Indeklimavurdering af alternative rensevæsker i renseribranchen

2. Beskrivelse af projektets indhold og læsevejledning

Projektet er opdelt i 6 faser:

  1. Identificering af miljø- og sundhedsmæssigt væsentlige komponenter i rensevæskerne
         
  2. Bestemmelse af baggrundsniveau for de udvalgte stoffer
         
  3. Indsamling af viden om hvor mange renserier, der anvender alternative rensevæsker, samt indsamling af viden om tidligere undersøgelser foretaget i regi af kommunernes tilsynspligt eller som egenkontrol i renserierne
         
  4. Målinger af indeklimapåvirkningen i boliger som følge af renseridrift med anvendelse af alternative rensevæsker
         
  5. Bestemmelse af residualindhold ved klimakammertest på nyrenset tøj, der er renset med de alternative rensevæsker
         
  6. Modellering og modelberegninger til bestemmelse af den resulterende koncentration af kulbrinter og Rynex i boligens indeluft efter introduktion af nyrenset tekstil, idet afdampningsdata fra fase 5 benyttes

Fasernes tekniske indhold og resultaterne af projektets faser er beskrevet i de følgende afsnit 4 til 9, idet der i hvert afsnit er lavet en kort opsummering af fasens konklusioner. I afsnit 3 er der foretaget en kort introduktion til alternativerne til tetrachlorethylen som rensevæske.

Resultaterne diskuteres samlet i afsnit 10. De samlede konklusioner fremgår af afsnit 11.