3 Slambehandling

Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2005

3.1 Stabilisering

Stabilisering af slam kan inddeles i to processer: biologisk hhv. kemisk behandling. De biologiske processer omfatter dels anaerob stabilisering, hvor slammet udrådner i rådnetank og aerob stabilisering som sker ved langtidsbeluftning af slammet. De kemiske processer indbefatter kalkstabilisering, hvor hydratkalk bliver tilsat.

I bilag 3.1 til 3.9 er den behandlede mængde opgjort på såvel VV som TS og fordelt på slamstabiliseringsmetoder. Desuden er antallet af anlæg, der benytter de respektive behandlingsmetoder opgjort. Tabel 3.1 viser den procentvise andel af TS fordelt på slamstabiliseringsmetoder for 2002 hhv. 2005.

Tabel 3.1 Slammængden, TS, fordelt på stabiliseringsmetoder. Procent

	Anaerob	Aerob	Kalk	Ingen	Ukendt	I alt
2002	45	42	7	3	3	100
2005	54	41	2	3	0	100

Fordelingen på metoder til slamstabiliseringen har ligget relativ stabilt i perioden 1995 til 2002. Fordelingen har været, at ca. 90 % af slammet behandles biologisk med en ligelig fordeling på anaerob hhv. aerob stabilisering, ca. 7 % er stabiliseret med kalk og ca. 6 % har haft ingen eller ukendt stabilisering. For de indberettende anlæg i 2005 ser det ud til anaerob stabilisering har været mere anvendt, mens specielt stabilisering med kalk er blevet reduceret. Det skal dog bemærkes, at opgørelsen for 2005 er baseret på indberetninger fra langt færre anlæg end opgørelserne for tidligere år.

3.2 Afvanding

Større renseanlæg separerer slammet i en våd og en tør, afvandet del. Begge dele håndteres yderligere på selve anlægget eller transporteres til videre behandling. Afvandingen er et centralt led i behandlingen af slam på et renseanlæg.

Afvanding af slam sker gennem en mekanisk separering i form af centrifugering eller filtrering (filter, sibånd og bed).

Tabel 3.2 viser afvanding af slam fordelt på afvandingsmetode i 2002 hhv. 2005.

Tabel 3.2 Slammængden, TS, fordelt på afvandingsmetode. Procent

	Centrifuge	Filter	Sibånd	Bed	Andet	Ingen	Ukendt	I alt
2002	50	7	28	1	4	7	3	100
2005	66	9	20	2	2	1	0	100

Fra 1995 til 2002 har fordelingen i slamafvandingensmetoder opgjort i TS været stabil. Fra 1999 har der været en tendens til, at andelen af slam afvandet med centrifuge er steget til fordel for sibåndspresse- og filtermetoden. I 2002 blev 50 % af slammængden i TS afvandet med centrifuge, 28 % blev afvandet med sibåndspresse og 7 % med filterpresse. Stort set intet slam blev afvandet med slambed og ca. 14 % blev afvandet med andre, ingen eller ukendte metoder.

Data for 2005 synes at bekræfte, at centrifuger i stigende grad bliver anvendt til afvanding af slam. Der er dog det forbehold, at antallet af indberettende anlæg for 2005 er mindre end tidligere år.

I 2002 var det kun en fjerdedel af alle anlæg, der ikke afvandede slam. Sammenholdt med, at det blot var 7 % af den behandlede slammængde TS (se Tabel 3.2), der ikke blev afvandet, konkluderes det, at det hovedsagelig var de små anlæg, der ikke afvandede slammet.

3.3 Yderligere behandling

En række anlæg foretager yderligere behandling af slammet – ud over stabilisering og afvanding – før det slutdisponeres. Yderligere behandling kan omfatte hygiejnisering, mineralisering, kompostering, tørring, forbrænding eller anden behandling. Anden behandling består hovedsageligt af kalktilsætning. Kompostering eller hygiejnisering af slammet forlænger opbevaringstiden heraf med 3 til 6 måneder. Anlæg, der mineraliserer slammet, må påregne at opbevare slammet i yderligere 10 år.

I 2002 blev blot 38 % af den samlede slammængde tilført yderligere behandling. I 2005 gjaldt dette for ca. 44 %.

I perioden 1995 til 2002 steg mængden af slam, der blev behandlet yderligere (kompostering, forbrænding mv.). I perioden var det især yderligere behandling i form af mineralisering hhv. tørring, der blev mere udbredt – de to behandlingsformer steg fra stort set nul til 7 hhv. 10 % for den del af slammet, der blev yderligere behandlet. Til gengæld faldt andelen af slam, der blev forbrændt, i perioden fra 22 % (1995) til 10 % (2002).

I 2005 var det især mineralisering (21 %), tørring (26 %), forbrænding (27 %) og endelig ”anden behandling” (20 %), der stod for yderligere behandling af slam. Hygiejnisering tegner sig for de sidste 7 % af den yderligere behandling af slam i 2005. Der er dog en del usikkerhed knyttet til denne fordeling på yderligere behandling i 2005, hvilket skyldes det relativt lille antal indberettende anlæg.