Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj

Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj

1 Sammenfatning

Baggrund
Regeringen nedsatte i maj 2002 en tværministeriel Vejstøjgruppe med det formål at udarbejde et forslag til en strategi for begrænsning af vejtrafikstøj. I strategien skal der blandt andet opstilles et overordnet skøn over potentialet i forskellige virkemidler, ligesom muligheden for at målet i den daværende regerings trafikhandlingsplan Trafik 2005 fra 1993 om begrænsning af vejtrafikstøj skal belyses. Kommissoriet for Vejstøjgruppen er vedlagt rapporten som bilag 1.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. Støj har således sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredsproblemer.

Vejstøjgruppen har i den forbindelse noteret sig, at mange mennesker i Danmark bor i områder, hvor vejtrafikstøjen er generende og i nogle tilfælde kan være en fysisk og psykisk belastning. Ca. 700.000 boliger er således udsat for en støjbelastning over 55 dB, der er grænseværdien for opførelse af nye boliger. Heraf er ca. 150.000 stærkt støjbelastede, dvs. belastet med over 65 dB.

Et element i gruppens arbejde har været at sikre et godt grundlag for implementeringen af EU-direktivet om styring og vurdering af ekstern støj. Parallelt med arbejdet i Vejstøjgruppen er Miljøministeriet i gang med at udarbejde forslag til de nødvendige lovændringer til implementering af det nye støjdirektiv fra EU. Direktivet giver medlemsstaterne en forpligtelse til senest 2007 at kortlægge støjen fra vejtrafik, jernbaner, lufthavne og industri i de mest støjudsatte områder. Desuden skal der senest 2008 udarbejdes handlingsplaner for at nedbringe støjen, og planerne skal offentliggøres.

Ansvarsfordeling mellem stat, amter og kommuner og den hidtidige indsats
Vejstøjstrategien tager udgangspunkt i den eksisterende opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner, hvorefter staten har ansvar for den støjrelaterede indsats på statsvejene, mens indsatsen ved de amtslige og kommunale veje er de pågældende amtslige og kommunale vejmyndigheders ansvar.

90-95% af de støjbelastede boliger skønnes at findes langs de amtslige og kommunale veje (heraf skønnet ca. 85% på kommuneveje). Ansvaret for at prioritere en eventuel indsats heroverfor ligger således i amter og kommuner.

Vejstøjgruppen har ikke haft adgang til sammenfattende materiale, der systematisk kunne belyse amter og kommuners hidtidige indsats for at reducere vejsstøjen. Rapporten giver dog eksempler på den indsats, der har fundet sted i amter og kommuner.

På statens område er der de sidste 10 år gjort en betydelig indsats for at reducere antallet af støjbelastede boliger. Indsatsen for at begrænse støjen har fokuseret på følgende hovedområder:

støjdæmpning langs eksisterende veje
støjdæmpning i forbindelse med nyanlæg/udvidelser af veje
forskning, udvikling og formidling.

Dertil kommer, at støjbekæmpelse i perioden er blevet et emne på EU's dagsorden.
Vejdirektoratet har fra 1992 til 2002 løbende planlagt og udført støjreducerende tiltag langs det eksisterende statsvejnet med det formål at nedbringe gene- og helbredsvirkninger og forbedre livskvaliteten for de mennesker, der bor langs de mest støjbelastede strækninger. Med udgangen af 2001 er der anvendt ca. 212 mio. kr. til dette formål.

Endvidere afsættes der i forbindelse med etablering af nye og udvidelse af eksisterende veje i byområder betydelige midler til støjdæmpning. Ved større udvidelsesprojekter søges indsatsen udformet på en sådan måde, at man på én gang bekæmper såvel den støj, der skyldes udvidelsen, som den allerede forekommende støj. Som et eksempel på denne indsats kan nævnes udvidelsen af Motorring 3. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til anlægsloven (L 214, vedtaget 27. maj 2003), at ca. 190 mio. kr. ud af et anlægsoverslag på ca. 1.800 mio. kr. forventes anvendt til støjbekæmpelse – en andel svarende til mere end 10 procent. Med gennemførelsen af dette projekt vil der ske en væsentlig reduktion af den eksisterende støjbelastning, således at kun et begrænset antal boliger vil blive belastet med mere end 60 dB fra motorvejen efter udvidelsen. Disse vil blive tilbudt tilskud til facadeisolering.

Endelig har en central myndighedsindsats de seneste 15-20 år været, at der ikke bliver bygget nye boliger, der er støjbelastet over den vejledende grænseværdi på 55 dB. Dette skyldes bestemmelser i planloven og byggeloven, som har været gældende siden starten af 1980'erne. Der kan ikke udlægges nye boligområder, hvor støjbelastningen fra vejtrafikken overstiger 55 dB. Ved boligbyggeri i eksisterende byområder må trafikstøjen højst medføre en støjbelastning på 55 dB på facaden eller højst 30 dB indendørs. I forbindelse med anlæg af nye veje tilstræbes det i overensstemmelse hermed at overholde grænseværdien på 55 dB, når vejen passerer gennem store sammenhængende byområder.

På EU-niveau er der vedtaget to direktiver om krav til støjudsendelse fra henholdsvis køretøjer og dæk. Frem mod 2020, som er vejstøjstrategiens tidshorisont, vil dette ligeledes have en vis positiv effekt. Indsatsen har betydet, at antallet af støjbelastede boliger ikke er steget i de senere år, på trods af det kraftigt stigende trafikarbejde. Samlet er det dog ikke lykkedes at reducere antallet af støjbelastede og stærkt støjbelastede boliger de sidste 10 år.

Det kan således konstateres, at det ikke er lykkedes inden for det givne økonomiske råderum i perioden at komme nærmere en realisering af den tidligere regerings mål fra 1993 om at nedbringe antallet af stærkt støjbelastede boliger til 50.000 inden 2010.
Vejstøjgruppens beregninger af muligheder for og konsekvenser af at nå den tidligere regerings mål viser, at dette kun kan nås med meget store investeringer (ca. 7 mia. kr.) – og på en ikke omkostningseffektiv måde. På den baggrund foreslår Vejstøjgruppen, at indsatsen mod vejstøj planlægges over en længere tidshorisont, så denne kan tilrettelægges mere omkostningseffektivt. Vejstøjgruppen anser det for hensigtsmæssigt, at indsatsen for at reducere vejstøj bliver vurderet i tilknytning til, at de ansvarlige myndigheder i 2007-2008 udarbejder støjhandlingsplaner, jf. direktivet.

Den fremtidige indsats over for vejstøj
Med denne rapport giver Vejstøjgruppen sit bud på rammerne for statens indsats over for vejstøj i de kommende år.

I rapporten præsenteres:

En første vurdering af omfanget af de samfundsmæssige omkostninger forbundet med vejstøj i Danmark. Der er dels set på de helbredsmæssige omkostninger i form af hjertesygdom og forhøjet blodtryk, og dels, som en indikation på øvrige genevirkninger, gennemført en husprisundersøgelse. Helbredsomkostningerne opgøres til 0,6-3,4 mia. kr. årligt, og geneomkostningerne til 5,3 mia. kr. årligt. Opgørelserne baserer sig på den nyeste viden, men det kan ikke udelukkes, at nye undersøgelser, der baserer sig på andre forudsætninger, kan føre til andre resultater. Resultaterne er under alle omstændigheder behæftet med betydelig usikkerhed.
En analyse af virkemidler med angivelse af investeringsbehov og effekter. Hensigten har været at give borgerne og de ansvarlige myndigheder redskaber til at tilrettelægge en omkostningseffektiv lokal støjindsats afvejet efter lokale ønsker til støjbekæmpelse. Analyserne viser, at der er gode muligheder for at tilrettelægge en indsats, der giver samfundsøkonomisk overskud, da de fleste virkemidler giver et positivt samfundsøkonomisk resultat. Det gælder også, hvis man ser på forskellige kombinationer af virkemidler, hvis konsekvenser Vejstøjgruppen har gennemregnet.
Ti konkrete forslag til statslige initiativer på støjområdet, der vurderes at kunne realiseres inden for det eksisterende økonomiske råderum.

Vejstøjgruppen foreslår således, at:

Den danske indsats i EU-samarbejdet om at skærpe kravene til støjudsendelse fra køretøjer og dæk styrkes.
Forbrugerne oplyses om muligheden for at skifte til mindre støjende dæk.
Det nuværende beskyttelsesniveau i forbindelse med de besluttede og planlagte trafikinvesteringer på statsvejnettet fastholdes, hvilket vil bidrage til en væsentlig reduktion af støjen langs statens veje.
Muligheden for at skifte til vinduer med både støjreducerende og energibesparende egenskaber søges inddraget i kommende aktiviteter for energieffektive vinduer, som gennemføres i samarbejde med glasbranchen.
I takt med, at dokumentationen for støjreducerende vejbelægninger foreligger, øges formidlingsindsatsen om effekten af de forskellige typer støjreducerende vejbelægninger med henblik på at skabe et bedre beslutningsgrundlag for, at vejmyndigheder kan anvende dette virkemiddel.
I forbindelse med den løbende udskiftning af asfaltbelægninger på statsvejene vurderes det i lyset af den forhåndenværende dokumentation, samt de givne anlægs- og driftsøkonomiske rammer, om der er grundlag for at anvende støjreducerende vejbelægninger.
Vejledningen om vejstøj i boligområder opdateres, både set i lyset af vejstøjstrategien og EU-direktivet om støj.
Kommuner og amter opfordres til at være opmærksomme på, at færdselsloven indeholder hjemmel til, at politiet – efter forhandling med amter og kommuner (vejbestyrelsen/vejmyndigheden) – kan fastsætte lokale hastighedsbegrænsninger på strækninger med mange støjbelastede boliger.
Vejstøjstrategiens katalog om virkemidlernes effekt og økonomi formidles til kommuner og amter.
Der vil blive gjort status over den løbende indsats for støjbekæmpelse hvert femte år i tilknytning til implementeringen af EU's støjdirektiv. På det grundlag vurderes behovet for at justere strategien.