Udvikling af demonstrations- og modulopbygget vandkøleaggregat med NH3 som kølemiddel

1 Projektindhold

1.1 Inddeling i faser

Projektet blev inddelt i 5 faser med følgende aktiviteter:

Fase 1: Systemanalyse

Projektet er inddelt med systemanalyser og der er udarbejdet en overordnet kravspecifikation, som danner grundlag for det videre arbejde i projektet.

Fase 2: Design af kølesystem

Efter fastlæggelse af kravspecifikationen er kølesystemets design fastlagt, og der er undersøgt flere alternativer i denne fase, bl.a. om systemet skulle opbygges som et direkte ekspansionssystem eller som et system med oversvømmet fordamper, væskeudskiller og selvcirkulation.
Designet skulle ligeledes kunne skaleres op og ned, således at de indhøstede erfaringer kan anvendes på anlæg med større eller mindre kapacitet.

Fase 3: Udvælgelse af komponenter

Med udgangspunkt i foregående faser er det fastlagt, hvilke komponenter der skal anvendes til prototypen.
Der har bl.a. været fokus på designet af kompressorerne samt design og styring af olieretursystemet.

Fase 4: Opbygning og test

Med de udvalgte komponenter er der opbygget en prototype inkl. styring, som efterfølgende er testet efter standard.

Fase 5: Projektledelse og videnformidling

Projektets resultater vil blive formidlet til kølebranchen og afslutningsvis er projektet præsenteret i nærværende rapport.


 



Version 1.0 Marts 2009, © Miljøstyrelsen.