| Forside | | Indhold | | Forrige |

Prissætning af transportens eksterne effekter

Bilag A
ExternE Externalities of Energy

ExternE projektet (Externalities of Energy) startede allerede i 1991 som et samarbejde med USAs Department of Energy. Målet med projektet var at kvantificere de eksterne omkostninger og gevinster fra store elproducerende teknologier (også kaldet "fuel cycles") i Europa. Metodologien anvendt til at vurdere eksternaliteter baseres på en detaljeret bottom-up tilgang, den såkaldte "impact pathway" tilgang, som fx for luftforurening er magen til dosis-respons-metoden.⁴⁴

ExternE studiet omfattede alle former af byrder pålagt samfundet gennem energirelaterede aktiviteter. Udover de for transportområdet relevante påvirkninger for sundhed, landbrug, materialer og økosystemer, indeholder projektet således også ulykker på arbejdspladsen, støjindvirkning (fra energiproduktionen) og en række livscyklusrelaterede effekter såsom olieulykker til søs, ressourceudvinding og forflytning.

Efter den første publicering af en række resultater i 1995, fortsatte projektet med en fase to. En del af det videregående arbejde fokuserede på at forbedre vurderingsmetoderne fx for prissætning af mortalitet relateret til luftforurening eller klimaskader (Holland et al., 1999). Metodologien blev også specielt tilpasset og anvendt på transportområdet (Bickel et al., 1997 og AEA Technology, 1999). En sammenfatning af resultaterne fra fase to findes også i Schleisner & Nielsen (1997).

Sundhedseffekter

Opgørelsen af sundhedseffekterne af de klassiske forureningsfaktorer PM₁₀, SO₂, NO_x, O₃ og CO i ExternE's fase to (Holland et al., 1999) er for størstedelen baseret på forskellige exposure-response-funktioner for akutte og kroniske effekter fra den første fase. For nogle emissioner blev informationerne opdateret med nyere oplysninger fra et stort europæisk studie "Air Pollution and Health: a European Approach (APHEA)".

For partikler anvendte den første ExternE-undersøgelse kun exposure-response (E-R) funktioner for PM₁₀. Nyere videnskabelige undersøgelser peger dog på at de relativ fine partikler (PM_2.5 og mindre) udgør en større risiko for sundheden og at der vil være større forskel mellem surhed og opløselighed af partikler afhængig af deres kilde. Derfor anbefales det i Holland et al. (1999) at anvende PM₁₀ E-R funktioner for partikelemissioner fra kraftværker, mens PM_2.5 og Black Smoke (BS)⁴⁵ skal anvendes for emissioner fra transport. For den indirekte partikeldannelse (aerosoler fra SO₂ og NO_x) anbefales at anvende BS/PM_2,5 for sulfater og PM₁₀ fra nitrater.

Der anvendes dog ikke E-R-funktioner fra USA for PM_2.5 effekter selvom der ikke foreligger nogle europæiske undersøgelser for PM_2.5. I stedet multipliceres PM₁₀ E-R-funktionerne fra europæiske studier med en faktor 1,67 som er baseret på undersøgelser af forholdet mellem effekterne fra PM₁₀ og PM_2.5 i USA.

Baseret på resultater fra ALPHEA-studiet kan der bekræftes en sammenhæng mellem udeluftens ozonindhold og akut mortalitet og sygehusindlæggelse i Europa. I ALPHEA-undersøgelsen blev der også fundet bevis for direkte sundhedseffekter fra SO₂ som gas, der ikke var medtaget i den tidligere ExternE-rapport. Effekter fra CO bør medtages for akutte hospitalsindlæggelser for hjertekarsygdomme, men for andre effekter inkl. mortalitet kun for følsomhedsanalyser på grund af manglende epidemiologiske beviser. Direkte NO₂ effekter bør kun tages med i eventuelle følsomhedsanalyser, fordi heller ikke ALPHEA-undersøgelsen kunne påvise en entydig kausal sammenhæng mellem direkte NO₂-påvirkning og sundhed.

En sammenligning af exposure-response-funktioner i USA og Europa peger på forskelle i effekterne for partikler og ozon. I de tilfælde hvor der anvendes E-R-funktioner fra USA for disse forureningsfaktorer foretages en skalering af funktionerne (nedad for partikler og opad for ozon).

ALPHEA-resultaterne peger ikke på eksistensen af tærskelværdier for sundhedseffekter på populationsniveau, selvom der selvfølgelig vil være forskellige tærskelværdier på individuelt niveau. Derfor anbefales en kvantificering af effekterne uden antagelse af tærskelværdier.

Prissætning af øget mortalitet

Baseret på en række europæiske prissætningsstudier der anvender såvel contingent valuation til analyse af lønforskelle og markedsudgifter til risikoreduktion, sammenfatter den nyere ExternE-publikation (Holland et al., 1999) eksisterende resultater for prisen for et statistisk liv til et interval mellem 0,8 - 8,3 millionen Euro (i 1995-priser), eller 5,8 - 60,1 million kroner (1995-priser). Dette store interval indsnævres ved at tage gennemsnittet af resultaterne fra hver metodekategori og ved at eliminere to studier med ekstremt høje resultater, til gennemsnitlige VSL-værdier på 18,8 - 26,1 million kroner (1995-priser). Som et centralt skøn vælges derfor 22,5 million kr. (1995-priser) eller 3,1 mio. Euro (1995-priser) til videre beregninger.⁴⁶

I det nye ExternE-studie anbefales det ikke at tilpasse VSL-værdier til alderen af mulige dødsofre, fordi de eksisterende beviser på området vurderes til ikke at vise et klart mønster for en variation i VSL med alderen. Derimod lægges specielt vægt på at beregne værdien at et statistisk livsår og derefter tilpasse VSL-værdier ifølge metoden beskrevet i afsnit 2.3.2. Argumentationen er, at størstedelen af de mennesker som dør på grund af forøget luftforurening alligevel kun ville haft en kort livsperiode tilbage (på grund af høj alder og sygdom). Selvom VSL-værdierne viser en langt mindre tilbagegang af betalingsviljen med alderen end den antaget i VOLY-metoden, er argumentationen i ExternE-undersøgelsen at den højere VSL-værdi indeholder en bestanddel som vedrører 'angsten for at dø'. "Given that death is inevitable, there is no way that policy makers can affect this part of the VSL. They can however, affect the life expectancy of the population, leading back to assessment based on life years lost."⁴⁷ Ud fra en velfærdsøkonomisk projektvurderingstilgang må der dog argumenteres for at hvis effekten af en risikoreduktion indebærer at det berørte individ også føler mindre angst for at dø, så er denne angstreduktion en vigtig bestanddel af 'værdien' af hele effekten.

Tabel 0.1:
VOLY beregnet med forskellige kalkulationsrenter og forskellige gennemsnitsaldre (VSL anvendt er 3,14 MECU eller 22,8 MDKK (1995 priser) i 1995 kroner

Kilde: Holland et al. (1999) omregnet til danske kroner (100 ECU 1995 = 724,6 kr. 1995).

I Tabel 0.1 er de forskellige VOLY-værdier sammenfattet. VOLY'en varierer med valget af kalkulationsrente og den gennemsnitlige alder der blev valgt som udgangspunkt . Beregningerne er baseret på et centralt skøn på 22.8 million kroner for VSL. På basis af VOLY-værdierne i Tabel 0.1 er det muligt at beregne tilpassede VSL for akutte og kroniske dødsfald afhængig af længden af perioden indtil effekten opstår. Gennemsnitsværdier for Years of Life Lost (YOLL) på grund af dødsfald på basis af akutte og kroniske effekter fra ExternE-undersøgelsen er sammenfattet i Tabel 0.2.

Tabel 0.2:
Beregnede YOLL værdier for akutte og kroniske effekter fra luftforurening for forskellige kalkulationsrenter og baseret på centralt skøn på 3,1 MECU for VSL.

Kilde: omregnet til danske kroner (100 ECU 1995 = 724,6 kr. 1995).

Prissætning af øget sygelighed

Prissætning af øget sygelighed i den nyere ExternE-rapport er i stor udstrækning baseret på de samme studier som i den første publikation. Der blev dog inddraget nogle nye undersøgelser fra fx og og listen af mulige effekter omfatter flere typer end i den første publikation. Prissætning af disse effekter samt metoderne anvendt er sammenfattet i Tabel 0.3.

Tabel 0.3:
Prissætning af sygelighed i ExternE-studiet (1995 kr.)

Kilde: omregnet til danske kroner (100 ECU 1995 = 724,6 kr. 1995).

Økosystem effekter

Den nye ExternE-publikation diskuterer en række forskellige exposure-response-funktioner for SO₂, NO_x, NH₃, O₃, syre og kvælstof men uden konkrete anbefalinger for prissætning af de endelige effekter.

Klimaskader/klimaforandring

I den første fase af ExternE (publikationer fra 1995), var skøn for globale klimaskader baseret på en sammenfatning af studier publiceret i IPCCs Second Assessment Report, Working Group III (. Denne sammenfatning viser en variationsbredde fra $5 til $125 per tons carbon emitteret (i 1995-priser). I den anden fase af projektet blev emnet undersøgt lidt nærmere ved at anvende to modeller: FUND, udviklet af Richard Tol fra Institute for Environmental Studies fra Vrije Universiteit Amsterdam, og the Open Framework, udviklet af Tom Downing og kolleger fra Environmental Change Unit, University of Oxford. Begge modeller beregner marginale skader fra udledning af drivhusgasser.

Marginale skader, omregnet til 1995 danske kr., af de forskellige drivhusgas emissioner, er sammenfattet i tabel 0.4.. Forfatterne til ExternE-rapporten understreger den høje usikkerhed knyttet til resultaterne. Størrelsesordenen af marginale skader er fx stærkt afhængig af valget af kalkulationsrente og hvordan retfærdighedsprincipper integreres.

Tabel 0.4:
Marginale skader (1995 danske kr.) af forskellige drivhusgasser

Kilde: Holland et al. (1999) omregnet til danske kroner (100 ECU 1995 = 724,6 kr. 1995)

I modelkørslerne blev der anvendt to forskellige sociale tidspræferencerater: 3% som indeholder en bæredygtig vækst i forbrug og en acceptable ren tidspræferencerente, og 1% som kun baseres på antagelsen af en bæredygtig vækst i forbrug, på grund af argumenter som peger på at individuelle tidspræferencerater er irrelevant når det drejer sig om intergenerationelle skader.⁴⁸ Retfærdigheden er et vigtig emne fordi mange skadesopgørelser er baseret på betalingsvillighed (WTP). WTP er dog afhængig af indkomsten og vil dermed være mindre i udviklingslande som også forventes at have flest skader. I ExternE-rapporten er det derfor valgt at anvende vægte når skaderne aggregeres globalt, vægte som tager hensyn til en aftagende marginal nytte af indkomsten.

Der er også en række usikkerheder tilknyttet selve opgørelsen af de monetære skadetal. Det er stadigvæk uklart hvor sensitivt vores klimasystem er over for drivhusgaskoncentrationer. Ligeledes eksisterer der kun mangelfuld viden om den regionale fordeling af klimaforandringer. Tilpasningskapaciteten i de enkelte regioner og betydningen af socio-økonomiske forhold for tilpasningsevnen er ikke tilstrækkelig undersøgt, hvilket betyder at opgørelsen af skaderne er ufuldstændig og behæftet med stor usikkerhed. Nogle skadetyper som fx påvirkning af økosystemer, biodiversitet og katastrofer er specielt svære at prissætte.

Tabel 0.5 viser de endelige anbefalede værdier per tons carbon og per tons CO2. Der opgøres to forskellige spænd. Det som kaldes det illustrative begrænsede spænd er baseret på resultaterne præsenteret i tabel 0.4. Det konservative 95% konfidens-interval er baseret på følsomhedssanalyser og Monte-Carlo-analyse af resultaterne fra FUND-modellen. Her blev en kalkulationsrente på 5% brugt til at beregne den lavere ende. Dette interval må stadigvæk anses som konservativ, fordi ikke alle usikkerheder kan inkluderes på nuværende tidspunkt.

Tabel 0.5:
Anbefalede priser for skader fra klimaforandringer fra ExternE

Kilde: Holland et al. (1999) omregnet til danske kroner (100 ECU 1995 = 724,6 kr. 1995) Tabel 0.6: Sammenfatning af studiet