Miljømæssige fordele og ulemper ved genvinding af plast

Bilag C:
Indsamlingspotentialer og afsætning

Indsamlingspotentialer og afsætning

Indsamlingspotentialer og afsætningsmuligheder, samt de produkter plastemballage genvindes som er skitseret i tabellen på næste side. Tabellen forklares således:

  1. Emballagetype og indhold
  2. Emballagetyperne er dels skønnet i forhold til materialetyperne ved hjælp af tabel 1 i hovedteksten og dels vurderet af (Christensen, 2000)

  3. Mængde af de enkelte materialetyper
  4. Mængden af de enkelte materialetyper er hentet fra tabel 2 i hovedteksten, som har sit grundlag i (Miljøstyrelsen, 2000). For detailemballage er der kun taget hensyn til flasker (opgjort i tabellen i bilag A). En del materialetyper må formodes at være fejlskønnet, hvilket er kommenteret under bemærkninger. Det betyder, at de reelle potentialer kan være anderledes fordelt på materialer end hvad tabellen viser.

  5. Afsætning, indsamling til genvindingsvirksomhed
  6. Formålet med denne vurdering er at belyse, om der er begrænsning i muligheden af at få indsamlet plast genvundet. (Christensen, 2000) skønner, at der ikke er kapacitetsproblemer for genvinding af plast herhjemme, eller at plastskrot alternativt kan oparbejdes i udlandet. Begrænsninger ligger i, at nogle emballager kan give problemer for genvindingsvirksomheden med hensyn til miljø, arbejdsmiljø eller produktkvalitet.

  7. Produkttype af genvundet plast
  8. Plast, som kan genvindes uden kvalitetsproblemer, bliver brugt til produkter, som man alternativt ville have fremstillet i primær plast i nogenlunde samme eller måske lidt mindre mængde. Der vil ofte være tale om andre produkter end det oprindelige, men kvalitetsmæssigt giver det ingen mening at tale om downcykling (men nok om kompensering af egenskaber). Hvis der er kvalitetsproblemer bliver plasten brugt til produkter, som man alternativt ville have fremstillet af en betydelig mindre mængde primær plast, eller af et helt andet materiale, f.eks. træ. Der er her tale om downcykling.

    Genvindings LD-PE bruges typisk til folier for landbrug, byggeindustri eller transportemballage samt til affaldssække og bæreposer. Genvindings HD-PE bruges typisk til transportkasser, paller eller trykløse rør, f.eks. kabelrør og –bakker. EPS kan f.eks. genvindes som stødabsorberende chips eller som PS; men bruges også som jordforbedringsmiddel til gartnerier, hvilket må anses for en væsentlig downcykling.

  9. OBS! Problemer ved genvinding
  10. Problemer med genvindingen referer til miljø, arbejdsmiljø eller produktkvalitet. Hvilke(t) af disse der er problemet er kommenteret under bemærkninger. Miljøproblemer kan opstå som følge af miljøskadelige rester i emballagen, f.eks. olie, rengøringsmidler, kemikalier, giftstoffer, etc.. Arbejdsmiljøproblemer kan opstå som følge af uhygiejnisk rester i emballagen, dvs. typisk fordærvelige fødevarer. Kvalitetsproblemer kan opstå, fordi rester i emballagen, som vanskeligt lader sig vaske ud, virker ødelæggende på plaststrukturen. Det gælder f.eks. olie-/fedtholdige produkter og levnedsmidler, lak/maling etc. Også emballager, som er nedbrudt på grund af brug kan give kvalitetsproblemer, f.eks. hvis de har indeholdt stærkt aggressive medier.

  11. Afsætning for det genvundne produkt
  12. Formålet med denne vurdering er at belyse, om der er begrænsning i afsætningsmuligheden af genvundet plast. (Christensen, 2000) skønner, at der ikke er afsætningsproblemer for genvundet plast herhjemme, forudsat at prisen er attraktiv og dokumentation af kvalitet er tilfredsstillende.

  13. Bemærkninger

Bemærkningerne vedrører især materialetype og Obs! af problemer.

Se her!