| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fælles fremtid - udvikling i balance - kort udgave

6. Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer

Danmark har i mange år arbejdet med at integrere miljøhensyn i alle politikker og beslutninger.Vi lægger vægt på at vurdere og beskrive de miljømæssige konsekvenser af lovforslag, andre regeringsforslag og større statslige anlægsprojekter. Herved sikres et beslutningsgrundlag, der også omfatter virkningerne på miljøet. På en række politikområder er der desuden gennem en længere årrække udarbejdet miljøhandlingsplaner.

Den nationale strategi for bæredygtig udvikling har fokus på at forstærke arbejdet med at inddrage miljøhensyn i syv udvalgte sektorer.

Fødevareproduktion - landbrug og fiskeri

Sunde fødevarer er afgørende for befolkningens livskvalitet og sundhed. Sunde fødevarer og en bæredygtig produktion betyder, at vi må stille krav til produktionsmetoderne i landbrug og fiskeri.

Pesticider og næringsstoffer påvirker natur og miljø. Siden 1994 er over 200 pesticidprodukter, der er uacceptable for sundhed, miljø eller grundvand, blevet forbudt, eller anvendelsen er blevet stærkt begrænset. Pesticider, der truer grundvandet, vil også fremover blive forbudt. Regeringen ønsker inden for de kommende år at minimere forbruget af pesticider. Overforbruget af pesticider skal fjernes, og der skal fastsættes nye konkrete reduktionsmål. Internationalt ønsker regeringen at sætte fokus på overforbrug af pesticider, og pesticider skal endvidere vurderes restriktivt både i Danmark og internationalt.

Vandmiljøplan II forventes at sikre, at kvælstofudvaskning fra landbruget reduceres med 100.000 tons pr. år inden udgangen af 2003. Regeringen vil indbyde Folketingets partier til forhandling om en Vandmiljøplan III. Der vil blive iværksat en række initiativer for at nedbringe ammoniakfordampningen fra landbruget yderligere. Landbrugets tab af nitrat, fosfor og ammoniak skal begrænses til et niveau, som ikke er til gene for mennesker, som sikrer vandmiljøet og sårbare naturtyper, og som giver mulighed for et rigt dyre- og planteliv. Husdyrproduktionen skal vurderes i forhold til natur og miljø. Genetisk modificerede organismer skal vurderes konkret i lyset af forsigtighedsprincippet og etiske aspekter. Regeringen vil udarbejde en strategi for sameksistens mellem GMO-afgrøder, konventionelle og økologiske afgrøder.

Bæredygtigt fiskeri er en betingelse for at bevare havets økosystem og fiskebestande og dermed for erhvervets udvikling i fremtiden. Flere af de bestande, der er økonomisk vigtigst for dansk fiskeri, overfiskes. Fiskeriindsatsen skal derfor snarest begrænses og tilpasses i forhold til, hvad bestandene kan bære, og utilsigtede bifangster og udsmid skal begrænses. De berørte fiskebestande og dansk fiskeri er afhængig af såvel den danske indsats som af vore nabolandes indsats. Vi skal derfor fremme miljøhensyn i fiskeriet såvel nationalt som internationalt.Vi skal udvikle redskaber og tilpasse fiskeriflådens kapacitet og forvalte fiskekvoterne, så der bliver mindre pres på bestandene. Forbedrede fangstredskaber kan nedbringe utilsigtet bifangst og mindske belastningen af havbunden og økosystemet.

Skovbrug

Et nyt skovprogram vil være klart i 2002. Hensigten er at fremme naturnær og miljøvenlig skovdrift med en højere andel af hjemmehørende arter. De fremtidige skove skal være mere robuste. Pesticidforbruget skal udfases i statsskovene og gennem videnopbygning og oplysning begrænses i de private skove.

Skovarealet i Danmark skal forøges, så skovlandskaber dækker 20-25 procent af det danske landskab i løbet af en trægeneration (80- 100 år). Og der skal rejses nye robuste skove efter stormen i 1999. De nye skove skal dække flere behov. De skal skabe rammer for den biologiske mangfoldighed og sikre sammenhæng mellem eksisterende natur- og skovområder i det åbne land. Dialog, information, rådgivning og frivillige aftaler bliver nøgleordene for den fremtidige skovpolitik.

Industri, handel og service

Det er fortsat en væsentlig opgave at få miljø højere på dagsordenen, når virksomheder tager beslutninger i alle produktionens led. Virksomhederne må indtænke miljøhensyn i alle forretningsgange og tage ansvar for både produktionen og produkterne "fra vugge til grav".Ved at bruge miljømærker, miljøvaredeklarationer, miljøredegørelser og grønne regnskaber kan virksomhederne aktivt bruge miljøet som konkurrenceparameter. En vigtig målsætning er at fremme den frivillige egenindsats på miljøområdet i virksomhederne. Lovgivning og styringsinstrumenter skal tilpasses i takt med teknologien og markedet, så virksomhederne også frivilligt øger miljøbeskyttelsen.

Et væsentligt virkemiddel er miljøvenlige offentlige indkøb, der kan bidrage til en mærkbar efterspørgsel efter miljøvenlige produkter. Miljøhensyn skal i højere grad indgå, når der fastlægges internationale standarder for produkter. Flere miljømærkede produkter og godt kendskab til mærkerne skal motivere producenter og forbrugere til at ændre adfærd.

For at fremme den danske miljøinnovation har regeringen igangsat et teknologisk fremsyn, der gennemføres i samarbejde mellem en række større danske virksomheder, universiteter, NGO'er og investorer.

Transport

Befolkningen skal have mulighed for effektiv og sikker transport. Samtidig skal hensyn til miljø stå centralt i transportpolitikken. Det overordnede mål på transportområdet er at bryde sammenhængen mellem vækst i transportens miljøog sundhedsbelastning og vækst i økonomien.

Der er brug for at fortsætte den integration af miljøhensyn i transportpolitikken, som er foregået gennem det sidste årti både på EUplan og i Danmark. Det betyder blandt andet, at transportsektoren skal yde sit rimelige bidrag til at mindske udslippet af drivhusgasser. På langt sigt - det vil sige frem mod 2030 - er det regeringens hensigt, at transportsektorens CO₂-udslip skal begrænses med 25 procent i forhold til 1988. Og et mere effektivt energiforbrug i sektoren skal medvirke til at nå målet. I byerne ydes der en særlig indsats for at mindske trafikkens påvirkning af byernes miljø. Luftforurening fra NO_x'er og kulbrinter skal inden 2010 begrænses med 60 procent i forhold til 1988-niveauet. Luftforurening med fine partikler udgør et særligt problem. Regeringen vil overveje, hvordan anvendelsen af effektive partikelfiltre på lastbiler og busser kan fremmes. Dieselbiler er mere energieffektive end benzinbiler, og giver dermed mindre udslip af CO₂, men til gengæld giver dieselbilerne større udslip af kvælstofoxider (NO_x) og partikler.

Støj fra transport er en gene for mange. Regeringen har nedsat en vejstøjgruppe, som skal udarbejde et forslag til en vejstøjstrategi. I vejstøjstrategien vil muligheden for at nå en væsentlig begrænsning af antallet af stærkt støjbelastede boliger blive belyst. Det skal være mere sikkert at færdes i trafikken. Målet er, at der inden udgangen af 2012 skal være 40 procent færre tilskadekomne og trafikdræbte.

Teknologisk udvikling er et vigtigt middel til at udvikle en mere miljøvenlig transport. Priserne på transport skal i højere grad afspejle de omkostninger, som transporten påfører samfundet. Regeringen vil nedsætte et udvalg, der skal se på mulighederne for at omlægge registreringsafgiften til fordel for salget af miljøvenlige biler. Desuden vil regeringen analysere indholdet i de kørselsafgiftordninger, der fremmes i udlandet i disse år, samt effekterne af sådanne ordninger i en dansk sammenhæng.

Energi

Danmark har på energiområdet brudt sammenhængen mellem den økonomiske vækst og belastning af miljøet. Økonomien er vokset med cirka 27 procent siden 1988. Men energiforbruget er i samme periode kun vokset med godt 2 procent.

Regeringen vil liberalisere det danske el- og gasmarked for at øge effektiviteten i energiproduktion, reducere energipriserne og samtidig sikre, at energien produceres mindre miljøbelastende. Med forpligtigelsen til at begrænse udslippet af drivhusgasser med 21 procent fra 1990 til 2008-2012, vil Danmark yde et væsentligt bidrag til Kyotoprotokollen.

Regeringen vil undersøge, hvordan en omkostningseffektiv og fleksibel regulering af elsektorens CO₂-udslip kan udføres efter udløbet af den nuværende ordning med CO₂ kvoter ved udgangen af 2003. Danmark støtter Europa-Kommissionens forslag om et kvotesystem på europæisk plan. Der skal fortsat ske en udbygning af forsyningen med vedvarende energi, i det omfang den vedvarende energi vil kunne bidrage til en omkostningseffektiv opfyldelse af miljømålene. Det er også en mulighed at konvertere fra brug af kul til naturgas i elproduktionen for at nedbringe CO₂-udslippet. Atomkraft anses fortsat ikke for at være en bæredygtig energikilde.

En effektiv indsats på hele energiområdet vil bedst kunne ske i et internationalt samarbejde for at sikre, at indsatsen sker der, hvor det bedst kan betale sig, og at der er lige konkurrencevilkår for erhvervslivet i de enkelte lande. Danmark støtter brugen af de fleksible mekanismer under Kyotoprotokollen.

By- og boligudvikling

Regeringen vil fremme en bæredygtig udvikling af byer, boliger og bygninger. Beboere og brugere skal deltage aktivt. Byerne skal være levende og mangfoldige med en blanding af boliger, erhverv, institutioner og grønne områder.Byerne skal organiseres og forvaltes med sigte på at opnå en betydelig reduktion af ressourceforbrug og miljøbelastning.

Regeringen vil i løbet af 2002 fremlægge sin politik for en udvikling for Danmark, der skal sikre og udvikle mangfoldigheden i landet og give plads til både økonomisk fremgang og et bedre miljø. Der skal være en fornyet indsats i belastede by- og boligområder. I byfornyelsen skal der være balance mellem nyt og gammelt. Kvalitet, god arkitektur, byøkologi og bedre rekreative muligheder skal være i højsædet.Vi skal sikre bevaringsværdige kulturmiljøer. Byernes ældre erhvervs- og havneområder skal udnyttes bedre blandt andet ved genbrug til andre formål. Byens trafikskabende funktioner skal ligge sådan, at flere med fordel kan bruge den kollektive trafik.

Byernes vækst kan med fordel foregå på arealer, der allerede er by i dag. En udvikling af landsbyer i landdistrikter skal fortsat være mulig, så de lokale samfund kan styrkes og bevares.