| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danmarks miljøsamarbejde med Thailand

Miljøsamarbejdet mellem Thailand og Danmark

Den thailandske økonomi var i voldsom vækst, da Danmark og Thailand indledte miljøsamarbejdet i 1994. Bruttonationalproduktet havde netop overskredet Verdensbankens grænse for at landet kunne modtage almindelig udviklingsbistand, og Danida var derfor ved at nedtrappe den bistand, der havde været ydet til Thailand gennem mange år.

For thaierne var samarbejde med danskere derfor ikke noget nyt, men formen for samarbejdet ændrede karakter med skiftet fra udviklings- til miljøbistand. Den danske del blev fortsat givet som gave, men kravene til de thailandske parters egen medvirken blev skærpet. Bl.a. skulle omkostningerne til opbygning og drift af administration og infrastruktur som hovedregel betales af landet selv. Selv om konceptet var nyt, viste der sig hurtigt forståelse hos både myndigheder og organisationer for de retningslinier som det danske Folketing havde lagt for miljøbistanden til de mere velstillede udviklingslande. Allerede det første år blev der aftalt projekter for omkring 100 millioner kroner.

Afvejning og blåstempling

Til at koordinere indsatsen blev fra starten nedsat en fælles programkomite med en repræsentant for premierministerens kontor for bordenden. Komiteen, som også tæller repræsentanter for Danced og for de relevante fagministerier, har siden været ansvarlig for sammensætningen af de årlige programmer.

Komiteen har flere funktioner, og heraf er navnlig to afgørende for resultaterne af indsatsen.

For det første bidrager den til at afklare, hvor behovene for en indsats er størst og hvor dansk assistance kan gøre mest gavn. Det er let at sige, at indsatsen skal være behovstyret, men langt vanskeligere at afgøre behovene i et stort og komplekst samfund som det thailandske. Derfor har det været af stor betydning at have et forum, hvor der har kunnet ske en afvejning af de forskellige interesser, og hvor man også har været indstillet på at lytte til holdningerne blandt græsrodsorganisationerne.

For det andet har komiteen bidraget til at blåstemple samarbejdet og dermed gjort det lettere at planlægge de konkrete projekter. Det forhold at premierministerens kontor er direkte involveret betyder, at der længere nede i systemet på forhånd er accept af samarbejdet som sådan. Dette er særlig vigtigt fordi projekterne tit griber ind i den overordnede prioritering af ressourcerne og derfor ofte kræver, at der afsættes ekstra mandskab og penge til det pågældende område.

Det tredje landeprogram

Det årlige program med de tilhørende projekter sammensættes med udgangspunkt i landeprogrammet, der gælder for en 4-5-årig periode. Det første landeprogram løb fra 1994 til 1997, det nuværende udløber med udgangen af 2001 og et tredje for årene 2002–2006 er ved at blive forberedt.

Det enkelte landeprogram reflekterer den thailandske miljømæssige og politiske situation og de danske politiske ønsker og erfaringer med miljøbistanden.

I den første programperiode var den store udfordring at sikre det lokale ejerskab til projekterne. Som nævnt var konceptet nyt, og projektplanlægningen skete i begyndelsen i et så hurtigt tempo, der gjorde det vanskeligt at forankre aktiviteterne i de thailandske institutioner. Fokus kom derfor hurtigt til at ligge på en mere systematisk inddragelse af alle berørte parter i projekttilrettelæggelsen. De centrale myndigheder, herunder særligt Miljøministeriet og Landbrugsministeriet – som også har ansvar for skov, fiskeri og biodiversitet – var de dominerende samarbejdsparter.

Programperioden 1998-2001 har været præget af Folketingets ønske om yderligere at inddrage civilsamfundet og en større satsning på projekter til fremme af vedvarende energi og energieffektivisering. NGOerne har således i de senere år modtaget ca. 30% af projektbevillingerne, og energiområdet er vokset til at dække andre 20%. Fra thailandsk side har man desuden ønsket bæredygtigt landbrug som del af programmet.

Udformningen af det kommende landeprogram vil ske i lyset af Thailands nye grundlov fra 1997, som fremhæver decentralisering og øget borgerinddragelse i bl.a. miljøforvaltningen. Derudover vil det blive et tema at sammenkæde miljøbistanden med Thailands efterlevelse af internationale konventioner. Et område hvor der er god sammenhæng mellem de thailandske behov og Folketingets ønsker for miljøbistanden.

Nedenstående diagram angiver det samlede beløb, som Danmark har bevilget gennem Danced til projekter i Thailand i perioden 1994-1999, fordelt på projektmodtagere og indsatsområder.

Mange aktører

Danmark har i de forløbne 7 år anvendt ca. 750 millioner kroner i miljøsamarbejdet med Thailand. Stort set alle dele af det thailandske samfund har direkte eller indirekte været berørt af projekterne. På tilsvarende måde har eksperter fra stadigt bredere dele af det danske samfund medvirket. Samarbejdet med den offentlige sektor i Thailand har været udgangspunktet, men i stigende grad er miljøorganisationer, universiteter, forskningsinstitutioner, fagforeninger og private virksomheder inddraget. På den måde bliver der skabt netværk af mange typer af eksperter fra de to lande, og det er med til også på længere sigt at sikre, at der bliver gjort noget ved miljøproblemerne.

Indsatsen er sket indenfor en række hovedområder, hvor problemerne er store og behovene for at gøre noget akutte. I det følgende er indsatsområderne kort skitseret og i det næste kapitel kan man stifte bekendtskab med nogle af projekterne indenfor hvert område.

Forvaltning af byer og industri

Af Thailands samlede befolkning på godt 60 mill. indbyggere skønnes ca. 1/3 at bo i byerne, og byboerne bidrager med ca. 80% af landets bruttonationalprodukt. Der er store miljøproblemer i byområderne i Thailand. Det skyldes den voldsomme industrialisering og urbanisering gennem de seneste 25-30 år i kombination med en manglende offentlig opmærksomhed om grundlæggende infrastruktur som vandforsyning, spildevandsbehandling, affaldsbehandling og energiforsyning.

Danceds samarbejde på byområdet omfatter først og fremmest integration af miljøaspektet i planlægning og forvaltning både lokalt, på distriktsniveau, på provinsniveau og på centralt niveau. I tråd med den thailandske regerings ønsker om at decentralisere miljøforvaltningen har Danced samarbejdet med Indenrigsministeriet om nye modeller for byplanlægning på kommunalt niveau, med udgangspunkt i erfaringerne fra Danmark. Også Bangkoks bystyre får rådgivning om miljøplanlægning og affaldshåndtering, og der samarbejdes direkte med NGOer om forbedring af miljøforholdene i slumområder i en række større byer i Thailand.

På spildevandsområdet har Danceds støtte taget udgangspunkt i problemerne i industriområdet Samut Prakarn syd for Bangkok. Her har Danced hjulpet med de såkaldt "bløde" komponenter i forbindelse med etableringen af et stort spildevandsanlæg. Det er bl.a. støtte til udvikling af systemer for brugerbetaling, overvågning af spildevandskvalitet, oplysningsarbejde og udlicitering og projektstyring. Endvidere samarbejder Danced med Industriministeriet om at udvikle og gennemføre en renere teknologi-politik i den thailandske industri.

Forståelsen for miljøet hos Thailands børn og unge er vigtig, fordi de i fremtiden kommer til at sidde med ansvaret for landets miljøforhold. Danced støtter derfor en række projekter, som er rettet mod denne målgruppe. "Thai Worldview Foundation" er en lille organisation, som producerer radio- og tv-programmer. Samarbejdet med dem skal styrke miljøinformationen til unge gennem de elektroniske medier. Andre projekter med NGO’erne "Population and Community Development Association" og "Green World Foundation" skal integrere miljøtemaet i undervisningen på de thailandske skoler.

Bæredygtig energi

Thailands energiforbrug er over de seneste 10 år steget med gennemsnitligt 10% om året. Dette kraftigt stigende energiforbrug i industrien og husholdningerne skyldes ikke mindst, at der sker et stort spild i både energiproduktionen og forbruget. Dertil kommer, at mange energianlæg mangler renseforanstaltninger, og derfor bidrager til en voldsom luftforurening.

Thailands parlament vedtog i 1992 energispareloven "Energy Conservation Promotion Act", som omfatter både obligatoriske og frivillige spareforanstaltninger i industrien. Men til trods for, at loven giver mulighed for støtte fra regeringens "energisparefond", betyder bl.a. manglen på kvalificeret arbejdskraft og viden om mulighederne for mere effektiv energiudnyttelse, at dette initiativ kun har meget begrænset effekt.

Danced bidrager til at styrke den thailandske regerings viden om mulighederne for udnyttelse af vedvarende energi og effektivisering af energiudnyttelsen. Det sker bl.a. på grundlag af de danske erfaringer fra brug af afgifts- og tilskudssystemer. Desuden støtter Danced et thailandsk-dansk NGO-samarbejde som bl.a. omfatter informationskampagner og demonstrationsprojekter. Det skal reducere energiforbruget, især hos den fattigste del af befolkningen.

Forvaltning af land, skove og biologisk mangfoldighed

Thailands hastige økonomiske og sociale udvikling gennem de seneste 20-30 år er i stor udstrækning sket på bekostning af en fornuftig udnyttelse af landets naturressourcer. Landet råder over unikke naturressourcer, med bl.a. nogle af verdens få tilbageværende uberørte regnskovsområder. Imidlertid er Thailands skovareal i perioden fra 1961 til 1985 reduceret fra 53% til 28% af landets samlede areal, og de seneste officielle opgørelser fra 1997 fortæller om en yderligere reduktion til 25%, det reelle tal er sandsynligvis endnu lavere. De væsentligste årsager til afskovningen har været ukontrolleret tømmerhugst samt omlægning af skov til intensiv landbrugsproduktion.

Skovhugsten med den efterfølgende jorderosion og skiftende oversvømmelser og tørke har skabt et voldsomt pres på lokalsamfundene i de store fattige områder i Nord- og Nordøstthailand. Ofte befinder de lokale befolkninger sig i "en ond cirkel", hvor de tvinges til overudnyttelse af de naturressourcer, som samtidigt udgør grundlaget for deres eksistens på længere sigt. Situationen for lokalsamfundene er meget kompliceret, bl.a. fordi de lovgivningsmæssige forhold om brugsretten til jorden ofte er uklar.

Danced samarbejder derfor med Thailand gennem direkte rådgivningsstøtte til de ansvarlige ministerier, og gennem projekter, som understøtter en bæredygtig levevis for lokalsamfundene. På den måde bliver der skabt et langsigtet grundlag for beskyttelsen af naturressourcerne.

Gennem tre projekter i Nan og Mae Chaem i Nordthailand og Huai Kha Khaeng i Nordvestthailand har Danced i samarbejde med NGOer og Landbrugsministeriet søgt at skabe grundlag for lokal naturresourceforvaltning gennem udvikling af nye samarbejdsformer mellem lokale befolkningsgrupper og de lokale regeringsinstitutioner. Der er bl.a. udarbejdet planer for arealanvendelsen, introduceret bæredygtige land- og skovbrugsmetoder, udviklet alternative indkomstkilder og forebyggende skovbrandsforanstaltninger.

I Thailand har et stigende antal folkelige organisationer igennem de senere år sat øget fokus på nødvendigheden af en større demokratisering og folkelig deltagelse i landets naturressourceforvaltning. Danced samarbejder med en række af disse NGOer om at gennemføre projekter i både Nord-, Nordøst- og Sydthailand. Projekterne samarbejder med både landmænd, skovbrugere og fiskere.

Bæredygtigt landbrug

Thailands vækst fra midten af 70’erne til midten af 90’erne er ikke mindst sket i kraft af en voldsom intensivering af landbrugsproduktionen, som både har haft alvorlige konsekvenser for levevilkårene for småbønderne og for landets naturressourcer. Danced giver rådgivningsstøtte til Landbrugsministeriet med henblik på at fremme bæredygtige landbrugsmetoder hos småbønder. Dette sker gennem opbygning af kapacitet hos offentlige myndigheder, NGO’er og bøndernes organisationer. Et andet projekt skal formindske anvendelsen af sprøjtegifte og kunstgødning i produktionen af frugt og grøntsager. Det vil være til fordel for miljøet, forbrugerne og landmændenes helbred.

Forvaltning af kystzoner og havmiljø

Thailands kystområder har været under et stærkt stigende pres fra forskellige former for udnyttelse, herunder især industri- og byudvikling, rejedambrug og turisme. I fiskeriet er de oprindelige fangstmetoder i væsentligt omfang afløst af industriel trawling, som fører til overfiskning og ødelæggelse af havmiljøet. Samtidigt lægger moderne rejedambrug store kyststrækninger øde. Tropiske og subtropiske kystområder, herunder mangrove-sumpe og koralrev, er meget sårbare økosystemer, som rummer en stor artsrigdom og har en høj biologisk produktivitet. En stor del af grundlaget for havfiskeriet skabes i kystområderne, der tjener som gydeområde og opvækstplads for fiskeyngel. Kystområdernes ressourcer er derfor af afgørende betydning for mange lokale samfunds overlevelse.

Danced har samarbejdet med Thailands miljøministerium om formuleringen af en forvaltningsplan for et stort vådområde i Sydthailand, og et tilsvarende projekt for marine naturparker er under forberedelse.

Rejedambrug udgør i Thailand en lukrativ indtægtskilde med meget hurtig omsætning, men omkostningerne for miljøet er særdeles store. Danced samarbejder derfor med Landbrugsministeriets Fiskeristyrelse om et pilotprojekt for udvikling af et koncept for bæredygtigt rejedambrug med udgangspunkt i danske dambrugsmetoder.

For at beskytte havbund og fiskeressourcer har der gennem en årrække været samarbejdet med et netværk af NGOer, som har støttet de lokale fiskere i at håndhæve forbuddene mod ødelæggende fiskerimetoder, såsom brug af trawl på lavt vand nær kysten og fiskeri ved brug af elektrisk lys.

Internationale konventioner.

Den thailandske regering har bedt Danmark om hjælp til arbejdet med at efterleve kravene i en række internationale miljøkonventioner. Konventionernes formål er at virke som løftestang for en forbedret miljøforvaltning, og Danced hjælper Thailand med en vurdering af de økonomiske konsekvenser af konventionerne og med rådgivning om hvordan de kan efterleves. Blandt de aktuelle konventioner er Basel-konventionen, som regulerer grænseoverskridende transport af farligt affald og forpligter det enkelte land til at sikre, at dette affald håndteres og bortskaffes på miljømæssig forsvarlig vis; den kommende POP-konvention, som har til formål at forbyde produktion og brug (samt evt. import og eksport) af såkaldte persistente organiske forurenende stoffer (Persistant Organic Pollutants, POP); samt MARPOL-konventionen, om beskyttelse af havet fra forurening fra skibe og skibsanlæg. Andre projekter giver støtte til Thailand til at gennemføre konventionerne om handel med truede dyrearter, beskyttelse af vådområder og beskyttelse af kulturarv.

At få cementerede afløbsrender er en enorm forbedring for de mange mennesker, der lever i slumområder ved de store byer - som her ved Mittrapeb ved Khon Khan, hvor et Danced-projekt  har samarbejdet med beboerne.