1 Baggrund

Kommunikation som styringsmiddel til affaldsforebyggelse i husholdninger - En kortlægning af barrierer og muligheder

”Debatoplæg om affaldsforebyggelse i Danmark” fra november 2000 blev indledt med følgende ord:

”Affald er spild af ressourcer. Når det gælder vand og energi, tænker vi os efterhånden alle sammen om og passer på unødvendigt spild. Det skal vi også til, når det gælder affald. Udfordringen i de kommende år er at synliggøre problemet omkring de høje affaldsmængder og at skabe en adfærdsændring i befolkningen og erhvervslivet.”

Otte år senere er dette stadig den store udfordring, eftersom affaldsmængderne stadig er stigende. Se afsnit 1.1.

1.1 Udvikling i affaldsmængderne

Den seneste opgørelse over affaldsmængderne i Danmark findes i ”Affaldsstatistik 2006” (Miljøstyrelsen 2008). Den viser, at den samlede mængde af affald i Danmark i 2006 var 15.459.000 tons. Heraf udgjorde affald fra husholdninger 20 % – dvs. 3.297.863 tons. Omregnet svarer dette til, at hver dansker i gennemsnit producerede 613 kg affald. Heraf stammede 335 kg fra dagrenovationen inkl. emballageaffald, 110 kg fra haveaffald og 137 kg fra storskrald.

Opgørelsen viser også, at affaldsmængderne de seneste 12 år er steget markant. De samlede mængder er steget med 4.354.000 tons, hvilket svarer til en stigning på 39 %. Og affaldsmængderne fra husholdninger er steget med 723.000 tons, hvilket svarer til en stigning på 28 %. Ser man på udviklingen af husholdningsaffald ud fra et femårigt perspektiv, er mængden steget med rundt regnet 200.000 tons, hvilket svarer til 7 % (se flere opgørelser over affald i bilag B).

Dette er en af grundene til, at Miljøstyrelsen gerne vil gøre en indsats for at få borgerne i Danmark til at bidrage mere til affaldsforebyggelsen, end tilfældet er i dag.

1.2 Affaldsforebyggelse i EU-regi

En anden grund til, at Miljøstyrelsen ønsker øget fokus på affaldsforebyggelse er, at emnets vigtighed i høj grad bekræftes på EU-niveau.

I EU-Kommissionens temastrategi for affaldsforebyggelse og -genanvendelse ”Fremme af bæredygtig ressourceudnyttelse” (Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber 2005), der udkom den 21. december 2005, og som blev vedtaget i maj 2007, står der således, at affald i de sidste 30 år har været et centralt element i EU's miljøpolitik, at der er gjort væsentlige fremskridt, og at affald i stadig højere grad opfattes som en værdifuld ressource for industrien.

I forlængelse heraf konstateres, at affald på trods af disse gode resultater imidlertid stadig er et problem. Affaldsmængderne fortsætter med at vokse. Gennemførelsen af lovgivningen er i visse tilfælde mangelfuld, og der er væsentlige forskelle mellem de nationale fremgangsmåder. Potentialet for affaldsforebyggelse og -genanvendelse er endnu ikke fuldt udnyttet.

Senest er der i 2008 opnået enighed om et nyt affaldsdirektiv, der også har betydning for fremme af affaldsforebyggelse. Parlamentet har fået indføjet, at der senest i 2014 på fællesskabsplan skal opstilles mål om affaldsforebyggelse og afkobling for 2020. Medlemslandene skal inden for fem år udarbejde programmer med målsætninger for affaldsforebyggelse (Brackhahn 2008).

I EU’s affaldshierarki – som rangordner metoder til håndtering af affald efter, hvad der er bedst for miljøet – står affaldsforebyggelse øverst, dvs. som det, der er bedst for miljøet. Dette er yderligere en grund til, at affaldsforebyggelse er af høj prioritet.

1.3 Affaldsforebyggelse i tiårigt perspektiv

Der er ikke tidligere gennemført en national indsats for øget affaldsforebyggelse. Det har dog løbende været sat på dagsordenen i de seneste ti år, hvilket fremgår af nedenstående oversigt, som DAKOFA har udarbejdet (DAKOFA 2007):

1999: Affald 21 forudsætter udarbejdelse af strategi for forebyggelse
2000: Statusrapport (Carl Bro)
2000: Workshops med interessenter frem til november
2000: MST-konference, fremlæggelse af debatoplæg
2001: Økonomiske analyser, bl.a. ”Barrierer og potentiale for
momsnedsættelse på reparationsydelser”
2001: Auken udsætter strategi til marts/april 2002
2001: Regeringsskifte
2002: Folketingsdebat, udsætter strategi til maj 2003
2003: Ingen strategi – og ingen debat
2004: Affaldsstrategi 2005-08: Emballageforebyggelse (også vejl. I
affaldsplanlægning)
2005: ”Krav om forebyggelse af affald” (DK-Teknik)
2006: ”Affaldsforebyggelse ved renovering” (Niras)
2006: ”Fremme af reparation – et led i affaldsforebyggelse” (Det Økologiske
Råd)

Som det fremgår af DAKOFA’s oversigt, er der endnu ikke udarbejdet en egentlig strategi for forebyggelse af affald i Danmark, selv om det debatoplæg, der blev fremlagt på Miljøstyrelsens konference om affaldsforebyggelse i november 2000, var et væsentligt skridt i denne retning (Debatoplæg 2000).

1.4 Defintion på affaldsforebyggelse

Affaldsforebyggelse er i dette projekt defineret således:

”Affaldsforebyggelse omfatter alle aktiviteter, der fører til en reduktion i dannelsen af affald, eller som gør affaldet mindre farligt.”

Det danske returflaskesystem og genbrug af bl.a. møbler og tøj er fx affaldsforebyggende, da produkterne her bruges igen i deres oprindelige form og til deres oprindelige formål.

Det kan også være at købe genopladelige batterier og undgå engangsprodukter såsom paptallerkener, plastbestik og engangsvaskeklude.

Eller det kan være at købe produkter af høj kvalitet, så de holder længere og kan betale sig at reparere – og at undgå at købe mere mad, end man har brug for.

Affaldsforebyggelse er altså alle de aktiviteter, der kan reducere mængden af affald – og det kan både være aktiviteter, der vedrører købet – og dermed den produktion, der er gået forud – aktiviteter, der vedrører brugen og aktiviteter, der vedrører den måde, man skiller sig af med produktet på.

Affaldsforebyggelse er dermed et mere snævert begreb end affaldsminimering, der bl.a. af OECD defineres som omfattende både forebyggelse og genanvendelse af affald.