9 Toksicitet i mennesker

Kortlægning og miljø- og sundhedsmæssig vurdering af fluorforbindelser i imprægnerede produkter og imprægneringsmidler

9.1 Biokemiske påvirkninger
9.2 Cancer
9.3 Udviklingstoksicitet

En gammel undersøgelse af kemiske fabriksarbejder, der blev eksponeret til fluorkemikalier i luften (op til 3,9 mg/m³) i årevis, viste, at disse arbejdere havde ca. 100 gange højere niveauer af organisk fluor i deres blod (1-71 mg/L serum) end mennesker fra den generelle befolkning. Dog skyldtes ingen sygdomspåvirkninger en eksponering til disse fluorkemikalier. Halveringstiden af PFOA i disse arbejdere blev vurderet til at være 18-24 måneder (Ubel et al., 1980).

En nylig undersøgelse af 24 pensionerede fluorkemikalie-arbejdere viste, at gennemsnitshalveringstiden i menneskeblod var 5,4 år for PFOS, 8,5 år for PFHxS og 3,8 år for PFOA (Olsen et al., 2007a). Halveringstiderne af de fluorerede kemikalier i den generelle befolkning, som er 10-100 gange mindre kontaminerede end for de pensionerede arbejder, kan dog være længere.

Udskillelse igennem nyrerne af PFOA og PFOS er næsten ubetydelig i mennesker (Harada et al., 2005), hvilket betyder, at disse kemikalier forlader blodet via fordeling til indre organer som f.eks. leveren og nyrer. Opholdstiderne i disse organer er ikke kendt, men må være meget længere.

9.1 Biokemiske påvirkninger

Fund i dyrestudier antyder, at PFOA indvirker på hormonale tilstande og metabolisme af fedtstoffer i mennesker. Dog er der ikke blevet observeret markante korrelationer mellem serumniveauer af PFOA (gennemsnit: 5-7 mg/L) og noget biologisk parameter i ammoniumperfluoroctanoat udsatte fabriksarbejdere (Olsen et al., 1998, 1999, 2000).

9.2 Cancer

Et retrospektiv gruppedødelighedsstudie over en arbejdsstyrke, der producerede perfluoroctansulfonylfluorid (PFOSF), rapporterede om en overvægt af blærekræft baseret på 3 dødsfald (SMR 12,77) ved jobs med høj eksponering (Alexander et al., 2003).

Arbejdere ved en PFOA-produktionsfabrik i USA, hvis serumsniveauer havde et gennemsnit på 5 ppm, havde ingen øgning i cancerdødelighed relateret til PFOA (Olsen et al., 2004). Olsen et al. (1998) konkluderede, at der var rimelig sikkerhed for, at der ikke var markante hormonale ændringer forbundet med PFOA i serumsniveauer målt blandt disse mandlige produktionsmedarbejdere.

9.3 Udviklingstoksicitet

I en undersøgelse af Apelberg et al. (2007b) blev forholdet mellem PFOS og PFOA-koncentrationerne og svangerskabsuge, fødselsvægt og -længde undersøgt, og konklusionerne var, at reduktioner i fødselsvægt, ponderal index og i hovedomkreds kunne være relateret til PFOS og PFOA-koncentrationer ved vaginale fødsler. En lignende omvendt relation vedrørende moderens PFOA-koncentration og barnets fødselsvægt blev fundet af Fei et al. (2007).