Fytoremediering af kulbrinte- og anden forurening på nedlagt slamdepot

4 Aktivitets- og lokalitetsbeskrivelse

4.1 Aktivitetsoversigt og tilsyn med forsøgsarealer

Aktiviteterne på projektet har hvert år inkluderet tilsyn med arealerne og prøvetagning af varierende omfang. Prøvetagningen har blandt andet omfattet poreluftsmålinger, jordprøver, porevandsprøver, rodtælling, grundvands-prøver og indsamling af forskellige typer af planteprøver.

I 2005 er der gennemført følgende aktiviteter:

  1. Løbende tilsyn med arealerne
  2. Nivellering af området
  3. Poreluftsmålinger
  4. Udtagning og analysering af jordprøver samt rodtælling på udvalgte jordprøver
  5. Udtagning og analysering af grundvandsprøver
  6. Indsamling og analysering af blad- og ukrudtsprøver
  7. Fældning af 2 træer fra hvert plantefelt og analysering af blade, grene, stammer og rødder.

For yderligere information om tilsyn med arealerne henvises til bilag 1, mens der for nærmere beskrivelse af aktiviteterne på projektet i løbet af projekt-perioden henvises til de tidligere rapporter (VKI, 1999; DHI, 2001; DHI, 2002; DHI, 2004; DHI, 2005).

På Figur 4.1 er træernes vækst i perioden 2000 til 2005 illustreret. For flere billeder henvises til bilag 1.

Figur 4.1 Fotografier fra de 2 plantefelter, der illustrerer træernes udvikling i perioden 2000 til 2005 (Pilefeltet er vist til venstre og poppelfeltet til højre).

Figur 4.1 Fotografier fra de 2 plantefelter, der illustrerer træernes udvikling i perioden 2000 til 2005 (Pilefeltet er vist til venstre og poppelfeltet til højre).

4.2 Beskrivelse af forsøgslokaliteten

Forsøgslokaliteten i Valbyparken er opdelt i et ubeplantet referencefelt (kontrolfelt) samt 2 plantefelter med hhv. pile- og poppeltræer. I reference-feltet har der alene groet ukrudt, svarende til hvad der også gjorde mellem træerne, og dette ukrudt er blevet fjernet samtidigt med at plantefelterne er blevet luget. I Figur 4.2 er vist en skitse over forsøgsarealet med angivelse af prøvetagningspunkter for poreluftsmålinger, grundvandsprøver og jordprøver. Prøvetagningspunkter for planteprøver samt fikspunkt for nivellering (betondækslet for boring A19) er vist på Figur 4.3.

Skitser over forsøgsarealet med angivelse af prøvetagningspunkter for årene 1999 til 2004 findes i Bilag 2.

Figur 4.2 Skitse over forsøgsarealerne i Valbyparken samt angivelse af prøvetagningspunkter (jord- og grundvandsprøvetagning, poreluftsmåling) for 2005.

Figur 4.2 Skitse over forsøgsarealerne i Valbyparken samt angivelse af prøvetagningspunkter (jord- og grundvandsprøvetagning, poreluftsmåling) for 2005.

Figur 4.3 Skitse over forsøgsarealerne i Valbyparken samt angivelse af prøvetagningspunkter for planteprøver for 2005.

Figur 4.3 Skitse over forsøgsarealerne i Valbyparken samt angivelse af prøvetagningspunkter for planteprøver for 2005.

4.3 Nivellering

Ved tilsynet med arealerne den 28. september 2005 blev der foretaget en nivellering af forsøgsfelterne. Formålet var at undersøge, om der er sket en generel sænkning af arealet siden projektets begyndelse i 1999. En eventuel sænkning vil have indflydelse på fortolkningen af opnåede resultater f.eks. overgangen mellem aerobe og anaerobe forhold.

I forbindelse med etablering af forsøgsarealet blev der ligeledes foretaget en nivellering af området. En situationsplan over denne nivellering i 1999 er vist i bilag 3. Yderligere er forsøgsarealet nivelleret i 2004. I Tabel 2.1 er resultaterne af de 3 nivelleringer sammenlignet. Fikspunktet for alle 3 nivelleringer er valgt i forbindelse med nivelleringen i 1999. Det skal bemærkes, at det kun er de relative mål mellem fikspunkt og de øvrige punkter, der kan sammenlignes, da de absolutte tal for indmålingen af fikspunktet varierer fra år til år.

Tabel 4.1 Resultater af de 3 gennemførte nivelleringer af forsøgsarealet i Valby Park Placering af målepunkterne fremgår af Figur 4.2.

Tabel 4.1 Resultater af de 3 gennemførte nivelleringer af forsøgsarealet i Valby Park Placering af målepunkterne fremgår af Figur 4.2

Af Tabel 4.1 ses det, at arealet generelt har sænket sig i løbet af den 6 årige projektperiode, og sænkningen er større i plantefelterne (bestemt ud fra målepunkterne D1 og D3) end i referencefeltet (bestemt ud fra målepunktet D2). I plantefelterne har jorden sat sig med omkring 10 cm, mens jorden i referencefeltet kun har sat sig med ca. 3 cm. Den større sænkning i plantefelterne i forhold til referencefeltet skyldes sandsynligvis den højere biologiske aktivitet i plantefelterne på grund af beplantningen. Det betyder en større stofomsætning, hvorved jorden kan ændre karakter og sætte sig.

I 2005 er der supplerende foretaget en nivellering med et nyt fikspunkt i forhold til fikspunktet fra 1999 og 2004. Det nye fikspunkt ligger ca. 250 m fra plantefelterne, på en containerplads for den nærved beliggende haveforening. Dette fikspunkt kan bruges fremover, hvis nivelleringen skal gentages, og A19 på et tidspunkt ønskes nedlagt.

Niveauændringen af arealet er illustreret på Figur 4.4, mens Figur 4.5 viser beliggenheden af det nye fikspunkt.

Figur 4.4 Illustration af sænkning af arealet fra 1999 til 2005. De 3 billeder viser det samme betondæksel og rør.

Figur 4.4 Illustration af sænkning af arealet fra 1999 til 2005. De 3 billeder viser det samme betondæksel og rør.

Figur 4.5 Det nye fikspunkt er markeret med en lille pil på indhegningen af haveforeningens containerplads.

Figur 4.5 Det nye fikspunkt er markeret med en lille pil på indhegningen af haveforeningens containerplads.

 



Version 1.0 april 2009, © Miljøstyrelsen.