| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Afbrænding af lettere forurenet træaffald i fyringsanlæg på fx møbelfabrikker
4 Nyere emissionsmålinger
Der er samlet en række emissionsmålinger fra danske anlæg der fyres med trærester. Materialet er ikke særlig veldokumenteret. Det er vanskeligt at fremskaffe måleresultater, fordi der ikke findes så mange målinger, for det er de færreste virksomheder der har krav i deres miljøgodkendelse om dokumentationsmålinger på fyringsanlægget. Derudover er der forskel på hvilke parametre der er målt i de forskellige målerapporter. Måling af støv og CO er udbredt og i mindre grad måles NOx. Måling af TOC og PAH er ikke almindeligt, men der er dog fundet to målinger af PAH.
4.1 Støv, CO og NOx
Målerapporterne har sjældent nogen ordentlig angivelse af hvilket brændsel der er anvendt. At der er fyret med flis giver ikke nogen særlig god beskrivelse af brændslet, set i forhold til dette projekts definition af brændslet og formål med undersøgelsen. Målingerne og beskrivelserne i kapitel 4, viser dog tydeligt, at brændslets sammensætning og indhold af lim mm. har meget lille betydning for emissionerne af støv og CO, men i nogen grad for NOx. Det er brændkammerets udformning og drift der bestemmer forbrændingens kvalitet og dermed dannelsen og emissionen af forureningskomponenter.
Tabel 4.1 Emissionsmålinger på anlæg fyret med rent træ eller lettere forurenet resttræ.
|
Kedel |
Støv |
CO |
NOx |
Aktuel |
|
Anlæg |
MW |
mg/m³ |
mg/m³ |
mg/m³ |
O2 % |
Brændsel |
1 |
|
61 |
25 |
187 |
|
Flis |
2 |
1 |
112 |
81 |
290 |
9,6 |
Pladerester |
3 |
6,3 |
0,3 |
90 |
256 |
8,8 |
Spånpladeflis |
4 |
0,88 |
94 |
96 |
850 |
|
|
5 |
2 |
191 |
97 |
1059 |
|
Spåner |
6 |
0,8 |
100 |
108 |
88 |
|
Papirgranulat |
7 |
0,99 |
69 |
134 |
514 |
|
|
8 |
|
329 |
142 |
307 |
9,9 |
Bark |
9 |
1 |
193 |
200 |
450 |
|
Pladerester |
10 |
6,3 |
0,4 |
230 |
159 |
10,7 |
Rent træ |
11 |
0,33 |
45 |
253 |
576 |
|
|
12 |
1 |
29 |
269 |
130 |
9,6 |
Flis fra møbelfabrik, 7,5 % fugt |
13 |
|
189 |
302 |
226 |
|
Halm |
14 |
|
0,06 |
308 |
170 |
|
|
15 |
|
111 |
387 |
201 |
10,1 |
Bark |
16 |
1,46 |
|
424 |
22 |
|
Savsmuld |
17 |
0,99 |
69 |
425 |
456 |
|
|
18 |
2,5 |
214 |
440 |
|
7,3 |
|
19 |
|
0,06 |
500 |
|
|
|
20 |
|
|
500 |
280 |
6,3 |
|
21 |
1,15 |
|
585 |
18 |
|
Savsmuld |
22 |
0,5 |
126 |
600 |
133 |
9,5 |
Savsmuld, slibestøv, briketter |
23 |
0,5 |
126 |
738 |
101 |
9,9 |
Savsmuld, slibestøv, briketter |
24 |
1,46 |
|
760 |
95 |
|
Savsmuld |
25 |
1,15 |
|
2040 |
35 |
|
Savsmuld |
26 |
|
308 |
|
|
|
MDF- og spånpladerester |
27 |
? |
|
|
200 |
7,5 |
Halm og lidt flis |
Gns.: |
|
113 |
389 |
283 |
|
|
Målingerne giver et meget broget billede af emissionerne med enkelte meget høje værdier for CO og NOx (markerede felter). De høje CO værdier er sandsynlig forårsaget af dårlige forbrændingsforhold. Målingerne 16, 21, 24 og 25 er 4 kedler, der brænder det samme brændsel. CO er relativt høje for alle kedler, men 7c og specielt 7d er meget høje, hvilket med rimelighed kan antages at skyldes anlægsbetingede forhold.
De høje NOx målinger kan skyldes, at der anvendes limholdigt brændsel, og måske også en kombination af løvtræ og limholdigt brændsel, fx MDF plader fremstillet af løvtræ. Flere målinger viser dog tydeligt, at selvom der brændes spånpladeflis eller pladerester, så er NOx emissionen ikke nødvendigvis markant højere end ved forbrænding af rent træ.
4.2 Dioxin og PAH
Målingerne 10 og 3 er foretaget på et 6,3 MW anlæg på Mariager Fjernvarmeværk i 2000, i forbindelse med målinger til miljøstyrelsens miljøprojekt, Måling af dioxinemissionen fra udvalgte sekundære kilder, Miljøprojekt nr. 649/2001, Ref. 5. Anlægget har en god forbrænding med kontinuert måling af O2 og CO, med automatisk styring af brændsels- og lufttilførsel. Her blev der udført et måleprogram for dioxin ved anvendelse af rent træ og ved anvendelse af spånpladeflis. Samtidigt blev der målt PAH på to prøver.
Tabel 4.2 Dioxin og PAH fra 6,3 MW fjernvarmeanlæg
|
Dioxin
pg I-TEQ/m³(n,t,10%O2) |
PAH
ng B[a]P-ækv/m³(n,t,10%O2) |
Rent træ |
2,3 |
2,6 |
Spånplade |
2,5 |
2,1 |
Som det ses, så er der ingen forskel på dioxinemissionen ved fyring med rent træ eller spånpladeflis. Værdierne er også meget lave i forhold til grænseværdien på 100 pg I-TEQ/m³(n,t,10%O2), og de er yderligere på niveau med andre målinger på store biomassefyrede anlæg. Der foreligger desværre ikke oplysninger om den anvendte hærder i spånpladeflisen, men da emissionen ikke afviger fra rent træ, antages det at være en type, der ikke indeholder ammoniumklorid.
Flere målinger i Ref. 10, Ref. 11, Ref. 12 og Ref. 13 dokumenterer, at dioxinemissionen er væsentligt højere (5 – 10 gange), ved forbrænding af spånplade med ammoniumklorid som hærder, end for spånplader med ammoniumsulfat som hærder, i samme fyringsanlæg.
I Ref. 11, side 338, er der refereret en undersøgelse med tre forsøg med forbrænding af spånpladerester i det samme fyr, med et stigende mængde spånplade produceret med ammoniumklorid som hærder. Kloridindholdet steg fra 90 mg/kg til 920 mg/kg, og emissionen af dioxin steg fra 0,06 til 0,57 ng I-TEQ/m³(n,t).
Tilsvarende er forøgelsen af emissionen af dioxin endnu større ved forbrænding af træ med PVC i forhold til forbrænding af rent træ. Det skal dog bemærkes, at typen af fyringsanlægget og dermed forbrændingens kvalitet er mest betydende for det aktuelle niveau for dioxinemissionen.
PAH emissionerne er meget lave i forhold til emissionsgrænseværdien på 5.000 ng B[a]P-ækv/m³(n,t,10%O2). Målingerne er på niveau med B-værdien for PAH, som er 2,5 ng B[a]P-ækv/m³
Samlet viser disse målinger, at ved en god forbrænding er der ikke forskel på emissionen af dioxin og PAH ved fyring med spånpladeflis i forhold til fyring med rent træ. Emissionerne er desuden meget lave og langt under emissionsgrænseværdierne.
I Miljøprojektet indgår også målinger på en manuelt fyret brændeovn fyret med rent træ, et lille stokerfyret træpillefyr.
Tabel 4.3 Emissionsfaktorer for dioxin for birkebrænde i 5 kW brændeovn
|
Emissionsfaktor
ng I-TEQ/ton træ |
Koncentration
ng I-TEQ/m³
(n,t,10%O2) |
CO |
O21 |
Røggas
temperatur |
Måling |
Prøve A |
Prøve B |
Gennemsnit |
Gennemsnit |
Vol%, tør |
% |
°C |
Normal fyring |
5.300 |
4.900 |
5.100 |
0,76 |
0,23 |
13,8 |
264 |
Nat fyring |
600 |
610 |
610 |
0,09 |
1 |
15,5 |
112 |
1 Målt i fortyndingskanalen
Tabel 4.4 Emissionsfaktorer for dioxin for ovntørret bøg i 5 kW brændeovn
|
Emissionsfaktor
ng I-TEQ/ton træ |
Koncentration
ng I-TEQ/m³
(n,t,10%O2) |
CO |
O21 |
Røggas
temperatur |
Måling |
Prøve A |
Prøve B |
Gennemsnit |
Gennemsnit |
Vol%, tør |
% |
°C |
Normal fyring |
1.700 |
2.100 |
1.900 |
0,28 |
0,65 |
13,9 |
248 |
Nat fyring |
720 |
560 |
640 |
0,10 |
1,29 |
14,1 |
124 |
1 Målt i fortyndingskanalen
Tabel 4.5 Emissionsfaktorer for dioxin for træpiller i 19 kW stokerfyr
|
Emissionsfaktor
ng I-TEQ/ton træpiller |
Koncentration
ng I-TEQ/m³
(n,t,10%O2) |
CO |
CO2 |
Røggas
temperatur |
Måling |
Prøve A |
Prøve B |
Gennemsnit |
Gennemsnit |
ppm |
% |
°C |
100 % last |
500 |
560 |
530 |
0,066 |
300 |
15,8 |
128 |
26 % last |
220 |
200 |
210 |
0,026 |
950 |
10,1 |
51 |
Der findes således meget højere dioxinemissioner fra anlæg med dårligere forbrændingsforhold, dvs. manuel og batch indfyring og manuel indstilling af luftoverskud. De dårligere for forbrændingsforhold giver sig også tydeligt udslag i højere CO værdier.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 December 2008, © Miljøstyrelsen.
|