Fytoremediering af PAH- og olieforurening på nedlagt asfaltværk
2 Aktiviteter på grunden
2.1 Anlæg
Ved projektets begyndelse blev der til brug for overvågning af det primære grundvand i marts 1999 etableret en foret boring (SJ1) til supplement af den tidligere udførte B10. SJ1 er udført nedstrøms (syd for) B10 og nedstrøms det PAH-forurenede område (hotspot SØ). SJ1 er ført til 14 m u.t. og er filtersat i intervallet 9-14 m u.t.
Marts 1999: Fjernelse af tidligere vegetation samt udførelse af ca. 200 huller til ca. 2 m’s dybde for vandafledning fra grunden.
Der er derudover etableret 5 korte boringer (SJ2-SJ6) til opsamling af porevand i de to forurenede områder. Disse boringer er ført til 5 m u.t. og er filtersat over intervallet 3-4 m u.t. Boringerne er indrettet, så der kan indsamles relativt store vandprøver over lang tid, beskyttet mod atmosfærens påvirkning.
Medio maj 1999 blev arealet beplantet med i alt ca. 4000 pilestiklinger og ca. 1500 poppelstiklinger (20 cm i længde).
Det beplantede areal dækker ca. 3500 m² og består af 16 rækker med pil, plantet med 1 m mellem rækkerne, og ca. 0,5 m mellem planterne i hver række. Der blev plantet 13 rækker med popler med samme planteafstand. Rækkerne er orienteret parallelt med Bøgevangen, med pil nærmest Bøgevangen. Beplantningen med pil er udført med fire forskellige energipil-hybridsorter, baseret på Salix schwerinii og Salix Viminalis. Sorterne er plantet skiftevis med 4 rækker af hver, så at sorten Aage starter tættest ved vejen. Herefter følger fire rækker med sorten Christina, fire rækker med sorten Maria og fire rækker med sorten Steffan. I det tjære-/asfaltforurenede område er udplantet stiklinger, der er podet med bakterier. Beplantningen med popler er udført med sorten OP42.
Placering af plantebede og moniteringsboringer fremgår af situationsplanen, vedlagt i bilag A.
2.2 Drift
Al pil blev klippet tilbage til 10 cm over overfladen medio januar 2000. Ukrudtsbekæmpelse, vha. fræsning, grubning eller lugning, blev ikke udført.
Ca. 15 meter af de først plantede pilerækker fra maj 1999 kom ikke i vækst, og der blev den 13. maj 2000 genplantet med 26 stiklinger (40 cm i længde) af den eksperimentelle sort “Beate”.
I starten af 2000 blev det konstateret, at over 80 % af poplerne var gået ud. Den 22. maj 2000 blev der udført efterplantning med 75 friske stiklinger.
Det blev i juni 2000 konstateret, at efterplantningen af poppel i maj 2000 ikke var lykkedes. Efterplantningen var blevet foretaget for sent på året, pga. problemer med den fugtige jords bæreevne for maskiner i marts-april og lige derefter pga. jordens hårde struktur, så snart vejret var blevet varmt og tørt. Situationen i juni 2000 var kendetegnet ved tørre stiklinger i hård jord med stor tilvækst af ukrudt.
Der var derimod god genvækst af de i januar 2000 nedklippede pil. I juni 2000 havde alle pileplanter flere nye skud i op til 1 meters højde (median skønsmæssigt 50 cm). Sorten “Beate” var også allerede tilvokset i over 90% af stiklingerne.
Der er udført gødskning sommeren 2000.
Der blev i foråret 2001 igen efterplantet popler som barrodsplanter med en længde på 50 cm, der blev plantet i forborede huller.
2.3 Monitering
2.3.1 Jord
For at dokumentere jordens indhold af forureningskomponenter i udgangssituationen blev der ved etablering af boringerne SJ2-SJ6 i marts 1999 udtaget jordprøver til analyse for indhold af forureningskomponenter. Der er analyseret for indhold af total kulbrinter, BTEX’er samt PAH’er. Der blev i juli 2000 udført 4 supplerende dokumentationsboringer (SJ7-SJ10) med udtagning af jordprøver til analyse for de samme forureningskomponenter som i de tidligere boringer. Borepunkternes placering fremgår af situationsplanen vedlagt som bilag A.
Boring SJ7 og SJ8 er placeret i “hotspot NV”, dvs. i poppeldelen i nærheden af SJ2 og B11, med udtagning af jordprøver til analyse fra 2 m u.t. Boring SJ9 og SJ10 er placeret i “hotspot SØ”, dvs. i pildelen i tilslutning af SJ5 og B103 med udtagning af jordprøver fra 2 m u.t. og 5 m u.t. Dokumentationen for udgangssituationen består således for hver af de to hotspots af analyser af jordprøver fra 4 boringer udført inden for et område på 5 m x 5 m.
Der er efterfølgende i september 2003 og igen i januar 2006 udført 8 dokumentationsboringer i områderne, hvor de tidligere boringer B11, SJ2, SJ7 og SJ8 er placeret i hotspot NV samt B103, SJ5, SJ9 og SJ10 i hotspot SØ, med udtagning af jordprøver til analyse fra dybderne 2 m u.t. hhv. 2 og 5 m u.t. Boringerne udført i 2003 og 2006 er ligeledes placeret i felter på 5 x 5 m, parallelforskudt i forhold til de først udførte dokumentationsfelter.
Jordprøvetagning, Januar 2006.
2.3.2 Grundvand
Til kontrol af en eventuel spredning af forureningen i form af nedsivning til det primære magasin er i månederne juni, september, december og marts i perioden 1999-2000 udtaget vandprøver fra de to dybe boringer på grunden, B10 og SJ1. Vandprøverne er analyseret for indhold af total kulbrinter, BTEX’er, PAH’er, phenoler og NSO-forbindelser. I 2001 er der udtaget vandprøve fra det primære grundvand i juni og december og herefter er der fra 2002 til 2004 udtaget vandprøve én gang årligt, i december, samt i januar 2006.
Da risikoen forbundet med forureningen overvejende er spredning fra det sekundære grundvand, og da forureningsudbredelsen i jord er meget heterogen, er der udført overvågning af nedbrydningen ved at følge ændringer i indhold af forureningskomponenter i det sekundære grundvand ved hotspots. Der er derfor udtaget vandprøver fra de korte moniteringsboringer (SJ2-SJ6) i juni og december i perioden 1999-2001, samt i december i perioden 2002-2004, for at kunne følge ændringerne i forureningskoncentrationer i det terrænnære grundvand. Vandprøverne er analyseret for indhold af forureningsparametrene total kulbrinter, BTEX’er, PAH’er, phenoler og NSO-forbindelser.
Der er derudover foretaget monitering af grundvandskemiske parametre i det terrænnære grundvand, idet der på vandprøverne fra boring SJ2-SJ6 er målt iltindhold (feltmåling samt laboratoriebestemmelse), ledningsevne, pH, redoxpotentiale, indhold af total P, total jern, ferrojern, kalium og total N.
Vandprøvetagningen er udført af MILANA i Helsingør, der først har udført en ”renpumpning” af boringen i forbindelse med en nedbørsperiode og ca. en uge herefter udtaget vandprøven.
Vandprøvetagning, Januar 2006.
2.3.3 Vandbalance og klimaobservationer
Med henblik på at følge en eventuel udvikling i vandbalancen har MILANA ved vandprøvetagning fra de korte moniteringsboringer målt de enkelte boringers ”ydelse” både ved renpumpning og ved prøvetagning, således at total mængde oppumpet vand ved de to runder er registreret.
Herudover er nedbørsmængder indhentet fra DMI’s hjemmeside /13/.
2.4 Andre prøvetagninger på lokaliteten
Der er i 2002 udarbejdet et specialeprojekt med titlen ”Phytoremediation and Plant growth on Fuel Oil Contaminated Soils”, hvor lokaliteten, Bøgevangen 14, har været brugt som feltlokalitet. Specialet er udarbejdet af B. Kolmorgen under DTU, Miljø & Ressourcer, med Stefan Trapp, DTU, som vejleder på projektet. En del af projektet er udført ved DMU under medvirken af Ulrich Karlson. Der blev dels set på forureningsniveau sammenholdt med piletræernes vækst og jordbundsforholdene. Der blev bl.a. konstateret rødder voksende direkte gennem det forurenede jordlag, og desuden målt et forøget antal PAH-nedbrydende bakterier, sammenlignet med et ikke forurenet sted. Der var flere PAH-nedbrydende bakterier associeret med piletræsrødderne i forhold til den omkringliggende jord. I samme projekt blev toksiciteten af toluen overfor piletræer undersøgt i laboratorieforsøg. Det konkluderes bl.a. i rapporten, at nedbrydningen af de organiske forureningskomponenter i jorden skyldes bakteriel aktivitet, mens piletræerne ser ud til at bidrage ved at forbedre forholdene for bakterierne i jorden.
Der er derudover i 2004 udarbejdet et studenterprojekt med en studerende fra Schweiz, Ulrich Reiter, ”Detecting subsurface contamination by measuring the height of trees”, ligeledes under DTU, Miljø & Ressourcer, med Stefan Trapp som vejleder. Det blev undersøgt, om der kunne påvises en korrelation i mellem træhøjde (plantevækst) og forureningen. Der kunne ikke påvises en korrelation, men der var muligvis mindre vækst, hvor der tidligere har været bygninger. Samme resultater blev opnået på en anden lokalitet med et phytooprensningsprojekt, Axelved.
I januar og juli 2006 tog en ph.d. studerende fra DMU borekerner ud af træer, placeret så tæt som muligt på de steder, hvor der i dette projekt er udtaget jordprøver. Formålet var at undersøge, om der var en målbar optagelse af forureningskomponenter til træerne. Der kunne ikke generelt registreres et optag af forureningskomponenter i træerne, selvom der i nogle tilfælde godt kunne måles forurening i borekernerne i små koncentrationer.
Version 1.0 April 2009, © Miljøstyrelsen.