Fortsat udvikling og test af TeredoStop
Sammenfatning
Nyt, perspektivrigt imprægneringsmiddel mod pæleorm
Resultaterne af de gennemførte forsøg i projektet ”Fortsat udvikling og test af TeredoStop” underbygger det nytænkende og det perspektivrige i TeredoStop - væske (TS) og imprægneringsmetode - som efter en yderligere produktudvikling ser ud til at kunne blive et miljøvenligt alternativ til den nuværende forebyggelse og bekæmpelse af pæleorm i marint træværk.
Samtidigt giver metoden en unik mulighed for at efterbehandle pæle i brug med ringe påvirkning af havmiljøet.
Baggrund og formål
Baggrund
Præparater til beskyttelse af træværk mod pæleorm er traditionelt baseret på behandling af træet med stoffer, der er giftige og miljøfarlige. Der er derfor et stor miljømæssigt potentiale i udvikling af ny teknologi, der kan nedsætte belastningen af det marine miljø fra sådanne præparater - og et heraf følgende stort behov for alternativer til forebyggelse og bekæmpelse af pæleorm i marint træværk.
Dette projekt - ”Fortsat udvikling og test af TeredoStop” - fokuserer netop på udvikling og dokumentation af specifikke teknologiers (metoders) virkemåde og effektivitet, med henblik på at disse dels kan erstatte den traditionelle forebyggelse dels anvendes til behandling af angrebet træværk.
TeredoStop udspringer af en idé, hvor pæleormsproblematikken er anskuet fra en ny vinkel. Dette har resulteret i en kemisk sammensætning, hvor det aktive stof er mærket med EU’s blomst, på grund af stoffets skånsomhed i relation til miljøet. Den aktuelle mærkning hidrører fra anden anvendelse, da det aktive stof ikke tidligere har været anvendt i relation til dette formål.
TeredoStop-konceptet består dels af TeredoStop-midlet, dels af en ny metode, hvor pælene imprægneres ”indefra og ud”. Dette betyder som noget helt nyt, at pæle, der allerede er i brug, kan behandles og beskyttes. Begge elementer er patentbeskyttede teknologier (patent pending) - og såvel midlet som metoden er udviklet og ejet af Teredo Marine Protection Aps.
Projektet bygger videre på tidligere opnåede positive resultater af effektivitetstest - og skal bidrage til en optimering og videreudvikling af teknologierne i relation til funktion og imprægneringsmetode.
Formål med projektet:
a) Test og dokumentation af funktion af TeredoStop for forebyggelse eller reduktion af angreb af pæleorm.
b) Test og dokumentation af imprægneringsmetoden (Teredo-metoden) (penetration og optag i træ)
Undersøgelsen
Projektet er gennemført i perioden fra februar 2007 til april 2008.
Der er gennemført forskellige laboratorieforsøg og afprøvninger af imprægneret materiale i felten til undersøgelse af betydningen af sammensætningen af TeredoStop og imprægneringsmetoden. Alle laboratorieforsøg - udvaskningsforsøg, imprægnering af pæle mv. - er gennemført hos Teknologisk Institut i Tåstrup, mens alle funktionsmæssige feltforsøg med imprægnerede træemner er gennemført i Skagen Havn og i Rudkøbing Havn.
Hovedkonklusioner
Test af funktion
På trods af en meget stor grad af udvaskning er TS virksomt i forhold til at forhindre eller reducere angreb af pæleorm - så længe der er tilstrækkeligt med aktivstof, er der en effekt overfor angreb af pæleorm.
TS er stadig virksomt ved meget, meget lave koncentrationer af aktivstof i emnerne og med en løsning af udvaskningsproblematikken synes TS at have potentiale til at kunne blive et meget effektivt middel mod pæleorm.
Fokus for fremtidig funktionsmæssig produktudvikling af TS bør derfor være på at binde produktet i træet.
Test af imprægneringsmetode (Teredo-metoden)
Ved anvendelse af Teredo-metoden er det muligt at imprægnere pæle på 5 m af Skovfyr (Pinus sylvestris) gennem kernetræet med TS.
Dette er ikke set før ved anvendelse af denne metode dvs. tryk af væske gennem kernetræet (aksial imprægnering).
Skovfyr antages at være noget af den sværest imprægnerbare trætype i kernetræet. En del pæle til maritimt brug er af rødgran, der er i den samme kategori for imprægnerbarhed som Skovfyr. Dette sætter yderligere metodens anvendelighed i perspektiv.
Fokus for fremtidig metodemæssig produktudvikling bør være at udvikle og optimere teknologien så optaget forøges i kernetræet og fra kernetræet og ud i splinttræet.
Projektresultater
Udvalgte resultater vedr. test af funktion
Tabel 1 og 2 viser sammenhængen mellem gennemsnitligt angreb og indhold af aktivstof i TeredoStop (TS).
Tabel 1 - Sammenhængen mellem gennemsnitligt angreb og indhold af aktivstof for emner placeret i Skagen Havn i 6 mdr. Grå farve angiver signifikant forskel (p<0,05). i samme kolonne.
| Behandling | Test-lokalitet | Gennemsnitligt angreb | Indeks for tilbageværende aktivstof i emnerne | |
| Antal pæleorm | %-del af areal angrebet * | |||
| Ubehandlet | Skagen | 2,4 (±0,6) a | 1,6 (±0,6) b | 0 |
| TS (5) | Skagen | 1,8 (±1,2) | 1,0 (±0,6) | 20 |
| TS (10) | Skagen | 0,5 (±1,0) a | 0,3 (±0,5) b | 420 |
* Bedømt som foreskrevet i DS/EN 275
Note: Tal i parentes angiver standard afvigelse. Samme bogstav i skema angiver at resultatet er signifikant forskelligt mellem de 2 celler (p<0,05, Student’s t-test).
Tabel 2 - Sammenhængen mellem gennemsnitligt angreb og indhold af aktivstof for emner placeret i Rudkøbing Havn i 6 mdr. Grå farve angiver signifikant forskel (p<0,10). i samme kolonne.
| Behandling | Test-lokalitet | Gennemsnitligt angreb | Indeks for tilbageværende aktivstof i emnerne | |
| Antal pæleorm | %-del af areal angrebet * | |||
| Ubehandlet | Rudkøbing | 1,4 (±1,1) 1 | 0,8 (±0,4) ² | 0 |
| TS (5) | Rudkøbing | 1,6 (±1,7) | 0,6 (±0,5) | 30 |
| TS (10) | Rudkøbing | 0,6 (±1,0) 1 | 0,4 (±0,5) ² | 190 |
* Bedømt som foreskrevet i DS/EN 275
Note: Tal i parentes angiver standard afvigelse. Samme tal i skema angiver at resultatet er signifikant forskelligt mellem de 2 celler (p<0,10, Student’s t-test).
Antallet af angreb og størrelsen af det angrebne område var signifikant forskelligt fra de ubehandlede kontrolemner til emner behandlet med TS(10) i begge havne.
Udvalgte resultater vedr. test af imprægneringsmetode
Figur 1 giver et hurtigt overblik over væsentlige resultater fra test af imprægneringsmetoden (Teredo-metoden).
Figur 1 - Oversigt over distribuering af TS gennem pælen ved imprægnering gennem kernetræ. Pilene viser retention af TS i kg/m³
Ved anvendelse af Teredo-metoden var det muligt at imprægnere pæle på 5 m (ø 20-30 cm) af Skovfyr (Pinus sylvestris) gennem kernetræet med TS.
Skovfyr - sammen med Douglas Gran (Pseudotsuga sp) - antages ifølge DS/EN 350-2 - at være nogle af de sværest imprægnerbare trætyper i kernetræet, så det er et meget interessant resultat, der ikke er set før ved anvendelse af denne metode dvs. tryk af væske gennem kernetræet (aksial imprægnering).
En del pæle til maritimt brug er af rødgran (Picea abies), som ifølge DS/EN 350-2, er i den samme kategori for imprægnerbarhed som Skovfyr. Dette sætter yderligere metodens anvendelighed i perspektiv.
Version 1.0 December 2008, © Miljøstyrelsen.