1 Introduktion

Analyse af danske styrkepositioner inden for teknologier, der kan føre til substitution af kemikalier

1.1 Kemikalieproblemstillingen

Der er mere end 30.000 kemiske stoffer som i dag markedsføres i EU i mængder på over 1 ton. Derudover produceres og forbruges mere end 100.000 kemiske mellemprodukter. En række af de kemikalier, som vi anvender i dag, har uønskede virkninger på miljøet og flere af stofferne kan øge risikoen for f.eks. kræft, nedsat forplantningsevne og allergi. Der er derfor et stort miljø- og sundhedsmæssigt perspektiv i at identificere stoffer med skadelige virkninger og i at udvikle miljøeffektive produkter og teknologier, således at brugen af de problematiske stoffer begrænses mest muligt. Det vurderes, at der er tale om et område, hvor det fremtidige globale marked er stort, og hvor der fortsat er store udfordringer i form af at finde miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlige alternative løsninger, der kan reducere brugen af de problematiske stoffer.

EU’s nye kemikalieregulering (REACH) vil sikre en større viden om kemikalierne og give et øget incitament til udvikling og anvendelse af stoffer, der er mindre skadelige for miljø og sundhed. Reguleringen må derfor forventes at betyde et stigende europæisk marked for miljøeffektive produkter og teknologiske løsninger, der kan medvirke til udfasning af de problematiske stoffer. Løsninger kan omfatte brug af mindre skadelige kemiske stoffer (stof eller materiale substitution), tekniske ændringer af processer hvorved forbruget af problematiske stoffer reduceres eller anvendelse af alternative teknologier. Sidstnævnte omfatter eksempelvis brug af nanoteknologiske eller bioteknologiske løsninger eller brug af ny renseteknologi til rensning af tøj, som ikke kræver klorerede opløsningsmidler.

Der har i Danmark i mange år været fokus på substitution af problematiske kemikalier og Danmark har på en række områder gået foran med regulering af problematiske kemikalier. Der er i danske virksomheder og organisationer (herunder miljønetværk) oparbejdet en stor viden om mulighederne for substitution af kemiske stoffer og udarbejdet en række værktøjer, som kan assistere virksomhederne i relation til substitution af kemikalier. I danske virksomheder er der generelt en stor interesse for at være førende i relation til udfasning af problematiske kemikalier.

1.2 Miljøklyngen - kemikalier

Nærværende undersøgelse er en opfølgning på og udbygning af FORA-analysen fra 2006, som identificerede en dansk kemikalieklynge bestående af 54 virksomheder, herunder 22 som beskæftiger sig med industriel bioteknologi (Rosted et al. 2006).

Ifølge FORA-analysen udgjorde de traditionelle kemikalievirksomheder med miljøteknologiske kompetencer omkring halvdelen af miljøklyngen kemikalier, mens den anden halvdel bestod af de bioteknologiske virksomheder. I analysens spørgeskemaundersøgelse angav 93 pct. af de adspurgte virksomheder, at miljøhensyn i meget høj eller høj grad har betydning for virksomhedens produktudvikling og markedsføring. Samtidig angav 96 pct. af virksomhederne, at miljøhensyn i høj eller meget høj grad er en del af deres værdigrundlag. 37 pct. af virksomhederne svarede, at de havde en eksportandel, som lå over 40 pct. af deres samlede salg, mens 78 pct. af virksomhederne mente, at de havde betydningsfulde udenlandske konkurrenter.

Der blev i undersøgelsen identificeret 54 danske virksomheder, der arbejdede med miljøeffektive teknologier og løsninger inden for kemikalieområdet. De 46 virksomheder, der havde tilgængeligt regnskabsdata, havde en samlet omsætning på 31 mia. kr. og 20.600 ansatte. Området var præget af flere store virksomheder. Således havde 18 pct. af virksomhederne over 1000 ansatte. Generelt vurderede virksomhederne, at det danske viden- og kompetenceniveau var højt. Således svarede 70 pct. af virksomhederne, at det danske viden- og kompetenceniveau var verdens førende eller på niveau med verdens førende. I forhold til den private forskning angav godt 65 pct. af virksomhederne, at over 40 pct. af deres ansatte havde en forsknings- eller videnbaseret baggrund og samtidig svarede 27 pct. af virksomhederne, at de brugte mere end 25 pct. af deres samlede omsætning på forskning og udvikling.

Samlet peger undersøgelsen på, at Danmark har et godt grundlag for udviklingen af miljøeffektive teknologier inden for kemikalieområdet. Området indeholder færre virksomheder end de andre udvalgte områder (luftforurening, energi/klima og vand), men virksomhederne havde en stor omsætning, var forskningsintensive og globalt orienterede. Samtidig syntes virksomhederne, at agere på et marked, hvor der var stadig stigende efterspørgsel efter løsninger og teknologier, der i højere grad tager hensyn til sundhed og miljø.

Den traditionelle kemikaliesektor og industriel bioteknologi
FORA undersøgelsen fremhæver industriel bioteknologi, som et område inden for kemikalieklyngen, der blev udpeget af virksomheder og videninstitutioner som særligt interessant.

Det traditionelle kemikalieområde omfatter virksomheder der producer kemiske produkter. Det drejer sig dels om virksomheder der producerer basisråvarer, dels om virksomheder der producerer sammensatte kemiske produkter. Produktion og udvikling af basisråvarer, som er de enkelte kemiske stoffer (industrikemikalier, opløsningsmidler, plastmonomerer og compounds, aktivstoffer til plantebeskyttelsesmidler, mv.) foregår hos en mindre gruppe af store internationale kemikaliekoncerner, hvoraf ingen ligger i Danmark. Danske virksomheder har således generelt ikke en markant position inden for denne del af det traditionelle kemikalieområde

Udviklingen af basiskemikalier har stor indflydelse på udviklingen af sammensatte kemiske produkter som maling/lak, fugemasser, plastprodukter, rengøringsmidler og produkter til personlig pleje. Inden for områder som maling/lak, lime, fugemasser og plast har udviklingen i Danmark således i høj grad fulgt udviklingen internationalt f.eks. i Tyskland og Benelux landene.

Hvis man definerer en erhvervsklynge, som en række indbyrdes forbundne virksomheder, kan man spørge om virksomhederne, der producerer kemiske stoffer i Danmark, egentlig kan betragtes som en erhvervsklynge. For mange af virksomhederne importeres råvarer fra udlandet, og de færdige produkter afsættes til områder uden for kemikalieområdet, og der er kun en svag forbindelse med andre virksomheder inden for området.

Flere af de identificerede områder, hvor der i nærværende undersøgelse vurderes at være danske styrkepositioner, er da heller ikke inden for det traditionelle kemikalieområde, og virksomhederne kan ikke henregnes til den kemikalieklynge, som er beskrevet i FORA rapporten. Der er tale om virksomheder som bruger kemikalier, men hvor det færdige produkt ikke kan henregnes til kemiske produkter.

Rammevilkår
Ved vurderinger af muligheder for at fremme styrkepositioner er det væsentligt at se på, hvilke rammevilkår der har betydning for virksomhedernes udvikling af miljøløsninger eller miljøeffektive teknologier.

I spørgeskemaundersøgelsen blev virksomhederne bedt om at angive betydningen af 8 rammevilkår. Virksomhederne blev således stillet følgende spørgsmål: "I hvor høj grad mener du, at nedenstående rammer har betydning for din virksomheds udvikling af miljøløsninger eller miljøeffektive teknologier med stort kommercielt potentiale". Virksomhederne skulle angive betydningen på en skala fra 0–4, hvor 0 er ingen betydning og 4 er meget høj grad af betydning. Vurderingen er opgjort for hvert af de 3 miljøområder: energi/klima, vand og kemikalier, men der var en meget ens vurdering på tværs af de 3 områder, og den samlede vurdering er gengivet fra FORA undersøgelsen i figur 1.

Som det fremgår af tabellen, vurderede virksomhederne at offentlig regulering var det rammevilkår som havde den væsentligste betydning for virksomhedernes udvikling af miljøløsninger eller miljøeffektive teknologier.

Klik her for at se: Figur 1 Virksomhedernes vurdering af betydning af de erhvervsmæssige rammer inden for miljøteknologi (Kilde FORA).

1.3 Definitioner og afgrænsning

Et af de helt centrale begreber, som anvendes i denne undersøgelse er danske styrkepositioner inden for kemikalieområdet. Den første del af dette begreb angiver, at det drejer sig om styrkepositioner hos danske virksomheder. I regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi fra 2007 defineres styrkepositioner som "områder, hvor danske miljøvirksomheder har bevist, at de har forudsætninger for, at være blandt de bedste i verden" (Regeringen 2007). Dette betyder ikke nødvendigvis, at den givne miljøteknologiske løsning udelukkende har dansk islæt. Den kan f.eks. godt omfatte substitution med et kemisk stof, som er produceret i udlandet. Det afgørende er, at den miljøteknologiske løsning giver danske virksomheder nogle konkurrencemæssige fordele, der udmønter sig eller forventes at udmønte sig i en god indtjening fra eksport.

En styrkeposition indebærer, at der skal være virksomheder af en vis størrelse for at kunne udgøre en erhvervsmæssig styrke i international sammenhæng. FORA-analysen (Rosted et al. 2006) anvender som ét af sine tre vurderingskriterier f.eks., at der er en kritisk masse. FORA-analysen har i denne sammenhæng fokus på en erhvervsmæssig styrke af en dansk kemikalieklynge - d.v.s. dens sammensætning samt antal og størrelse af virksomheder. Nærværende undersøgelse fokuserer derimod på mere specifikke delområder af kemikalieklyngen - der ofte består af kun én eller få danske virksomheder, og ser på, hvorvidt der i relation til de forskellige områder er virksomheder, som har erhvervsmæssig styrke i international sammenhæng. Definitionen af størrelsesopgørelsen er ikke stringent og beskrivelsen vil i praksis i nogen grad have en kvalitativ karakter.

For at kunne opbygge og fastholde en styrkeposition er det nødvendigt, at der er adgang til viden på niveau med de bedste i verden - det være sig viden internt i virksomheden eller viden hos eksterne relationer. Som målestok kan bl.a. anvendes hvorvidt danske videninstitutioner markerer sig internationalt, omfanget af F&U i virksomhederne, samt deltagelse i forskningsnetværk. En styrkeposition er også forbundet med, at de danske virksomheder - og eventuelle forskningsinstitutioner - er omstillingsparate, og at det ses som en væsentlig konkurrenceparameter, dvs. at organisationen accepterer og er fortrolig med konstante forandringer. Det har dog inden for undersøgelsens rammer ikke været muligt at se på dette aspekt mere specifikt.

Denne undersøgelse har fokus på styrkepositioner i relation til teknologier, der kan føre til substitution af problematiske kemikalier. Ved analysen ses der også på, i hvilken grad der uden for Danmark er et potentiale for substitution af problematiske kemikalier inden for de udvalgte områder, og i hvilken grad danske virksomheder har - eller i nærmeste fremtid vil kunne udvikle - løsninger, som kan bidrage til at begrænse brugen af problematiske kemikalier. I de tilfælde, hvor substitutionen af problematiske kemikalier i danske virksomheder har været identisk med den substitution, der generelt er sket i andre Europæiske lande (f.eks. som konsekvens af EU regulering), vurderes der således ikke at være et væsentligt miljøpotentiale i relation til øget eksport.

I relation til den erhvervsmæssige dimension er det endvidere af betydning at potentialet for reduktion af problematiske stoffer også indebærer et potentiale for øget eksport af danske produkter og viden.

1.4 Dataindsamlingsmetode

Der er i undersøgelsen udarbejdet en indledende screening for at etablere et overblik over, hvilke substitutionstiltag for uønskede stoffer der er sket inden for de senere år og identificere de brancher, hvor der kan peges på danske styrkepositioner, som det er relevant at vurdere mere detaljeret.

Screeningsvurderingen blev udarbejdet for 12 udvalgte brancher, hvor der sker en væsentlig omsætning af kemikalier i Danmark. For hver enkelt branche blev det gennemgået, hvilke former for substitution der er gennemført, herunder stof til stof substitution, nye produktionsprocesser og andre miljøeffektive teknologiske løsninger. Der blev blandt andet søgt informationer i databasen CATSUB, hos brancheforeninger og hos relevante virksomheder. Herudover er paratviden hos projektteamet inddraget. Resultaterne af screeningsundersøgelsen er kort sammenfattet i kapitel 2, mens bilag 1 indeholder de mere detaljerede resultater af undersøgelsen.

På baggrund af screeningen blev en række områder udvalgt til en nærmere vurdering.

For hvert område blev centrale aktører udvalgt på grundlag af projektgruppens og Miljøstyrelsens kendskab til områderne. På baggrund af en udarbejdet interviewguide blev der gennemført telefoninterview med de centrale aktører. Yderligere aktører blev identificeret gennem kontakten til disse centrale aktører. Spørgsmålene, som dannede udgangspunkt for de gennemførte interviews, fremgår af bilag 2.

1.5 Rapportens opbygning

Rapporten indledes med en sammenfatning, som det anbefales at gennemlæse for at få et overblik over undersøgelsens resultater.

Herefter følger i kapitel 1 en introduktion, hvor kemikalieproblemstillingen introduceres og undersøgelsens definitioner, afgrænsning og dataindsamlingsmetode gennemgås.

Resultater af screeningsundersøgelsen er kort beskrevet i kapitel 2, mens bilag 1 indeholder de mere detaljerede resultater af denne del af undersøgelsen.

Herefter følger en række kapitler (3-7), som for hvert af de udvalgte områder kort gennemgår den miljømæssige problemstilling, virksomheder og brancher, miljøeffektive produkter og teknologier i relation til substitution af problematiske kemikalier, viden og relationer, potentiale for eksport, barrierer for fremme af styrkeposition og mulige initiativer til fremme af styrkepositioner.

Spørgsmål anvendt til de gennemførte interviews fremgår af bilag 2, mens bilag 3 indeholder en liste over kontaktede virksomheder og organisationer.