| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Duft- og kemikalieoverfølsomhed
Tillad os venligst at præsentere patientforeningen:
Foreningen For Duft og Kemikalieoverfølsomme.
( stiftet februar 1994 )
Foreningens hovedformål omfatter : ( fra foreningens vedtægter )
At udbrede kendskabet til og viden om Duft og
Kemikalieoverfølsomhed.
At give råd og vejledning til duft og kemikalieoverfølsomme.
( hjælp til selvhjælp ).
At kæmpe for et rent miljø og renere luft.
At overbevise Sundhedsstyrelsen / lovgiverne om vigtigheden af forskning
i duft - og kemikalieoverfølsomhed.
At kæmpe for en langsigtet løsning af vores problemer med indeklimaet,
her tænkes specielt på duftfrie venteværelser, hospitalsafdelinger, plejehjem etc.,
samt anspore til bygning af allergi venlige boliger.
Anerkendelse af vores sygdom og fuld pension ved uarbejdsdygtighed.
At medvirke til skabelsen af et diagnose og behandlingscenter.
Kort om sygdommen :
På engelsk kaldes sygdommen for Multiple Chemical Sensitivity, som direkte oversat
betyder Mangeartet Kemisk Overfølsomhed. Til forskel fra allergierne kan der ved denne
lidelse ikke påvises antistoffer i huden, slimhinder eller i blodet, og betegnelsen
overfølsomhed eller kemisk intolerans er derfor fagligt mere korrekt.
Tilstanden / Lidelsen er ikke anerkendt som sygdom i Danmark, vel bl.a. på grund
af manglende diagnostiske parametre. Det er derfor meget vigtigt for denne patientgruppe
at have mediernes bevågenhed for konstant at kunne lægge pres på / inspirere relevante
sundhedspersoner.
Der findes ikke danske undersøgelser til belysning af sygdommens karakter eller
omfang, men amerikanske læger anslår at ca. 4 % af den nordamerikanske befolkning er
lidende af denne sygdom. Med et letsindigt skøn ville det betyde at op mod 200.000
danskere i en eller anden udstrækning udviser symptomer ( et eller flere ) som angivet i
nedenstående gennemgang, ved "passende" eksponering.
Symptomer: Træthed, irriterede slimhinder i øjne, næse og hals. Hovedpine,
svimmelhed, koncentrationsbesvær, hukommelses og indlæringsbesvær,
åndedrætsbesvær, hjertebanken, ledsmerter og depressioner, samt mange flere.( Varierer
fra patient til patient ).
Årsagerne : Kemikalier, der som luftbårne elementer , stammende fra miljøet, rammer
vore slimhinder og igangsætter voldsomme og aggressive reaktioner i
"nervesystemet".
Koncentrationen af disse stoffer er ofte langt under de værdier som
"normale" individer kan registrere.
Kemikalierne kan være såkaldte naturlige forbindelser eller kan være syntetiske.
Eksempler på ting der i dagligdagen kan udløse anfald hos duft og
kemikalieoverfølsomme :
Tobaksrøg, stegeos, brænderøg, parfumer, deodoranter, after-shave, vaskepulver og
skyllemidler, aviser, reklametryksager, fotokopimaskiner, selvkopierende papir
desinfektionsmidler etc., etc.
Konsekvenser : Personer der er lidende af duft- og kemikalieoverfølsomhed oplever de
vanskelige situationer med duftene i bussen, toget, kontoret, biografen, teatret,
restauranten, på lægelaboratoriet, rådhuset, hos tandlægen, i indkøbskøen, i kirken,
på biblioteket, i svømmehalen, o.sv.o.s.v.o.s.v.
Med andre ord alle de steder, hvor man møder hinanden og udveksler dufte, og strides
om hvem der dufter mest.
Med de ovenfor beskrevne symptomer, er den uundgåelige konsekvens for mange, en
invaliderende social isolation.
Foreningen af Duft og Kemikalieoverfølsomme prøver efter bedste evne at fungere
som talerør for de socialt isolerede og opfordrer alle med symptomer på denne lidelse,
til at melde sig ind i foreningen.
Jo flere vi er , des bedre kan vi arbejde på opbygningen af en bedre og bredere
forståelse for vore problemer i dagligdagen. Samtidig kan vi forøge indsatsen overfor
sundhedssystemet.
Vi ser frem til samarbejdet med en forstående og kommunikerende presse på alle
niveauer.
Med venlig hilsen på foreningens vegne
Flemming Obling
Skulle De finde anledning til at kontakte foreningen for yderligere informationer
eller ønsker kommentarer til hændelser / begivenheder med relation til vort handicap,
kan dette ske til en af nedenstående personer: