2 Muligheder

Kommunikation som styringsmiddel til affaldsforebyggelse i husholdninger - En kortlægning af barrierer og muligheder

Researchen peger på, at der er flere forskellige muligheder for en affaldsforebyggelsesindsats.

Erfaringerne fra udlandet viser, at informationsindsatser rettet mod befolkningen kan bidrage til affaldsforebyggelse og øget genanvendelse, at et samarbejde mellem flere parter kan være en god idé, og at afgiftsreguleringer kan få folk til at ændre forbrugsvaner. Der er dog langt flest eksempler på de to førstnævnte tiltag.

Anbefalingerne fra workshopdeltagerne går entydigt i retning af, at borgerne skal vide mere om, hvad affaldsforebyggelse er, og hvordan de selv kan bidrage, hvis de skal handle på området. De peger især på, at mange ikke ved, at produktionen er en større miljøbelastning end affaldshåndtering – og at det usynlige affald vitterlig er usynligt for mange.

Denne hypotese blev afprøvet – og bekræftet – i de 25 interviews. Respondenterne udtrykte velvilje i forhold til at forebygge affald, men også behov for mere viden og handlingsanvisende råd.

Hvad angår interviewundersøgelsens omfang, skal det understreges, at det naturligvis ikke er muligt at udlede noget kvantitativt signifikant på baggrund af 25 interviews. Men eftersom respondenternes svar i betydeligt omfang går i samme retning ved de fleste spørgsmål i undersøgelsen, giver interviewundersøgelsen trods alt et solidt billede af den generelle viden om og holdningerne til affaldsforebyggelse.

Hvad angår interviewundersøgelsens resultater, skal det endvidere understreges, at der altid er større vilje til at opføre sig korrekt direkte adspurgt, end realiteten i hverdagen er.

Nedenfor beskrives de tre muligheder, som genfindes i desk researchen, på workshoppen og i telefoninterviews.

2.1 Tre mulige veje

2.1.1 Informationsindsats

Både desk research, workshop og interviewundersøgelse peger på, at en informationsindsats vil kunne få befolkningen til at forebygge mere affald, end de allerede gør.

Ikke mindst interviewundersøgelsen indikerer, at der er et stort uudnyttet potentiale for at fremme affaldsforebyggelse gennem en informationsindsats (se afsnit 4):

100 % af respondenterne svarede, at de vil være modtagelige for en forebyggelsesindsats.
92 % af respondenterne ønsker gode råd til hverdagen.
Næsten 80 % af respondenterne vil gerne have information om, hvordan små ændringer i hverdagen kan have stor betydning for klimaet.
100 % af respondenterne svarede, at udsagnet om usynligt affald gjorde stort indtryk.

Undersøgelsen indikerer således, at holdningerne og ønskerne om at bidrage til affaldsforebyggelsen er til stede, og at det primært er manglende viden om handlemuligheder og konsekvenserne af egen adfærd, som er en barriere for borgernes adfærdsforebyggelse.

Undersøgelsen bekræfter dermed, at det er en adfærdsorienteret indsats og ikke holdningsbearbejdning, der er brug for.

Samtidig er det dog vigtigt ikke at overvurdere forandringsvilligheden, idet folk næsten altid svarer positivt og handler anderledes. Der er altså ofte langt fra holdning til handling, hvilket fx Carsten Beck fra Institut for Fremtidsforskning har peget på (Miljøstyrelsen 2000).

Endelig viser undersøgelsen, at der stadig er behov for forbrugerrettet information om affald, hvilket også var tilfældet i 2000. Her efterlyste Christine Antorini, som repræsentant fra Forbrugerinformation, på Miljøstyrelsens konference om affaldsforebyggelse forbrugerrettet information om affald, ligesom hun konstaterede, at konkrete, handlingsanvisende budskaber til forbrugerne virker (Miljøstyrelsen 2000).

På workshoppen i oktober 2008 blev det påpeget, at der er behov for borgerrettet information om især miljøeffekterne af produktion af produkter. Og at der er behov for nemme, handlingsanvisende råd.

Også desk researchen rummer flere internationale eksempler, der dokumenterer, at en informationsindsats kan gør en forskel. Nedenfor præsenteres nogle af de bedste eksempler på nationale informationsindsatser fra udlandet.

2.1.1.1 Offentlig indsats virkede i New Zealand

Kampagnen "Reduce Your Rubbish" var en pilot-kampagne, der blev afviklet fra april til juni 2003. Den var udviklet i samarbejde med regionale råd/kommuner og tog en række forskellige reklameredskaber i brug, eksempelvis tv, tryk, radio og internet. Kampagnen havde til formål at skabe opmærksomhed omkring New Zealands stigende affaldsproblem og at give husholdningerne en række simple handleråd, som de kunne følge for at reducere affaldsmængderne.

Kampagnen viste, at samarbejde på tværs af organisationer, der arbejder for samme resultater, kan være særdeles udbytterigt ved at føre til bedre resultater, end det havde været muligt hver for sig. Derudover konkluderes, at der var en stærk sammenhæng mellem medieaktiviteter og respondenternes opmærksomhed, holdninger og adfærd. Resultaterne bekræfter behovet for at bruge flere forskellige medier – helst over en længere periode. Endelig bekræfter evalueringen, at offentlige uddannelsesprogrammer – til en vis grad – kan påvirke befolkningens holdninger og adfærd:

10 % svarer, at kampagnen styrkede deres holdning
7 % tror, at kampagnen har øget deres opmærksomhed
2 % svarer, at kampagnen har forbedret eller forandret deres adfærd
1 % svarer, at kampagnen har ændret deres holdning.

Link:

http://www.mfe.govt.nz/issues/waste/waste-pilot/index.html

2.1.1.2 Kampagnen ”Recycle now” i England

Kampagnen ”Recycle now” blev lanceret i 2004 og er national ”multimedie-kampagne”, der stadig kører. Den sætter fokus på genanvendelse – herunder også flere affaldsforebyggelsesaspekter. Kampagnen gennemføres af WRAP (Waste & Resources Action Programme) på vegne af regeringen.

På kampagnehjemmesiden er der bl.a. gode råd til genanvendelse/genbrug i hjemmet, på arbejdspladsen og i skolen. Ud over hjemmesiden indgår der eksempelvis tv-spots, PR, partnerhjemmesider og nyhedsbreve i kampagnen.

”Recycle Now” har vist sig at være en stor succes i forbindelse med at ændre forbrugsadfærd. Over hele England har lokale myndigheder bakket kampagnen fuldt op, hvor mere end 90 % af byrådene bruger det gratis kampagnemateriale, der er udviklet af WRAP.

I resultaterne fra kampagnen fremgår det, at folk, der genbruger i hverdagen, er mere villige til at ændre adfærd, som er godt for miljøet. Det fremgår også, at folk, der genbruger, har en større villighed til at ”kompostere i hjemmet” og reducere madaffald. Dermed konkluderer rapporten, at genbrug og ”Recycle Now-kampagnen” kan bruges som et springbræt til at udvikle andre kampagner (WRAP 2008a).

I august 2007 var 25,5 mio. engændere, dvs. 61 % af befolkningen, ”commtited recyclers”. Dvs. folk, der tilkendegiver, at:

genanvendelse/genbrug enten er ”meget” eller ”temmelig” vigtigt for dem
de ”genanvender/genbruger selv om det kræver en ekstra indsats”
de genanvender/genbruger “alt der kan genanvendes” eller “meget, men ikke alt, der kan genanvendes”.

Dette var 8,5 mio. – eller 16 % – flere end ved samme undersøgelse i 2004.

WRAP konkluderer, at stigningen af svar fra respondenter fra 2004 til 2008 skyldes, at flere har set kampagnen, og at den dermed har haft en ønskede effekt (WRAP-tlf.).

Links:

http://www.wrap.org.uk/wrap_corporate/news/more_people_1.html

http://www.recyclenow.com/what_can_i_do_today/top_tips_for_1.html

2.1.1.3 WastePrevKit – Finland

Projektet ”Wast Prevention Kit for Enterprises, Education and Households (WastePrevKit), blev lanceret i januar 2005 og afsluttet i februar 2008. Projektet fik støtte fra EU og er et af de mest omfattende projekter udført inden for affaldsforebyggelse.

Formålet var at reducere mængden af affald per indbygger i Helsinkis storbyområde. Projektet havde en bred målgruppe; børnehaver, skoler, husholdninger, offentlige institutioner og virksomheder.

I løbet af projektperioden blev der arrangeret forskellige events med lokale organisationer, ligesom der blev udviklet informationsmateriale (til bl.a. husstandsomdeling), nyhedsbreve, artikler, undervisningsmaterialer til elever på alle klassetrin og en hjemmeside.

Der blev løbende målt på effekterne af disse aktiviteter gennem spørgerskemaer. En undersøgelse af 14 husstande viste fx, at det samlede affald var reduceret med 11 kg per indbygger årligt. Dette skyldtes bl.a. en reduktion i brugen af engangsbleer. Der var ligeledes en reduktion i “mixed og bio affald”, nogle steder et fald fra 22 % til 9 %. Andre resultater viste, at 70 % af indbyggerne havde hørt om projektet, mens 56 % udtalte, at de ville prøve at reducere deres husholdnings affaldsforbrug.

Projektet konkluderede, at undervisning om miljørelaterede emner havde en positiv effekt, og at indsatsen skærpede befolkningens holdning til vigtigheden i at reducere affaldsmængden. En benchmarkingundersøgelse viste en nedadgående tendens i affald skabt af virksomheder og butikker. Endelig konkluderede man, at det er et sejt og langt træk, men at antallet af folk, der omsætter gode holdninger til handlinger langsomt stiger.

Link:

http://www.ytv.fi/NR/rdonlyres/87C09D20-941E-428D-865B-574D18368328/0/YTV_JSE_esite_ENG_netti.pdf

2.1.2 Samarbejde mellem flere parter

I EU-Kommissionens ”Fremme af bæredygtig ressourceudnyttelse: Temastrategi for affaldsforebyggelse og -genanvendelse” (2005 – vedtaget i 2007) står der i bilag A ”De vigtigste foranstaltninger”, at forebyggelse kun kan opnås ved at påvirke de konkrete afgørelser, der træffes på de forskellige stadier i livscyklussen: Hvordan et produkt designes, fremstilles, stilles til rådighed for forbrugeren og endelig anvendes. Produktion af husholdningsaffald er også påvirket at forbrugernes adfærd, der hænger sammen med den sociale struktur, personlig indtægt og samfundets velstand.

Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt at rette en indsats mod borgerne, men at også producenter og detailhandel spiller en afgørende rolle for at opnå forebyggelse af affald.

Også på den workshop, der blev afviklet i oktober 2008 som led i projektet, understregede flere deltagere vigtigheden af at tænke detailhandlen med ind i informationsindsatsen, idet denne er et vigtigt led mellem forbrugere og producenter.

2.1.2.1 Interviewundersøgelsens konklusion på øget samarbejde

Interviewundersøgelsen peger ligeledes på, at danskerne ønsker, at såvel producenter som detailhandel bliver engageret i en eventuel informationsindsats fra Miljøstyrelsens side:

Mere end 85 % af respondenterne mener, at producenter, detailhandel og kommuner så vidt muligt skal engageres i en eventuel kampagne fra Miljøstyrelsens side. Eksempelvis ved at tilbyde et større udvalg af de ”gode” produkter, udvikle nye og bedre emballager, oplysning, ”emballage-mærkning” og branding af de ”rigtige” produkter.

Respondenternes ønske om et samarbejde mellem flere parter fremgår af nedenstående citater fra interviewundersøgelsen:

”Som forbruger kan man ikke gøre så meget, fx fravælge emballage, så derfor er producenter og detailhandel meget vigtige at få med. Det vil give større effekt og større troværdighed.”

”Ja, der er for mange gange, hvor Miljøstyrelsen ikke kommer ud, men blot sidder og laver skrivebordsarbejde. Så jo flere, des bedre – og des bedre belysning.”

”Det er næsten ikke muligt at kommunikere troværdigt uden samarbejde med detailhandel og producenter. Det er også vigtigt, de er med, så de ikke ser kampagnen som noget, der skræmmer deres kunder.”

2.1.2.2 Pointer fra diskussionen i 2000

På konferencen i 2000 om affaldsforebyggelse, understregede Katrine Milman, miljøchef i FDB, at emballage er et vigtigt tema, da det kan være affaldsforebyggende ved at beskytte varerne og sørge for, at mindst muligt går til spilde og dermed bliver til affald (Miljøstyrelsen 2000).

Katrine Milman forholdt sig dengang positivt til en kampagne rettet mod forbrugerne, der bl.a. skulle gøre dem opmærksomme på, at de selv kan være med til at vælge en vare med mindre emballage. Hun refererede til et projekt sammen med Danmarks Naturfredningsforening, der gik ud på at vise forbrugerne, at de selv har et aktivt valg – ved at vise dem to indkøbskurve med samme slags varer, men indpakket i hhv. lidt og megen emballage – hvilket forbrugerne tog positivt imod.

2.1.2.3 Internationale eksempler til inspiration

Også på baggrund af projektets desk research kan et samarbejde mellem flere parter anbefales. Eksempelvis den engelske rapport ”I will if you will - towards sustainable consumption” (Sustainable Development Commission 2006), hvori forbrugere, myndigheder og virksomheder indgår i samspil.

Rapporten er udarbejdet af Sustainable Development Commission, der fungerer som den britiske regerings selvstændige rådgiver, hvad angår bæredygtig udvikling. Formålet med rapporten var at undersøge, hvad der bidrager til, at vi kan overgå til en mere bæredygtig livsstil og ikke mindst en vejledning til, hvordan det kan lade sig gøre.

Rapporten giver en række anbefalinger til, hvordan forbrugeren kan agere mere bæredygtigt i hverdagen inden for følgende områder:

Anbefalinger til, hvordan man kan indrette sig mere miljørigtig i hjemmet
Anbefalinger til, hvordan vi kan spise mere miljørigtigt
Anbefalinger til, hvordan vi transporter os
Anbefalinger til, hvordan vi vælger at rejse.

Rapporten konkluderer, at det er regeringen, der skal påtage sig den ledende rolle med at skabe de rette rammer for at skabe bæredygtig udvikling. Det indbefatter bl.a. at støtte og yde tilskud til lokale initiativer, der arbejder på at fremme bæredygtighed og lave vejledninger til, hvordan man fundraiser og evaluerer projekter. Endvidere er det vigtigt ikke at undervurdere den betydning, som kortvarige projekter, der oftest er startet på lokalt niveau, kan have på udarbejdelsen af de længerevarige initiativer (nationalt plan).

”I will if you will - towards sustainable consumption” peger således på, at både regering, kommuner og andre lokale parter med fordel kan involveres i en indsats.

En af de danske rapporter, der ligeledes anbefaler et samarbejde mellem flere parter er rapporten ”Miljø og forbrugeradfærd” (Husmer m.fl. 2003). Heri konkluderes, at deltagelse af offentlige myndigheder generelt giver større troværdighed blandt forbrugerne, ligesom det ofte er myndighederne, der har midler både vidensmæssigt og økonomisk til fx at udarbejde foldere osv. Mens detailhandlen sikrer udbredelsen, da det er her folk kommer hver dag.

Nedenfor præsenteres desuden først et eksempel fra San Fransisco, hvor lokale myndigheder og supermarkeder har samarbejdet med stor succes. Dernæst et eksempel fra Wien, hvor byen udlejer en mobil opvaskemaskine til brug ved arrangementer. Eksemplet er ikke direkte rettet mod forebyggelse i befolkningen; da disse er gæster ved arrangementerne, influerer det dog alligevel på dem, ligesom presseomtale af potentiel affaldsbesparelse kan skærpe opmærksomheden omkring problemet. Endelig præsenteres et projekt fra Wien, hvor virksomheder og offentlige parter er gået sammen om at øge reparationer af elektronik.

2.1.2.4 54 % ændrede forbrugsvaner i San Francisco Bay Area

”SMATET programme” var en kampagne, der blev lanceret første gang i 1995 i San Francisco Bay Area – 110 byer og landområder samt 400 supermarkeder var involveret. Formålet var at vise, hvordan lokale myndigheder og industrier kunne arbejde sammen om at skærpe forbrugernes opmærksomhed på, hvordan deres forbrug påvirker miljøet. Og fokus var på, hvordan forbrugere kan købe genanvendelige eller langtidsvarige produkter. Man brugte tv og radio til at promovere kampagnen.

Kampagnen var vellykket; den formåede at “uddanne” forbrugerne og ændre deres forbrugsvaner. I 1997 havde 84 % af målgruppen set kampagnen, og 54 % udtalte at den havde ændret deres forbrugsvaner.

Link:

http://www.ciwmb.ca.gov/lglibrary/innovations/SaveMoney/Summary.htm

2.1.2.5 Mobil opvaskemaskine sparede 5,2 tons affald i Wien i 2000

I 2000 sparede en mobil opvaskemaskine 5,2 tons affald ved arrangementer i Wien (Waste Magazin 2001 – se også afsnit 6.3).

Det vurderes, at der siden 1997 er undgået 17 tons affald, heraf 5,2 tons i 2000. Det er byen Wien, der udlejer den mobile opvaskemaskine – og såvel arrangører som gæster er tilfredse med ordningen.

Også i München og Berlin har der været fokus på at minimere brugen af engangsservice.

2.1.2.6 RUSZ

I Wien har en række virksomheder specialiseret sig inden for reparations- og renoveringsarbejde. Deres primære mål er at reparere diverse apparater i stedet for, at de skal smides ud (Enviros Consulting Limited 2004).

I 2001 havde de med 28 tons elektronik og elektronisk udstyr at gøre – heraf blev 50 % repareret eller solgt, 25 % er blevet brugt som reservedele og resten er blevet sorteret og smidt ud på en korrekt måde.

Projektet RUSZ er udviklet af “Vienna Union for Training” i samarbejde med “employment market service”. RUSZ samarbejder desuden med et teknisk universitet i Wien for at sikre projektet tilstrækkelig med viden og kompetencer.

2.1.3 Strukturelle tiltag og ændringer

Den tredje mulighed for at igangsætte en indsats for at forebygge affald er at angribe problemet fra et mere overordnet policy-plan. Det vil sige at undersøge, om love og regler forhindrer maksimal forebyggelse af affald via spørgsmål som ”Hvordan kommer vi af med affaldet”, ”hvordan emballerer vi vores produkter”, og ”hvordan lægger vi afgifter og moms på forskellige varer og ydelser”.

Denne overordnede tilgang til problemet er allerede behandlet på workshoppen om affaldsforebyggelse i maj 2000 og på konferencen om affaldsforebyggelse i november 2000, hvor blandt andet følgende administrative og økonomiske virkemidler blev foreslået (Miljøstyrelsen 2000):

Udbygning af systemer for kildesortering, der giver mulighed for genbrug og hjemmekompostering.
Billiggørelse af reparation og miljømærkede varer.
Reduceret fradragsret for reklamer.
Differentieret renovationsgebyr for både erhverv og private.
Momsfritagelse på reparationsvirksomhed.

På konferencen i 2000 appellerede Lis Husmer fra Center for Alternativ Samfundsanalyse i sit oplæg netop til, at afgifter, tilskud, lovgivning og moms tages i brug med henblik på at forebygge affald. Eksempelvis lovgivning til at få krav om genbrugelighed og reparationsmulighed for produkterne, at forbrugerne skal tilslutte sig reklamer frem for at frabede sig dem – og lempelse af moms på miljømærkede produkter, genbrugsbranchen og det immaterielle forbrug (Miljøstyrelsen 2000).

I ”Debatoplæg om affaldsforebyggelse i Danmark” (Debatoplæg 2000) konkluderer man, at indførelse af differentieret renovationsgebyr måske kan nedbringe mængden af husholdningsaffald, specielt dagrenovation. I de kommuner, hvor differentieret renovationsgebyrer dengang var indført, var genanvendelsen steget, mens mængden af dagrenovation var faldet.

En anden pointe fra desk researchen, der peger i retning af, at lovgivning kan være et oplagt middel at tage i brug for at forebygge affald, er Econets undersøgelser for R98, Københavns og Frederiksberg Kommuner – og for Nomi og Renordvest (Petersen 2006 og 2006a). Førstnævnte undersøgelse viste nemlig, at når husstande (enfamilieshuse) ikke har begrænset volumen til rådighed for affald, stiger mængden af affald tilsyneladende. Dette kan bl.a. medvirke til, at genanvendeligt affald såsom haveaffald, papir og emballageglas smides ud med dagrenovationen.

Sidstnævnte undersøgelse viste, at der er mere dagrenovationsaffald i det volumenbaserede indsamlingssystem end i det vægtbaserede. Og at eksempelvis haveaffald proppes i fri volumen. Denne undersøgelse viser altså – ligesom den foregående – at der er grund til at fremme vægtbaserede indsamlingssystemer og til at begrænse de volumenbaserede.

2.1.3.1 Afgift på plasticposer i Irland

Et internationalt eksempel på, at lovgivning kan være den rette vej til at forebygge affald kommer fra Irland:

I marts 2002 indført den irske regering en afgift på indkøbsplasticposer, så de kom til at koste 0.15 euro. Efter tre måneder faldt forbruget af plasticposer med 90 % (et fald fra 300 millioner til 23 millioner). Efter det første år havde regering indhentet 10 mio. euro, som skal bruges til andre miljøprojekter og miljømålsætninger. Før regeringens lovindgreb blev der uddelt 1,2 mia. poser svarende til 325 poser pr. indbygger pr. år.

Link:

http://www.mindfully.org/Plastic/Laws/Plastic-Bag-Levy-Ireland4mar02.htm

2.2 Konklusion på de tre muligheder

På baggrund af oplægget til dette projekt, og den mængde data, der er indsamlet, synes den første mulighed umiddelbart at være mest oplagt at forfølge. Ikke mindst fordi samtlige respondenter i interviewundersøgelsen efterspørger mere information om fx sammenhængen mellem klima og affald, gode råd til hverdagen og samtidig giver udtryk for at være påvirkelige.

De to øvrige muligheder bør dog tænkes ind i tilrettelæggelsen af en indsats i det omfang, det er muligt. Støtte fra detailhandel og producenter – og meget gerne lancering af nye produkter eller nye procedurer – vil uden tvivl øge indsatsens troværdighed. Den vil ligeledes skabe synergi mellem forskellige parters engagement i indsatsen for at forebygge affald.

Ud fra en kommunikationsfaglig vurdering vil politiske tiltag på et eller flere områder ligeledes styrke indsatsen. Billiggørelse af reparationer og miljømærkede produkter vil være et signal til borgerne om, at regeringen ikke blot lægger ansvaret over på befolkningen, men at den også selv gør en indsats, der kommer borgerne til gode og giver dem handlefrihed. Derudover bør såvel den lille som den store miljøpolitik italesættes.

I resten af rapporten vil fokus være at finde på den første mulighed – en informationsindsats. Anbefalinger til at samarbejde med andre parter eller overveje politiske tiltag vil dog blive nævnt de steder, hvor det synes hensigtsmæssigt og oplagt.