a Immobilitet. ^b Vækst.

Den laveste NOEC (0,0008 mg Sn/l) er fra et 7 måneders forsøg med dibutyltins effekt på vækst af blåmuslingelarver.

Stamformernes giftighed over for standard testorganismer i kroniske tests
Der er kun fundet få data i denne forbindelse, og der er kun fundet data for krebsdyrs følsomhed over for tre stamformer. Ud fra data om krebsdyrs følsomhed udtrykt som LC₅₀- og EC₅₀-værdier bliver rangordningen af giftigheden som følger:

dibutyltin>butyltin>metyltin,

hvor dibutyltin er mest giftigt. Der er ikke fundet data for kronisk effekt af dimetyltin, octyltin og dioctyltin over for krebsdyr, hvorfor disse stamformer ikke kan indplaceres.

Der er udelukkende fundet oplysninger om kroniske effekter på fisk over for dibutyltin. Derfor er det ikke muligt at indplacere stamformernes giftighed over for fisk i rangorden.

10.3 QSAR

Der er udviklet flere forslag til QSAR (Quantitative Structure Activity Relationships) modeller for organiske tinforbindelser med hovedvægten på triorganotinforbindelserne.

Wong et al. [69] fandt en sammenhæng mellem oktanol-vand koefficient og forøget toksicitet overfor primær produktion hos tre ferskvandsalger. Det var dog kun indenfor stoffer med samme antal alkylgrupper (henholdsvis tri, di- og monosubstituerede) dette gjaldt. Der er ikke muligt af beregne toksicitet med metoden.

Vighi & Calamari [70] baserer deres model på en tri-parametrisk ligning, som kan beskrive toksiciteten af organotinforbindelser overfor Daphnia magna:

;(r² = 0,98)

Denne ligning kræver beregning af oktanol-vand koefficienten, syre-base konstanten, pK_a, og "molecular connectivity", ¹X, som er givet for metyl- og butyltinforbindelser med chlorligander. Der er ikke data for octyltinforbindelser.

Det angives i [71] at tri-n-alkyltinforbindelser med mere end otte kulstofatomer (formodentlig i hver alkylgruppe) er ugiftige, svarende til et overfladeareal på ca. 500 Ångstrøm².

For diorganotinforbindelser er følgende sammenhæng vist [72] baseret på molekylernes overfladeareal, TSA, og koordinering med seks vandmolekyler:

;(r² = 0,95)

En samlet ligning for både tri- og diorganotinforbindelser var mulig ved hjælp et andet udtryk for molekylernes fysisk-kemiske egenskaber (Hansch fragment konstant, F_r):

;(r² = 0,82)

Kun stamformerne af di- og triorganotinforbindelser havde toksisk effekt overfor Rhithropanopeus harrisii (mud crab larvae) i QSAR estimeringer [8].

Samlet for QSAR kan det konkluderes, at der findes QSAR, som på basis af molekylære parametre kan beskrive toksiciteten af en række organiske tinforbindelser over for testorganismer, men at QSAR har højest præcision ved høj alkyleringsgrad: tetra>tri>di>mono.

Der er ikke fundet QSAR, som er efterprøvet for octyltinforbindelser. Hvis korrelationen for overfladeareal (TSA) med LC₅₀ for krabbelarve fremskrives til dioctyltin vil LC₅₀ blive ca. 10 nM svarende til 3,5 m g/l eller 1,2 m g Sn/l (fig. 6 i [72]). Det er dog usikkert om korrelationen gælder for kulstofkæder med mere end 7 kulstofatomer (octyl har otte).

For de organotinforbindelser, hvor QSAR kan erstatte manglende eksperimentelle data for akuttest (octyltin generelt, algedata for dioctyltin og fiskedata for metyltin) er der ikke fundet relevante QSAR.

10.4 Toksicitet i terrestrisk miljø

Der er kun fundet yderst få oplysninger om non-biocide organotinforbindelsers toksiske effekter i det terrestriske miljø. I forsøg med regnorm (E. foetida) og en blanding af monometyltin trichlorid og dimetyltin dichlorid, i forholdet 50:50, blev der fundet en LC₅₀-værdi på 140 mg/l (14 dage), mens NOEC-værdien var 45 mg/l. I et tilsvarende forsøg, men med en blanding af monometyltin tris(2-ethylhexylthioglycolat) og dimetyltin bis(ethylhexylthioglycolat), i forholdet 25:75, var LC₅₀-værdien >1000 mg/l, mens NOEC-værdien var >=1000 mg/l (cit. ORTEP, 1996 /26/).

10.5 Data for andre organismer

Kemikaliers giftighed over for bakterier og mikroorganismer andre end alger er ikke en del af miljøevalueringen, men vil blive kort beskrevet. Som ved andre organismer er anionen ikke vigtig for organotinforbindelsers giftighed. Kulstofkædens længde er betydningsfuld, og toksiciteten stiger generelt med stigende kædelængde og kædeantal. Billedet er dog ikke entydigt. "Minimum Inhibitory Concentration" (MIC) af et antal organotinforbindelser over for bakterier isoleret fra brakvandssediment viste både stigende og faldende toksicitet med kædelængden [73].

Stamformernes giftighed over for bakterier

Udtrykt ved EC50-værdier bliver rækkefølgen:

dioctyltin>dimetyltin>dibutyltin, metyltin>butyltin,

hvor bakterier er mest følsomme over for dioctyltin. På grund af datamangel kan octyltin ikke indplaceres.

Tabel 10.4
Effekter af organotin stamformen over for bakterier. Værdier er hentet fra datablade.
Effects of parent organotin compounds towards bacteria. From data sheets.