6 Diskussion

Punktkilder i relation til overfladevande og beskyttede naturområder

Datagrundlag for den udførte analyse

I den udførte analyse er mere end 22.000 kortlagte forureningslokaliteter indsamlet fra regionerne og koblet til ROKA databasen. Denne sammenstilling har resulteret i et samlet datagrundlag på mere end 18.500 lokaliteter. Forskellige filtreringer på indsatsområder, brancher og stofparametre har begrænset datagrundlaget, som de enkelte delkonklusioner er knyttet op omkring. Det samlede datagrundlag for hver delkonklusion er dog stadig stort.

Lokaliteter tæt på overfladevande og beskyttede naturtyper

I nærværende analyse er der udført en afstandsbestemmelse fra de kortlagte forureningslokaliteter til vandløb, søer, paragraf 3 områder, Natura2000 områder og kystvande. Antallet af lokaliteter, der ligger i umiddelbar nærhed af overfladevande eller beskyttede naturtyper har vist sig at være stort. I tabellen herunder fremgår andelene af alle lokaliteter som ligger inden for 10 hhv. 100 m fra nærmeste naturtype.

Afstand	Vandløb	Søer	Paragraf 3 område	Natura2000 område	Kystvande	Alle naturtyper
<10 m	8,2%	5,7%	9,9%	2,3%	3,1%	17,0%
<100 m	21,8%	16,5%	23,8%	3,9%	6,7%	39,0%

Afstandsfordelingen viser, at 17% af alle de indsamlede lokaliteter ligger inden for en afstand af 10 m fra en af de angivne naturtyper, og knap 40% ligger inden for en afstand af 100 m.

Af et samlet antal lokaliteter på 22.704 stk. ligger ca. 9.000 lokaliteter mindre end 100 fra nærmeste overfladevand eller beskyttede naturtype. 6-10% af lokaliteterne ligger inden for ti meter til hhv. vandløb, søer eller paragraf 3 områder, mens lokalitetsandelene inden for ti meter til kystvande og Natura 2000 områder er på 2-3%.

Øges afstandskriteriet til 100 meter konstateres det, at 22% af lokaliteterne ligger mindre end 100 m fra vandløb, 17% ligger mindre end 100 m fra søer og 24% ligger inden for 100 m til nærmeste Paragraf 3 område. 4% hhv. 7% ligger inden for 100 m til nærmeste Natura2000 område og kystvande.

Afstandsanalysen viser altså, at en stor andel af de kortlagte forureningslokaliteter ligger i umiddelbar nærhed af en af de angivne naturtyper.

Disse fordelinger ændres ikke væsentligt når kun lokaliteter uden for indsatsområde iht. Jordforureningslovens § 6 medtages i afstandsanalysen, eller når brancher eller stofgrupper knyttes til lokaliteterne. Antallet reduceres betydeligt men den procentuelle fordeling bibeholdes med mindre variationer.

Færre oplysninger på lokaliteter som ikke er omfattet af de offentlige indsatsområder

Antallet af stoffer på den enkelte lokalitet og antallet af lokaliteter med tilknyttede stoffer er fundet lavere på lokaliteter udenfor end indenfor de offentlige indsatsområder.

Den udførte analyse viser dermed, at datagrundlaget for de lokaliteter som er indsatsområder iht. Jordforureningslovens § 6 er større end for de lokaliteter som ikke er omfattet af indsatsområderne.

I analysen er der fokuseret på lokaliteter som ikke er indsatsområde iht. Jordforureningslovens § 6 og dermed ikke omfattet af offentlig indsats. Analysen har vist at disse lokaliteter i forhold til branchefordeling og fund af stofparametre ikke skiller sig væsentligt ud fra de tilsvarende lokaliteter som er indsatsområde. Nuancerne i data relateres derfor til forskelle i vidensgrundlaget.

Stofgruppen Olie, benzin og BTEX’er er fundet på knap 80% af samtlige lokaliteter, mens Klorerede opløsningsmidler og Pesticider er fundet på hhv. 15% og 2% af lokaliteterne. Lossepladsperkolat findes på 5% af lokaliteterne mens kategorien Andet findes på 8% af lokaliteterne. De ikke mobile stoffer i kategorien Tjære og tungmetaller er knyttet til godt halvdelen af lokaliteterne. Repræsentationen af de enkelte andele reduceres når lokaliteterne uden for offentlig indsats betragtes særskilt, hvilket skyldes det lavere vidensgrundlag.

Disse fordelinger ændres ikke væsentligt når lokaliteter inden for 100 m til de respektive overfladevande og beskyttede naturtyper betragtes. Her er Olie/benzin/BTEX’er dog en anelse lavere repræsenteret i forhold til alle lokaliteter, mens Tjære og tungmetaller er en anelse højre repræsenteret. Den mest markante forskel i fordelingen er andelen af lokaliteter med lossepladsperkolatet nær kysten. Andelen er her under 1%, hvilket er langt lavere end de tilhørende andele for de øvrige naturtyper.

Mht. brancher udgøres branchefordelingen Fyld- og lossepladser af 10% af samtlige brancher. Ca. 45% af branchefordelingen udgøres af brancherne Benzin- og servicestationer, Autoreparationsværksteder og Andre virksomheders oplag af olie og lign. 2% udgøres af Asfaltfabrikker (herunder tjærepladser).

I relation til de naturtypenære lokaliteter udgør Fyld- og lossepladser en fordelingsmæssig højere repræsentation i forhold til alle lokaliteter. Den mest markante forskel findes imidlertid for branchen Asfaltfabrikker (inkl. tjærepladser), hvor der konstateres en markant højere repræsentation for de kystnære og Natura2000områdenære lokaliteter.

For de øvrige brancher er der blot konstateret nuanceforskelle i forhold til alle data i ROKA databasen. Ligeledes er der blot konstateret nuanceforskelle i mellem lokaliteter indenfor og udenfor indsatsområder.

Grundlag for temakort over vandløb og søer

Den udførte afstandsanalyse mellem kortlagte lokaliteter og vandløb hhv. søer er baseret på GIS-temakort (EIS) hentet fra Miljøportalen. For temakortet over vandløb er i dette grundlag medtaget en række mindre grøfter og kanaler som reducerer den gennemsnitlige afstand mellem lokaliteterne og vandløbene. Anvendes temakortet over det hydrologiske referencenet som vandløbstema vil den gennemsnitlige afstand øges og afstandsfordelingen være en anden. Dermed vil antallet af lokaliteter inden for 100 m til vandløbene reduceres med knap 50%, men den interne fordelingen på brancher og forureningskomponenter vil ikke ændres ved dette.

Det samme forventes at være gældende for søerne, hvor en anden karakterisering af søer, fx en vis minimums størrelse, vil reducere antallet af lokaliteter inden for 100 m, men den interne fordelingen på brancher og forureningskomponenter forventes ikke at ændres ved dette.

Uoverensstemmelse i identifikation af lokaliteter fra forskellige datakilder

Den udførte analyse har vist, at lokalitetsnavnene i ROKA databasen i flere tilfælde er associeret med en anden nummerering end lokalitetsnavnene fra regionerne. Langt hovedparten af de identificerede forskelle er knyttet til tegnsætning for separator mellem kommunekode og ID-nummer eller antallet af karakterer i ID-nummeret. Ca. 6.000 uoverensstemmende lokalitetsnumre er identificeret, men i relation til den her udførte analyse er der fortsat lokaliteter fra regionerne som ikke er identificeret i ROKA databasen.