|
Den teknologiske udviklings mulige miljøkonsekvenser 1 Begrebsafklaring og kortlægning
1.1 Teknologier med miljømæssig betydningAlle teknologier har en form for miljøbetydning. Teknologier vil på en eller anden måde indvirke på materiale- og energistrømme, affaldsformer, deponeringsforhold osv. Typisk vil en teknologi have flere forskelligartede miljømæssige indvirkninger, både positive og negative. Ved fokusering på teknologiers miljømæssige betydning er det væsentligt at være opmærksom på, at forholdet mellem teknologi og miljø er sammenhængende med socio-økonomiske og organisatoriske forhold. Miljøbetydningen ligger ikke udelukkende i teknologien selv, i det enkelte apparat eller den enkelte teknik, snævert set. Miljøbetydningen er derimod integreret med og afhængig af forhold som anvendelsessammenhæng og anvendelsesmåder, med graden af udbredelse, og med hvilke institutioner og organisationer, der er involveret. Ligeledes er miljøbetydningen afhængig af, hvordan teknologien er integreret i produktions- og forbrugsformer i øvrigt, hvilke processer den erstatter m.v. Disse system-aspekter af en teknologi vil således ofte være mindst lige så væsentlige for miljøbetydningen, som den umiddelbare tekniske funktion. En udbredt og normalt anerkendt klassificering af teknologi i forbindelse med miljø er en skelnen mellem: a) tilføjede teknologier (add-on teknologier, der behandler forureninger og miljøbelastninger efter de er opstået), b) integrerede teknologier (forebyggende teknologier, renere produkter og produktionsmåder), og c) systemforandringer mod bæredygtighed (Hemmelskamp 1997, Jørgensen et.al. 1996). Her har vi underopdelt hver af disse kategorier i to:
Der vil ofte være overlap mellem kategorierne. Teknologidimensionen (enkeltteknologier) står mest selvstændigt frem øverst. Systemperspektivet bliver tydeligere, når man bevæger sig nedad på listen. Listen kan ses som en form for rangordning af tiltag og forståelser med det bæredygtige samfund som det idealiserede mål (utopi), og end-of-pibe teknologier som de mest primitive og på længere sigt ineffektive løsninger på miljøproblemerne. Forebyggende renere teknologi og bæredygtige systemer er ifølge denne rangordning miljømæssigt set at foretrække. Der vil dog utvivlsomt også fremover være brug for nye og forbedrede renseteknologier, da der stadig forekommer udledninger og produceres affald af miljøbelastende materialer. Betegnelserne på listen fokuserer på de positive forbedringsmuligheder via teknologierne og er bedst egnet til at beskrive teknologier, der i forvejen på den ene eller anden måde er fokuseret på miljøforholdene. Betegnelserne er kun i mindre grad egnet til at beskrive andre teknologier eller teknologiers negative miljøbetydninger. I den henseende er klassificeringen ikke symmetrisk. Listen kan i nogen grad også ses som en tidsmæssig udvikling, idet end-of-pibe løsninger var nogle af de tidligste tiltag, der blev gjort overfor skidt og forurening. I de senere år har de offentlige myndigheders teknologirelaterede håndtering af miljøproblemerne såvel i Danmark som i mange andre europæiske lande hovedsageligt fokuseret på renere teknologi og renere produktion samt på renseteknologier (se Schubert & Sedlack 2001, specielt om Danmark: Hansen et.al. 1999 og 2000). Der er dog en række undtagelser herfra. Under listens pinde om at undgå forurenende forbrug mv. og om bæredygtighed som grundlæggende norm hører også teknologisystemer og innovationssystemer, hvor miljøproblemstillingerne og normen om bæredygtighed er integreret. Et aspekt af dette er erhvervs- og markedsudvikling, der afspejler miljødimensionen. Betydningen (i form af en ’faktor’ for nedsættelse af miljøbelastningen) af forskellige forandringer i systemperspektiv er illustreret på Figur 1. Her skelnes mellem tre typer af systemmæssige innovationer: system optimering, system redesign og system innovation, hvor nye systemer afløser de gamle.
Figur 1. Pointen i undersøgelsen (Vollenbroek et al 1999) er at system innovation er nødvendig, hvis man skal forbedre afgørende på miljøproblemerne (Faktor 10 anses for nødvendig). Denne og tilsvarende kategoriseringer af systemforandringer er til dels parallel til og overlappende med klassificeringen ovenfor. Den understreger tids- og procesperspektivet i forbindelse med teknologis miljøbetydning. En teknologitype, der også kunne have en selvstændige plads i kategoriseringen af teknologier i forbindelse med miljø, er monitoreringsteknologi, altså teknikker og systemer, der kontrollerer, analyserer og beskriver forskellige miljøforhold og miljøproblemers omfang og karakter. Teknologier til genopretning af skader fra tidligere tiders miljøødelæggelser er også en kategori, der i mange sammenhænge kan være relevant. Denne kategori benyttes f.eks. ofte i Østeuropa og de tidligere sovjetrepublikker (se f.eks. det ungarske teknologisk fremsyns projekt (Havas m.fl. 1999)), men også i Danmark og Vesteuropa kan den være relevant. Denne kategori kan ses som overlappende med renseteknologier, men med et specielt tidsperspektiv på i miljøproblemerne. Begrebet "miljøteknologi" er også beskrevet af EU-kommission i rapporten "Miljøteknologi og bæredygtig udvikling" (KOM 2002a). Som det fremgår af nedenstående omfatter dette aspekter relateret til både teknologi, viden og organisering.
1.2 Teknologisk fremsynTeknologisk fremsyn er den brede øvelse på samfundsniveau med det formål at formulere og diskutere langsigtede perspektiver og prioriteringer inden for langsigtet forskning og udvikling. Koblingen mellem nye teknologiske muligheder og generelle samfundsbehov er et centralt emne. Offentlige myndigheder er ofte drivkraften bag teknologisk fremsyn. Teknologisk fremsyn er i sine metoder ekspertorienteret, idet hovedparten af aktører, der inddrages i processerne f.eks. som respondenter på spørgeskemaer eller i ekspertpaneler og workshops, er forskellige eksperter indenfor et mere eller mindre bredt defineret teknologiområde. I det britiske nationale fremsyn (Loveridge et.al. 1995) f.eks. er 31% af de deltagere, hvis baggrund der er ført protokol over, fra industriel R&D eller research management, 26% er fra virksomhedsledelse og -strategi og andre 26% fra akademisk forskning. Teknologisk fremsyn er som udgangspunkt baseret på to præmisser: at det er muligt at foretage teknologiske og forskningsmæssige valg, samt at der er ikke er én, men flere mulige teknologiske fremtider. Dette står i modsætning til en mere traditionel opfattelse af den teknologiske udvikling som værende lineær og determineret. Den teknologiske udvikling er kompleks, dynamisk og præget af valg, og den finder sted i et spændingsfelt mellem forskellige interessenter og videnskabelige/teknologiske rationaler. Sagt med ord fra innovationsøkonomien har teknologisk fremsyn stor vægt på ’technology push’ baseret udvikling og mindre vægt på ’demand pull’. Teknologisk fremsynsprocesser identificerer normalt potentialer i nye teknologier og forventninger, mål og visioner i forsknings- og udviklingsmiljøer. En strukturering og afgrænsning af processerne ud fra ’demand pull’, f.eks. på grundlag af et ønske om at mindske miljøproblemer, optræder kun undtagelsesvis. Samtidig kan teknologisk fremsyn ses som et udtryk for en forståelse af, at de omfattende forsknings-, teknologiudviklings- og innovationsaktiviteter, der foregår, har vigtig betydning generelt for samfundets udvikling, og dermed også for samfundets miljøbelastninger og de erhvervsmæssige potentialer. I korthed omfatter teknologisk fremsyn følgende faser:
Teknologisk fremsyn handler altså om at identificere og debattere teknologiske fremtider samt at identificere de udfordringer, der er forbundet med realiseringen af disse. Teknologisk fremsyn kan ikke begrænses til teknologi alene, men inddrager også samfundsmæssige udviklingstendenser i bred forstand. Diskussioner blandt politikere, myndigheder, lægfolk, eksperter m.fl. om teknologi og prioritering af teknologi afspejler et klart ønske om tilvejebringelse af samfundsmæssig robust viden. Opsummerende kan man sige, at processen og implementeringen af resultaterne i form af konkret beslutningstagen spiller en lige så stor rolle i teknologisk fremsyn som resultaterne i sig selv. Man kan sige, at teknologisk fremsyn sigter på opfyldelsen af følgende fem K’er:
Videnssociologien har de seneste år fremkommet med teser om, at vidensproduktion er under forandring, og at disse forandringsprocesser har betydning for bl.a. beslutningsprocesser i forbindelse med teknologisk udvikling. De beskrevne forandringsprocesser er blandt andre den såkaldte Mode1/Mode2 diskussion (Nowotny et al 2001), den såkaldte Triple Helix model (Etzkowitz & Leydesdorff, 2000) og konceptet Post-Normal Science (Funtowicz & Ravetz, 1999, De Marchi & Ravetz, 1999). Omdrejningspunktet i Mode1/Mode 2 diskussionen er, at vidensproduktion tidligere var domineret af klassisk disciplinorienteret grundvidenskabelig forskning, men at dette er under forandring til en problemorienteret interdisciplinær vidensproduktion. Triple Helix modellen siger, at den tidligere opsplitning og adskillelse af de forskningsmæssige opgaver mellem universiteter, erhvervsliv og myndigheder er afløst af et tættere samarbejde, hvor de tre sfærer i højere grad griber ind i hinanden. Post-Normal Science konceptet er en kritisk diskussion af usikkerhed og værdimæssige konflikter af forskningens rolle i samfundet samt anvendelsen af videnskabelig rådgivning i beslutningsprocesser. Fokus ligger på såkaldt kritisk indsigt på tværs af traditionelle videnskabelige discipliner, hvor den kritiske indsigt indebærer, at beskrivelse af usikkerheder er af lige så stor betydning (måske endda af større betydning) end beskrivelse af sikker viden, og i denne kontekst er viden ikke alene traditionel videnskabelig viden, men også viden fra lægfolk og andre, f.eks. lokale beboere. Forandringsprocesserne i vidensproduktionen vil være en udfordring for myndigheder og andre aktører, idet det er et opgør med eksisterende normer og værdier. Fra politisk og industriel side formuleres et øget krav om relevans af forskning og fra offentligheden formuleres et krav om socialt robuste løsninger på teknologiske problemstillinger. Det er i dette spændingsfelt af forandringer, at beslutninger om ny teknologi og konsekvenserne af denne skal træffes. 1.3 Teknologisk fremsyn - teknologi og miljøBrug af teknologisk fremsynsanalyser til at identificere og belyse den teknologiske udviklings mulige miljøkonsekvenser rummer nogle metodiske vanskeligheder, som er tæt knyttet til kortlægning og afgrænsning af teknologiske domæner, dvs. teknologiske systemer med miljømæssig betydning. Dette er blandt andre beskrevet af Cahil m .fl. (1999):
Et andet kendetegn for miljøteknologi er dets polyteknologiske karakter. Miljøteknologi er i højere grad problemorienteret end teknologiorienteret. Et miljøproblem relateret til et produkt eller produktionssystem åbner ofte op for mange alternative løsningsmuligheder, der kan inddrage et eller flere generiske teknologiske domæner (f.eks. bioteknologi, informationsteknologi) eller mere radikale løsninger på systemniveau. Det er en udbredt opfattelse både hos mange analytikere og indenfor planlægnings- og policy-kredse, at det er nødvendigt med radikale innovationer for at imødegå miljøproblemerne. Det understreges dog også i analyser, at radikale innovationer er nødvendige, men ikke tilstrækkelige, som løsning på miljøproblemerne:
Samtidig er det kun de miljømæssigt set radikale innovationer, og ikke radikale innovationer som sådan, bredere set, der er nødvendige elementer i håndteringen af miljøproblemerne. Gradvise innovationer er baseret på eksisterende systemer, mens radikale innovationer fokuserer på nye systemer til afløsning af gamle, jvf. Figur 1 med de tre typer af innovation: system optimering, system redesign og system innovation, og deres forskellige indvirkninger på miljøet. Fokus på innovation på systemniveau gør det muligt at foretage en skelnen mellem gradvise innovationer og radikale innovationer. Oftest er det dog kun i bakspejlet, først efter forandringsprocesserne er forløbet, at en skelnen mellem radikale og ikke-radikale innovationer kan foretages nogenlunde entydigt. Teknologier er ikke radikale i sig selv. De bliver gjort radikale (Bijker 1995). Der fremkommer mange radikale idéer og visioner om perspektiver og muligheder i nye teknologier, men det er langt fra alle idéer, der bliver realiseret eller bliver til centrale elementer i radikale innovationer.
Omvendt er der også mange eksempler på, at radikale, nyskabende facetter bliver indarbejdet/opbygget i en teknologi langt senere i udviklingsforløbet end i de første forsknings- og udviklingsaktiviteter angående teknologien jvf. f.eks. (Bijker 1992), der viser, hvordan lysstofbelysning blev ’opfundet’ i sin ’diffusionsfase’ af sin udvikling (og ikke i en ’inventionsfase’). Et andet eksempel er vindmølleteknologien, som de færreste i forsknings- og teknologiudviklingsmiljø syntes var særlig radikal i 1970’erne og -80’erne (det var ’lav-tech’ og forældet teknologi), men som nu anses for et meget lovende område. Der fremkommer ofte omfattende usikkerheder og miljømæssige risici og uintenderede konsekvenser i forbindelse med skabelse af radikale innovationer og ny teknologi og viden. Forskning og innovation er i stigende grad blevet strategiske spørgsmål. Visioner og hvorvidt en teknologi fremtræder lovende eller ej, er afgørende for, hvordan udviklingsaktiviteterne foregår, hvilke mål der forfølges, og hvor mange ressourcer, det lykkes at indskrive i udviklingsaktiviteterne. Dette gælder både på makro-, meso- og mikroniveau, altså både mht. samfundets samlede innovationssystemer, indenfor specifikke sektorer og teknologiområder og inden for enkeltstående forsknings- eller ingeniørmæssige udviklingsprojekter (van Lente 1993, van Lente & Rip 1998, Borup 2001, Kap. 7). Dette understreger for det første, at innovation og teknologiudvikling ikke fremkommer af sig selv, men sker i komplicerede processer med medvirken af en lang række forskellige aktører. Teknologiudvikling er ikke autonomt forløbende processer uden for samfundet og dets økonomi og institutioner. Det tekniske og det sociale/økonomiske er dybt integrerede og sammenvævede i hinanden (Hughes 1983) og kan ikke betragtes adskilt uden benyttelse af overdrevne simplificeringer og kraftige, selektive forvrængninger af virkeligheden. De interesser og virkelighedsforståelser, der er repræsenteret i udviklingsprocesserne og deres indbyrdes styrkeforhold afspejles i den teknologi og viden, der udvikles. Anerkendelsen af disse forhold er bl.a. fremkommet via de seneste 10-20 års socialvidenskabelige studier af teknologi- og vidensdynamikker. Betragtet samlet og generelt kan de nationale innovations- og forskningssystemer ikke ses som en væsentlig drivkraft for en miljøvenlig teknologiudvikling. Tværtimod er de en væsentlig årsag til en stor del af de miljøproblemerne, vi står overfor i dag. Dels for så vidt at miljøproblemerne er dannet i forbindelse med industrialiseringen over de sidste ca. 200 år, og den innovations-orientering, der er gået hånd i hånd hermed (Smith 2002):
Dels for så vidt, at der både indenfor industriel udvikling og forskning og inden for offentlige universiteter og forskningsinstitutioner er andre diskurser, målsætninger, og lokal-kulturelle normer, der er mere fremtrædende end miljødis-kursen:
Heller ikke de offentlige forskningssystemer, universiteter og forskningsverdenen generelt har hidtil været drivkraft for en bæredygtig udvikling. Universiteterne og de ingeniørmæssige forskningsinstitutioner har været relativt langsomme til at inddrage miljøforhold i deres aktiviteter. I mange andre af samfundets institutioner og i den offentlige debat blev der tidligere arbejdet med miljøet, miljøproblemerne og økologiske perspektiver i større omfang end der gjorde i forskningsverdenen. (Her tænkes der primært på 1960’erne, 70’erne og 80’erne). Videnskaberne og universiteterne har været struktureret af opdelingen i de traditionelle fagdiscipliner og har ikke levnet plads til, at miljøproblemerne som samfundet og verden stod overfor, kunne inddrages i større omfang. Kun 2 procent af de offentlige R&D budgetter i OECD lande bliver ifølge (Stevens 2000) brugt til miljøfokuseret forskning:
Fra flere sider, bl.a. i forbindelse med FN’s UNIDO program, hvis ord vi bruger her, er det blevet påpeget, at der er brug for opbygningen af ’a science and technology culture that respects sustainable development’. Der findes dog væsentlige undtagelser fra disse overordnede og generelle træk. I de senere år er der i Danmark såvel som i andre lande fremkommet virksomheder, der specialiserer sig i produkter indenfor miljøteknologier (renseteknologier, kontrolteknologier mv.), miljøviden og miljømæssige serviceydelser. En miljøbranche er således fremkommet, selv om det er et åbent spørgsmål, hvor veletableret og stabiliseret, den er. På energiområdet har miljøaspekterne en væsentlig indflydelse på teknologiudviklingsaktiviteterne, uden dog at være dominerende. Samtidig er der på en række forskningsinstitutioner og universiteter dannet grupper, institutter mv. der arbejder med miljøforhold. Det har dog indtil nu været undtagelsen og ikke reglen, at miljødimensionen har spillet en større rolle i offentlig såvel som privat forskning og udvikling, og først i de senere år er bæredygtighedsperspektivet begyndt på enkelte institutioner at blive tydeligt afspejlet i normsættet for forskning- og udviklingsaktiviteter. Sammenholdt med den komplicerede, sammensatte og usikre karakter af teknologiudvikling i spændingsfeltet mellem forskellige interessenter og videnskabelige/teknologiske rationaler, som beskrevet ovenfor, er der stærke argumenter der taler for en flersidig strategi for miljøorienteret og bæredygtig teknologiudvikling, frem for en ensidig satsning på forskningsdrevet udvikling. Dannelse af såvel signifikante miljøforbedringer på systemniveau som realistiske grønne erhvervsmæssige styrkeområder vil i de fleste tilfælde kræve en kombination af virkemidler og en integration af indsatser af et bredspektret sæt af forskelligartede aktører. Størsteparten af de vestlige landes nationale indsatser for teknologirelaterede miljøforbedringer har da også som nævnt hidtil primært gået i andre retninger end via det traditionelle innovationssystem. Belysning af den teknologiske udviklings mulige miljøkonsekvenser via eksisterende teknologiske fremsyn bliver nødt til som minimum at operere på to dimensioner:
Også i denne kategorisering er det tydeligt, at de systemmæssige og institutionelle forhold spiller en central rolle. Hvilke innovationssystemer, forskningsområder samt policy og reguleringssystemer, der er forbundet til de enkelte punkter, er dog ikke afklaret.
|
