| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømæssige fordele og ulemper ved genvinding af plast

Bilag B:
Bearbejdning af data - "Familiens Miljøbelastning"

Bearbejdning af data vedr.: "Familiens Miljøbelastning"

(Dall og Toft, 1996) er bearbejdet således:

1. Data omfattende familiens forbrug af ca. 900 produkter findes på diskette i databaseprogrammet Paradox. En stor del af disse produkter er emballerede og emballagetype og mængde er oplyst. Oplysningerne er dog ikke direkte koblet på nævnte diskette, så derfor er der lavet en forespørgsel i Paradox, som kobler oplysningerne til brug for nærværende projekt. Koblingen produkt og indgående materialer giver i alt ca. 1750 oplysninger, hvoraf ca. 400 vedrører emballager. Oplysningerne er eksporteret til Excel for videre behandling.
2. Alle oplysninger som ikke vedrører plastemballager er slettet. Tilbage er oplysninger om ca. 190 plastemballager for produkter. Enkelte af produkterne bruger flere emballagetyper og for yderligere enkelte er plasten integreret med andet emballagemateriale, f.eks. PE i mælkekartoner.
3. Dunke til sprinklervæske, kølervæske og motorolie er tilføjet baseret på et eget skøn over forbrug, da oplysninger ikke har kunnet indhentes hos oliefirmaer. 4 l dunke til motorolie er medtaget, selvom de regnes som transportemballage og hovedsageligt omsættes af værksteder og servicestationer.
4. Sodavandsflasker af PET er tilføjet. Der er regnet med samme oplysninger om sodavandsforbrug, som Familieprojektet har brugt for glasflasker.
5. PVC er stort set ikke længere relevant som emballagemateriale. Efter snak med FDB´s centrallaboratorie er antaget PE til frugt og grønt og til kød er beregnet en fordelingsnøgle ud fra emballage til fersk kød i "top 500". Den beregnede fordelingsnøglen er 43 % PS, 34 % PE, 23 % PET. FDB´s emballageleverandør har betinget sig at eksakte oplysninger vedr. PVC substitution ikke oplyses af konkurencehensyn.
6. Fra det årlige forbrug i antal og emballagevægten er det årlige forbrug per familie beregnet i kg. Dette er omregnet til det årlige danske forbrug ved at gange med 2 mill. familier. Statistisk er der ca. 2,4 mill. familier herhjemme, men det er valgt "afrundet" at gange med 2 mill., da det synes at give et mere fornuftigt billede ud fra stikprøveberegninger i forhold til Danmarks Statistik, se nederst på siden. Årsagen er nok, at familien med 2 voksne og 2 børn er en stor familie i forhold til gennemsnittet 2,2 personer per familie.
7. Det er skønnet hvilke af emballagerne som er dunke/flasker og disse er lagt sammen i delsummer og emballagerne er summeret sammen per type.

Det bearbejdede resultat af Familiens Miljøbelastning er vist på de næste sider.

Delsummer for flasker/dunke er sammenlignet med "top 500". På størrelsesorden virker det rimeligt, idet dog emballage til flydende kemiske produkter tilsyneladende er faldet næsten ud i Top 500. Emballagesummerne per type er ligeledes rimelig sammenlignet med Top 500, bortset fra PS, men muligvis er skelner "top 500" ikke altid mellem PS og EPS.

Data er verificeret i forhold til Danmarks Statistik, idét det samlede årlige forbrug er fremkommet ved at gange med 2 mill. familier som beskrevet under punkt 6. Forbruget af øl, læskedrikke og vin er ca. 3 gange for lavt, hvorimod forbruget af mælk og brød passer rimeligt godt.

Se her!