Punktkilder i relation til overfladevande og beskyttede naturområder
5 Resultater
- 5.1 Afstandsanalyse af alle indsamlede forureningslokaliteter fra regionerne
- 5.2 Afstandsanalyse af forureningslokaliteter ’Ikke omfattet af offentlig indsats’
- 5.3 Kobling til stofgrupper og fordeling på lokaliteter
- 5.4 Kobling til brancher og fordeling på lokaliteter
Præsentationen af resultater følger opbygningen af databasekoblingen og den filtrering som er præsenteret i Figur 4-1 og Figur 4-2.
5.1 Afstandsanalyse af alle indsamlede forureningslokaliteter fra regionerne
De indsamlede GIS-temakort fra regionerne med geografisk placering af kortlagte forureningslokaliteter er i nærværende arbejde knyttet til nærmeste overfladevand og beskyttet naturområde. Dette arbejde er udført i et GIS-miljø, hvor den korteste afstand fra alle forureningslokaliteter til nærmeste vandløb, sø, Natura2000 område, Paragraf 3 område og kystlinjen er udtrukket.
Er flere arealer tilknyttet samme lokalitet, udtrækkes alene den korteste afstand fra lokalitetsarealerne til de respektive overladevande hhv. beskyttede naturtyper.
På denne baggrund er de 22.704 lokaliteter kategoriseret i forhold til afstanden til hhv. vandløb, søer, Natura2000 områder, Paragraf 3-områder og kystlinien.
Som skæringsgrænse for afstandsintervallerne er valgt 10 m, 100 m, 250 m og 500 m. Resultatet herfor er præsenteret i Figur 5-1.
Figur 5-1: Kobling mellem samtlige kortlagte forureningslokaliteter (22.704) og overfladevand og beskyttede naturområder.
For vandløb og søer ligner afstandsfordelingen hinanden. For vandløbene ligger 9% af lokaliteterne ligger inden for en afstand af 10 m, mens dette tal er 5% for søerne. Inden for en afstand af 100 m (intervallet 10-100 m) er disse andele 11-12%. Ca. 20% af lokaliteterne ligger i intervallet 100-250 m fra hhv. søer og vandløb, mens de tilhørende andele for intervallerne 250-500 m og >500 m ligger på omkring 30% for både søer og vandløb.
90% af lokaliteterne ses at ligge mere med 500 m fra Natura 2000 områderne. De respektive andele for de øvrige intervaller for Natura2000 områderne ligger mellem 1 og 3%.
Afstandsfordelingen for paragraf 3 områderne ligner fordelingen for sø og vandløbene, men her ses en endnu større andel af lokaliteterne at ligge inden for de lave intervaller. 10% af lokaliteterne ligger inden for 10 m til nærmeste paragraf 3 område, 14% mellem 10 og 100 m, mens hhv. 25 og 28% ligger i intervallerne 100-250 m og 250-500 m. Blot 20% af lokaliteterne ligger mere end 500 m fra nærmeste paragraf 3 område.
Afstandsfordelingen til kystlinjen ligner i høj grad fordelingen for Natura 2000 områder. Dog findes 15% af lokaliteterne i de lave afstandsintervaller.
5.1.1 Vandløb i EIS i forhold til vandløb defineret i det hydrologiske referencenet
Den udførte dataanalyse for vandløb er baseret på den korteste afstand til nærmeste vandløb, hvor datagrundlaget har været både temakort fra EIS-data og temakort fra det oprindelige hydrologiske referencenet. Det bør noteres at temakortet over EIS data indeholder en lang række mindre grøfter og kanaler som en stor den af året ikke kan anses som værende hydraulisk aktive. For at illustrere hvad dette betyder for den udførte analyse er der i Figur 5-2 præsenteret en samlet afstandsfordeling for lokaliteterne i forhold til de to datakilder.
Figur 5-2: Afstande fra forureningslokaliteter til vandløb baseret på hhv. AIS data og det hydrologiske referencenet.
Det fremgår at antallet af lokaliteter inden for de lave afstandsintervaller mindre end 500 m ligger 20% højere når datagrundlaget baseres på EIS-data end på det hydrologiske referencenet. Dette forhold betyder, at en stor del af lokaliteterne ligger inden for et afstandsinterval til nærmeste vandløb, hvor vandløbet ikke kan karakteriseres som værende vandførende hele året.
De mindre grøfter og kanaler, som indgår i EIS datagrundlaget, er årsagen til den konstaterede forskel i fordelingen mellem de to datakilder.
5.2 Afstandsanalyse af forureningslokaliteter ’Ikke omfattet af offentlig indsats’
I ROKA-databasen findes i tabellen ’Planlagt Indsats’ en opgørelse af indsatsområderne iht. Jordforureningsloves § 6 for hver lokalitet. De indsamlede forureningslokaliteter fra regionerne er gennem databaseforespørgslen knyttet til denne tabel. Med henblik på at vurdere de lokaliteter der ikke er omfattet af offentlig indsats, er lokaliteterne sorteret i følgende tre grupper:
- ’Omfattet af offentlig indsats’
- ’Ikke omfattet af offentlig indsats’
- ’Andet / Ikke oplyst’
I gruppen ’Omfattet af offentlig indsats’ er tilknyttet følgende indsatsområder:
- ’Anden offentlig indsats’
- ’Bolig’
- ’Børneinstitution’
- ’Indvindingsopland til almen vandforsyning’
- ’Offentlig legeplads’
- ’Område med særlig drikkevandsinteresse’
En lang række lokaliteter i ROKA-databasen har tilknyttet en markering i ’Ikke omfattet af offentlig indsats’, samt en eller flere af de andre indsatsområder, fx ’Områder med særlige drikkevandsinteresse’. I nærværende sammenhæng opfattes dette forhold således, at en lokalitet kan være delvist opryddet med efterladt restforurening, men at forureningsrisikoen fra lokaliteten er på et niveau, der betyder, at lokaliteten kan klassificeres med indsatsområde ’Ikke omfattet af offentlig indsats’.
Lokaliteterne filtreres således på værdien ’Ikke omfattet af offentlig indsats’, men disse lokaliteterne kan iht. Jordforureningslovens § 6 godt være indsatsområder, uden tilhørende offentlig indsats.
På baggrund af denne gruppering haves i alt 16.494 lokaliteter med en intern fordeling som præsenteret i Figur 5-3.
Figur 5-3: Fordeling af lokaliteter i forhold til offentlig indsats.
Som det fremgår, er 66% af lokaliteterne, eller 10.989 stk., ikke omfattet af offentlig indsats, mens 32% er omfattet af offentlig indsats.
De i denne sammenhæng interessante lokaliteter, er de lokaliteter, som med sikkerhed ikke er omfattet af offentlig indsats. Disse er kategoriseret ud fra afstanden til nærmeste overfladevande og beskyttede naturområder på samme måde som analysen for samtlige lokaliteter. Resultatet herfor er præsenteret i Figur 5-4.
Relativ andel af i alt 10.989 lokaliteter i hver gruppe.
Figur 5-4: Kobling mellem kortlagte forureningslokaliteter ’ikke omfattet af offentlig indsats’ (10.989) og recipienter.
Ved at sammenholde Figur 5-3 og Figur 5-4 kan det vurderes, om de kortlagte forureningslokaliteter, som ikke er omfattet af offentlig indsats, skiller sig ud i forhold til det samlede datagrundlag ud fra en afstandsmæssig betragtning.
Af figurerne fremgår det, at der kun er en mindre forskel i afstandsfordelingerne. For vandløbene er afstandsfordelingen i høj grad overensstemmende, mens søerne i forhold til lokaliteter ikke omfattet af offentlig indsats ligger lidt længere væk end gennemsnittet for samtlige data. I forhold til både Natura2000 områderne og kystlinjen ses antallet af lokaliteter at stige i afstandskategorierne under 500 m. Andelen af lokaliteter i en afstand på over 500 m, som ikke er omfattet af offentlig indsats, ses at falde med 5% og 10% point for hhv. Natura2000 områder og kystlinen. Endelig viser afstandsfordelingerne for Paragraf 3 områderne en høj grad af overensstemmelse med resultatetfordelingen for samtlige lokaliteter.
5.3 Kobling til stofgrupper og fordeling på lokaliteter
Som resultat af de indledende databaseforespørgsler er 16.494 af de kortlagte forureningslokaliteter med tilhørende beskrivelse af indsatstype identificeret i ROKA databasen. Ved kobling af tabellen ’Stofkode/gruppe’ reduceres antallet af lokaliteter med data til 7.979 stk.
På en lang række af disse lokaliteter er flere stoffer påvist svarende til, at der fx findes både oliestoffer og klorerede opløsningsmidler på samme lokalitet. Med henblik på et overordnet niveau at vurdere hyppigheden af stofferne, er stoffernes repræsentation optegnet som fordeling i Figur 5-5.
I histogrammet er præsenteret antallet af gange hvert stof er tilknyttet en lokalitet ud af de i alt 7.979 lokaliteter. Som det fremgår er ’Olie–benzin’ det mest repræsentative stof og fundet på 5.149 (eller 64%) af alle lokaliteter. ’Tungmetaller’ og ’tjære’ følger efter med fund på 2.402 og 1.897 (30% og 24%) af lokaliteterne. Endelig er der konstateret fund af ’klorerede opløsningsmidler’ og ’BTEX’er og lign.’ på 1.166 og 776 (15% og 10%) af alle lokaliteter.
Figur 5-5: Antal og fordeling af enkeltstoffer (stofkoder) på kortlagte forureningslokaliteter baseret på ROKA databasen og koblingen til regionernes data. I alt findes 7.979 lokaliteter med beskrivelse af ’stofkode’ og ’Planlagt indsats’ i ROKA som kan kobles til regionernes GIS data over kortlagte arealer. Farvekoden angiver gruppering i hhv. Tjære og tungmetaller (brun), pesticider (gul), olie, benzin, btex’er mm. (blå), klorerede opløsningsmidler mm (sort), lossepladsperkolat (grøn) og andet (orange).
Af figuren ses endvidere den inddeling i stofgrupper som det videre arbejde tager afsæt i. Her er kategoriseringen inddelt i følgende 6 stofgrupper, hvor af de fire første kategorier betragtes som værende mobile, og de sidste to kategorier for ikke mobile:
Denne gruppering er introduceret er med henblik på den overordnede screening at begrænse antallet af kombinationer.
5.3.1 Fordeling af stofgrupper på lokaliteter ’ikke omfattet af offentlig indsats’
I denne filtrering udvælges de lokaliteter som ikke er omfattet af offentlig indsats. Herved udvælges 3.734 af de i alt 7.979 lokaliteter med den nødvendige databeskrivelse. Hyppigheden for repræsentation af hver stofgruppe for samtlige lokaliteter og for lokaliteter i indsatskategorien ’Ikke omfattet af offentlig indsats’ er præsenteret i Figur 5-6.
Figur 5-6: Hyppighed af stofgrupper fordelt på samtlige 7.979 lokaliteter (øverst) og de i alt 3.734 lokaliteter (nederst) i indsatskategori ’Ikke omfattet af offentlig indsats’.
Det fremgår, at der er en overvejende god overensstemmelse i repræsentationen af stofgrupper for de to lokalitetsfiltreringer. Navnlig er repræsentationen for stofgrupperne ’Andet’, ’Pesticider’ og ’Lossepladsperkolat’ samstemmende inden for et halvt procentpoint. Det bemærkes dog, at stofgrupperne ’tjære /tungmetaller’ og ’Olie/benzin/BTEX’ har en lavere repræsentation for lokaliteterne med indsatstype ’Ikke omfattet af offentlig indsats’ end for samtlige lokaliteter. Forskellen er her hhv. 4 og 12 procentpoint. Tilsvarende ses repræsentationen for klorerede opløsningsmidler at være 3 procentpoint lavere for lokaliteterne med indsats ’Ikke omfattet af offentlig indsats’.
Den lavere repræsentation af samtlige stoffer på lokaliteterne i indsatskategori ’Ikke omfattet af offentlig indsats’ viser, at der er mindre viden og færre oplysninger knyttet til disse lokaliteter end for lokaliteterne i de øvrige indsatsområder.
5.3.2 Fordeling af stofgrupper på lokaliteter ’ikke omfattet af offentlig indsats’ i en afstand mindre end 100 m fra overfladevande og beskyttede naturområder
Den udførte filtrering fra afsnit 5.3.1 udvides her således at der alene fokuseres på lokaliteter inden for 100 m til nærmeste overfladevand eller beskyttede naturområde.
Filtreringen er foretaget ved at udvælge alle de lokaliteter som ligger inden for 100 m fra hhv. vandløb, sø, Natura2000 område, Paragraf 3 område og kystlinjen. Filtreringen er foretaget af fem omgange, hvor hver filtrering alene fokuserer på en naturtype ad gangen.
Resultatet herfor er præsenteret i Figur 5-7 og Figur 5-8. Figur 5-7 angiver hyppigheden i antal mens Figur 5-8 angiver hyppigheden som relativ andel. I sidstnævnte figur er den relative andel for de 3.747 lokaliteter i ROKA databasens medtaget, som har en beskrivelse af stofkode og som har indsatstype ’Ikke omfattet af offentlig indsats’.
Det fremgår af antalsfordelingen, at forekomsten af lokaliteter beliggende inden for 100 m fra Paragraf 3 områder er størst, efterfulgt af vandløb, søer kystlinie med Natura2000 områder som lavest. I antal ligger hyppigheden for forekomst af ’Olie/benzin’BTEX’ og ’Tjære/tungmetaller’ på samme niveau, mellem 450 og 500 lokaliteter, for Paragraf 3 områderne og for vandløbene. For naturtyperne søer, kystvande og Natura2000 områder er hyppigheden for forekomst af disse stoffer lavere, hhv. ca. 300, 250 og godt 100. For de øvrige stofgrupper er hyppigheden i forekomst under ca. 100, og igen lavest for kyst- og Natura2000 områderne.
Figur 5-7: Hyppighed af forekommende forureningsgrupper fordelt på lokaliteter inden for 100 m til de respektive naturtyper; vandløb, sø, Natura2000 område, Paragraf 3 område og kystvande.
Figur 5-8: Relativ hyppighed af forekommende forureningsgrupper fordelt på lokaliteter inden for 100 m til de respektive naturtyper; vandløb, sø, Natura2000 område, Paragraf 3 område og kystlvande. Desuden er den tilsvarende hyppighed for ROKA databasens lokaliteter (alle lokaliteter) med indsatstype ’Ikke omfattet af offentlig indsats’ i vilkårlig afstand fra naturtype medtaget.
I forhold til kystvande og Natura2000 område er ’Tjære/tungmetaller’ den hyppigst forekommende stofgruppe med en repræsentation på ca. 60% af lokaliteterne inden for 100 m til kystvande og Natura2000 områder.
Stofgruppen ’Tjære tungmetaller’ er repræsenteret på ca. 50% af de øvrige lokaliteter inden for 100 m til overfladevande.
Disse procentsatser er væsentlig højere end gennemsnittet i ROKA databasen, hvor hyppigheden af ’Tjære/tungmetaller’ på alle lokaliteter uden afstandsfiltrering, og med indsatstype ’Ikke omfattet af offentlig indsats’ ligger på ca. 45%.
Hyppigheden af stofgruppen ’Olie/benzin/BTEX’ læner sig op ad hyppigheden for ’Tjære/tungmetaller’ for samtlige naturtyper. Dog ses hyppigheden for ’Olie/benzin/BTEX’ i ROKA databasen at ligger over gennemsnittet for de præsenterede naturtyper.
For de øvrige stofgrupper ses ’Pesticider’ og ’Lossepladsperkolat’ stort set ikke at findes i nærheden af kysten, mens forekomsten af lokaliteter med disse stofgrupper er 5-10% for de øvrige naturtyper. Forekomsten af lokaliteter med stofgrupperne ’Klorerede opløsningsmidler’ og ’Andet’ ses at repræsentere en jævn hyppighed på omkring 10% for alle naturtyper.
Forekomsten af lokaliteter i ROKA databasen med tilhørende stofgruppe ’Klorerede opløsningsmidler’ ses at ligge ca. 2 procentpoint over gennemsnittet for de præsenterede naturtyper.
I relation til en overordnet risikovurdering af naturtyperne vandløb, søer, kyst og Natura2000 områder, Paragraf 3 områder og kystområder vil de mest mobile stoffer alt andet lige udvaskes hurtigst, hvormed disse stoffer udgør den største risiko i forhold til overfladevande og naturområder. Set i lyset af denne risikokarakterisering vil tjærestofferne og tungmetallerne udgøre den laveste risiko, idet de bindes til jordmatricen i højere grad end de øvrige stoffer.
5.4 Kobling til brancher og fordeling på lokaliteter
Som resultat af de indledende databaseforespørgsler betragtes igen de 22.704 lokaliteter der er kædet sammen når regionernes tabel over kortlagte arealer kobles til ROKA databasen. Kobles disse lokaliteter til tabellen ’Forurenings årsag’ (Branche) fra ROKA databasen reduceres antallet til i alt 17.230 lokaliteter. Kobles disse lokaliteter yderligere med tabellen ’Planlagt indsats’, hvori de tilhørende indsatsområder iht. JFL. § 6 er beskrevet, reduceres antallet af lokaliteter med data til 15.254 stk.
På flere lokaliteter er flere brancher angivet. Nærværende analyse fokuserer på branchefordelingen, hvorfor alle brancher medtages i analysen. I Figur 5-9 er fordelingen af de brancher der findes i ROKA databasen med kobling til regionernes tabel over kortlagte forureningsarealer præsenteret. I figuren er medtaget alle de gange en given branche findes nævnt i databasen ud fra de angivne forudsætninger. Figuren rummer således i alt 21.526 værdier for branche fordelt på 17.230 lokaliteter.
Figur 5-9: Fordeling af brancher på lokaliteter i ROKA databasen som er koblet til regionernes tabel over kortlagte forureningslokaliteter. ’Andre brancher’ rummer de 24 mindst repræsentative brancher.
Det fremgår af Figur 5-9 at 67% af branchefordelingen udgøres af seks brancher, hvoraf de tre øverst placerede (36%) udgøres af virksomheder relateret til benzin, servicestationer autoreparationsværksteder og virksomheder med oplag af olie:
- Benzin- og servicestationer
- Autoreparationsværksteder
- Andre virksomheders oplag af olie o.l.
- Fyld- og lossepladser
- Maskinindustri
- Renserier
Samlet set omfatter de 10 mest repræsentative brancher knap 80% af alle de brancheforekomster.
5.4.1 Fordeling af brancher på lokaliteter i en afstand mindre end 100 m fra overfladevande og beskyttede naturområder
I forhold til at vurdere branchefordelingen i relation til overfladevande og beskyttede naturområder er der foretaget en filtrering på samtlige lokaliteter beliggende inden for en afstand på 100 m fra de respektive naturtyper; vandløb, søer, kyst og Natura2000 områder, Paragraf 3 områder og kystområder. Resultatet af denne filtrering giver i alt 6.708 unikke lokaliteter med i alt 8.040 brancher som ligger inden for mindre end 100 m fra en af de angivne naturtyper.
Figur 5-10: Antalsfordeling af de ti mest forekommende brancher knyttet til lokaliteter inden for 100 m fra de respektive naturtyper. Total antal brancher repræsenteret inden for hver naturtype er: Vandløb: 4.416 brancher, søer: 3.264 brancher, Paragraf 3 områder: 4.783 brancher, Natura 2000 områder: 785 brancher, kystområde: 1.448 brancher.
Det fremgår, at hovedparten af lokaliteterne og tilhørende brancher inden for 100 m fra de respektive naturtyper er knyttet til hhv. Paragraf 3 områder, vandløb og søer. De tre hyppigst forekommende brancher i antal, inden for 100 m til nærmeste naturtype, er ’Fyld- og lossepladser’, ’ Benzin- og servicestationer’ og ’Andre virksomheders oplag af olie o.l.’.
I Figur 5-11 er den tilhørende relative fordeling til værdierne i Figur 5-10 præsenteret. I figuren er de tilsvarende data fra den samlede ROKA database ligeledes præsenteret uden skelen til afstand til nærmeste naturtype.
På denne baggrund ses det, at fordelingen for brancherepræsentationen for vandløb, søer og paragraf 3 områder i høj grad er overensstemmende. En lille overvægt af ’benzin- og servicestationer’ ses knyttet til vandløbene i forhold til søer og paragraf 3 områder, hvilket tilsvarende ses i den lavere repræsentation af ’Fyld- og lossepladser’.
Figur 5-11: Relativ fordeling af de ti mest forekommende brancher knyttet til lokaliteter inden for 100 m fra de respektive naturtyper. Total antal brancher repræsenteret inden for hver naturtype er: Vandløb: 4.416 brancher, søer: 3.264 brancher, Paragraf 3 områder: 4.783 brancher, Natura 2000 områder: 785 brancher, kystområde: 1.448 brancher. Endelig er de tilsvarende data fra den samlede ROKA database præsenteret uden skelen til afstand til nærmeste naturtype.
For Natura2000 områderne og kystvandene, som i antal blot udgør en mindre del af den samlede brancherepræsentation, ses en væsentlig højere repræsentation af ’Asfaltfabrikker’ (inkl. Tjærepladser) i forhold til de øvrige naturtyper. Den procentuelle andel udgør her ca. 20%, som skal ses i forhold til de øvrige naturtypers andel på mindre end 4%.
For kystvandene ses andelen af ’Fyld- og lossepladserne’ på 12% følgelig at udgøre en klart mindre repræsentation end gennemsnittet for de øvrige naturtyper. For Natura 2000 områderne resulterer den høje repræsentation af ’Asfaltfabrikker’ i en jævn reduktion på de øvrige brancherepræsentationer.
I ROKA databasens brancherepræsentation er navnlig ’Fyld- og lossepladserne’ højere repræsenteret i forhold til de naturtypenære lokaliteter. Tilsvarende er ’Benzin- og servicestationer’ og ’Autoreparationsværksteder’ lavere repræsenteret i de naturtypenære lokaliteter i forhold til ROKA databasens samlede datagrundlag.
5.4.2 Fordeling af brancher på lokaliteter ’ikke omfattet af offentlig indsats’ i en afstand mindre end 100 m fra overfladevande og beskyttede naturområder
Den udarbejdede branche fordeling i afsnit 5.4.1 filtreres yderligere ved blot at betragte de lokaliteter som i databasetabellen ’Planlagt indsats’ har værdien ’Ikke omfattet af offentlig indsats’. Af de 15.254 lokaliteter med tilhørende værdier for ’Planlagt indsats’ (indsatstype) og ’Forureningsårsag’ (branche) findes 7.263 lokaliteter med værdien ’Ikke omfattet af offentlig indsats’. Heraf findes 3.136 lokaliteter inden for 100 m til den nærmeste af de betragtede naturtyper. Hyppigheden af de ti mest forekommende brancher, knyttet til lokaliteter inden for 100 m fra de respektive naturtyper, er præsenteret i Figur 5-12 og Figur 5-13.
Figur 5-12: Hyppighed af de ti mest forekommende brancher knyttet til lokaliteter inden for 100 m fra de respektive naturtyper. Total antal brancher repræsenteret inden for hver naturtype er: Vandløb: 1.991 brancher, søer: 1.341 brancher, Paragraf 3 områder: 2.135 brancher, Natura 2000 områder: 442 brancher, kystområde: 984 brancher.
Figur 5-13: Relativ hyppighed af de ti mest forekommende brancher knyttet til lokaliteter inden for 100 m fra de respektive naturtyper. Total antal brancher repræsenteret inden for hver naturtype er: Vandløb: 1.991 brancher, søer: 1.341 brancher, Paragraf 3 områder: 2.135 brancher, Natura 2000 områder: 442 brancher, kystområde: 984 brancher.
Denne filtrering giver ikke umiddelbart en klar ændring i repræsentationen i branchefordelingen. ’Asfaltfabrikkerne’ skiller sig fortsat ud med en relativ overrepræsentation for kyst- og natura2000 områderne i forhold til de øvrige naturtyper. Tilsvarende udgør ’Losse- og fyldpladserne’ fortsat en generel overvægt i branchefordelingen.
Version 1.0 Februar 2009, © Miljøstyrelsen.