|
2-åriges udsættelse for kemiske stoffer 3 Udvalgte stoffer og produkter
I dette kapitel begrundes valg og fravalg af stoffer og produkter der fokuseres på i resten af projektet. Desuden identificeres 2-årige børns mulige eksponering for andre potentielt hormonforstyrrende stoffer, allergifremkaldende stoffer samt stoffer med klassificeringer for andre sundhedsskadelige effekter. Dette sker både gennem litteraturgennemgang, screeningsanalyser af forbrugerprodukter samt brug af (Q)SAR modeller. 3.1 Kvantitativ risikovurdering af potentielt hormonforstyrrende stofferFokus for den kvantitative risikovurdering i dette projekt er 2-årige børns samlede udsættelse for stoffer med potentielt hormonforstyrrende egenskaber, herunder antiandrogene og østrogenlignende stoffer. Kumulativ risikovurdering af stoffer med hormonforstyrrende egenskaber er ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen både mulig og nødvendig (Kortenkamp, 2009). Rapporten påpeger også, at dosis-additions-metoden kan anvendes til at beregne kumulative effekter. Denne metode er anvendt i dette projekt, og beskrives nærmere i Kapitel 7. For at anvende metoden, er det nødvendigt at kende stoffernes NOAEL (No Observed Adverse Effect Level) eller LOAEL (Lowest Observed Adverse Effect Level) værdier, og det er derfor en forudsætning, at der for de stoffer, der inddrages i den kvantitative risikovurdering foreligger troværdige dyreforsøg for antiandrogene eller østrogenlignende effekter. Et af kriterierne for udvælgelse af stoffer til risikovurdering i dette projekt har været forhåndskendskab til stoffernes hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg. Et andet kriterium har været en forventet eksponering af 2-årige børn for stofferne, igennem fødevarer, indeklima eller forbrugerprodukter. De udvalgte stoffer er følgende: Antiandrogene:
Østrogenlignende:
Disse stoffer er udvalgt, fordi de menes at udgøre et væsentligt bidrag til udsættelsen af 2-årige børn for potentielt hormonforstyrrende stoffer. Derudover har det været en forudsætning, at der findes data vedrørende eksponeringen/migrationen af disse stoffer fra forbrugerprodukter, fødevarer og/eller indeklima. Ftalaterne DEHP, DINP, DBP, DIBP og BBP forekommer i forbrugerprodukter. De er dels identificeret i screeninger af forbrugerprodukter i dette projekt, dels i Miljøstyrelsens tidligere kortlægningsprojekter. Herudover anvendes nogle ftalater i materialer og genstande, der har kontakt med fødevarer, og de findes i fødevarer pga. miljøforurening. Pesticiderne prochloraz, tebuconazol, linuron, vinclozolin og procymidon kan forekomme som fødevareforureninger. PCB’er, dioxiner og DDT’er forekommer i fødevarer, pgra. miljøforurening. PCB’er findes desuden yderligere i vores indeklima. Parabenerne forekommer i kosmetik, og endelig findes bisphenol A f.eks. i produkter af plasttypen polycarbonat og findes også som miljøforurening. Ud over de ovenstående prioriterede stoffer er DEP (diethylftalat), propiconazol, perfluorerede og polyfluorerede forbindelser, organiske tinforbindelser og UV-filtrene 3-benzylidene camphor og 2-ethylhexyl-4-methoxycinnamate også undersøgt indledningsvist, men er fravalgt under selve udvælgelsen. DEP og propiconazol er fravalgt, fordi der ikke er fundet tilstrækkeligt troværdige dyreforsøg, som viser hormonforstyrrende effekter af stofferne. Perfluorerede og polyfluorerede forbindelser blev identificeret ved analyserne i denne projekt, men er fravalgt på grund af manglende data for migration af stofferne (analyserne kunne ikke gennemgøres). Organiske tinforbindelser er fravalgt, da de ikke blev identificeret ved analyserne af de udvalgte produkter, og de to UV-filtre er fravalgt de disse UV-filtre kun blev anvendt i to solcremer til børn, der blev købt i efteråret 2008. Samtidig oplyser de to producenter af disse solcremer, at de ikke ville anvende disse UV-filtre i de produkter, der sælges i 2009. 3.2 Udsættelse for andre muligt sundhedsskadelige stofferUd over at foretage kvantitative risikovurderinger for ovenstående potentielt hormonforstyrrende stoffer, har det været ønsket at opnå et mere detaljeret billede af børns samlede udsættelse for muligt sundhedsskadelige stoffer. Derfor er der dels gennemgået tilgængelig litteratur for stoffer med potentielt hormonforstyrrende og allergifremkaldende effekter, og dels screenet en række forbrugerprodukter for indhold af organiske stoffer. De stoffer, som blev identificeret i screeningen, er efterfølgende gennemgået for eventuelle hormonforstyrrende og allergifremkaldende effekter samt for klassificeringer for andre sundhedsskadelige effekter, ligesom der er foretaget en indledende grov eksponeringsvurdering (Tier 1) af alle stofferne. Screeningen er også brugt som udgangspunkt for udvælgelse af stoffer til kvantitativ analyse af indhold og migration, som, hvor er relevant, er brugt i en mere detaljeret eksponeringsvurdering. 3.3 LitteraturgennemgangMiljøstyrelsens tidligere kortlægningsprojekter samt visse andre kilder er gennemgået for potentielt hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer. Resultaterne af disse gennemgange er beskrevet i afsnittene 0 og 3.11. 3.4 Udvælgelse af produkter til screeningenUdvælgelse af produkter til kortlægning og kemiske analyser er sket på baggrund af følgende kriterier:
3.4.1 FormidlingsarenaerI det følgende refereres til en række formidlingsarenaer. De nedenfor nævnte arenaer er de arenaer, der blev taget udgangspunkt i ved udvælgelse af produktgrupper til kortlægning. De arenaer, der anvendes i bl.a. informationskampagnen, er derfor ikke fuldstændig identiske med de her nævnte. Gennemgang af tidligere gennemførte undersøgelser af forbrugerprodukter fordelt på arenaer fremgår af Tabel 3.1. Tabel 3.1 Oversigt over antal produkter undersøgt via Miljøstyrelsens kortlægningsprojekter og de relaterede formidlingsarenaer
¹12 produkter går igen i alle arenaer. Heraf ses, at det stort set kun er formidlingsarena 3 og 5, som er de indendørs arenaer, der bl.a. dækker brug af legetøj, som er dækket godt ind – på den måde, at der er mange forskellige produkter, der er undersøgt. Der er taget udgangspunkt i de tidligere kortlægninger vel vidende, at nogle af resultaterne vil være forældede som følge af ny lovgivning. Det gælder f.eks. legetøj, hvor 6 ftalater nu er blevet forbudt. Resultater, der ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning er så vidt det er muligt sorteret fra i den videre behandling af resultatet. Hvis vi skal kunne sige noget om samtlige af disse formidlingsarenaer, er det derfor også vigtigt, at de nye produkttyper, der kortlægges, dækker disse lidt mere ”svage” formidlingsarenaer:
Ud fra udvælgelseskriterierne blev de endelige 12 produkter udvalgt til undersøgelse. Især er mange legetøjsprodukter valgt fra, da der siden 2007 har været et EU forbud mod 6 af de mest anvendte ftalater i legetøj og småbørnsartikler. Det forventes derfor, at børn ikke eksponeres for ftalater med hormonforstyrrende effekter fra legetøj og småbørnsartikler. Der er foretaget screeningsanalyser af 10 af de i alt 12 udvalgte produktgrupper, der er nærmere undersøgt. De 12 udvalgte produktgrupper er:
For de to sidste produktgrupper, nemlig solcreme og fugtighedscreme/fedtcreme/lotion er der ikke foretaget analyser. I stedet er indholdsdeklarationer og tilladte anvendelser af de udvalgte stoffer i produkterne anvendt i eksponeringsvurderingerne. 3.5 Resultat af screeningerneScreeningsanalyserne af de 10 produktgrupper identificerede et indhold af over 175 forskellige stoffer. For 21 af disse stoffer var det ikke været muligt på baggrund af screeningen at foretage en entydig identifikation af stofferne, dvs. stofferne er ikke identificeret ved et CAS-nummer. Enkelte af stofferne dækker desuden over f.eks. sum af alifatiske kulbrinter eller lignende, og for nogle stoffer er der identificeret mere end et muligt CAS-nr. I Tabel 3.2 er angivet de stoffer, der er identificeret ved screeningsanalyserne i dette projekt. Det er i tabellen angivet, hvis stofferne er klassificeret på Listen over farlige stoffer (Listen over harmoniseret klassificering – som p.t. (marts 2009) er identisk med Listen over farlige stoffer), Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (Miljøstyrelsen, 2001) eller på EUs kandidatliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. Dernæst er der gennemført en Tier 1 eksponeringsberegning efter proceduren beskrevet i REACH. I tabellen er rækkefølgen af stofferne sorteret efter den worst case eksponeringsmængde (Tier 1), som de 2-årige kan blive udsat for via de undersøgte produkter. 3.6 Tier 1 eksponeringsvurderingEn Tier 1 eksponeringsvurdering tager udgangspunkt i de målte værdier, og der antages fuld migration og fuldt optagelse, dvs. 100 %. I alle tilfælde antages det således, at al stof i produktet migrerer øjeblikkeligt og optages i kroppen (enten ved at sutte eller ved hudkontakt). Dvs. Tier 1 beregningerne er et udtryk for den maksimalt mulige eksponering den 2-årige kan blive udsat for under de givne forhold. For enkelte produkter antages dog, at der suttes på eller er kontakt med en mindre andel af produktet, f.eks. for bademåtter og sæbeemballager. Denne faktor fandel indgår derfor i beregningen. Der tages desuden højde for, at der f.eks. bruges langt flere bleer om året end jakker. Der ganges derfor med en faktor n (antal produkter anvendt per dag). På denne baggrund beregnes en worst case eksponering i mg/kg legemsvægt per dag. Beregningerne er udført via følgende formel: Klik her for at se billede af Formel For let flygtige stoffer, f.eks. formaldehyd, der indåndes, anvendes den samme formel, idet det antages, at al stoffet i produktet øjeblikkeligt fordamper og indåndes af den 2-årige. For hvert enkelt stof er værdierne for alle de forskellige produkter lagt sammen, da de 2-årige f.eks. bliver udsat for DEHP via jakker, luffer, gummistræsko, sutter, sæbeemballager og bademåtter. De parametre og antagelser, der er anvendt i Tier 1 beregningerne fremgår af rapportafsnittet om analyser – og er gengivet her:
Dvs. at der i Tier 1 beregningerne er taget hensyn til mængden af stoffet i produktet, hvor tit 2-årige er i kontakt med produktet, samt hvor stor en andel af produktet den 2-årige er i berøring med. Det stof med den højeste Tier 1 eksponeringsmængde er DINP, som derfor står først i Tabel 3.2. Tabel 3.2 Identificerede stoffer via screeningsanalyserne foretaget for de 10 produktgrupper i dette projekt. Det er angivet hvis stofferne har en klassificering ifølge Listen Over Farlige Stoffer (LOFS) eller Miljøstyrelsens selvklassificering og hvis stofferne er på EUs kandidatliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. 3.7 Identificerede stoffer med potentielt hormonforstyrrende egenskaberElleve af de identificerede stoffer ved screeningen af produkterne er på EUs kandidatliste over mistænkte hormonforstyrrende stoffer fordi de har vist tegn på hormonforstyrrende effekter eller er under mistanke for hormonforstyrrende effekter. Disse er:
Stofferne markeret med kursiv indgår ikke som en del af eksponeringsberegningerne i dette projekt. Fælles for disse stoffer er, at de udelukkende er identificeret i produkter af tekstiler, dvs. jakker, luffer og sengetøj og er målt i forholdsvis små koncentrationer. 3.8 Litteraturgennemgang for hormonforstyrrende stofferI tidligere kortlægningsprojekter fra Miljøstyrelsen er der yderligere identificeret følgende stoffer mistænkt for hormonforstyrrende effekter i produkter af relevans for 2-årige børn:
Af disse stoffer indgår BBP, allerede som fokusstof i eksponeringsberegningerne i dette projekt. Desuden kan 2-årige børn være udsat for hormonforstyrrende stoffer fra medicin og medicinsk udstyr, som kan udgøre en væsentlig eksponering. Disse kilder er dog ikke medtaget i eksponeringsberegningerne i dette projekt, dels fordi eksponering fra disse kilder kun forventes for lille del af børnene, dels fordi eksponering for medicin og medicinsk udstyr anses som nødvendig i de tilfælde, hvor den forekommer. 3.9 (Q)SAR forudsigelser for stoffer med potentielt hormonforstyrrende effekterDe stoffer, der er medtaget i de kumulative risikovurderinger, er valgt på grund af forhåndskendskab til deres effekter. Studier har vist, at de kan virke hormonforstyrrende på forsøgsdyr. Mange kemiske stoffer er imidlertid ikke testet på forsøgsdyr for hormonforstyrrende effekter. Vi kan derfor ikke udelukke, at de har sådanne effekter. I løbet af de seneste år er en række computermodeller udviklet, som kan forudsige kemiske stoffers egenskaber på basis af stoffernes struktur ((Q)SARs: (Quantitative) Structure Activity Relationships). For at undersøge om nogle af de stoffer, som er fundet i screeningen, og som vi ikke på forhånd har identificeret som hormonforstyrrende, alligevel kan have hormonforstyrrende egenskaber, har vi brugt (Q)SAR forudsigelser fra to forskellige modeller (Jensen et al., 2008).
De anvendte QSAR modeller forudsiger om stofferne har østrogene eller antiandrogene effekter i reagensglasforsøg (in vitro), hvor man dog ikke kan efterligne den omsætning af kemiske stoffer, som sker i kroppen. Stoffernes karakteriseres i disse modeller som enten positive eller negative. En (Q)SAR model udvikles på basis af forsøgsresultater på konkrete kemiske stoffer i den test, modellen skal forudsige resultatet af. De stoffer, man har test data for, og som man bygger modellen på basis af, kaldes træningssættet. Modellen kan herefter forudsige effekter af stoffer, der ligner de kemikalier, som indgår i træningssættet. En models anvendelighed afhænger bl.a., hvor mange forskellige slags stoffer, der er testet. Modellens forudsigelse følges derfor altid af en vurdering af, om det stof man vil forudsige effekten af, ligner de stoffer som indgår i træningssættet nok til, at forudsigelsen kan tolkes som pålidelig (dvs. at modellens forudsigelser ligger indenfor modellens gyldighedsområde (applicability domain)). I denne analyse er kun anvendt forudsigelser, som er pålidelige. For de stoffer, der er testet in vitro, følger de usikkerheder med som knytter sig til in vitro data. Biotilgængelighed, absorption og metabolisme er for eksempel ikke inkluderet i in vitro forsøgene, men kan have afgørende betydning for om stoffer har skadelige effekter på levende organismer. Desuden er det ikke undersøgt om de positivt forudsagte stoffer er testet i dyreforsøg, så der er ingen information om, hvorvidt stofferne har hormonforstyrrende effekter i dyr samt deres eventuelle potens. Dette er vigtige parametre, for at kunne vurdere om stofferne kan forventes at virke hormonforstyrrende ved udsættelse af mennesker. De ovenstående overvejelser vedr. in vitro data gælder også (Q)SAR forudsigelserne, da de anvendte modeller forudsiger effekt in vitro. Dertil kommer de usikkerheder, der knytter sig til (Q)SAR forudsigelser. Modellens sensitivitet (modellens evne til korrekt at forudsige positive resultater) og specificitet (modellens evne til korrekt at forudsige negative resultater) er to vigtige parametre når man vurderer anvendeligheden af (Q)SAR modeller (se REACH vejledning R6: (Q)SARs and grouping of chemicals). Der er dog ikke fastsat skarpe retningslinjer for hvor høje disse tal skal være – det afhænger helt af den sammenhæng, modellerne skal anvendes i, ligesom man kun bør benytte (Q)SAR-modelforudsigelser indenfor modellens gyldighedsområde. I tabel 3.3 er information om de to modeller samlet. Sensitivitet og specificitet er opnået efter gentagne krydsvalideringer af modellerne. Tabel 3.3 Robusthed af de anvendte (Q)SAR modeller
3.9.1 FremgangsmådeDe 177 kemiske stoffer med CAS numre, som blev identificeret i screeningsanalysen, blev testet i den nyeste udgave af danske (Q)SAR database (database manager 4.3 v. 1.3) mht. (Q)SAR model forudsigelser for de 2 ovennævnte modeller. 22 ud af de 177 CAS numre fandtes ikke i databasen og er derfor ikke inkluderet i denne analyse. 3.9.2 ResultaterUd over de stoffer, vi i forvejen har inkluderet i den kumulative risikovurdering, identificerede vi ved hjælp af QSAR modeller få ekstra stoffer, som kunne have hormonforstyrrende effekter. Ud af de 177 stoffer identificeret i screeningsanalysen, havde vi i forvejen inkluderet 1 stof i den kumulative risikovurdering for østrogenlignende effekter (bisphenol A) og 4 stoffer i den kumulative risikovurdering for anti-androgene effekter (4 ftalater). Sammen med en given forudsigelse får man samtidig information om, hvorvidt stoffet indgik i træningssættet, og om det blev testet positivt eller negativt. For nogle af de stoffer, vi har undersøgt, har vi på den måde både fået modelforudsigelser for deres egenskaber og information om, at de er testet i in vitro modellen og resultatet af denne. Ved hjælp af (Q)SAR modellerne blev seks stoffer identificeret som potentielt østrogenlignende (se tabel 3.4). Tre stoffer blev identificerede som potentielt anti-androgene (se tabel 3.5). Nogle af stofferne er også testet in vitro fordi de indgik i modellernes træningssæt. 3.9.3 Østrogenlignende effekterI alt seks stoffer fra screeningsanalysen var positive i (Q)SAR modellen for østrogenlignende aktivitet. Tre af disse er også testet positive i in vitro forsøg, og indgår således i træningssættet for modellen. Kun bisphenol A er medtaget i den kumulative risikovurdering for østrogenlignende aktivitet i dette projekt. Tabel 3.4 Stoffer med positive (Q)SAR forudsigelser for østrogenlignende effekter i reagensglasforsøg
Bisphenol A er i forvejen inkluderet i den kumulative risikovurdering for østrogenlignende effekter. 4,4-ethyldiphenol er i screeningsanalysen fundet i sengetøj før vask, men ikke efter vask. 2,6-dichlor-4-anilin og 2,6-dichlor-4-nitroanilin er fundet i jakker. Irganox 245 er fundet i bleer. 3.9.4 Anti-androgene effekterTre stoffer fra screeningsanalysen var positive i modellen for anti-androgen effekt i in vitro forsøg. Ingen af stofferne er i forvejen medtaget i den kumulative risikovurdering for antiandrogene effekter i dette projekt. Tabel 3.5 Stoffer med positive (Q)SAR forudsigelser for antiandrogene effekter i reagensglasforsøg
I screeningsanalysen er bisphenol A fundet i plastik-delen af narresutter, men migrationsanalysen viser ingen afgivelse af bisphenol A fra sutterne. Desuden eksponeres befolkningen for bisphenol A gennem fødevarer. 4,4-ethyldiphenol er i screeningsanalysen fundet i sengetøj inden vask, men ikke efter vask. Tinuvin 770 er fundet i luffer. 3.9.5 Konklusion vedrørende (Q)SAR forudsigelserneQSAR forudsigelserne viser, at flere af de 177 kemiske stoffer har hormonforstyrrende effekt i de udvalgte in vitro forsøg eller forudsiges at have hormonforstyrrende effekt i disse. De identificerede stoffer, som ikke i forvejen er medtaget i den kvantitative risikovurdering, er ikke undersøgt yderligere for om de også kunne have hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg, men det vil være oplagt at forfølge disse fund i fremtidige undersøgelser af potentielt hormonforstyrrende stoffer. 3.10 Konklusion vedrørende identificering af stoffer med potentielt hormonforstyrrende effekterAlt i alt viser screeningsanalysen, litteraturgennemgangen og (Q)SAR forudsigelserne, at det kan forventes, at 2-årige børn udsættes for en række potentielt hormonforstyrrende stoffer ud over de stoffer, der er udvalgt som fokus i den kvantitative risikovurdering i dette projekt. For de identificerede stoffer, som ikke i forvejen er medtaget i den kvantitative risikovurdering, er der ikke foretaget yderligere risikovurdering i dette projekt. I fremtidige undersøgelser bør disse fund dog tages i betragtning. 3.11 Identificerede stoffer med allergifremkaldende effekter33 af de identificerede stoffer er enten klassificeret i EU for overfølsomhed ved indånding (R42) og/eller ved hudkontakt (R43) eller har Miljøstyrelsens vejledende klassificering for disse effekter.
3.12 Litteraturgennemgang for allergifremkaldende stofferHerudover er der i Miljøstyrelsens tidligere kortlægningsprojekter af kemiske stoffer i forbrugerprodukter samt andre undersøgelser[12] identificeret en lang række allergifremkaldende stoffer i forskellige typer af forbrugerprodukter, og flere af de allergifremkaldende stoffer kan endvidere forekomme i kosmetiske produkter. Nedenfor er angivet en liste over de allergifremkaldende stoffer, der er identificeret i tidligere undersøgelser. Stoffer markeret med kursiv er også identificeret ved screeningen af de 10 produktgrupper foretaget i dette projekt:
I Tabel 3.6 er beskrevet i hvilke typer af forbrugerprodukter, de allergifremkaldende stoffer er identificeret i. Tabel 3.6 Forbrugerprodukter som de allergifremkaldende stoffer er identificeret i
Betydningen af 2-årige børns udsættelse for allergifremkaldende stoffer er ikke omfattet af vurderingen i dette projekt, men generelt bør barnets udsættelse for allergifremkaldende stoffer reduceres så meget som muligt. 3.13 Kemiske stoffer identificeret i screeningen med klassificering for andre sundhedsskadelige effekterSom det ses af Tabel 3.2 er der identificeret en række stoffer (83 stoffer) med følgende overordnede klassificeringer (ifølge Listen over farlige stoffer eller Miljøstyrelsens vejledende klassificering). Bemærk, at ét stof kan godt tælle med flere steder:
Der er altså identificeret en række stoffer, der er klassificeret lokalirriterende (Xi), sundhedsskadelig (Xn), giftig (T) eller meget giftig (Tx). Nærværende projekt har ikke haft fokus på disse stoffer, selvom de sandsynligvis forekommer i produkterne, som de 2-årige er i kontakt med. En række af de klassificerede stoffer er enten kræftfremkaldende eller mutagene. Også i mange af Miljøstyrelsens tidligere kortlægningsprojekter er der identificeret stoffer, der er kræftfremkaldende og mutagene i produkter, som 2-årige børn er i kontakt med. Indholdskoncentrationerne er ofte meget små, men det er ikke vurderet i dette projekt, om de fundne koncentrationer vil kunne udgøre et sundhedsmæssigt problem, idet nærværende projekt udelukkende har sat fokus på de hormonforstyrrende effekter. [9] Gruppe 2: Mulighed for hormonlignende effekt. In vitro data indikerer potentiale for hormonforstyrrende effekt i intakt organisme. Inkluderer også in vivo effekter, der er eller ikke er indirekte hormonforstyrrende. [10] Gruppe 1: Klar indikation på hormonlignende effekt. Mindst 1 in vivo studie viser klar indikation på hormonforstyrrende effekt i en intakt organisme. [12] De tidligere undersøgelser dækker også over bl.a. Forbrugerrådets legetøjstest, test fra TÆNK, Greenpeace undersøgelser af forbrugerprodukter (tøj), og dermed ikke udelukkende Miljøstyrelsens tidligere kortlægninger af kemiske stoffer i forbrugerprodukter.
|