4 Slutdisponering

Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2005

4.1 Miljøstyrelsens skøn over den nuværende slamdisponering

Fordeling af slam til forskellige former for slutdisponering fremgår af bilag 4.1 og 4.2, hvor fordeling efter VV hhv. TS er opgjort for 2005. I princippet er der fem overordnede kategorier for slutdisponering. Disse kategorier er:

Landbrug mm. I princippet dækker denne kategori de tilfælde, hvor slammet i en eller anden form spredes på jorden. Udover udspredning på landbrugsjorden indgår desuden udspredning i skovbrug, gartneri, parker og private haver. Slam behandlet på biogasanlæg eller komposteringsanlæg betragtes også som disponeret på ”landbrug mm.”, idet restproduktet herfra normalt spredes på jord.
Forbrænding. Heri indgår såvel intern som ekstern forbrænding.
Deponering på losseplads.
Mineralisering. Mineralisering betragtes her som en ”slutdisponering” idet den endelige anvendelse først kendes efter en længere årrække (ca. 10 år).
Andet mm. Herunder indgår tillige kategorien ”uoplyst”

Fordeling på slutdisponering fremgår af bilag 4.1 og 4.2. For 2002 og tidligere er mineralisering tilføjet som en kategori for slutdisponering. Det er begrundet med, at den endelige slutdisponering for slam fra et mineraliseringsanlæg ikke er kendt før efter en vis årrække. Fra 2005 medregnes den slammængde, der mineraliseres ikke i fordelingen på slutdisponering.

I Tabel 4.1 er mængden af slam (TS) fordelt efter slutdisponering. Mineralisering regnes for 2002 som en form for slutdisponering.

Tabel 4.1 Fordeling af slam efter slutdisponering. Procent

År	Landbrug	Forbrænding	Deponering	Mineralisering	Andet
2002	59	16	6	7	12
2005	43	4	<1		53

Det er meget usikkert, om ovenstående fordeling på slutdisponering var den reelt forekommende i 2005. Blandt andet blev en del slam indsamlet med henblik på at indgå i carbogrit produktion (sandblæsningsmidler). Men som tidligere anført var antallet af indberetninger for 2005 for lille til at give en sikker fordeling på slutdisponering. I 2005 udgør andelen af slam, der disponeres til andet ca. 50 % af den samlede mængde slam – dels og primært som råvare til fremstilling af sandblæsningsmidler dels slam der mineraliseres. 43 % anvendes til landbrug mv. - heri er dog ikke medregnet slam der mineraliseres, selv om dette senere vil blive disponeret på landbrugsjord.

Andelen af slam (TS), der er disponeret til landbrug mm., er faldet frem mod 2001. En mulig forklaring på faldet inden for landbrug kan tilskrives den usikkerhed, der har været omkring bortskaffelse af slam på landbrugsjord som følge af skærpede krav til slammets kvalitet, dog ser denne tendens ud til at være vendt i 2002, hvor der har været en stigning i slutdisponering til landbrug mm.

Slutdisponering til "Andet" er steget væsentligt de sidste par år. Det skyldes, dels at tørret spildevandsslam er blevet brændt i cementovne, dels at slam i en periode indgik som råmateriale i en forbrændingsproces, som producerede sandblæsningsmidler.

4.1 Miljøstyrelsens skøn over den nuværende slamdisponering

Miljøstyrelsens foreløbige skøn er, at den totale slammængde i perioden fra 2002 til i dag har været forholdsvis stabil.

Miljøstyrelsen har i samarbejdet med en aktør i branchen skønnet, at genanvendelse af spildevandsslam er steget siden 2002 på bekostning af ”anvendelse til andre formål”. Dette skyldes, at en større virksomhed, som anvendte spildevandsslam til fremstilling af sandblæsningsmidler, lukkede i 2005. Den mængde spildevandsslam, der tidligere gik til dette anlæg, bliver i dag genanvendt som gødning i Danmark eller i nabolandene. Der er sket en generel udbygning af mineraliseringsanlæg siden 2002, og det skønnes således, at mængden af slam til mineralisering er steget. Mængden af slam, der forbrændes i Danmark, skønnes at være konstant i forhold til niveauet i 2002.