| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2005

5 Slamkvalitet

• 5.1 Kvalitetskrav
• 5.2 Næringssalte
• 5.3 Tungmetaller
• 5.4 Miljøfremmede stoffer
• 5.5 Udvikling

Dette kapitel beskriver kvaliteten af slam, der er undersøgt i 2005. Desuden redegøres for slamkvalitetens udvikling.

Først præsenteres i afsnit 5.1 grænseværdier for tungmetaller samt afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer, som de var gældende i 2005. Herefter redegøres der i afsnit 5.2 for indholdet af næringssalte i det undersøgte slam – det gælder både for den samlede slammængde og for den mængde, der blev slutdisponeret på landbrug mm.

I afsnittene 5.3 og 5.4 redegøres på tilsvarende måde for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slam. Udviklingen i forekomsten af tungmetaller og miljøfremmede stoffer diskuteres i afsnit 5.5.

I bilagene 5.1 til 5.8 er indholdet af næringssalte, tungmetaller og miljøfremmede stoffer samlet i en detaljeret oversigt, der viser en fraktilfordeling for indholdsstofferne. Desuden fremgår den undersøgte slammængde, stofmængden i den undersøgte slam, den vægtede gennemsnitskoncentration samt en estimeret stofmængde i den samlede slammængde. Da ikke alle anlæg har indberettet analyseresultater for alle stoffer, kan den undersøgte slammængde variere i bilag 5.1 til 5.8.

5.1 Kvalitetskrav

Genanvendelse af slam på landbrugsjord er underlagt bekendtgørelsen om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Bekendtgørelse, 2003, som var gældende i 2005). I bekendtgørelsen var fastlagt grænseværdier for en række tungmetaller og grænseværdier for de organiske, miljøfremmede stoffer LAS (lineære alkylbenzensulfonater), NPE (nonylphenol og nonylphenolethoxylater), DEHP (diethylhexylphthalat) samt visse PAH’er (polycykliske, aromatiske hydrocarboner).

Tabel 5.1 viser grænseværdier for fire tungmetaller (cadmium, kviksølv, bly og nikkel) for udspredning af slam på landbrugsjord. Grænseværdierne er opgjort som koncentrationen målt i forhold til indhold af TS hhv. af totalfosfor.

Tabel 5.1  Grænseværdier for cadmium, kviksølv, bly og nikkel. Tørstof- hhv. fosforrelateret.

For at kunne anvende slam på landbrugsjord mm. skal analyseværdierne i henhold til Slambekendtgørelsen, bilag 2 overholde enten de tørstofrelaterede eller de fosforrelaterede grænseværdier i Tabel 5.1.

Tabel 5.2 viser for tre tungmetaller (krom, zink og kobber) grænseværdier for udspredning af slam på landbrugsjord. Grænseværdierne er opgjort som koncentrationen målt i forhold til indholdet af tørstof (TS).

Tabel 5.2  Grænseværdier for krom, zink og kobber. mg/kg TS

Tabel 5.3 viser grænseværdier for tre tungmetaller (krom, zink og kobber) for udspredning af slam på landbrugsjord. Grænseværdier er opgjort som koncentrationen målt i forhold til indholdet af tørstof (TS).

Tabel 5.3  Grænseværdier for miljøfremmede stoffer. mg/kg TS.

Hver enkelt analyse skal overholde de grænseværdier for miljøfremmede stoffer som fremgår af Tabel 5.3.

5.2 Næringssalte

Koncentrationen af kvælstof, fosfor og kalium – i den undersøgte mængde spildevandsslam totalt hhv. mængden disponeret til landbrug – som funktion af den procentvise slammængde for 2005 fremgår af bilagene 5.1 og 5.2.

Den vægtede gennemsnitlige koncentration i hele den undersøgte slammængde var i 2005 henholdsvis 47,6 kg kvælstof pr. ton TS, 31,3 kg fosfor pr. ton TS og 5,4 kg kalium pr. ton TS.

Den estimerede stofmængde i den samlede mængde af slam var i 2005 6.305 tons kvælstof, 4.144 tons fosfor og 719 tons kalium.

Koncentrationen i den undersøgte slam, der blev disponeret til landbrugsjord mm., lå for kvælstof (47,5 kg/ton TS) og fosfor (30,2 kg/ton TS) kun en smule under koncentrationen i den samlede undersøgte slam. For kalium er koncentrationen i slam disponeret til landbrug mm. (7,9 kg/ton TS) dog højere end i slam generelt.

Af Tabel 4.1 fremgår, at andelen af slam udspredt på landbrugsjord mm. i 2005 udgjorde 43 % af den samlede mængde slam på i alt 132.600 tons (TS). Det vil sige, at der i alt blev spredt 57.000 tons slam (TS) på landbrugsjord. Heraf kan det beregnes, at der sammen med slam blev slutdisponeret 2.710 tons kvælstof, 1.720 tons fosfor og 450 tons kalium.

5.3 Tungmetaller

Koncentrationen af tungmetaller – og samlet mængde af tungmetaller – i den undersøgte mængde spildevandsslam hhv. i den undersøgte mængde slam disponeret til landbrug fremgår af bilag 5.3 og 5.4. Oversigten dækker tungmetallerne cadmium, kviksølv, bly, nikkel, krom, zink, kobber og arsen.

Tabel 5.4 viser koncentrationen af tungmetallerne cadmium, kviksølv, bly og nikkel i analyseret spildevandsslam i 2005. Koncentrationen er anført som et vægtet gennemsnit af hele den undersøgte mængde spildevandsslam hhv. af den undersøgte mængde disponeret til landbrugsjord. Koncentrationen af tungmetaller er relateret til fosforindholdet, dvs. koncentrationen er opgjort som mg pr. kg totalfosfor.

Tabel 5.4  Vægtede gennemsnitlige koncentrationer af tungmetaller i den analyserede mængde slam hhv. undersøgt slam disponeret til landbrug, 2005. mg/kg total fosfor.

Tabel 5.5 viser koncentrationen af tungmetallerne krom, zink, kobber og arsen i analyseret spildevandsslam i 2005. Koncentrationen er anført som et vægtet gennemsnit af hele den undersøgte mængde spildevandsslam hhv. af den undersøgte mængde disponeret til landbrugsjord. Koncentrationen af tungmetaller er opgjort som mg pr. kg tørstof (TS).

Tabel 5.5  Vægtede gennemsnitlige koncentrationer af tungmetaller i den analyserede mængde slam hhv. undersøgt slam disponeret til landbrug, 2005. mg/kg TS.

Ved at sammenholde koncentrationerne for 2005 som funktion af den procentvise slammængde i bilag 5.5 og bilag 5.6 med grænseværdierne for tungmetallerne cadmium, kviksølv, bly og nikkel (se Tabel 5.1) ses det, at mellem 90 og 95 % af den undersøgte slammængde ikke overskrider de fosforrelaterede grænseværdier for hverken cadmium, kviksølv eller nikkel. For bly er grænseværdien overholdt for mere end 95 % af de udtagne prøver. Dette gælder både den totale, analyserede slammængde og for den del af slammet, der blev disponeret til landbrug mm. Af indberetningerne fremgår, at enkelte anlæg har indberettet nogle ekstreme værdier for indholdet af tungmetaller. Henvendelser til anlæg med sådanne ekstrem værdier har vist, at disse skyldes fejlindberetning. Tabelværdierne er baseret på indberetninger med ekstremværdier.

Bilag 5.3 og bilag 5.4 viser koncentrationen af 8 tungmetaller relateret til tørstofindholdet. Sammenholdt med de tørstofrelaterede grænseværdier for tungmetallerne (Tabel 5.1 og Tabel 5.2) ses, at for tungmetallerne cadmium, kviksølv og nikkel er de gældende tørstofrelaterede grænseværdier overskredet i en del af analyserne. Det gælder for den analyserede mængde slam som helhed og for slam disponeret til landbrugsjord mm. Også her gælder, at ekstremværdier (fejlindberetninger) giver anledning til forhøjede koncentrationer.

I bilag 5.3 og 5.4 fremgår det, at den undersøgte mængde af slam overholder grænseværdierne for krom, zink og kobber, hvilket også er tilfældet for slam disponeret til landbrug.

5.4 Miljøfremmede stoffer

I bilag 5.7 og 5.8 er samlet oplysninger om koncentrationer og mængde af miljøfremmede stoffer i slam for 2005. Fraktiler af koncentrationen er vist som en andel af den undersøgte slammængde. Den undersøgte slammængde og den vægtede gennemsnitskoncentration af stofferne (LAS, PAH, NPE og DEHP) er vist.

De vægtede gennemsnitlige koncentrationer for 2005 er samlet i Tabel 5.6 for hele den undersøgte mængde slam hhv. den undersøgte mængde disponeret til landbrug.

Tabel 5.6  Vægtede gennemsnitlige koncentrationer af miljøfremmede stoffer i den analyserede mængde slam hhv. undersøgt slam disponeret til landbrug, 2005. Mg/kg TS.

Af bilag 5.7 ses, at mindst 95 % af det analyserede slam overholder grænseværdier for alle fire miljøfremmede stoffer.

En nærmere analyse af data viser, at alt analyseret slam overholder kravet til grænseværdi for LAS og DEHP. For PAH er grænseværdien ikke overholdt for 4,3 % af det analyserede slam, mens grænseværdien for NPE er overskredet for 6,4 % af analyseret slam. Det bemærkes, at dette drejer sig om den totale mængde analyserede spildevandsslam – og ikke den del, der er disponeret til landbrug mm.

For slam disponeret til landbrug forekommer tilsyneladende mindre overskridelser af grænseværdier. Grænseværdien for PAH er overskredet for 1,2 % slam og grænseværdi for NPE er tilsyneladende ikke overholdt for 5,7 % af den mængde slam, der er disponeret til landbrug mm.

5.5 Udvikling

En opgørelse over udviklingen i slammængderne, stofmængderne og de vægtede gennemsnitlige koncentrationer for tungmetallerne cadmium, bly, krom, kviksølv, nikkel, kobber og zink fra 1995 til 2002 er at finde i bilagene 6.1 til 6.7. For hvert tungmetal er koncentrationen i hele perioden beregnet på grundlag af data fra de samme anlæg.

I de samme bilag er den vægtede gennemsnitskoncentration af tungmetaller anført for slam fra de indberettende anlæg i 2005. Da data for 2005 ikke foreligger for alle de samme anlæg, er koncentrationen af tungmetal beregnet som vægtet gennemsnit af slam disponeret til landbrug mm.

For arsen findes ingen anlæg, som har indberettet koncentrationer og mængder for slam i hele perioden.

Udvikling i koncentrationen af de miljøfremmede stoffer LAS, PAH, NPE og DEHP i perioden fra 1997 til 2002 er vist i bilag 6.8 til 6.11. Her gælder de samme bemærkninger om det vægtede gennemsnit for 2005 som nævnt for tungmetaller

Udviklingen i forekomsten af tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter kun data fra de renseanlæg, som har indberettet data gennem alle årene (tungmetaller: 1995-2002 og miljøfremmede stoffer: 1997-2002). Derfor kan antallet af anlæg variere for de respektive stoffer.

Tungmetallernes vægtede gennemsnitlige koncentrationer er faldet med mellem 13 % og 57 % i perioden fra 1995 frem til 2002. Denne udvikling ser ud til at fortsætte i 2005 – dog viser koncentrationen af kobber en stigende tendens.

De vægtede gennemsnitlige koncentrationer for de miljøfremmede stoffer er faldet med mellem 35 % og 75 % i perioden fra 1995 til 2002.

Af Tabel 5.7 fremgår det, at den vægtede gennemsnitskoncentration for NPE er faldet kraftigt. Fra 1997 frem til 2002 har faldet været på cirka 75 %, hvilket bl.a. er et resultat af de frivillige aftaler, der i slutningen at firserne blev indgået med industrien om at reducere anvendelsen af NPE i produkterne.

Tabel 5.7 Udvikling i  vægtet gennemsnitskoncentration af NPE og LAS (Mg/kg TS)

Anm.: For NPE er oplysningerne baseret på samme 174 renseanlæg i perioden 1997-2003. For 2005 er oplysningerne alene baseret på de 96 anlæg, der har indberettet.
For LAS er oplysningerne baseret på samme 160 renseanlæg i perioden 1997-2003. For 2005 er oplysningerne alene baseret på de 91anlæg, der har indberettet.

Forskellen i  de beregnede gennemsnitskoncentrationer mellem 2002 og 2005 skyldes antageligvis den ændrede beregningsmetode for 2005, idet de to populationer af renseanlæg ikke er identiske i de to år.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2009, © Miljøstyrelsen.