| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndtering af lettere forurenet jord - Konsekvensvurdering

4 Faststofgrænseværdier for kategori 1-jord

• 4.1 Datagrundlag
  • 4.1.1 Metaller
  • 4.1.2 PAH-forbindelser
  • 4.1.3 Kulbrinter opdelt i forskellige fraktioner
  • Kulbrinter opdelt i traditionelle fraktioner
  • Kulbrinter opdelt i fraktioner, officielle pr. 7. januar 2008
• 4.2 Forslag til grænseværdier - model 1
• 4.3 Forslag til grænseværdier - model 2
• 4.4 Supplerende betragtninger

4.1 Datagrundlag

Til brug for fastsættelse af grænseværdier for kategori 1-jord omregnes resultaterne fra udvaskningstests til en estimeret porevandskoncentration ved hjælp af den model, der er beskrevet i kapitel 3.

For metallerne er datamaterialet relativt omfattende, varierende fra 38 til 165 jordprøver, men mindre omfattende for de organiske stoffer varierende fra 20 til 56 jordprøver. Datamaterialet er mindst for kulbrinter opdelt efter den nye fraktionsopdeling.

Ved vurdering af jordkvalitetskriterierne som grænseværdier for kategori 1-jord betragtes de data, der ligger til venstre for den stiplede røde linje i figurerne 4.1a til 4.4e. Hvert punkt i graferne svarer til en jordprøve.

4.1.1 Metaller

Det samlede datamateriale bestående af sammenhørende værdier af faststofindhold og estimeret porevandskoncentration er for de uorganiske stoffer, der indgår i vurderingen, vist i figur 4.1a til figur 4.1l.

Den røde vandrette linje (nederste linje) repræsenterer grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og den blå (øverste linje) svarer til 10 gange grundvandskvalitetskriteriet. Den lodrette stiplede linje angiver jordkvalitetskriteriet. For de stoffer, hvor den lodrette linje ikke er indtegnet, eksisterer der ikke et jordkvalitetskriterium.

Figur 4.1a Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og ti gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.1b Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.1c Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.1d Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.1e Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.1f Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.1g Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.1h Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.1i Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.1j Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.1k Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.1l Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

4.1.2 PAH-forbindelser

Det samlede datamateriale bestående af sammenhørende værdier af faststofindhold og estimeret porevandskoncentration er for PAH-forbindelser vist i figur 4.2a til figur 4.2d. For dibenz(a,h)anthracen findes der ikke et grundvandskvalitetskriterium. Den røde linje repræsenterer i stedet den analytiske detektionsgrænse.

Figur 4.2a Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.2b Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.2c Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.2d Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

4.1.3 Kulbrinter opdelt i forskellige fraktioner

For kulbrinter er grundvandskvalitetskriteriet fastsat til 0,009 mg/l, hvilket giver et problem i forhold til at fastsætte en grænseværdi for faststofindhold, når denne ønskes baseret på udvaskningsdata. Dette skyldes, at den analytiske detektionsgrænse for kulbrinter i vand oftest er 0,01 mg/l eller endda højere. Det blev derfor besluttet, at udvaskningsresultater under detektionsgrænserne for de anvendte analysemetoder i disse vurderinger sættes lig med 0,5 gange detektionsgrænsen. Dette fremgår af figurerne 4.3a til 4.3d og 4.4a til 4.4f.

Grænseværdien for sum af kulbrinter er ikke fastsat ud fra de udvaskningsdata, der er til rådighed, men baseret på de grænseværdier, der er fastsat for kulbrintefraktionerne. Dette skyldes, at en grænseværdi sat isoleret for sum af kulbrinter på baggrund af udvaskningsdata vil blive bestemt ud fra den mest udvaskelige fraktion og derfor blive lig med eller endog lavere end grænseværdien for den mest udvaskelige fraktion. Da grænseværdierne for de enkelte kulbrintefraktioner og grænseværdien for sum af kulbrinter skal være opfyldt samtidig, er det rimeligt at sætte grænseværdien for sum af kulbrinter lig med grænseværdien for den tungeste fraktion af kulbrinter.

Opdeling af kulbrinter i nye fraktioner medførte, at datamaterialets omfang for kulbrinter blev reduceret (dog ikke for C₆-C₁₀-fraktionen, hvor fraktionsopdelingen er uændret). For 27 af jordprøverne var det muligt at beregne kulbrintefraktionerne efter den nye opdeling for såvel udvaskning som faststofindhold, dog er disse prøver analyseret efter den gamle analysemetode (VKI-metoden, 1998).

Kulbrinter opdelt i traditionelle fraktioner

Figur 4.3a Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.3b Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.3c Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.3d Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Kulbrinter opdelt i fraktioner, officielle pr. 7. januar 2008

Figur 4.4a Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.4b Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.4c Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.4d Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

Figur 4.4e Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til henholdsvis grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og 10 gange GVK. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet. Bemærk, at figuren er dobbeltlogaritmisk.

4.2 Forslag til grænseværdier - model 1

Det er i første omgang vurderet, om det er muligt at anvende jordkvalitetskriterierne som grænseværdier for kategori 1-jord. Vurderingen er baseret på, at grænseværdien skal kunne opfylde de kriterier, der er givet i model 1.

Resultaterne af vurderingen er vist i tabel 4.1 og 4.2 for de uorganiske stoffer og i tabel 4.3 for de organiske stoffer.

I vurderingen af jordkvalitetskriteriet som grænseværdi indgår kun de jordprøver, der overholder jordkvalitetskriteriet. Jordprøver, der overskrider jordkvalitetskriteriet, kan ikke komme i betragtning som kategori 1-jord og er derfor ikke med i denne vurdering. I tabel 4.1 og 4.2 er antallet af jordprøver mindre end jordkvalitetskriteriet opgivet for hver parameter. Det totale antal af jordprøver, der er til rådighed er ligeledes opgivet (se kolonne med ”antal jordprøver mindre end JKK/antal jordprøver i alt). Ud af de jordprøver, der er mindre end jordkvalitetskriteriet, er det for hver parameter bestemt, hvor stor en andel (i procent) af prøverne, der overholder hhv. grundvandskvalitetskriteriet og 10 gange grundvandskvalitetskriteriet (jf. de sidste to kolonner i tabel 4.1 og 4.2).

Tabel 4.1 Vurdering af, hvorvidt jordkvalitetskriterierne (JKK) for de uorganiske stoffer opfylder kravene i model 1 til fastsættelse af grænseværdier for kategori 1-jord. Kun jordprøver med et faststofindhold mindre end JKK indgår i vurderingen af, hvorvidt hhv. GVK og 10 gange GVK er overholdt.

1. Kvalitetskriterium for drikkevand (BEK 1449:2007).

Det fremgår af tabel 4.1, at kun barium (Ba) overholder kriterierne i model 1. Det må derfor konkluderes, at jordkvalitetskriterierne for de uorganiske stoffer ikke umiddelbart kan opfylde de krav, der er opstillet til beskyttelse af grundvandet ved genanvendelse af kategori 1-jord.

For en række er jordprøverne, der indgår i det samlede datamateriale, er pH-værdien større end ni, og for enkelte andre prøver er pH-værdien mindre end seks. Da pH-værdien vides at have stor betydning for udvaskningen af metaller fra jord (se f.eks. DHI, 2007), opstilles et supplerende krav til pH-værdien i eluatet: 6<pH<9. Jordprøver, der i udvaskningstesten viste pH-værdi større end ni eller mindre end seks, tages ud af datamaterialet, ligesom de prøver, hvor pH-værdien ikke er oplyst, sorteres fra. Jordkvalitetskriteriet vurderes igen på de prøver, som opfylder kravet til pH-værdien. Resultatet af vurderingen er vist i tabel 4.2. I Bilag D ses en grafisk afbildning af de datasæt, som opfylder kravet til pH-værdien.

Tabel 4.2 Vurdering af, hvorvidt jordkvalitetskriterierne for de uorganiske stoffer opfylder kravene i model 1 til fastsættelse af grænseværdier for kategori 1-jord, når pH-værdi i eluat er 6<pH<9. Kun jordprøver med et faststofindhold mindre end JKK indgår i vurderingen af, hvorvidt hhv. GVK og 10 gange GVK er overholdt.

1. Kvalitetskriteriet for drikkevand (BEK 1449:2007) er anvendt.

Det fremgår af tabel 4.2, at selv med det supplerende krav til pH-værdien i jordvæsken kan kravene i model 1 for hovedparten af parametrene ikke opfyldes. Det er således kun muligt at anvende jordkvalitetskriteriet for stofferne Ba, Cu og Hg. For de øvrige stoffer er det nødvendigt at fastsætte en lavere grænseværdi i henhold til model 1.

Resultatet af vurderingen af jordkvalitetskriteriet som grænseværdi for kategori 1-jord for organiske stoffer ses i tabel 4.3.

Tabel 4.3 Vurdering af, hvorvidt jordkvalitetskriterierne for de organiske stoffer opfylder kravene i model 1 til fastsættelse af grænseværdier for kategori 1-jord. Kun jordprøver med et faststofindhold mindre end JKK indgår i vurderingen af, hvorvidt hhv. GVK og 10 gange GVK er overholdt.

1. Drikkevandskvalitetskriterium BEK 1449:2007.
2. Jordkvalitetskriterium, VKI-analysemetode.
3. Kriterium for klasse 1 jord (Sjællandsvejledningen), VKI-analysemetode.
4. Ny analysemetode ”Reflab metode 4”.

Kun for stofferne benz(a)pyren og kulbrintefraktionen C_25-35 er kravene i model 1 opfyldt, ved anvendelse af jordkvalitetskriteriet som grænseværdi for kategori 1-jord. For de øvrige stoffer er det nødvendigt at sætte en lavere grænseværdi for at kunne opfylde kravene i model 1.

Grænseværdier for kategori 1-jord, der kan opfylde kravene i model 1, er givet i tabel 4.4.

Tabel 4.4 Forslag til grænseværdier for kategori 1-jord, der vil sikre, at kravene i model 1er opfyldt. For uorganiske stoffer er det yderligere et krav at pH-værdien i eluatet skal være større end seks og mindre end ni (6<pH<9).

1. Jordkvalitetskriterium, VKI-analysemetode.
2. Kriterium for klasse 1 jord (Sjællandsvejledningen), VKI-analysemetode.
3. Ny analysemetode ”Reflab metode 4”. Se endvidere fodnoter til kriterierne på www.mst.dk.

Som det fremgår af ovenstående, kan de erfaringsdata, der er indsamlet for de fleste parametre, ikke opfylde kravene i model 1, når jordkvalitetskriteriet anvendes som grænseværdi. Kun for Cu, Hg, benz(a)pyren og kulbrintefraktionen C₂₅-C₃₅ kan jordkvalitetskriteriet anvendes som grænseværdi. Hvis grænseværdien sænkes, således at kravene i model 1 præcist er overholdt, er det yderligere muligt at foreslå grænseværdier for As, Cd, Cr, Ni, Zn, sum af PAH, naphthalen, dibenz(a,h)anthracen. For parametrene Mo, Pb, Sb og kulbrintefraktionerne C₆-C₁₀, C₁₀-C₁₅, C₁₅-C₂₀, C₂₀-C₄₀ er det derimod ikke muligt på det foreliggende datagrundlag og med den valgte model at foreslå en grænseværdi for kategori 1-jord. For disse parametre overskrider mere end 15% af jordprøverne grundvandskvalitetskriteriet, uanset hvor lavt grænseværdien fastsættes.

Dette vil i princippet betyde, at fri anvendelse af jord i bygge- og anlægsarbejde ikke er mulig, hvis jorden indeholder parametrene Pb eller kulbrinter, hvilket jo oftest er tilfældet for den jord, der ønskes genanvendt. Tilsvarende gælder for Mo og Sb, at det ikke vil være muligt at foreslå en grænseværdi baseret på faststofindhold, som kan sikre overholdelse af model 1.

Der er derfor foretaget en ny vurdering, hvor kravene for at fastsætte grænseværdien er mindre restriktive end i model 1.

4.3 Forslag til grænseværdier - model 2

Resultaterne af vurderingen ved anvendelse af model 2 er vist i tabel 4.5 for de uorganiske stoffer og i tabel 4.6 for de organiske stoffer.

Kun de jordprøver, der overholder jordkvalitetskriteriet for de enkelte parametre indgår i beregningen af, hvor stor en procentdel af prøverne, der overholder hhv. grundvandskvalitetskriteriet og 10 gange grundvandskvalitetskriteriet. I tabel 4.5 og 4.6 er antallet af jordprøver mindre end jordkvalitetskriteriet opgivet for hver parameter. Det totale antal jordprøver, der er til rådighed, er ligeledes opgivet (se kolonne med ”antal jordprøver mindre end JKK/antal jordprøver i alt).

Tabel 4.5 Vurdering af jordkvalitetskriterier som kategori 1-grænseværdi for uorganiske stoffer i henhold til model 2. Det er et krav, at pH-værdi i eluat er 6<pH<9. Kun jordprøver med et faststofindhold mindre end JKK indgår i vurderingen af, hvorvidt hhv. GVK og 10 gange GVK er overholdt.

1. Kvalitetskriteriet for drikkevand (BEK 1449:2007) er anvendt.

Tabel 4.6 Vurdering af jordkvalitetskriterier som kategori 1-grænseværdi for organiske stoffer i henhold til model 2. Kun jordprøver med et faststofindhold mindre end JKK indgår i vurderingen af, hvorvidt hhv. GVK og 10 gange GVK er overholdt.

1. Drikkevandskvalitetskriterium BEK 1449:2007.
2. Jordkvalitetskriterium, VKI-analysemetode.
3. Kriterium for klasse 1 jord (Sjællandsvejledningen), VKI-analysemetode
4. Ny analysemetode ”Reflab metode 4”. Se endvidere fodnoter til kriterierne på www.mst.dk.

Med det forhåndenværende datamateriale kan kravene i model 2 opfyldes af jordkvalitetskriterierne for As, Ba, Cd, Cu, Hg, Ni og Zn samt for PAH’er og kulbrintefraktionen C₂₅-C₃₅. For de øvrige kulbrintefraktioner vil det være nødvendigt at foreslå en lavere grænseværdi end jordkvalitetskriteriet, se tabel 4.7.

Tabel 4.7 Forslag til kategori 1-grænseværdi, der opfylder model 2.

1. Jordkvalitetskriterium, VKI-analysemetode.
2. Kriterium for klasse 1 jord (Sjællandsvejledningen), VKI-analysemetode.
3. Ny analysemetode ”Reflab metode 4”. Se endvidere fodnoter til kriterierne på www.mst.dk.
4. Data tillader, at grænseværdien sættes til 20 mg/kg TS, se nedenstående diskussion.

Det er ikke muligt at foreslå en grænseværdi for Mo, Pb og Sb, hvor kravene i model 2 er overholdt. Dette skyldes, at udvaskningen for mere end 25% af jordprøverne vil overstige grundvandskvalitetskriteriet, uanset hvor grænseværdien for faststofindholdet sættes. For Mo og Sb er dette måske mindre kritisk, da disse ikke er blandt de stoffer, som Miljøstyrelsen i første omgang påtænker at fastsætte grænseværdier for i forbindelse med genanvendelse af kategori 1-jord. Det skal dog bemærkes, at der ved deponering af jord vil blive opstillet kriterier også for disse stoffer, jf. Rådsbeslutningen om opstilling af acceptkriterier for deponering af affald (CEC 2003). Derimod er det mere problematisk for Pb, der vides at forekomme i forhøjede koncentrationer, bl.a. i diffust forurenet jord.

For fraktionerne C₁₀ –C₁₅ og C₁₅ –C₂₀ skal grænseværdien sættes så lavt, at den bliver lig den analytiske detektionsgrænse for, at kravene i model 2 kan overholdes. For kulbrintefraktionen C₆-C₁₀ er situationen den, at datamaterialet tillader, at der fastsættes en grænseværdi på 20 mg/kg TS. Denne situation vil dog ikke være acceptabel, idet C₆-C₁₀ -fraktionen generelt er lettere udvaskelig end fraktionerne C₁₀-C₁₅ og C₁₅-C₂₀, hvor den foreslåede grænseværdi er lavere. For at opnå grænseværdier, der er i overensstemmelse med stofgruppernes, er det derfor foreslået, at grænseværdien for C₆-C₁₀ –fraktionen sættes til samme værdi som for fraktionen C₁₀-C_15.

For kulbrinter opdelt efter den nye metode anbefales det at foretage en ny vurdering, når/hvis datagrundlaget forbedres. Det gælder især for den tunge fraktion af kulbrinterne (C₂₀-C₄₀), hvor datagrundlaget til fastsættelse af en grænseværdi er relativt spinkelt (otte jordprøver).

Grænseværdier for kategori 1-jord, der opfylder kravene i model 2 vil betyde, at jord til genanvendelse ikke må indeholde Pb, Mo og Sb samt kulbrinter i fraktionerne C₆-C₁₀, C₁₀-C₁₅, C₁₅-C_20.. Især på grund af kriteriet til Pb vil dette i praksis betyde, at størstedelen af jord til genanvendelse formentlig ikke vil kunne genanvendes under kategori 1.

4.4 Supplerende betragtninger

På baggrund af ovenstående resultater for Pb har det været et ønske at få gennemført en vurdering af, om det er muligt at fastsætte en grænseværdi, hvis eluatkoncentrationen ved L/S 2 l/kg anvendes til sammenligning med grundvandskvalitetskriteriet i stedet for den estimerede porevandskoncentration. Dette vil være et mindre konservativt vurderingsprincip end det, der er anvendt for de øvrige stoffer.

Det viste sig imidlertid, at det ikke var muligt at fastsætte grænseværdien, så kravet – om at eluatkoncentrationen for mere end 75% af jordprøverne skal være mindre end grundvandskvalitetskriteriet, og for 95% af prøverne mindre end ti gange grundvandskvalitetskriteriet – kunne opfyldes.

Bly er et stof, der under normale forhold tilbageholdes kraftigt i jorden. Dette fremgår bl.a. af, at Pb ikke er et typisk grundvandsforureningsproblem, jf. grundvandsovervågningsrapport fra GEUS (2007). I forbindelse med fastsættelse af en grænseværdi for Pb i kategori 1-jord ville det derfor være rimeligt at overveje et andet vurderingsprincip, der også tager hensyn til stoffets fysiske og kemiske egenskaber, herunder sorption.

I et tidligere projekt (DHI 2007) er der gennemført nogle modelberegninger baseret på forskellige genanvendelsesscenarier, som inddrager stoftransport i umættet og mættet zone. Fra resultaterne af modelberegningerne trækkes følgende scenarier frem (fra tabel 2.6 i DHI 2007):

• Scenarium 6: 100 m lang (parallelt med strømningsretningen) og 5 m høj genanvendelse. Det er forudsat at grundvandskvalitetskriteriet er overholdt 30 m fra genanvendelsen (POC=30 m)
• Scenarium X: 500 m lang (parallelt med strømningsretningen) og 5 m høj genanvendelse. Det er forudsat, at grundvandskvalitetskriteriet er overholdt i 30 m fra genanvendelsen (POC=30 m)

For disse scenarier blev der opstillet grænseværdier baseret på udvaskningstest (opgivet i maksimal udvaskelig mængde ved L/S=2 l/kg: Mx). Disse grænseværdier kan omregnes til estimater af maksimale porevandskoncentrationer (Cp) svarende til, at grundvandskvalitetskriteriet skal forventes at være overholdt i en afstand af 30 m fra genanvendelsen. Det skal bemærkes, at kriteriet for Pb i POC ved beregningerne i DHI (2007, Bilag 1) var fastsat til 5 µg/l. Modelberegningerne er foretaget på det grundlag (og ikke med det nuværende GVK på 1 µg/l). Omregningen fra grænseværdi baseret på udvaskningstest (Mx) til grænseværdi baseret på krav til porevandskoncentrationen (Cp) er foretaget for Mo, Pb og Sb, og resultaterne er vist i tabel 4.8.

Tabel 4.8 Omregning af grænseværdi for udvalgte scenarier udtrykt som krav til udvasket mængde bestemt ved en udvaskningstest L/S=2 l/kg (Mx) til grænseværdi udtrykt som en porevandskoncentration (Cp).

Grænseværdierne udtrykt som krav til porevandskoncentrationen (Cp) er for de to scenarier vist i figur 4.5 til 4.7 for hhv. Mo, Pb og Sb som vandrette stiplede linjer.

Figur 4.5 Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til forskellige kriterier for indhold i porevandet baseret på hhv. grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og to forskellige genanvendelsesscenarier. Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet.

Figur 4.6 Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til forskellige kriterier for indhold i porevandet baseret på hhv. grundvandskvalitetskriteriet (GVK) og to forskellige genanvendelsesscenarier (med kriterium i POC lig 5 µg/l). Den stiplede, lodrette linje angiver jordkvalitetskriteriet.

Figur 4.7 Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer svarer til forskellige kriterier for indhold i porevandet baseret på to forskellige genanvendelsesscenarier.

De grænseværdier, der er fremkommet ved modelberegninger baseret på scenarier og stoftransport, er generelt højere end grundvandskvalitetskriterierne. Forholdet mellem scenariekriterierne og grundvandskvalitetskriterierne er beregnet for hver parameter.

• Mo: Udvaskningskriterierne baseret på scenarier er mellem 1,35 og 4,6 gange højere end grundvandskvalitetskriteriet
• Pb: Udvaskningskriterierne baseret på scenarier er mellem 16 og 80 gange højere end grundvandskvalitetskriteriet
• Sb: Udvaskningskriterierne baseret på scenarier er mellem 1,1 og 1,9 gange højere end grundvandskvalitetskriteriet

Ikke uventet ses det at have størst betydning for Pb, at stoftransport i umættet og mættet zone inddrages i vurderingerne. Stoftransporten har - som forventet - kun mindre betydning for Mo og Sb, der under normale forhold oftest optræder som oxyanioner.

For Pb fremgår det af figur 4.6, at alle jordprøver med et faststofindhold mindre end jordkvalitetskriteriet overholder kravet til porevandskoncentrationen for scenarium 6 (100 m lang og 5 m høj genanvendelse). Det betyder, at for scenarium 6 kan kvalitetskriteriet på 5 µg/l antages at være overholdt i en afstand på 30 m fra genanvendelsen. For scenarium X (500 m lang og 5 m høj genanvendelse) vil 96% af jordprøverne med et faststofindhold mindre end jordkvalitetskriteriet overholde kriteriet til porevandskoncentrationen, og ingen af de jordprøver, der overskrider kriteriet, overskrider med mere end 10 gange kriteriet.

Skal grundvandskvalitetskriteriet på 1 µg/l overholdes i POC, vil forskellen mellem udvaskningskriterier baseret på scenarieberegninger og grundvandskvalitetskriteriet groft skønnet blive reduceret med en faktor 5. Det betyder, at scenariekriterierne kun vil være en faktor 3 til 16 gange højere end grundvandskvalitetskriteriet (se figur 4.8).

For scenarium 6 (100 m lang og 5 m høj genanvendelse) betyder dette, at 96% af jordprøverne overholder kriteriet til porevandskoncentrationen, mens kun 65% af jordprøverne overholder kriteriet til porevandskoncentrationen i scenarium X (500 m lang og 5 m høj genanvendelse).

Hvis det accepteres at anvende scenarieberegninger til at fastsætte kategori 1-grænsen for Pb, er det således nødvendigt at supplere grænseværdien med et krav til maksimale dimensioner af genanvendelsesprojektet svarende til de dimensioner, der er anvendt i scenarieberegningerne.

Figur 4.8 Estimeret porevandskoncentration (L/S=0,27 l/kg) vs. faststofindhold. De vandrette linjer viser resultat af scenarieberegninger for Pb, hvor kriteriet i POC er lig GVK på 1 µg/l.

Tabel 4.9 indeholder forslag til grænseværdier for Pb i kategori 1-jord baseret på scenarieberegninger.

Tabel 4.9 Forslag til grænseværdier for Pb i kategori 1-jord.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.