| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Programinstruktioner for MVD-DK

9 Afgrænsning af systemet

• 9.1 Formål og funktionel enhed
  • 9.1.1 Funktionel enhed
• 9.2 roduktets sekundære ydelser
  • 9.2.1 Genanvendelse af materialer
  • 9.2.2 Energiudnyttelse ved forbrænding
  • 9.2.3 Samproduktion
• 9.3 Input/output, processer og livscyklusfaser
  • 9.3.1 Afgrænsningskriterier
  • 9.3.2 Følsomhedsvurdering
• 9.4 Data
  • 9.4.1 Råstofudvinding, forarbejdning og fremstilling af delprodukt
  • 9.4.2 Produktion af produktet
  • 9.4.3 Brug af slutprodukt
  • 9.4.4 Bortskaffelse af produktet
  • 9.4.5 Transport i og mellem livscyklusfaserne
• 9.5 Miljøparameter
  • 9.5.1 Beregning af miljøpåvirkninger
• 9.6 Supplerende oplysninger

Bygger på DS ISO 14025:2006; 6.7.1 og 6.7.2 samt DS/EN ISO 14044:2006; 4.2.3

Det vurderede produktsystem skal afgrænses således, at de relevante forhold til beskrivelse af produktets miljøprofil medtages i MVD’en. Her skal formålet holdes for øje, nemlig at det skal være muligt at sammenligne miljøprofilen for produkter med ens funktion og samtidig skal miljøprofilen kunne indgå i en sum af flere miljøprofiler for en produktkæde.

Der skal i de produktspecifikke retningslinier foretages en afgrænsning af de forhold, som skal indgå i MVD'en, herunder skal formål og afgrænsning for de LCA-baserede oplysninger defineres og reglerne for de øvrige miljøoplysninger skal angives. Livscyklusfaserne og parametrene, som skal indgå samt hvorledes disse skal indsamles og rapporteres, skal fremgå.

Tabel 3. Afgrænsningen af input/output, processer og livscyklusfaser i de produktspecifikke retningslinier

9.1 Formål og funktionel enhed

Bygger på DS ISO 14025:2006; 6.6 og  6.7.1 og 6.7.2 samt DS/EN ISO 14044:2006; 4.2.3.1 og 4.2.3.2.

Formålet med MVD’en skal angives i de produktspecifikke retningslinier, og den funktionelle enhed, også kaldet referenceenheden, skal angives ud fra produktgruppens primære funktion og formålet med MVD’en.

Den funktionelle enhed skal defineres i de produktspecifikke retningslinier og oplyses i MVD'en. Bemærk, at den funktionelle enhed ikke nødvendigvis er lig enheden ”ét produkt”.

9.1.1 Funktionel enhed

Uanset om der er tale om et delprodukt eller et slutprodukt, så skal den funktionelle enhed defineres ud fra produktets primære egenskab/funktion (pligtegenskab, se kapitel 6), som er den/dem kunden primært går efter at købe.

I enheden skal der endvidere indgå kvantitet (en talværdi for produktets størrelse), og en varighed (levetid eller antal brug), således at alternative produkter i forskellige størrelser og med forskellige levetider/antal brug kan sammenlignes.

Størrelsen kan fx være et areal eller et antal pladser ved et bord.

Ved angivelse af varighed skal det angives, hvorledes levetiden eller antallet af brug fastsættes og/eller dokumenteres. Levetiden kan fx være den tekniske levetid, dvs. den tid produktet kan leve i til det slides op. Levetiden kan også være den teknologiske levetid, dvs. den tid produktet lever i til det kasseres grundet, at det er blevet umoderne og derfor erstattes af et nyere og mere tidssvarende produkt på trods af, at produktet stadig er funktionsdygtigt. Antallet af brug kan fx. være 1 gang for en papirdug eller 1000 gange (antal vaske) for en stofdug.

I flere tilfælde vil den funktionelle enhed ikke være lig forbrug af præcist ét produkt. For produkt A skal der måske kun bruges ét stk. for at opfylde den funktionelle enhed, mens der for produkt B skal bruges 2½ stk. Derfor skal det tydeligt fremgå hvilken omregningsfaktor, der er anvendt for at op- eller nedskalere den funktionelle enhed til et slutprodukt. Det vil sige, den faktor læseren af MVD’en skal dividere eller gange resultatet med for at få miljøprofilen for netop ét stk. produkt i den givne MVD.

Afsenderen af MVD’en kender ikke nødvendigvis modtagerens behov, og derfor skal det være muligt for modtageren selv at skalere resultatet op eller ned til sit behov. Fx i tilfælde hvor brugeren skal anvende MVD’en som input i sin egen miljøvurdering eller blot skal dokumentere miljøprofilen for sit aktuelle produktforbrug.

Tabel 4. Beskrivelse af funktionel enhed i MVD’en

9.2 roduktets sekundære ydelser

Bygger på DS ISO 14025:2006; 6.7.2 samt DS/EN ISO 14044:2006; 4.3.4.2 og 4.3.4.3.

Produktets livsforløb skal præciseres, så det kun er det primære produkt eller den primære ydelse MVD’en udarbejdes for.

For produkter hvor processer i livsforløbet deles med andre produkter’s livsforløb fx. biprodukter og fællesprocesanlæg, skal de fælles processer og deres miljøbelastninger håndteres som angivet i DS/EN ISO 14044:2006; 4.3.4.2:

1. Trin 1. Hvor det er muligt, bør fordeling ved allokering undgås ved:
   1. at opdele de enhedsprocesser, der skal fordeles, i to eller flere underprocesser og indsamle dataene for disse underprocessers udvekslinger.
   2. at udvide produktsystemet, så det omfatter de ekstra funktioner, der knytter sig til samprodukterne, idet der tages højde for kravene i til systemgrænser i ISO 14044 ;. 4.2.3.3.
2. Trin 2. Hvor fordeling er uundgåelig, bør systemets udvekslinger fordeles mellem dets forskellige produkter eller funktioner på en måde, som afspejler de underliggende fysiske sammenhænge, dvs. at de skal afspejle den måde, hvorpå udvekslingerne ændres ved kvantitative ændringer i de produkter eller funktioner, der leveres af systemet
3. Trin 3. Hvor en fysisk sammenhæng alene ikke kan påvises eller anvendes som grundlag for fordeling, bør tilførsler fordeles mellem produkterne og funktionerne på en måde, som afspejler andre sammenhænge mellem dem. Eksempelvis kan data for udvekslinger fordeles mellem samprodukterne proportionalt med deres økonomiske værdi.

Undgåelse af allokering ved procesinddeling eller systemudvidelsen har således første prioritet, men kan dette ikke lade sig gøre, så kan allokering stadig anvendes. Der kan også opstå tilfælde, hvor det ikke er muligt at få data for de enkelte enhedsprocesser, men der kun kan fås data som allerede er allokeret. I disse tilfælde må de allokerede data så anvendes med oplysning om, at der er sket en forudgående allokering.

Ved systemudvidelsen skal der i de produktspecifikke retningslinier så vidt muligt anvises hvilke processer, der skal godskrives med for de fortrængte processer. Er en systemudvidelse ikke mulig, skal der gives en anvisning på, hvordan de sekundære produkter og fælles processer fordeles (allokeres) med henvisning til programinstruktionerne. Der skal som udgangspunkt anvendes data for de marginale processer. Tidshorisonten for data under de forskellige livscyklusfaser er angivet i kapitel 9.3 og 9.4.

De sekundære produkter eller ydelser skal elimineres fra systemet ved først at udvide systemgrænsen. Bagefter kan de ydelser, som de sekundære produkter erstatter, fratrækkes systemet. Produkterne/processerne der skal fratrækkes, findes ved at analysere markederne, som de sekundære produkter optræder på og identificere de mulige produkter, som reelt erstattes på dette marked. Analysen kræver et godt kendskab til markederne. Markedsfolk og økonomer i branchen har typisk en god viden herom, så start analysen med at spørge disse folk i din virksomhed, hos leverandører, kunder, brancheforeninger eller andre relevante instanser.

Analysen af markederne for de sekundære produkter bør således indeholde:

• En beskrivelse af de sekundære produkter der opstår og deres funktion og kvaliteter
• En vurdering af hvilke produkter disse sekundære produkter konkurrerer med på det givne marked, og hvilket/hvilke af disse konkurrerende produkter, der vil/eller mest sandsynligt berøres ved et øget udbud af det sekundære produkt.
• Husk at tage den givne tidshorisont med i betragtning ved vurdering af, hvorledes markederne vil reagere på et ændret udbud af det sekundære produkt.

9.2.1 Genanvendelse af materialer

Ved genanvendelse af materialer skal de materialer, som erstattes ved genanvendelsen, fratrækkes miljøvurderingen, som led i systemudvidelsen.

Husk, at det er konsekvensen af genanvendelsen, der skal vurderes, og denne kan være forskellig fra et materiale til et andet.

Hvis efterspørgslen på et givent sekundært materiale er større end det eksisterende udbud af materialet, så er det det produktsystem, der bortskaffer materialet til genanvendelse, der skal have godskrivning for undgået produktion af primærmateriale. Det er således produktets design og muligheden for at bortskaffe til genanvendelse, der er afgørende for at opnå miljøgevinst ved genanvendelse. Denne situation er dominerende på markederne for sekundært papir, stål og aluminium (A. Schmidt og K. Strömberg, 2006, s. 14). Samtidig har de oparbejdede materialer en kvalitet, der er tilstrækkelig til at erstatte jomfruelige materialer i en mængde, der er større end udbuddet. Økonomisk er det attraktivt at anvende skrot frem for jomfruelig råvare for disse materialer. Dette gælder bl.a. for de fleste metaller (aluminium, stål, kobber m.fl.), de fleste gængse typer af papir og pap, visse typer glas og visse typer plast (fx. PET brugt til flasker) (A., Schmidt og K., Strömberg, 2006 s. 26).

Skulle situationen være modsat, altså at øget efterspørgsel på et givent sekundært materiale reelt giver anledning til at der udover en øget genanvendelse også forekommer mindre affald til forbrænding og deponi, så skal det produkt som er produceret af genbrugsmateriale have godskrivning for den undgåede primærproduktion og den undgåede bortskaffelse (A., Schmidt og K., Strömberg, 2006 s. 14). Yderligere beskrivelse og eksempler kan ses i foranstående reference.

Hvis ikke miljøbelastningerne ved genanvendelse af flere produkter kan elimineres ved systemudvidelse eller fordeles ud fra fysiske forhold, så skal der anvendes allokering i henhold til DS/EN ISO 14044:2006.

Specielt omkring allokeringsprocedurer for genbrug og genanvendelse hedder det i DS/EN ISO 14044:2006;. 4.3.4.3.3:

”…… Flere allokeringsprocedurer er anvendelige for genbrug og genanvendelse. Der skal tages højde for forandringer i materialers iboende egenskaber……. Der sondres mellem dem [allokeringsprocedurerne] i det følgende for at illustrere, hvordan der kan tages højde for ovennævnte begrænsninger:

En allokeringsprocedure for lukkede kredsløb er anvendelig for systemer med lukkede kredsløb. Den er også anvendelig til produktsystemer med åbent kredsløb, hvor der ikke indtræder forandringer i det genanvendte materiales iboende egenskaber. I sådanne tilfælde undgås behovet for allokering, idet anvendelsen af sekundære materialer erstatter anvendelsen af jomfruelige (primære) materialer.

En allokeringsprocedure for åbne kredsløb er anvendelig for produktsystemer med åbent kredsløb, hvor materialet genanvendes i andre produktsystemer, og materialets iboende egenskaber forandres. Allokeringsproceduren for de fælles enhedsprocesser nævnt i 4.3.4.3.4 bør være baseret på:

• Fysiske egenskaber (fx. masse)
• Økonomisk værdi (fx værdi af skrot i forhold til værdi af primærmaterialer) eller
• Antallet af på hinanden følgende anvendelser af det genvundne materiale…”

Lukkede kredsløb vil typisk være intern genanvendelse i en given produktionsproces eller ved genanvendelse af materiale inden for samme produktsystem. Et åbent kredsløb vil typisk være genanvendelse af materiale fra et produktsystem i et andet produktsystem, eller hvis materialet ved genanvendelsen ændrer egenskaber.

9.2.2 Energiudnyttelse ved forbrænding

Ved forbrænding af forbrændingsegnet affald sker der i Danmark en genindvinding af affaldets energiindhold.

Man har i de seneste år regnet med, at 75% af den energi, der tilføres et affaldsforbrændingsanlæg (affaldets brændværdi), bliver genindvundet og udnyttet i form af el og varme. Af den genindvundne energi bliver 23% til el, som leveres til elnettet og erstatter el-nettes marginale el  og 77% bliver til fjernvarme og erstatter det givne varmemarkeds marginal (A., Schmidt og K., Strömberg, 2006 s. 29+30). Det vil sige, der produceres 0,17 MJ el = 0,047 kWh el og 0,58 MJ varme = 0,21 kWh varme pr. indfyret MJ affald.

Der er af Energinet.dk udarbejdet en MVD for dansk marginal-el set i en 5-årig tidshorisont gældende frem til 2012, hvor marginalteknologien er vurderet at være kulkraft, som kan anvendes for såvel elforbrug som godskrivning af el-energigenvinding.

Der er udarbejdet en MVD for Dansk Fjernvarme set i en 5-årig tidshorisont gældende frem til 2012 af VEKS, som kan anvendes for såvel varmeforbrug som godskrivning af varme-energigenvinding.

9.2.3 Samproduktion

Hvis miljøbelastningerne ved samproduktion af flere produkter ikke kan elimineres ved systemudvidelse eller fordeles ud fra fysiske forhold, så skal der anvendes økonomisk allokering. Det vil sige allokeringen af miljøpåvirkningerne mellem 2 produkter produceret i samme proces skal være som forholdet mellem produkternes årsomsætning (salg på et år); kendes årsomsætningen ikke, kan den aktuelle pris anvendes som tilnærmelse.

Tabel 5. Beskrivelse af processer i PCR’en

9.3 Input/output, processer og livscyklusfaser

Bygger på DS ISO 14025:2006; 6.7.1 samt DS/EN ISO 14044:2006;

Konsekvens-LCA anvendes som metode og dette betyder, at det er de processer, der reagerer på en ændring i markedet, som skal kortlægges, også kaldet de marginale processer. Den marginale proces skal kun anvendes, når prisen er afgørende for samhandlen, og man kan operere frit på markedet. Er man bundet af faste langvarige samarbejdsaftaler for specifikke produktionssteder eller vælger sine leverandører primært ud fra miljø- og sundhedsforhold (fx økologi), kvalitet, eller andre forhold, og ikke primært ud fra pris, så skal man ikke anvende data for de marginale processer, men i stedet data for de direkte kontraktbaserede processer i produktkæden.

Ændringer over en kort tidshorisont vil typisk være begrænset til ændringer i den eksisterende produktionskapacitet og derfor ikke påvirke langsigtede investeringsbeslutninger eller teknologispring. Så marginalen for fx. råstoffasens og produktionsfasens processer vil typisk være lig de eksisterende processer for de korte tidsperspektiver. Det samme vil også ofte være tilfælde for brugs- og bortskaffelsesfasen for produkter med kort levetid fx. levetid under 5 år.

De marginale processer kan identificeres på følgende vis:

• Ud fra produkts stykliste skabes overblik over de materialer/processer i produktsystemet som skal vurderes evt. via et flowdiagram eller ved at liste de processer som materialerne gennemlever. Angiv det marked/de leverandører der opereres i/med (geografisk og type af leverandør).
• De leverandører og deres teknologier, som bliver påvirket af ændringen identificeres – ud fra følgende spørgsmål, hvem af dem vil vi typisk ændre vores indkøb hos ved et øget behov?
• Data for de identificerede teknologier/processer indsamles.
• Miljøvurderingen udarbejdes.

Yderligere vejledning for hvornår marginale data skal anvendes, og eksempler på marginale processer findes i: B.P.Weidema ”Geografisk, teknologisk og tidsmæssig afgrænsning i LCA, 2003”.

9.3.1 Afgrænsningskriterier

Bygger på DS ISO 14025:2006 ; 5.4, 6.7.1 og 7.2.5 samt DS/EN ISO 14044:2006 ; 4.2.3.3 og 4.3.3.4.

Ved valg og fravalg af input og output skelnes mellem kriterier for materialer og kemikalier, emissioner og affald samt energi. PCR-gruppen skal med reviewpanelets godkendelse angive afgrænsningskriterierne for input (ressourcer, energi) og output (udledninger, emissioner, affald, produkter).

Tabel 6. Afgrænsningskriterier for valg og fravalg af input og output

De produktspecifikke retningslinier og dermed MVD’en skal som udgangspunkt omfatte alle produktets livscyklusfaser fra ”vugge til grav” d.v.s. fra råstofudvinding til og med bortskaffelsen af det udtjente produkt. Der er dog to undtagelser herfor:

1. Hvis en eller flere af produktets livscyklusfaser kan påvises ikke at være af væsentlig betydning for produktets miljøprofil kan den/disse udelades jf. ISO 14025; 6.7.2
2. Hvis produktet er et delprodukt vis skæbne efter egen produktion er ukendt i den forstand, at det udgør et delprodukt, hvor slutproduktet og dermed den endelige brug ikke kendes på forhånd. Et delprodukt kan være et materiale fx. en spånplade som efterfølgende kan indgå som byggeplade i et gulv eller som plade i et møbel, hvorved en evt. tilskæring, overfladebehandling, vedligehold og levetid ikke kendes. For den slags delprodukter kan MVD’en begrænses til at omfatte faserne fra ”vugge til port” d.v.s. fra råstofudvinding til og med produktionen af delproduktet. En sådan MVD kaldes i ISO 14025; 5.4 for et ”informationsmodul”.

Livsforløbet skal inddeles i følgende hovedfaser (a, b og c kan samles i en fase):

1. Råstofudvinding og forarbejdning
2. Fremstilling af delprodukter (halvfabrikata)
3. Produktion af slutprodukt
4. Brug af slutprodukt
5. Bortskaffelse af slutprodukt
6. Det skal i PCR’en vælges om transporten skal opsummeres til en fase kaldet transport eller om transporten tilskrives de livscyklusfaser, hvor transporten sker til.

Angivelsen af hvilke livscyklusfaser, der skal inkluderes i MVD’en, skal i de produktspecifikke retningslinier suppleres med et flowdiagram, som tydeligt visualiserer, hvilke livscyklusfaser som skal medregnes, og hvilke der ikke skal medregnes og hovedprocesserne i livscyklusfaserne skal fremgå.

Tabel 7. Afgrænsningskriteriet for at fravælge en eller flere livscyklusfaser

9.3.2 Følsomhedsvurdering

Udelades en livscyklusfase, skal der i de produktspecifikke retningslinier være en følsomhedsvurdering, som viser, at livscyklusfasen er ubetydelig for produktgruppens produkters miljøprofil.

Tabel 8. Ved fravalg af livscyklusfaser

Følsomhedsvurdering består i at vurdere usikkerhederne i afgrænsningen dvs. til- og fravalg af livscyklusfaser og enhedsprocesser, miljøpåvirkninger og ressourcer samt datakvaliteten, samt at vurdere, hvor følsomme vurderingens samlede resultater og konklusioner er for de påpegede usikkerheder.

Følsomhedsvurdering skal indeholder en vurdering af om:

• de fravalgte processer og livscyklusfaser er fravalgt i overensstemmelse med de angivne afgrænsningskriterier.
• de inkluderede processer og livscyklusfaser er væsentlige i overensstemmelse med de angivne afgrænsningskriterier.
• de angivne procestyper, datakilder og datatyper er i overensstemmelse med kravene i programinstruktionerne.
• afgrænsningen (til-/fravalg) af processer og livscyklusfaser er skæv eller repræsentativ for de forskellige produkttyper, som produktgruppen rummer.
• usikkerheden for til-/fravalg af processer og data er acceptabel

Figur 2: Eksempel på flowdiagram for et arbejdsbord
(de grå felter er eksempel på sekundære ydelser.)

9.4 Data

Bygger på DS ISO 14025:2006; 6.7.1, 6.7.2 og 7.1 samt DS/EN ISO 14044:2006; 4.2.3.5 og 4.2.3.6.

Ifølge ISO 14025; 6.7.1 og 6.7.2 skal der i de produktspecifikke retningslinier angives krav til datatyper og -kvalitet samt procedurer for indsamling og behandling af data i overensstemmelse med principperne i 14040-serien dvs. ISO 14044. Ifølge ISO 14044; 4.2.3.5 skal datatypen og -kvaliteten stemme overens med formålet og afgrænsningen for miljøvurderingen (LCA’en).

Miljøvurderingen d.v.s. MVD’ens primære formål er at understøtte beslutning om køb af et produkt, og skal derfor vise miljøkonsekvensen af efterspørgslen, tilblivelsen, anvendelsen og bortskaffelsen af dette produkt. Det er netop vurderingen af miljøkonsekvensen, som er central i metodetilgangen for konsekvens-LCA og i formålet for MVD’en, hvorfor brugen af bl.a. konsekvens-LCA er valgt. I ISO 14040 annex A ; A.2 belyses det at der er to forskellige LCA metoder og begge er mulige i henhold til ISO 14040:

1. Brug af elementære flows og potentielle miljøpåvirkninger for et specifikt produkt system baseret på historiske forhold for produktet (historisk LCA)
2. Studie af de miljømæssige fremtidige konsekvenser ved valg blandt alternative produkter (konsekvens-LCA).

Mulighed (a) er således en undersøgelse af fortiden og forhold vi ikke kan påvirke. Mulighed (b) er en undersøgelse af de miljøkonsekvenser, der forventet vil finde sted fremtidigt og dermed forhold, vi har mulighed for at påvirke. Så valget af konsekvens-LCA er således en naturlig løsning for situationer, hvor det ønskes, at valget af produkt skal kunne gøre en forskel.

Krav til datatyper og -kilder samt indsamling og beregning af data skal beskrives i de produktspecifikke retningslinier.

Ved valg af datatyper skal følgende vælges i denne prioriterede rækkefølge:

• Produktspecifikke data - producentdata direkte fra de specifikke processer, som indgår i produktets livsforløb fx fra den specifikke produktionslinie for produktet.
• Stedspecifikke data - data fra det specifikke produktionssted, men ikke specifikt fra produktionslinien for det givne produkt.
• Generiske/generelle data - data som hverken er produkt- eller stedspecifikke, men er gennemsnitsdata.
• Skøn/estimater fra lignende processer.

Ved anvendelse af konsekvens-LCA det er de processer, der reager på en ændring af markedet, som data skal indsamles for, også kaldet de marginale processer. Se nærmere beskrivelse af hvordan disse processer udpeges i afsnit 8.3 Input/output, processer og livscyklusfaser.

Valg af konkrete datasæt med angivelse af referencer, skal foretages i de produktspecifikke retningslinier for udvalgte processer for materialer, energi, transport og bortskaffelse m.m..

Der skal som udgangspunkt anvendes data for de marginale processer og her skal tidshorisonten for råvarefasen og produktionsfasen være op til 5 år lig den maksimale gyldighed for MVD’en. For brug og bortskaffelse er tidshorisonten lig den anvendte levetid.

Valg af datatyper er beskrevet yderligere i de følgende afsnit om livscyklusfaserne.

9.4.1 Råstofudvinding, forarbejdning og fremstilling af delprodukt

Vurdering i de produktspecifikke retningslinier
Råstofferne og forarbejdningsprocesserne, som indgår i råstoffasen, skal identificeres for produktgruppens typiske produkter. Det skal vurderes, om råstoffasen skal medregnes eller udelades i MVD’en.

Vurderes det, at råstoffasen skal medregnes i MVD’en, skal det i de produktspecifikke retningslinier anvises, hvilke datasæt der kan anvendes.

Skal eller kan råstoffasen udelades i MVD’en, skal de produktspecifikke retningslinier indeholde en standardsætning med begrundelsen herfor, som kan overføres til MVD’en.

Data i MVD’en
Ved medregning af råstoffasen, skal processerne, som indgår i råstoffasen, identificeres. Dette kan fx ske med udgangspunkt i en stykliste for produktet. Der skal anvendes data, som repræsenterer den teknologi, der vil være marginalen inden for MVD’ens gyldighedsperiode på op til 5 år. Bemærk, at en så kortsigtet tidshorisont ofte vil betyde, at marginalen er lig den nuværende gennemsnitlige teknologi, men det skal undersøges om dette er tilfældet, og undersøgelsen skal indgå som bilag i de produktspecifikke retningslinier.

Tabel 9. Krav til data for råstofudvinding, forarbejdning og fremstilling af delprodukt

9.4.2 Produktion af produktet

Vurdering i de produktspecifikke retningslinier

Processerne, som indgår i produktionsfasen, skal identificeres. Dette kan fx ske med udgangspunkt i en stykliste for de typiske alternative produkter i produktgruppen. Det skal vurderes om produktionsfasen skal medregnes eller udelades i MVD’en.

Vurderes det, at produktionsfasen skal medregnes i MVD’en, skal der i de produktspecifikke retningslinier anvises, hvilke datasæt, der kan anvendes.

Skal eller kan fasen udelades i MVD’en, skal de produktspecifikke retningslinier indeholde en standardsætning med begrundelsen herfor, som kan overføres til MVD’en af brugerne.

Data i MVD’en
Ved medregning af produktionsfasen i MVD’en, skal processerne som indgår i produktionen identificeres fx ved hjælp at et flowdiagram for produktionen eller en stykliste. Der skal anvendes data, som repræsenterer den marginale teknologi inden for MVD’ens gyldighedsperiode på op til 5 år. Bemærk, at en så kortsigtet tidshorisont ofte vil betyde, at marginalen er lig den nuværende teknologi, men det skal undersøges om dette er tilfælde, og undersøgelsen skal indgå som bilag i de produktspecifikke retningslinier.

Tabel 10. Krav til data for produktion

9.4.3 Brug af slutprodukt

Vurdering i de produktspecifikke retningslinier
De typiske markeder og brugsmønstre for slutprodukterne skal undersøges i de produktspecifikke retningslinier. Der skal redegøres for produkternes typiske brugs- og vedligeholdelsesprocesser. Det skal vurderes, om brugsfasen skal medregnes eller udelades i MVD’en.

Vurderes det, at brugsfasen skal medregnes i MVD’en, skal der i de produktspecifikke retningslinier anvises, hvilke datasæt, der kan anvendes for nøgleprocesserne i tilfælde af, at data for de specifikke processer ikke kan skaffes.

Skal fasen udelades i MVD’en, skal de produktspecifikke retningslinier indeholde en standardsætning med begrundelsen herfor, som kan overføres til MVD’en af brugerne.

Data i MVD’en
Den anbefalede brug og vedligehold for det givne produkt beskrives, herunder de væsentlige input og output fra brugs- og vedligeholdelsesprocesserne.

Ved medregning af brugsfasen i MVD’en, skal der som udgangspunkt anvendes et gennemsnitsscenario for brugsprocesserne i EU fordelt efter omsætningen i de givne EU-lande. Dette er for i mødekomme ønsket om at kunne anvende den samme deklaration i flere lande. Men MVD’en kan også målrettes et enkelt land ved at anvende brugsprocesserne for det specifikke land i stedet for EU-gennemsnittet.

Der skal anvendes marginale data, som repræsenterer levetiden. Er levetiden fx 5 år, skal der anvendes data for den teknologi, som vil være marginalen inden for 5 år.

Tabel 11. Krav til data for brugsprocesser inkl. vedligehold

9.4.4 Bortskaffelse af produktet

Tidspunktet og dermed den eventuelle anvendte teknologi for bortskaffelsen afhænger af brugsfasens varighed og levetiden for det givne produkt.

Vurdering i de produktspecifikke retningslinier
Det skal vurderes om bortskaffelsesfasen skal medregnes eller udelades i MVD’en.

Vurderes det, at bortskaffelsesfasen skal medregnes i MVD’en, skal der i de produktspecifikke retningslinier anvise hvilke datasæt, der skal anvendes for genanvendelse, forbrænding og deponi.

Skal fasen udelades i MVD’en, skal de produktspecifikke retningslinier indeholde en standardsætning med begrundelsen herfor, som kan overføres til MVD’en af brugerne.

Der skal i de produktspecifikke retningslinier undersøges følgende for produktgruppen:

• Hvilke lande forventes produkterne typisk bortskaffet i (evt. identisk med brugsmønstret)?
• Forventes der at eksistere fungerende genanvendelsesordninger i de respektive lande, hvor produkterne tænkes bortskaffet? Hvis ja, hvilken teknologi?
• Hvis produkterne er forbrændingsegnet, er der så reel mulighed for at produktet kan bortskaffes til forbrænding i de respektive lande, hvor produkterne tænkes bortskaffet? Hvis ja, vil det ske med energigenvinding?
• Forventes produkterne at kunne bortskaffes til deponi i de respektive lande, hvor produkterne tænkes bortskaffet? Hvis ja, vil det ske med energigenvinding?
• Hvis ikke ovenstående bortskaffelsesmuligheder er sandsynlige, hvilke er så?

Oplysninger om de forskellige landes bortskaffelse kan typisk findes på de nationale Miljøministeriers hjemmeside eller på ”European Topic Centre on Resource and Waste Management’s” webside http://www.waste.eionet.eu.int/

Data i MVD’en
Ved medregning af bortskaffelsesfasen i MVD’en, skal der udarbejdes et gennemsnitsscenario for bortskaffelsesprocesserne i aftagerlandene i EU. Bortskaffelsesfasen beskrives således med et bredt scenario, som ikke er direkte landespecifikt. Dette er for at i mødekomme ønsket om at kunne anvende den samme deklaration i flere lande. Men MVD’en kan også målrettes et enkelt land ved at anvende bortskaffelsesmønstret for det specifikke land i stedet for EU-gennemsnittet.

Godskrivning af materialegenanvendelse- og energigenvinding er beskrevet i kapitel 9.2.

Der skal anvendes marginale data, som repræsenterer levetiden. Er levetiden fx 5 år, skal der anvendes data for den teknologi, som vil være marginalen inden for 5 år.

Tabel 12. Krav til data for bortskaffelse

9.4.5 Transport i og mellem livscyklusfaserne

Vurdering i de produktspecifikke retningslinier
Ud fra det i brugsfasen beskrevne brugsmønster for produktet skal de typiske distributionsveje og transportmidler for produktet identificeres. Tilsvarende identificeres de forventede transportveje og transportmidler i og mellem de øvrige livscyklusfaser. Det skal vurderes om distributionen og den øvrige transport skal medregnes eller udelades i MVD’en.

Transporten kan vælges at blive opsummeret til en fase kaldet transport eller den kan  tilskrives den livscyklusfase, hvor transporten sker til, da det er den, der køber ind, som har størst indflydelse på transportomfanget ved valg af indkøbsleverandør d.v.s.:

• Transporten fra råvarefasen til produktionsfasen skal tilskrives produktionsfasen
• Transporten fra produktionsfasen til brugsfasen, kaldet distributionsfasen, skal tilskrives brugsfasen
• Transporten fra brugsfasen til bortskaffelsesfasen skal tilskrives bortskaffelsesfasen
• Den interne transport i faserne tilskrives naturligt de givne faser den finder sted i

Vurderes det, at transport skal medregnes i MVD’en, skal der i de produktspecifikke retningslinier anvises, hvilke datasæt, der kan anvendes for de forskellige typer af transportmiddel i tilfælde af, at data for de specifikt anvendte transportmidler ikke kan skaffes.

Skal transport udelades i MVD’en, skal de produktspecifikke retningslinier indeholde en standardsætning med begrundelsen herfor, som kan overføres til MVD’en af brugerne.

Data i MVD’en
Ved medregning af transport i MVD’en skal der så vidt muligt anvendes marginale data, som repræsenterer levetiden. Er levetiden fx 5 år, skal der anvendes data for den teknologi, som vil være marginalen inden for 5 år. Kan der ikke skaffes data for den marginale teknologi eller kan denne teknologi ikke identificeres, så skal der anvendes tilsvarende datatyper for den nutidige produktion
(fx for en given skibstype, lastbil inkl. motortype fx. baseret på EURO-normer).

Tabel 13. Krav til data for distribution og transport i øvrigt

9.5 Miljøparameter

Bygger på DS ISO 14025:2006 ; 6.8.2, 7.2.1 og 7.2.2.

I de produktspecifikke retningslinier skal der vælges hvilke ressourcer, emissioner, affald, miljøpåvirkninger og primær energiforbrug, der skal opgøres i MVD’en. Det er valgt at anvende den danske UMIP-metode til beregningen af miljøpåvirkningerne. UMIP er valgt ud fra, at det er den mest udbredte LCA-metode i Danmark. Det er en videnskablig veldokumenteret metode, som lever optil de internationale LCA-krav fra ISO og SETAC. Samtidig er metoden kendt internationalt og bl.a. tilgængelig i 3 LCA-PC-værktøjer (SimaPro, GaBi og UMIP-LCV). UMIP faktorerne til beregning af de ækvivalente miljøpåvirkningerne fra 1997 anvendes dog anvendes for drivhuseffekten nyere emissionsfaktorer fra IPCC, 2007, som også anvendes i PAS 2050 metoden til beregning af Carbon Footprint. Metoden er nærmere beskrevet i bilag 1. En parameter kan kun udelades, hvis det er vurderet, og det kan begrundes, at der ikke forekommer et væsentlige bidrag til parameteren i livsforløbet.

Tabel 14. Krav til valg af miljøparameter

9.5.1 Beregning af miljøpåvirkninger

Bygger på DS ISO 14025:2006 ; 7.2.2 samt DS/EN ISO 14044:2006 ; 4.4.

Til beregning af miljøpåvirkningerne skal UMIP-metodens beregningsmodel og faktorer anvendes. Beregningerne er inddelt i 4 hovedtrin, hvor af trin 1 og 2 skal foretages. Trin 3 og 4 (normalisering og vægtningen) er ikke obligatoriske, men kan anvendes for alle miljøparametrene (miljøpåvirkninger, affald og ressourceforbrug), hvis de produktspecifikke retningslinier foreskriver dette. De 4 beregningstrin er:

1. Kortlægning af input og output af ressourcer og stoffer/emissioner for livsforløbets processer.
2. Karakterisering, dvs. kategoriseres de forskellige emissioner i forhold til de miljøpåvirkninger, de kan bidrage til og beregning af de ækvivalente størrelser herfor.
3. Normalisering af de ækvivalente miljøpåvirkninger og en normalisering af de opgjorte ressourceforbrug. Ved normaliseringen sættes de ækvivalente miljøpåvirkningspotentialer i forhold til den årlige gennemsnitsbelastning for én person og det opgjorte ressourceforbrug normaliseres i forhold til en gennemsnitsborgers gennemsnitlige årsforbrug.
4. Vægtning blandt de normaliserede miljøpåvirkninger og blandt de normaliserede ressourceforbrug i henhold til deres indbyrdes væsentlighed.

Tabel 15. Krav til beregningstrin for miljøpåvirkninger, affald og ressourceforbrug

Til beregning af produkternes bidrag til miljøpåvirkninger skal anvendes faktorer fra UMIP-metoden med seneste opdateringer, som er vedlagt i bilag 3.

9.6 Supplerende oplysninger

Bygger på DS ISO 14025:2006; 7.2.1,  7.2.3 og 7.2.4.

I de produktspecifikke retningslinier skal det angives hvilke supplerende miljøinformationer udover de allerede nævnte LCA/LCI-informationer, der skal kan oplyses i MVD’en.

Tabel 16. Supplerende miljøoplysninger

De supplerende miljøoplysninger kan eksempelvis være, men er ikke begrænset til:

1. Information af miljøforhold så som:
   1. Påvirkninger af biodiversitet
   2. Giftighed (toksicitet) relateret til sundhed (humantoksicitet) eller/og miljø (økotoksicitet)
   3. Geografiske aspekter relateret til faser i livsforløbet fx. en lokal miljøpåvirkning.
2. Data for produktets ydelse, hvis det er miljømæssigt signifikant (væsentligt)
3. Organisationens tilslutning til et miljøledelsessystem med henvisning til, hvor der kan fås flere oplysninger herom
4. Ethvert andet produktorienteret miljøcertfikat med henvisning til, hvor der kan fås flere oplysninger herom
5. Andre miljømæssige aktiviteter for organisationen, så som deltagelse i genbrugs- eller genanvendelsesprogrammer med henvisning til, hvor der kan fås flere oplysninger herom
6. Informationer fra en LCA, men som ikke kommunikeres i LCA/LCI format
7. Instruktioner og begrænsninger for effektiv brug
8. Fare- og risikovurdering for sundhed (humantoksicitet) og miljø
9. Information om ikke anvendte materialer eller niveau for materialemængden i produktet som betragtes som miljømæssigt væsentlig (se ISO 14021:1999 ; 5.4 og 5.7(r))
10. Foretrukken bortskaffelse for produktet efter brug
11. Potentielle uheld som kan have effekt på miljøet
12. Indsættes der symboler, så skal kravene i ISO 14021:1999 ; 5.8 og 5.9 overholdes.

Bemærk at, instruktioner vedrørende produktsikkerhed, som ikke er miljørelaterede, ikke må oplyses i MVD’en efter ISO 14025. Arbejdsgruppen omkring de produktspecifikke retningslinier kan dog beslutte, at sådanne oplysninger er helt centrale for brugeren af MVD’en og derfor tillade at de medtages i en standardiseret form dvs. efter anvisning i de produktspecifikke retningslinier.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2009, © Miljøstyrelsen.