end 55% af disse indeholdt N-ethylperfluoroctansulfonamid (N-EtFOSA). Det højeste målte niveau (23,5 mg/kg) var i en pizza. Nedbrydningsproduktet eller urenheden PFOS blev også sporet i tre prøver. De fleste prøver efter 2000 var fri for disse forureninger, fordi fluortelomere siden da har erstattet PFOS (Tittlemier et al., 2003, 2006). En velkendt forekomst af fluorkemikalier og telomere er som tilsætningsstof (mg kvantiteter) i fedttætte popkornsposer til mikroovn, hvorfra kemikalierne kan frigives gradvist under mikrobølgeopvarmningen og sive ind i maden eller findes i dampene (Sinclair et al., 2007). En af de tre undersøgte mærker frigav 16 ng PFOA, 223 ng 6:2 FTOH og 258 ng 8:2 FTOH. En anden frigav ikke spor. I det højt forurenede mærke indholdet indpakningspapiret syv PFCAer (PFPeA, PFHpA, PFOA, PFNA, PFDA, PFUnA og PFDoA) og de to telomerer i koncentrationer fra 0,4-4,7 ng/cm² før madlavningen. 7.5 FødeindtagelseFødeindhold kan være en anden eksponeringsvej. En undersøgelse fra Polen (Falandysz et al., 2006) beretter om højt niveau af fluorkemikalier i torsk og edderfugl fra Østersøen. Mennesker fra Gdansk, som spiste meget fisk fra Østersøen, havde omkring tre gange højere niveauer af fluorkemikalier i deres blod end en referencebefolkning. 7.6 DrikkevandEn japansk undersøgelse har vist, at indtagelse af drikkevand fra en forurenet flod kan føre til en markant forøget daglig indtagelse på 0,2-1 mg PFOS/dag og kan indeholde 8-16 µg PFOS/L til blodserumsniveauerne og resultere i en 25-50% stigning i normale niveauer (Harada et al., 2003). New Jersey’s Afdelingen for Miljøbeskyttelse har for nyligt anbefalet et drikkevandsgrænseværdi på 0,04 µg/L (Renner, 2007a). 7.7 Generelle eksponeringsscenarierI en nylig PhD-afhandling blev de samlede eksponeringer til PFOS og PFOA i mennesker vurderet ved at bruge en Scenarie-Baseret Risikovurdering (SceBRA) (Horowitz 2007). Den modellerede gennemsnitlige samlede indre eksponering af PFOS I denne undersøgelse var i området fra 17 ng/kg lgv/dag (voksne) til 66 ng/kg lgv/dag (børn). Den vej, der bidrager mest til den indre eksponering til PFOS i voksne, er indtagelse af føde (>98%). Den modellerede indre eksponering til PFOA er i området 1 ng/kg lgv/dag (voksne) til 4 ng/kg lgv/dag (børn). For PFOA er vejen for indtagelse af føde også hovedbidragsyder (>75%) til den samlede indre eksponering. Oral eksponering fra hånd-til-mund-kontakt med tæpper og tilfældig indtagelse af støv bidrager i et vist omfang til eksponeringen af småbørn, rollinger og børn. Undersøgelsen konkluderer, at eksponeringerne, som er modelleret med ScrBRA, og eksponeringerne, som er udledt fra målte blodserumsniveauer, stemmer godt overens for PFOS, men for PFOA er de modellerede eksponeringer en størrelsesorden lavere end de eksponeringer, som er udledt fra de målte blodniveauer. Mulige forklaringer er enten oversete eller undervurderede (indeklima?) eksponeringsveje eller bidrag fra forstadieforbindelser, som ikke er blevet inkluderet i Horowitz-undersøgelsen.
|