| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndtering af lettere forurenet jord - Fase 1

3 Sammenligning af stofudvaskning og faststofindhold

• 3.1 Oversigt over datagrundlag
• 3.2 Uorganiske komponenter
  • 3.2.1 Resultater af udvaskning ved L/S = 2 l/kg og L/S = 10 l/kg
  • 3.2.2 Diskussion af resultater
• 3.3 Organiske komponenter

3.1 Oversigt over datagrundlag

Med henblik på at kunne sammenholde udvaskning og faststofindhold af de relevante forureningskomponenter er der indsamlet en række datasæt for jord/forurenet jord. Der findes ikke så mange publicerede data af denne type, specielt ikke for organiske stoffers vedkommende. Det er dog lykkedes at få adgang til en svensk og en belgisk database med betydelige mængder brugbare datasæt, ligesom DHI’s egen database indeholder en række anvendelige datasæt, herunder en del fra tidligere og igangværende undersøgelser for Miljøstyrelsen.

Hovedkilderne til data har været følgende:

1. En undersøgelse udført i regi af Naturvårdsverkets forskningsprogram ”Hållbar Sanering” af Kemakta Konsult AB i samarbejde med DHI og Statens Geotekniska Institut, SGI (Fanger et al., 2006). Undersøgelsen omfattede blandt andet etablering af en database med karakteriseringsdata (herunder faststofanalyser og resultater af udvaskningstests) for en lang række jordprøver. De fleste af disse jordprøver stammer fra forureningsundersøgelser på svenske industrigrunde (blandt andet anvendt til diverse metalhåndtering, glasindustri, papir/papirmassefremstilling, metalstøbning, træimprægneringsvirksomhed, sulfat- og kloralkaliforurenende industri, jern- og stålproduktion, overfladebehandlingsindustri, fremstilling af svovlsyre mv.). Databasen omfatter i alt 125-150 jordprøver, hvoraf størstedelen har været analyseret for totalindhold af en række uorganiske komponenter (for sporelementernes vedkommende efter oplukning i henhold til metoder, der svarer til den danske partielle oplukningsmetode DS 259) og undersøgt for stofudvaskning med EN 12457-3, det vil sige en batchtest i to trin, først ved L/S = 2 l/kg og derefter ved L/S = 8 l/kg til en akkumuleret værdi på L/S = 10 l/kg. Der foreligger målinger af pH i eluaterne fra de fleste prøver, men desværre ikke fra alle. Det skal bemærkes, at eluatprøverne dækker et forholdsvis bredt pH-område, fra pH = ca. 3 til pH = ca. 11,5. Prøverne fra denne database er på figurerne identificeret som ”SNV-Kemakta”.
   
   Det kan ikke på grundlag af de oplysninger, DHI har adgang til, afgøres i hvilket omfang de jordprøver, som indgår i undersøgelsen, er repræsentative for danske jordtyper. En del af jordprøverne, som er udtaget i forskellige dybder, indeholder betydelige mængder egentligt affald (blandt andet slagger og aske). En række forskellige kilder til forurening med især uorganiske komponenter er dækket, men er i en del tilfælde mere typiske for svensk end for dansk industri. Det er en væsentlig fordel ved databasen, at mange forskellige forureningskomponenter er repræsenteret og beskrevet.
   
   
2. En undersøgelse af 42 danske forurenede (8) og uforenede (34) jordprøver fra lokaliteter udført for Miljøstyrelsen af VKI/DHI (Lehmann et al., 2002/2007). Rapporten indeholder en omfattende teksturmæssig karakterisering af alle jordprøverne. Prøverne er analyseret for faststofindhold af TOC og et antal sporelementer efter oplukning i henhold til DS 259 samt testet for udvaskning ved prEN 12457-3, første trin (ved L/S = 2 l/kg) med en 0,001 M CaCl₂-opløsning. Eluaterne fra udvaskningstesten er analyseret for pH, ledningsevne, klorid, sulfat, Ca, K, Na og Al, As, Cr, Cd, Cu, Ni, Pb og Zn. Disse prøver er på figurerne identificeret som ”DK-uforurenet” og ”DK-forurenet”.
   
   I indsamlingen af de 34 uforurenede jordprøver, som stammer fra 18 forskellige lokaliteter, er det tilstræbt, at de skulle repræsentere et bredt tværsnit af danske jordtyper med hensyn til partikelstørrelsesfordeling (fra lerjord til sandjord), pH og indhold af organisk stof. Topjord og underjord er nogenlunde ligeligt repræsenteret. De otte forurenede prøver stammer fra fem forskellige lokaliteter og spænder fra lermuld til sand, måske med en overvægt af sandede jorde. Både topjord og underjord er repræsenteret. Med hensyn til forureningskilder er repræsentativiteten af de forurenede prøver begrænset; de fire af prøvetagningslokaliteterne er tidligere træimprægneringsgrunde, mens den femte er en tidligere autoophugningsplads.
   
   
3. En undersøgelse af to forurenede danske jordtyper udført for Miljøstyrelsen af DHI i 2004/2005 (Hansen et al., 2006). De to jordprøver (forurenet byjord og jord, der havde været anvendt til midlertidig afdækning af brændbart affald) er analyseret for indhold af en række uorganiske og organiske komponenters (for de uorganiske komponenter vedkommende efter partiel oplukning i henhold til DS 259). Udvaskningen af uorganiske komponenter er undersøgt ved hjælp af kolonnetesten CEN/TS 14405 og batchudvaskningstesten EN 12457-1. Udvaskningen af organiske forbindelser er undersøgt ved hjælp af en såkaldt ligevægtskolonnetest til ikke-flygtige komponenter og en lukket batchtest til flygtige komponenter. I figurerne vedrørende uorganiske komponenter indgår disse prøver i populationen ”DK-forurenet”. I figurerne vedrørende organiske komponenter indgår de i populationen ”DHI”.
   
   
4. Fra Mieke Quaghebeur fra VITO i Belgien er der modtaget en database med resultater for 42 forurenede og uforurenede jordprøver fra en undersøgelse udført for de flamske miljømyndigheder, VOM. Jordprøverne, som stammer fra Flandern, og som repræsenterer forskellige jordtyper og forskellige grader af forurening i Flandern, er karakteriseret med hensyn til tekstur, CEC, TOC og indhold af et antal sporelementer (ikke alle prøver er analyseret for alle sporelementer). I dette tilfælde er der tale om totalanalyser (efter totaloplukning med H₂SO₄, HCl og HF og ikke efter partiel oplukning som for eksempel DS 259). Prøverne har derudover været underkastet udvaskningstests efter EN 12457-2 (L/S = 10 l/kg) og nogle også efter EN 12457-3 (L/S = 2 l/kg og L/S = 8 l/kg, men eluaterne er sammenblandet og analyseret som en samlet prøve ved L/S = 10 l/kg). Endvidere er der gennemført kolonneudvaskningstests på nogle af prøverne, bestemmelse af porevandskoncentration samt ekstraktion med en 0,01 M CaCl₂-opløsning. Kun batchforsøgene er blevet anvendt i denne undersøgelse. pH-intervallet for eluaterne i denne undersøgelse er ca. 5 til ca. 8, hvilket er noget snævrere end for prøverne i den svenske database. Dataene fra denne undersøgelse er på figurerne identificeret som ”VITO – EN 12457-2 og 3”.
   
   De belgiske jordprøver synes at dække et bredt spektrum med hensyn til partikelstørrelsesfordeling (fra sandjord til lerjord) og indhold af organisk stof. Da forureningskilderne ikke er angivet, kan det ikke vurderes, i hvilket omfang disse er repræsentative for danske forhold.
   
   
5. En undersøgelse af faststofindhold i og udvaskning af organiske stoffer (herunder hydrokarboner og PAH) fra danske prøver af forurenet jord, som DHI p.t. gennemfører for Miljøstyrelsen (DHI, 2007). Udvaskningstestene udføres som ligevægtskolonnetests (recirkulering over en periode på syv dage) ved L/S = ca. 1 l/kg. Undersøgelsen forløber parallelt med dette projekt, og det har indtil nu været muligt at inddrage resultater fra analysering og testning af 14 forskellige prøver (+ en dobbeltbestemmelse). Ud over de i undersøgelsen gennemførte målinger har DHI fået foretaget bestemmelse af DOC i nogle af eluaterne. På figurerne er disse prøver identificeret som ”MST/DHI 2006”.
   
   De undersøgte jordprøver repræsenterer dels en nogenlunde ligelig fordeling mellem muld, grus, sand og ler, dels et bredt spektrum af forurening med hydrokarboner.
   
   
6. En undersøgelse af faststofindholdet i og udvaskningen af totalindholdet af PAH i tre forskellige prøver af forurenet jord fra Storkøbenhavn. Udvaskningen er foretaget med ligevægtskolonnetesten ved L/S = ca. 1 (Hansen et al., 2007). På figurerne indgår prøverne i populationen ”DHI”.
   
   
7. En undersøgelse af faststofindholdet i og udvaskningen af totalindholdet af PAH fra to forskellige prøver af forurenet jord, nemlig jord fra B&W-grunden i København, og jord fra en militær skydebane forurenet med knuste lerduer (Hansen et al, 2004). Udvaskningen blev gennemført med ligevægtskolonnetesten ved L/S omkring 1 l/kg. På figurerne indgår prøverne i populationen ”DHI”.
   
   
8. Nogle få data vedrørende faststofindhold i og udvaskning fra tre forurenede jordprøver af THC (total hydrokarboner) og PAH fra den oprindelige udvikling af ligevægtskolonnetesten i 2002 (DHI og Miljøstyrelsen, 2006). Disse prøver er på figurerne identificeret som ”DHI/DTU”.

3.2 Uorganiske komponenter

3.2.1 Resultater af udvaskning ved L/S = 2 l/kg og L/S = 10 l/kg

Med henblik på at undersøge, om det vil være muligt at opstille grænseværdier for faststofindholdet af en række uorganiske forureningskomponenter i lettere forurenet jord, som sikrer eller i det mindste sandsynliggør, at udvaskningskravene for en given anvendelse af jorden overholdes, er der i figurerne 3.1 a til 3.1 l foretaget en afbildning af de udvaskede stofmængder mod faststofindholdet for en række jordprøver. Afbildningerne er foretaget for de sporelementer, for hvilke der i Rådsbeslutningen 2003/33/EF er opstillet udvaskningskriterier for modtagelse på deponier for inert affald. Figurerne omfatter tre populationer af data, nemlig resultater af faststofanalyser og af udvaskning ved L/S = 2 l/kg (udtrykt som mg/kg) fra datakilde A og tilsvarende resultater fra datakilde B fordelt på ”DK-uforurenet” og ”DK-forurenet”. Ud over datapunkterne er der på hver figur afsat et antal vandrette linjer og på mange af figurerne også en stiplet, lodret linje. De vandrette linjer repræsenterer grænseværdier for stofudvaskningen fastsat for den aktuelle forureningskomponent for forskellige scenarier, mens den lodrette linje repræsenterer den af Miljøstyrelsen foreslåede grænseværdi for faststofindholdet af den aktuelle forureningskomponent i lettere forurenet jord. Det skal bemærkes, at udvaskningsresultater under detektionsgrænsen er medtaget med detektionsgrænsen som angivet værdi for udvaskningen, da dette vil virke konservativt i forhold til en vurdering af, om udvaskningskriterierne overholdes.

Beregningerne af grænseværdier for stofudvaskning ved L/S = 2 l/kg på grundlag af scenarier er beskrevet i kapitel 2. Forskellene mellem de scenarier, som ligger til grund for de på figurerne 3.1 a til l indsatte vandrette linjer, er vist i tabel 3.1. Miljøstyrelsens forslag til grænseværdier for faststofindhold af en række uorganiske og organiske stoffer er vist i tabel 3.2.

Tabel 3.1 Scenarier anvendt til beregning af grænseværdier for stofudvaskning.

Tabel 3.2 Oversigt over de af Miljøstyrelsen foreslåede grænseværdier for faststofindhold af både uorganiske og organiske forureningskomponenter (Miljøstyrelsen, 2006a).

Hvis et datapunkt på figur 3.1 ligger under en given vandret linje, overholder den pågældende jordprøve udvaskningskriteriet for den aktuelle parameter under forudsætning af, at jorden udlægges i overensstemmelse med det scenarie, som ligger til grund for beregningen af udvaskningskriteriet (eller med et mindre belastende scenarie). Hvis alle datapunkter til venstre for den lodrette linje (Miljøstyrelsens forslag til faststofkriterium) ligger under en given vandret linje, kan det – med den grad af sikkerhed, der ligger i repræsentativiteten af den anvendte population af samhørende faststofanalyser og udvaskningsresultater for jordprøver, og den (u)sikkerhed, der generelt ligger i analyserne og udvaskningstestene – siges at være sandsynliggjort, at en jordtype, der overholder det pågældende faststofkriterium også vil overholde det givne udvaskningskriterium. I den sammenhæng er det selvfølgelig af afgørende betydning, i hvilken grad den pågældende population af datasæt kan antages at være repræsentativ for lettere forurenet jord i Danmark.

Afstanden til den valgte vandrette linje og antallet af datapunkter, der ligger tæt ved denne, er også udtryk for den sikkerhed, der ligger i den eventuelle anvendelse af faststofkriteriet. Enkelte overskridelser af udvaskningskriteriet i en stor population kan muligvis ligge indenfor den statistiske usikkerhed, man vil være parat til at acceptere, men det er også muligt, at nogle af disse høje værdier skyldes specielle typer prøver eller andre specielle forhold, som kan identificeres, således at disse prøver eventuelt kan fraskilles på anden vis.

På figurerne 3.2 a til 3.2 l er der på samme måde som i figurerne 3.1 a til 3.1 l for resultater af udvaskning ved L/S = 10 l/kg foretaget en afbildning af udvaskede stofmængder mod faststofindhold, dels for en population (”SNV-Kemakta”), der i det væsentlige omfatter de samme prøver fra kilde A, som afbildningerne for L/S = 2 l/kg, dels af data fra kilde D. Grænseværdierne for udvaskning svarende til scenarierne i tabel 3.1 er omregnet til L/S = 10 l/kg, men er i øvrigt udtryk for præcis samme niveau af miljøbeskyttelse som grænseværdierne beregnet for L/S = 2 l/kg sammenlignet med udvaskningsdata fremkommet ved L/S = 2 l/kg. Med henblik på at synliggøre en eventuel pH-afhængighed af udvaskningen er der for hver parameter desuden foretaget en afbildning af de samme udvaskningsresultater som funktion af pH (dog noget reduceret i antal datasæt, fordi der desværre ikke findes information om pH i eluatet for alle datasæt i SNV-Kemakta).

I tabellerne 3.3 a til 3.3 l er der for hver af de uorganiske sporelementer foretaget en nøjere analyse af dataene i de tre populationer, som er vist på figurerne 3.1 a til l. Vurderingen er kun gennemført for udvaskning ved L/S = 2 l/kg, da danske udvaskningskrav generelt refererer til L/S = 2 l/kg, men en sammenligning mellem figurerne 3.1 a til l og 3.2 a til l viser, at resultaterne for L/S = 10 l/kg stort set bekræfter resultaterne for L/S = 2 l/kg.

I tabellerne 3.3 a til l er det under punkt 1 for hver af de tre populationer for hvert sporelement først opgjort, hvor mange prøver der totalt findes med samhørende faststofanalyser og udvaskningsdata ved L/S = 2 l/kg. Dernæst er opgjort, hvor mange af disse prøver, der har faststofindhold, som overholder Miljøstyrelsens forslag til grænseværdier, og hvor mange der giver udvaskningsresultater, som overholder udvaskningskriterierne for hhv. scenarie 3 (1 m tykkelse, 100 m længde og en placering af POC 100 m nedstrøms), scenarie 4 (1 m tykkelse, 100 m længde og en placering af POC 30 m nedstrøms) samt udvaskningskriteriet for modtagelse af affald på en deponeringsenhed for inert affald i henhold til Rådsbeslutning 2003/33/EF.

Under punkt 2 foretages samme opgørelse som under punkt 1, men kun for datasæt, som overholder Miljøstyrelsens forslag til kriterier for faststofindhold. Under punkt 3 foretages opgørelsen endnu en gang, men denne gang kun for de datasæt under punkt 2, for hvilke der foreligger målinger af pH i eluatet fra udvaskningen (det gør der som nævnt desværre ikke for alle prøverne i SNV-Kemakta-populationen). Under punkt 4 foretages en sidste opgørelse, hvor effekten af at fjerne alle datasæt med pH mindre end 6 eller større end 9 undersøges. I de tilfælde, hvor der under punkt 4 fortsat er datasæt, som ikke overholder et eller flere af de tre udvaskningskriterier, er disse oplistet nederst i tabellen med angivelse af prøvetype, faststofindhold og udvasket stofmængde. Resultaterne af beregningerne i tabellerne er angivet både som antal prøver og som procent af det totale antal prøver under hvert punkt. For de sporelementer, for hvilke der p.t. ikke foreligger nogen forslag til grænseværdi for faststofindhold (Ba, Mo, Sb, Se), er beskrivelsen, som svarer til punkterne 2 og 3 i de øvrige skemaer, kombineret i ét punkt 2, der dækker alle datasæt under punkt 1, for hvilke der findes målinger i eluatet fra udvaskningstesten.

Datamaterialet kan næppe bære en egentlig statistisk vurdering, da der som nævnt i det foregående kan være nogen usikkerhed omkring dets repræsentativitet i forhold til lettere forurenet jord under danske forhold, specielt med hensyn til forureningstyper. For nogle forureningskomponenter er datamaterialet meget sparsomt, men for en række parametre er der dog ganske mange datapunkter og ganske klare indikationer. I afsnit 3.2.2 er data for de enkelte sporelementer kommenteret enkeltvis.

Figur 3.1 a og b Udvasket mængde ved L/S = 2 l/kg vs. faststofindhold af As og Ba jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold.

Figur 3.1 c og d Udvasket mængde ved L/S = 2 l/kg vs. faststofindhold af Cd og Cr for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold.

Figur 3.1 e og f Udvasket mængde ved L/S = 2 l/kg vs. faststofindhold af Cu og Hg for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold.

Figur 3.1 g og h Udvasket mængde ved L/S = 2 l/kg vs. faststofindhold af Mo og Ni for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold.

Figur 3.1 i og j Udvasket mængde ved L/S = 2 l/kg vs. faststofindhold af Pb og Sb for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold.

Figur 3.1 κ og l Udvasket mængde ved L/S = 2 l/kg vs. faststofindhold af Se og Zn for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold.

Figur 3.2 a Øverst udvasket mængde ved L/S = 10 l/kg vs. faststofindhold af As for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold. Nederst samme udvaskede mængder As som funktion af pH i eluatet.

Figur 3.2 b Øverst udvasket mængde ved L/S = 10 l/kg vs. faststofindhold af Ba for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Nederst samme udvaskede mængder Ba som funktion af pH i eluatet.

Figur 3.2 c Øverst udvasket mængde ved L/S = 10 l/kg vs. faststofindhold af Cd for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold. Nederst samme udvaskede mængder Cd som funktion af pH i eluatet.

Figur 3.2 d Øverst udvasket mængde ved L/S = 10 l/kg vs. faststofindhold af Cr for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold. Nederst samme udvaskede mængder Cr som funktion af pH i eluatet.

Figur 3.2 e Øverst udvasket mængde ved L/S = 10 l/kg vs. faststofindhold af Cu for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold. Nederst samme udvaskede mængder Cu som funktion af pH i eluatet.

Figur 3.2 f Øverst udvasket mængde ved L/S = 10 l/kg vs. faststofindhold af Hg for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold. Nederst samme udvaskede mængder Hg som funktion af pH i eluatet.

Figur 3.2 g Øverst udvasket mængde ved L/S = 10 l/kg vs. faststofindhold af Mo for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold. Nederst samme udvaskede mængder Mo som funktion af pH i eluatet.

Figur 3.2 h Øverst udvasket mængde ved L/S = 10 l/kg vs. faststofindhold af Ni for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold. Nederst samme udvaskede mængder Ni som funktion af pH i eluatet.

Figur 3.2 i Øverst udvasket mængde ved L/S = 10 l/kg vs. faststofindhold af Pb for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold. Nederst samme udvaskede mængder Pb som funktion af pH i eluatet.

Figur 3.2 j Øverst udvasket mængde ved L/S = 10 l/kg vs. faststofindhold af Sb for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold. Nederst samme udvaskede mængder Sb som funktion af pH i eluatet.

Figur 3.2 κ Øverst udvasket mængde ved L/S = 10 l/kg vs. faststofindhold af Se for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold. Nederst samme udvaskede mængder Se som funktion af pH i eluatet.

Figur 3.2 l Øverst udvasket mængde ved L/S = 10 l/kg vs. faststofindhold af Zn for jordprøver. De vandrette linjer er grænseværdier for stofudvaskning baseret på forskellige scenarier for genanvendelse. Den stiplede, lodrette linje angiver Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi for faststofindhold. Nederst samme udvaskede mængder Zn som funktion af pH i eluatet.

Tabel 3.3 a Analyse af sammenhæng mellem faststofindhold og udvaskning af As.

Tabel 3.3 b Analyse af sammenhæng mellem faststofindhold og udvaskning af Ba.

Tabel 3.3 c Analyse af sammenhæng mellem faststofindhold og udvaskning af Cd.

Tabel 3.3 d Analyse af sammenhæng mellem faststofindhold og udvaskning af Cr.

Klik her for at se Tabel 3.3 d

Tabel 3.3 e Analyse af sammenhæng mellem faststofindhold og udvaskning af Cu.

Tabel 3.3 f Analyse af sammenhæng mellem faststofindhold og udvaskning af Hg.

Tabel 3.3 g Analyse af sammenhæng mellem faststofindhold og udvaskning af Mo.

Klik her for at se Tabel 3.3 g

Tabel 3.3 h Analyse af sammenhæng mellem faststofindhold og udvaskning af Ni.

Klik her for at se Tabel 3.3 h

Tabel 3.3 i Analyse af sammenhæng mellem faststofindhold og udvaskning af Pb.

Klik her for at se Tabel 3.3 i

Tabel 3.3 j Analyse af sammenhæng mellem faststofindhold og udvaskning af Sb.

Klik her for at se Tabel 3.3 j

Tabel 3.3 κ Analyse af sammenhæng mellem faststofindhold og udvaskning af Se.

Tabel 3.3 l Analyse af sammenhæng mellem faststofindhold og udvaskning af Zn.

Klik her for at se Tabel 3.3 l

3.2.2 Diskussion af resultater

I det følgende gennemgås resultaterne for de enkelte sporelementer på grundlag af figurerne og tabellerne i afsnit 3.2.1. Diskussionen er især baseret på resultaterne for L/S = 2 l/kg.

For As ligger udvaskningen for alle prøver med et faststofindhold mindre end den foreslåede grænseværdi på 20 mg/kg under de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1, 2, 3 og 4 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald, dog med et enkelt datasæt på grænseværdien sat ved scenarie 3. Denne prøve stammer fra en grund forurenet med kisaske, og ved udvaskningstesten havde eluatet et pH på 3,8, det vil sige, at denne jordprøve sorteres fra, hvis der sættes et krav om, at 6 < pH < 9. Af tabel 3.3 a ses det, at samme krav vil fjerne en række andre prøver, som ikke overskrider udvaskningskravene, fra populationen SNV-Kemakta. Alle de uforurenede prøver overholder alle udvaskningskravene til As i tabel 3.3 a. Det samlede antal jordprøver i de tre populationer, for hvilke der foreligger samhørende data for faststofindhold og udvaskning ved L/S = 2 l/kg for As er 138 (94+10+34). Fastsættelse af krav til genanvendelse af lettere forurenet jord baseret på en surrogatmåling af faststofindhold synes – med forbehold for eventuel manglende repræsentativitet af de tilgængelige data – ikke at være problematisk for As.

For Ba ligger alle udvaskningsresultater lavere end de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1, 2, 3. 4, 5 og 6 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. Miljøstyrelsen har p.t. ikke foreslået nogen grænseværdi for faststofindholdet af Ba. Der findes kun et begrænset antal samhørende datapunkter for faststofindhold og udvaskning af Ba fra jord ved L/S = 2 l/kg, nemlig 33 (SNV-Kemakta). 18 af disse datasæt har et pH i eluatet fra udvaskningstesten, der ligger mellem 6 og 9. Det vil – med forbehold for eventuel manglende repræsentativitet af de tilgængelige data – næppe være problematisk at sætte en grænseværdi for stofudvaskning fra lettere forurenet jord, som ønskes genanvendt, baseret på en surrogatmåling af faststofindhold. Der kan dog være grund til at styrke datagrundlaget.

For Cd ligger udvaskningen for alle prøver med et faststofindhold mindre end den foreslåede grænseværdi på 5 mg/kg under de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1 og 2, og kun to af disse datasæt ligger over grænser, der defineres af scenarierne 3 og 4 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. De tre prøver med den højeste udvaskning af Cd er hhv. jord fra en grund forurenet med kisaske (samme prøve som nævnt under As), en prøve af forurenet jord fra en grund, hvor der har været træmprægneringsvirksomhed og en prøve fra en industrigrund, hvor der blandt andet har været fremstillet svovlsyre. Alle tre prøver udviste meget lave pH-værdier i eluatet fra udvaskningstesten (hhv. 3,8, 3,1 og 3,0) og forsvinder, hvis der stilles krav om, at pH skal ligge mellem 6 og 9. Det samlede antal jordprøver i de tre populationer, for hvilke der foreligger samhørende data for faststofindhold og udvaskning ved L/S = 2 l/kg for Cd, er 96 (52+10+34). Også for Cd synes det – med forbehold for eventuel manglende repræsentativitet af de tilgængelige data – at være muligt at sætte en grænseværdi for stofudvaskning fra lettere forurenet jord, som ønskes genanvendt, baseret på en surrogatmåling af faststofindhold.

For Cr ligger udvaskningen for alle de prøver, der indgår i undersøgelsen, under de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1 og 2, og kun ét datapunkt ligger over grænseværdien sat af scenarie 3. Knap 10 prøver ligger under den foreslåede faststofgrænse på 1.000 mg/kg, men har en udvaskning, der overskrider EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. Seks af disse prøver fjernes ikke af kravet om, at pH i eluatet fra udvaskningen skal ligge mellem 6 og 9. I de undersøgte populationer af jordprøver synes der ikke at være nogen sammenhæng mellem faststofindhold og udvaskningsniveau, når man har faststofindhold højere end 20-30 mg/kg. Det ville måske være mere hensigtsmæssigt at sætte kravet til ”faststofindholdet” til krom, der kan udvaskes som Cr(VI) (benævnes ofte som faststofindhold af Cr(VI). Det kan dog ikke afprøves med det foreliggende datamateriale, da der kun er bestemt indhold af krom, der kan udvaskes som Cr(VI), for tre prøver. Det skal bemærkes, at alle prøverne med høj udvaskning af Cr stammer fra træimprægneringsgrunde. Det samlede antal jordprøver i de tre populationer, for hvilke der foreligger samhørende data for faststofindhold og udvaskning af Cr fra jord ved L/S = 2 l/kg, er 135 (91+10+34). På det foreliggende grundlag synes det for Cr at kunne være problematisk at sætte en grænseværdi for stofudvaskning fra lettere forurenet jord, som ønskes genanvendt, baseret på en surrogatmåling af faststofindhold af total-Cr. Det bør overvejes at styrke datagrundlaget med hensyn til udvaskning af Cr(VI).

For Cu ligger udvaskningen for alle prøver med et faststofindhold mindre end den foreslåede grænseværdi på 1.000 mg/kg under de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1 og 2, og der ligger kun ét datasæt højere end de grænser, der defineres af scenarierne 3, 4 og 5 – resten af datapunkterne til venstre for grænsen for faststofindholdet ligger under udvaskningsgrænsen defineret af scenarie 5. Yderligere ét datasæt ligger over grænserne defineret af scenarierne 6 og 7 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald, hvor der også ligger to andre datasæt, som samtidig kun er ganske lidt højere end det foreslåede krav til faststofindhold. Prøven med den højeste udvaskning af Cu er den samme prøve, som er nævnt tidligere under Cd og Cr, nemlig jord fra en træimprægneringsgrund med en pH-værdi på 3,1 i eluatet fra udvaskningen. Prøven, som overskrider grænserne sat af scenarierne 6 og 7, er fra en grund forurenet med kisaske, og er også nævnt under As og Cd (pH = 3,8 i eluatet). Et eventuelt krav om, at pH i eluatet fra udvaskningen skal ligge mellem 6 og 9 vil sikre, at ingen af de undersøgte datasæt overskrider nogen af de opstillede udvaskningskrav. Det samlede antal jordprøver i de tre populationer, for hvilke der foreligger samhørende data for faststofindhold og udvaskning Cu ved L/S = 2 l/kg, er 159 (115+10+34). Med forbehold for eventuel manglende repræsentativitet af de tilgængelige data synes det også for Cu at være muligt at sætte en grænseværdi for stofudvaskning fra lettere forurenet jord, som ønskes genanvendt, baseret på en surrogatmåling af faststofindhold.

For Hg ligger udvaskningen af alle prøver med et faststofindhold mindre end den foreslåede grænseværdi på 3 mg/kg under de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1, 2, 3 og 4, dog ligger ét datasæt meget tæt ved grænsen for scenarie 4. Yderligere ét datasæt ligger på eller over grænserne sat af scenarierne 5 og 7, som for Hg er de laveste, og endelig ligger ét datasæt ganske lidt over det foreslåede faststofkriterium med en udvaskning på eller over den, der defineres af scenarierne 5, 6 og 7. Den højest liggende af disse prøver stammer fra en prøve af overfladejord forurenet med papir- og kisaske med en pH-værdi på 6,1 i eluatet. Oplysningerne for de to andre prøver er på grund af anonymisering af den svenske database meget sparsomme, og der foreligger ikke information om pH i eluatet. Det samlede antal jordprøver, for hvilke der foreligger samhørende data for faststofindhold og udvaskning af Hg fra jord ved L/S = 2 l/kg, er forholdsvis begrænset, nemlig 30 (SNV-Kemakta). Alle prøver, for hvilke der foreligger faststof- og udvaskningsdata, overholder alle grænseværdier for udvaskning, når faststofindholdet af Hg er mindre end den foreslåede grænseværdi på 3 mg/kg, og hvis pH i eluatet ligger mellem 6 og 9. Kun fire datasæt ud af de oprindelige 30 opfylder sidstnævnte kriterier. På dette meget spinkle grundlag og med forbehold for eventuel manglende repræsentativitet af de tilgængelige data synes det også for Hg at være muligt at sætte en grænseværdi for stofudvaskning fra lettere forurenet jord, som ønskes genanvendt, baseret på en surrogatmåling af faststofindhold. Det må dog anbefales at styrke datagrundlaget.

For det sparsomme datamateriale, som er til rådighed om faststofindhold og udvaskningen af Mo fra jordprøver (otte datasæt i alt), ligger udvaskningen fra alle datasæt med faststofindhold på under 10 mg/kg under udvaskningskriterierne defineret af scenarierne 1, 2, 3 og 4 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald, mens den for alle datasæt med faststofindhold under 100 mg/kg ligger under udvaskningsgrænserne defineret af scenarierne 1 og 2. Miljøstyrelsen har p.t. ikke foreslået nogen grænseværdi for faststofindholdet af Mo. En betingelse om, at pH i eluatet fra en udvaskningstest skal ligge mellem 6 og 9, vil næppe have nogen gunstig virkning, idet udvaskningen af Mo ofte er maksimal i det neutrale område. Antallet af datapunkter for udvaskning af Hg fra jord ved L/S = 2 l/kg er stærkt begrænset, nemlig 14 (SNV-Kemakta) – kun de otte prøver, for hvilke der foreligger bestemmelse af faststofindhold, er dog vist i figur 3.1 g og tabel 3.3 g. Som det fremgår af figur 3.1 g, ser der ud til at være en vis tendens i dataene til, at udvaskningen stiger med stigende faststofindhold, og det kan ikke afvises, at det for Mo vil være muligt at sætte en grænseværdi for stofudvaskning fra lettere forurenet jord, som ønskes genanvendt, baseret på en surrogatmåling af faststofindhold. Det må dog kraftigt anbefales at styrke datagrundlaget.

For Ni ligger udvaskningen for alle prøver med et faststofindhold mindre end den foreslåede grænseværdi på 30 mg/kg under de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1, 2 og 3, bortset fra tre datasæt, der alle overskrider grænserne sat af scenarie 2 og ét af dem også grænsen sat af scenarie 1. Herudover findes der yderligere to datasæt, som overskrider eller ligger nær grænsen sat af scenarie 4 og EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald, mens de øvrige datasæt med faststofindhold mindre end 30 mg/kg ligger lavere. De to højest liggende datasæt stammer fra prøver, som også er nævnt under As, Cd og Cu, nemlig prøverne fra en grund forurenet med kisaske (pH i eluatet = 3,8) og fra en træimprægneringsgrund (pH i eluatet = 3,1). De vil blive fjernet af et krav om, at 6 < pH < 9. Det tredje datasæt, som overskrider grænsen sat af scenarie 2, stammer derimod fra en ikke tidligere identificeret prøve af jord fra en tungmetalforurenet jord med pH = 6,6 i eluatet. Herudover er der en prøve, som har et faststofindhold på 35 mg/kg og som netop overskrider kriteriet sat af scenarie 4. Prøven er dansk (jord, der har været brugt til overdækning af affald), og pH i eluatet var 7,9. Den sidste prøve med faststofindhold under 30 mg/kg, som ligger nær kriteriet defineret af scenarie 4, stammer fra en industrigrund, hvor der blandt andet har været fremstillet svovlsyre. Her var pH i eluatet 3,0. Det samlede antal jordprøver i de tre populationer, for hvilke der foreligger samhørende data for faststofindhold og udvaskning af Ni ved L/S = 2 l/kg, er 129 (85+10+34). Med forbehold for eventuel manglende repræsentativitet af de tilgængelige data synes det også for Ni at være muligt at sætte en grænseværdi for stofudvaskning fra lettere forurenet jord, som ønskes genanvendt, baseret på en surrogatmåling af faststofindhold. Ved tilføjelse af et krav om 6 < pH < 9 bringes 96% af 23 prøver til at overholde kriterierne.

For Pb ligger udvaskningen for alle prøver med et faststofindhold mindre end den foreslåede grænseværdi på 400 mg/kg under de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1, 2, 3 og 4, bortset fra ét datasæt, der overskrider grænserne sat af scenarierne 3 og 4. Yderligere tre værdier overskrider udvaskningsgrænserne for scenarie 5 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald, og ét datasæt ligger lige under, ellers overholder de øvrige datasæt med faststofindhold mindre end 400 mg/kg alle udvaskningskriterier defineret af scenarierne 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7 samt EU's udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. Prøven med den højeste udvaskning af Pb er en gammel kending, som også er nævnt under Cd, Cu og Ni, nemlig prøven fra en grund forurenet med kisaske (pH i eluatet = 3,8). De tre andre prøver, som overskrider udvaskningskriteriet bestemt af scenarie 5, er hhv. en prøve fra en grund, hvor der har været en glasfabrik (pH i eluatet = 8,0), en (dansk) prøve af jord, som har været brugt som afdækningsjord for affald (pH i eluatet = 7,9, også nævnt under Ni) og en prøve af ukendt oprindelse (på grund af anonymiseringen af den svenske database) med en pH-værdi i eluatet på 4,6. Kun prøven fra glasbruget bliver tilbage, hvis der stilles krav om, at 6 < pH < 9. Det samlede antal jordprøver i de tre populationer, for hvilke der foreligger samhørende data for faststofindhold og udvaskning af Ni ved L/S = 2 l/kg, er 122 (78+10+34). Med forbehold for eventuel manglende repræsentativitet af de tilgængelige data synes risikoen – ved for Pb at sætte en grænseværdi for stofudvaskning fra lettere forurenet jord, som ønskes genanvendt, baseret på en surrogatmåling af faststofindhold – at være begrænset.

For det sparsomme datamateriale, som er til rådighed om faststofindhold og udvaskningen af Sb fra jordprøver, ligger udvaskningen for stort set alle datasættene på eller over alle grænseværdier defineret af scenarierne i tabel 3.1 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. For faststofindhold af Sb under 100 mg/kg synes der i det spinkle datamateriale ikke at være nogen form for sammenhæng mellem faststofindhold og udvaskning af Sb. Det skal dog bemærkes, at alle de 12 medtagne datasæt (formentlig) stammer fra den samme forurenede glasværksgrund. Miljøstyrelsen har p.t. ikke foreslået nogen grænseværdi for faststofindholdet af Sb. Antallet af datapunkter for udvaskning af Sb fra jord ved L/S = 2 l/kg er som nævnt stærkt begrænset, nemlig 12 (SNV-Kemakta). Der er al mulig grund til at styrke datagrundlaget for faststofindhold og udvaskning af Sb fra jord. På grund af de meget betydelige overskridelser af grænseværdierne for udvaskning af Sb, kan der også være grundlag for at undersøge, om de data, som ligger til grund fastsættelsen af disse, er korrekte. Der synes ikke umiddelbart at kunne opstilles nogen meningsfyldte surrogatkriterier for faststofindholdet af Sb for lettere forurenet jord, som ønskes genanvendt. Det skal dog nævnes, at SNV-Kemakta-databasen også indeholder 11 prøver af jord, som formentlig ikke er forurenet med Sb. Af disse prøver, som ikke er medtaget, fordi der ikke foreligger målinger af faststofindholdet af Sb, overholder de 10 udvaskningskravene baseret på scenarie 3 og Inert-LFD.

For Se er datamaterialet også meget begrænset (seks datasæt, alle fra SNV-Kemakta). Her synes der dog at være en vis sammenhæng mellem faststofindhold og stofudvaskning, som på et mere fyldigt datagrundlag måske kunne føre til fastsættelse af en faststofgrænse, som kan sikre, at udvaskningen forbliver under et acceptabelt niveau. For det eksisterende datasæt ligger alle udvaskningsværdier under grænseværdien defineret af scenarierne 1, 2, 3 og 4 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. Det må kraftigt anbefales at styrke datagrundlaget for faststofindhold og udvaskning af Se fra jord.

For Zn ligger udvaskningen for alle prøver med et faststofindhold mindre end den foreslåede grænseværdi på 1.000 mg/kg under de udvaskningsgrænser, som sættes af scenarierne 1 og 2, bortset fra to datasæt, der overskrider begge grænser. Fire prøver overskrider udvaskningsgrænserne sat af scenarie 3, og yderligere 4-5 prøver overskrider eller tangerer grænsen sat af scenarie 4. De øvrige datasæt med faststofindhold af Zn mindre end 1.000 mg/kg ligger under udvaskningsgrænserne defineret af scenarierne 1, 2, 3 og 4 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. Det højest liggende datasæt stammer fra en prøve, som også er nævnt under Cd, Cu, Ni og Pb, nemlig prøven fra en grund forurenet med kisaske (pH i eluatet = 3,8). Den anden prøve, som overskrider alle udvaskningsgrænser, stammer fra en tungmetalforenet grund og havde en pH-værdi på 6,6 i eluatet. De tre prøver, som ligger mellem udvaskningskriterierne sat af scenarierne 2 og 3, stammer hhv. fra en dansk forurenet grund (pH i eluatet = 5,3), en svensk forurenet grund (ingen oplysninger på grund af anonymisering, ingen data for pH i eluatet) og en træimprægneringsgrund (pH i eluatet = 3,1), som også er nævnt under Cd, Cr, Cu og Ni. 34 prøver fra SNV-Kemakta og syv prøver fra DK-uforurenet overholder et krav om, at 6 < pH < 9. Af disse overholder 97% hhv. 57% kriterierne for scenarierne 3 og 4 samt EU’s udvaskningsgrænseværdi for deponering af inert affald. Det samlede antal jordprøver i de tre populationer, for hvilke der foreligger samhørende data for faststofindhold og udvaskning af Zn ved L/S = 2 l/kg, er 138 (94+10+34). Af figur 3.1 l ses det, at der er en rimelig tendens til voksende udvaskning med stigende faststofindhold af Zn, men det ses også, at der er mange ”strejfere”, som ikke følger denne tendens. Med forbehold for eventuel manglende repræsentativitet af de tilgængelige data synes risikoen for at undervurdere udvaskningen – ved for Zn at sætte en grænseværdi for stofudvaskning fra lettere forurenet jord, som ønskes genanvendt, baseret på en surrogatmåling af faststofindhold – at være betydelig.

3.3 Organiske komponenter

Datamaterialet vedrørende sammenhængende værdier af faststofindhold og udvaskning af organiske forureningskomponenter fra jord er meget sparsomt, og det har kun været muligt af finde brugbare data for total hydrokarboner (C5-C35), benzin (C5/C6-C10), let olie (C10-C25), tung olie (C25-C35), PAH (MST), napthalen, benz(a)pyren og dibenz(a,h)anthracen.

Resultaterne er vist i figurerne 3.3 a til 3.3 h, der er opbygget på samme måde som figurerne for de uorganiske parametre. De angivne grænseværdier for udvaskning, som er beregnet for L/S = 1 l/kg, svarer til de i tabel 3.1 angivne scenarier 1, 2, 3 og 4. I tabel 3.3 a (THC) er yderligere scenarie 6 inkluderet. Udvaskningsdataene stammer primært fra ligevægtskolonneforsøg (se for eksempel Hansen et al., 2004, 2006) udført ved L/S = ca. 1 l/kg.

Hydrokarboner

Hydrokarbonerne er opdelt i fraktionerne total hydrokarboner (THC, C5 – C35), benzin (C6 – C10) let olie (C10 – C25) og tung olie (C25 – C35). Analyserne af totalindhold og de udvaskede stofmængder stammer fra populationerne E og H. Ved beregning af grænseværdierne for udvaskning (scenarieberegninger) er følgende modelstoffer anvendt: dekan (C5 – C35), toluen (C6 – C10), dekan (C10 – C25) og pentadekan (C25 - C35). Antallet af datasæt er som nævnt stærkt begrænset, varierende fra seks for benzin til 18 for total hydrokarboner. For et antal jordprøver findes der udvaskningsdata, mens de tilsvarende faststofindhold – specielt for benzin – ligger under detektionsgrænsen for den anvendte analysemetode. Sådanne data er ikke medtaget.

For total hydrokarboner i figur 3.3 a ses på det foreliggende grundlag, at et faststofindhold, der er mindre end Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi (200 mg/kg) på ingen måde synes at kunne sikre, at udvaskningen overholder nogen af de kriterier, der er baseret på scenarierne 1, 2, 3 eller 4 (eller 6, for den sags skyld).

For benzin i figur 3.3 b ses i lidt højere grad stigende udvaskning med stigende faststofmængde, men for én prøve ud af de kun fire prøver med faststofindhold lavere end Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi (35 mg/kg) ligger udvaskningen højere end samtlige grænseværdier for stofudvaskning. Antallet af datasæt er som nævnt meget lille.

For let olie i figur 3.3 c ses et billede, som for de medtagne data til forveksling ligner billedet for de samme prøver for total hydrokarboner i figur 3.3 a. Som for total hydrokarboner gælder det på det foreliggende (spinkle) grundlag, at et faststofindhold, der er mindre end Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi (i dette tilfælde 75 mg/kg) på ikke ser ud til at kunne sikre, at udvaskningen overholder nogen af de kriterier, der er baseret på scenarierne 1, 2, 3 eller 4. Overensstemmelsen mellem figur 3.3 a og 3.3 c viser, at størstedelen af de udvaskelige hydrokarboner tilhører fraktionen C10-C25 (let olie).

For tung olie i figur 3.3 d ses en forholdsvis ringe udvaskning, uanset faststofindhold (for de få datasæt, som er fundet). Med udgangspunkt i det meget begrænsede datagrundlag er det ikke usandsynligt, at en jord med et indhold af tung olie, der ikke overstiger Miljøstyrelsens forslag til grænseværdi på 200 mg/kg, i store træk vil kunne overholde i hvert fald de udvaskningsgrænseværdier for tung olie, som er baseret på scenarierne 1, 2 og 3.

Sammenfattende må det konstateres, at datagrundlaget for hydrokarboner p.t. er for begrænset til, at der kan drages nogen egentlig konklusion vedrørende muligheden for at etablere grænseværdier for faststofindhold, som kan sikre, at udvaskningen af hydrokarboner fra disse prøver overholder de beregnede eksempler på grænseværdier svarende til scenarierne i tabel 3.1. Især for total hydrokarboner og let olie tyder det eksisterende spinkle datagrundlag på, at det kan blive vanskeligt at overholde disse grænseværdier for udvaskning med de foreslåede grænseværdier for faststofindhold. Det anbefales, at et mere fyldestgørende datagrundlag søges tilvejebragt.

Polycykliske aromatiske hydrokarboner (PAH)

Datamaterialet vedrørende faststofindhold i og udvaskning af PAH fra jord er stadig spinkelt, men dog lidt mere omfattende end for hydrokarboner (18-25 datasæt stammende fra populationerne E, F, G og H). Der er data for PAH (MST), som er summen af fluoranthen, benz(b+j+k)fluoranthen, benz(a)pyren, benzo(g,h,i)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren, for naphthalen, for benz(a)pyren og for dibenz(a,h)anthracen. Miljøstyrelsen har også foreslået en grænseværdi for faststofindholdet af dibenz(a)pyren, men der er ikke fundet udvaskningsdata for dette stof, sandsynligvis fordi det ikke indgår i den såkaldte US EPA-pakke på 16 PAH’er.

For PAH (MST) ses i figur 3.3 e på det foreliggende grundlag, at udvaskningen for faststofindhold mindre end den af Miljøstyrelsen foreslåede grænseværdi på 40 mg/kg kun for en enkelt prøve, som stammer fra udviklingen af den anvendte testmetode, overskrider grænseværdierne svarende til scenarierne 1 og 2 i tabel 3.1, og kun yderligere én prøve overskrider grænseværdien baseret på scenarie 3. Som modelstof ved beregningen af grænseværdierne for udvaskning af PAH (MST) er anvendt fluoranthen.

For naphthalen ses i figur 3.3 f på det foreliggende grundlag, at udvaskningen for faststofindhold mindre end den af Miljøstyrelsen foreslåede grænseværdi på 5 mg/kg ikke overskrider grænseværdierne svarende til scenarierne 1 og 2 i tabel 3.1 og kun for tre datasæt (ud af 18) overskrider grænseværdierne svarende til scenarie 4. Beregningen af grænseværdierne for udvaskning er foretaget med naphthalen selv som modelstof.

For benz(a)pyren ses i figur 3.3 g på det foreliggende grundlag, at udvaskningen for faststofindhold mindre end den af Miljøstyrelsen foreslåede grænseværdi på 3 mg/kg kun for et enkelt datasæts vedkommende overskrider grænseværdierne svarende til scenarierne 3 og 4 i tabel 3.1, mens udvaskningen for de øvrige datasæt generelt ligger betydeligt under alle de viste grænseværdier. Beregningen af grænseværdierne for udvaskning er foretaget med fluoranthen som modelstof.

For dibenz(a,h)anthracen ses i figur 3.3 h stort set det samme billede som for benz(a)pyren: Udvaskningen for faststofindhold mindre end den af Miljøstyrelsen foreslåede grænseværdi på 3 mg/kg overskrider kun for et enkelt datasæts vedkommende grænseværdien svarende til 4 i tabel 3.1, mens udvaskningen for de øvrige datasæt generelt ligger betydeligt under alle de viste grænseværdier. Beregningen af grænseværdierne for udvaskning er foretaget med fluoranthen som modelstof.

For PAH’er er det meget sandsynligt, at alderen af en given forurening spiller en betydelig rolle for sammenhængen mellem faststofindhold og stofudvaskning.

NSO-forbindelser

Såfremt jorden er forurenet med NSO-forbindelser (kvælstof-, svovl- og iltholdige heterocykliske aromatiske forbindelser), og såfremt disse udvaskes, vil man forvente at se dem indgå som en del af analyseresultatet for hydrokarbonerne, der jo ikke er en bestemmelse af specifikke stoffer, men derimod en bestemmelse stoffer i bestemte kogepunktsintervaller. Ud fra molekylstørrelsen placerer de sig i grupperne C6-C10 og C10-C25, men deres kogepunkter er generelt højere end kogepunkterne for de rene hydrokarboner med tilsvarende molekylstørrelse, så det kan ikke umiddelbart udelukkes, at nogle af NSO-forbindelserne vil følge gruppen C25-C35. I en igangværende undersøgelse for Miljøstyrelsen (DHI, 2007) er der på ca. 20 jordprøver gennemført udvaskningstests (ligevægtskolonnetests), hvor såvel faststof som eluater er analyseret for hydrokarboner, PAH og et antal NSO-forbindelser (populationen D, se afsnit 3.2.1). Af resultaterne fremgår det, at i alle de tilfælde, hvor der udvaskes signifikante mængder NSO-forbindelser (10-1.000 µg/kg), udvaskes der væsentligt større mængder hydrokarboner i fraktionerne C6-C10 og C10-C25, mens udvaskningen af C25-C35 i næsten alle tilfælde er < ca. 10 µg/kg. Hovedparten af de udvaskede NSO-forbindelserne synes således at følge benzinen og den lette olie i analysen uden at kunne skelnes fra disse. En nøjere granskning af kromatogrammerne fra bestemmelsen af hydrokarboner vil formentlig kunne fortælle, hvor i olieanalysen NSO-forbindelserne slår igennem.

Figur 3.3 a Udvaskede mængder vs. faststofindhold i jord af total hydrokarboner.

Figur 3.3 b Udvaskede mængder vs. faststofindhold i jord af benzin C5/C6-C10.

Figur 3.3 c Udvaskede mængder vs. faststofindhold i jord af C10-C25.

Figur 3.3 d Udvaskede mængder vs. faststofindhold i jord af C25-C35.

Figur 3.3 e Udvaskede mængder vs. faststofindhold i jord af PAH (7 MST).

Figur 3.3 f Udvaskede mængder vs. faststofindhold i jord af naphthalen.

Figur 3.3 g Udvaskede mængder vs. faststofindhold i jord af benz(a)pyren.

Figur 3.3 h Udvaskede mængder vs. faststofindhold i jord af dibenz(a,h)anthracen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.