[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Miljøevaluering af organotin i plastprodukter

8. Forekomst i miljøet

8.1 Forekomst i ferskvandsmiljøet
8.2 Forekomst i det marine miljø
8.2.1 Vand og sediment
8.2.2 Marine organismer
8.3 Forekomst i det terrestriske miljø
8.4 Forekomst i atmosfæren

Der foreligger generelt kun få målinger af mono- og diorganotinforbindelser i miljøet i Danmark.

Der har i forbindelse med nærværende projekt været rettet henvendelse til DMU, amter og relevante forskningsinstitutioner for at kunne sammenfatte alle tilgængelige data.

8.1 Forekomst i ferskvandsmiljøet

Ferskvandsmiljøet
Der foreligger ingen danske målinger af mono- og diorganotinforbindelser i ferskvandsmiljøet.

8.2 Forekomst i det marine miljø

Organotin tilføres hovedsageligt det marine miljø i form af tributyltin fra antifoulingmalinger til større skibe. I "Massestrømsanalyse for tin" [1] angives således, at antifoulingmalingerne bidrager med >83% af den samlede tilførsel af organotinforbindelser til vandmiljøet og med >95% af triorganotinforbindelserne.

Mono- og diorganotinforbindelser i det marine miljø må således forventes overvejende at være nedbrydningsprodukter af tributylforbindelser fra antifoulingmaling.

Der er først inden for de seneste par år introduceret en metode i Danmark til bestemmelse af de enkelte organotinforbindelser.

Ældre undersøgelser, heriblandt en kortlægning af organotinkoncentrationer i danske farvande fra 1992 [43] angiver kun værdier for triorganotin og "organotin". Organotinindholdet i havvand i trafik- og lystbådehavne lå op til 4 gange højere end baggrundsniveauet i Kattegat, mens niveauet i de undersøgte værftshavne var 2-8 gange højere end baggrundsniveauet. Koncentrationen af organotin i sedimentet var 1.000 til 10.000 gange højere end koncentrationen i vandfasen, og i værftshavne var koncentrationen mere end 100 gange så stor som baggrundsniveauet i sedimenter fra Kattegat. Det skal bemærkes at målingerne fra lystbådehavne er foretaget før reguleringen af brugen af tributyltin til lystbåde <25 m.

8.2.1 Vand og sediment

Koncentrationer i vandfasen
Der foreligger kun en enkelt nyere dansk måling af mono- og diorganotinforbindelser i vandfasen [47]. Da vandprøven er taget i umiddelbar nærhed af et nymalet skib, og dermed ikke siger meget om et generelt niveau, er resultaterne ikke gengivet her. Målinger fra 1993, før indførelsen af forbud mod anvendelse af TBT på lystbåde <25 m, viste for MBT 1-5 ng Sn/l og for DBT 7-23 ng/l i Skovshoved Havn [44].

Forekomst af organotin i sediment
Af nyere dato foreligger der to undersøgelser i Danmark, hvor forekomsten af monobutyltin (MBT), dibutyltin (DBT) og tributyltin (TBT) i sedimentet er undersøgt.

I Sønderjyllands Amt er der i 1996 fortaget undersøgelser af MBT, DBT og TBT i sedimentet i 8 fjorde og bugter i amtet [45]. Det samlede materiale omfatter 38 stationer. I undersøgelserne, der endnu er upublicerede, er der bl.a udtaget sedimentprøver fra nærfeltsområder som lystbådehavne og spildevandsudløb (i 4 fjorde) samt fra referencestationer beliggende i fjordområderne 50-500 m fra nærfeltsområderne.

Det kan ikke udfra de foreliggende målingere vurderes om eventuelle forhøjede koncentrationer ud fra spildevandsudløb i de fire fjorde, hvor der er målt ud for spildevandsudløb vil stamme fra spildevandet eller blot er en funktion af udløbenes placering i fjordene. Resulater fra tre af fjordene, hvor der foreligger målinger fra både sediment ud for spildevandsudløb, lystbådehavne og referencestationer fremgår af tabel 8.1.

Tabel 8.1
Organotin i sediment fra 3 sønderjyske fjorde i 1996.
Organotin in sediments from three North Schleswig inlets in 1996.

Referencestationer Sediment i lystbådehavn Sediment ud for spildevandsudløb

m g /kg TS (gennemsnit)

 % af reference % af reference
Antal MBT DBT TBT MBT DBT TBT MBT DBT TBT
Haderslev fjord 2 49 297 255 56 118 160 138 176 74
Aabenraa Fjord 4 1,9 2,4 0,6 11 4 25 368 1.417 823
Flensborg Fjord 1 0,2 0,6 0,3 25 833 50 25 8 50

Note: Prøverne er analyseret af DMU ved hjælp af GC-PFPD-teknik.

På alle referencestationerne forekom DBT i de største koncentrationer i sedimentet. Som det umiddelbart fremgår, er materialet for spinkelt til, at der kan siges noget entydigt om eventuelle forhøjede værdier eller ændringer i specieringen af organotinforbindelserne ud for spildevandsudløb. Der er ingen tendens til, at TBT/DBT forholdet skulle være mindre ud for spildevandsudløb.

I det samlede materiale (38 stationer) er der en korrelationskoefficient mellem TBT og DBT på 0,83 og mellem MBT og DBT på 0,93.

Koncentrationerne af alle organotinforbindelser på alle stationer i Haderslev Fjord (8 målinger i det samlede materiale) var signifikant højere end i de øvrige Fjorde. Det kan skyldes, at der i Fjorden samler sig mere finkornet materiale, som også giver sig udslag i højere værdier for glødetab. Der var i materialet dog ikke nogen klar sammenhæng mellem glødetab og indhold af organotinforbindelser.

Klapning
I materialet findes en enkelt måling på en klapplads i Aabenraa Fjord. Koncentrationerne af MBT, DBT og TBT var på henholdsvis 0,05, 0,05 og 0,15 m g/ kg TS, hvilket var væsentligt under gennemsnittet for målingerne i fjorden. Målingerne omkring klappladsen viste generelt de laveste værdier tættest på pladsen. Materialet består dog kun af få målingerne.

I Odense Fjord er der i 1994 i et samarbejde mellem Fyns Amt og Odense Universitet målt MBT, DBT og TBT på 10 stationer (se figur 8.2). Undersøgelsen har især sigtet mod at undersøge forekomsten af TBT og identificere kilder til TBT i Fjorden. Der fandtes markant forhøjede værdier af alle tre organotinforbindelser i havnebassinet ved Lindøværftet og et markant højere TBT/DBT forhold omkring værftet, hvilket indikerer en tilførsel fra denne kilde. I målinger ud for udløbet af Odense Å fandtes et TBT/DBT forhold på 3 som ikke er forskelligt fra de andre stationer, hvilket indikerer, at en eventuel tilførsel af DBT med åen ikke bidrog væsentligt til DBT koncentrationen i sedimentet.

Der var i det samlede materiale en korrelationskoefficient mellem TBT og DBT på 0,99. Hvis de to prøver med de højeste koncentrationer udelukkes var der stadig på de resterende 8 stationer en korrelationskoefficient mellem TBT og DBT på 0,98. Så der var altså selv ved lave koncentrationer en tydelig korrelation som indikerer, at DBT i sedimentet hovedsageligt forekommer som et nedbrydningsprodukt af TBT.

Tabel 8.2
Organotin i sediment fra Odense Fjord i 1994 [48] 1).
Organotin in sediments from Odense Fjord in 1994.

MBT

m g Sn/g TS

 DBT

m g Sn/g TS

 TBT

m g Sn/g TS

 TBT/DBT

2)
Lammesø Hage 0,02 0,01 0,01 0,5
Flintholm 0,05 0,04 0,2 4
Lindø terminal 0,06 0,09 0,9 10
Lindø havnebassin 0,27 0,60 17,0 28
Lindø vest 0,17 0,09 0,4 4
Daniels Hage 0,16 0,11 0,4 4
Vigelsø/Felsodde 0,02 0,02 0,03 1
Klintebjerg 0,06 0,05 0,1 3
Fynsværket 0,13 0,11 0,5 5
Odense Å udløb 0,10 0,07 0,2 3

Noter:

1) Prøverne er analyseret ved DMU ved hjælp af GC-ICP-MS-teknik

2) Beregnet på grundlag af ikke-afrundede data.

Sammenfatning
Det foreliggende materiale er for begrænset til at sige noget om det eventuelle bidrag af MBT og DBT fra spildevandsudløb. Materialet indikerer dog, at DBT og MBT i sedimentet som forventet overvejende vil være nedbrydningsprodukter af TBT.

8.2.2 Marine organismer

Organotin i marine organismer
Triorganotinforbindelser har generelt en høj fedtopløselighed, som resulterer i, at mange marine organismer akkumulerer organotinforbindelser i deres væv. I en undersøgelse i fynske farvande fra 1989 måltes koncentrationer af tributyltin i sneglen Littorina littorea på 500-10.000 gange koncentrationen i havvandet i lystbådehavne, mens der i fynske kystfarvande måltes koncentrationer i muslingen Mya arenaria på 57.000-220.000 gange niveauet i havvandet [46].

Der findes kun et begrænset materiale vedrørende specieringen af organotin i marine organismer i Danmark. I tabel 8.3 er refereret to undersøgelser fra henholdsvis Århus Bugt og Odense Fjord.

Undersøgelsen fra Århus Bugt, der kun omfatter få prøver, viser højere koncentrationer af monobutyltin (MBT), dibutyltin (DBT) og tributyltin (TBT) i bundlevende organismer fra Århus fiskeri- og lystbådehavn end fra Knebel Vig.

I undersøgelsen fra Odense Fjord, som er omtalt i det ovenstående, sås en klar sammenhæng mellem TBT koncentrationen i blåmuslinger og TBT koncentrationen i sedimentet. I både blåmusling og krabbe sås de højeste koncentrationer af TBT på stationerne ved Lindø terminal eller Lindø Havnebassin (for strandkrabbe er der kun målinger fra disse to stationer).

Tabel 8.3
Organotin i marine bunddyr fra Århus Bugt (1997) [47] og Odense Fjord (1994) [48].
Organotin in marine benthic animals from Aarhus Bay (1997) and Odense Fjord (1994).

Organisme Lokalitet MBT

m g/g TS

 DBT

m g/g TS

 TBT

m g/g TS
Blåmusling (M. edulis) 1) 3 stationer i Århus Bugt 0,04-0,17 0,04-0,31 0,06- 0,85
Strandsnegl (L. littorea) 2 stationer i Århus Bugt 0,04-0,19 0,05-0,34 0,04-0,31
Blåmusling (M. edulis) 2) 8 stationer i Odense Fjord 0,2-0,9 0,13-0,5 0,15-1,3
Strandkrabbe (C. maenas) - prøver fra hepatopancreas 2 stationer i Odense Fjord 0,30 0,15-0,20 0,06-0,10
Søstjerne (A. rubens) - prøver fra leverblindsække og gonader 6 stationer i Odense Fjord 0,12-1,1 0,03-1,2 0,02-0,9

Note:

1) Data fra Århus Bugt [47] er omregnet fra vådvægt til tørvægt ved at antage et tørstofindhold på 20%. Prøverne er analyseret af DMU ved hjælp af GC-ICP-MS-teknik. Højeste værdier er fra prøver i Århus fiskeri- og lystbådehavn; mindste værdier er fra Knebel Vig.

2) Undersøgelsen er foretaget som et samarbejde mellem Fyns Amt og Odense Universitet og prøverne er analyseret af DMU ved hjælp af GC-ICP-MS-teknik [48].

8.3 Forekomst i det terrestriske miljø

Jord
Der findes ingen danske målinger af mono- og diorganotin i jord, og der har heller ikke kunne kunnet findes data i litteraturen.

Terrestriske organismer
Der findes ingen danske målinger af mono- og diorganotin i terrestriske organismer. I litteraturen har der kunnet findes én undersøgelse, hvor der i muskler og lever af Haematopus ostralegus fandtes koncentrationer af dibutyltin på henholdsvis 0,02-0,08 og 0,03-1,41 mg Sn/kg TS (refereret i [26]). De nærmere omstændigheder omkring undersøgelsen er ikke beskrevet, og det skal bemærkes, at triorganotinforbindelser i et vist omfang anvendes som pesticid.

8.4 Forekomst i atmosfæren

Der findes ingen danske målinger af mono- og diorganotin i regnvand.

Mono- og dimethyltin er fundet i regnvand i USA i koncentrationer på henholdsvis <10 ng Sn/l og <4,8 ng Sn/l (refereret i [49]). Der synes ikke at være foretaget målinger af butyl- og octyltinforbindelser i regnvand.

[1] Lassen, C. & E. Hansen (1997). Massestrømsanalyse for tin med særligt fokus på organotinforbindelser. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 7:1997. Miljøstyrelsen, Kbh.

[26] Summer, K.H., K. Dominik & H. Greim (1996). Ecological and toxicological aspects of mono- and disubstituted metyl-, butyl-, octyl-, and dodecyltin compounds. ORTEP Association, Vlissingen.

[43] Mortensen, G. 1993. Organotin i danske farvande. Miljøprojekt nr. 226. Miljøstyrelsen, Kbh.

[44] Stuer-lauridsen, F. (1996) In situ extraction of organometals by solvent filled dialysis membrane bags in water an sediment. The development of chemical analysis and sampling methodology. Ph. D. afhandling, Odense Universitet.

[45] Larsen, H., Sønderjyllands Amt. Personlig oplysning dec. 1997. Upublicerede målinger.

[46] Kure, L.K. and M.H. Depledge (1994). Accumulation of organotin in Littorina littorea and Mya arenaria from Danish coastal waters. Env. Poll. 84: 149-157.

[47] Jensen, C. A., Århus Amt. Arbejdsnotat. Status for nye undersøgelser i 1997 af miljøproblemer ved brugen af giftig bundmaling på lystbåde. Upublicerede målinger.

[48] Petersen, D.L. 1996. Tributyltin i sediment og benthiske organismer fra Odense Fjord. Specialerapport, Odense Universitet.

[49] Maguire, R.J. (1991). Aquatic environmental aspects of non-pesticidal organotin compounds. Water Poll. Res. J. Canada 26: 243-360.

 

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]