| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Den teknologiske udviklings mulige miljøkonsekvenser

Sammenfattende artikel

Miljøbetydende teknologier belyst via teknologisk fremsyn

Den teknologiske udvikling vil også i fremtiden have betydning for miljøet, men kan samtidig indebære nye muligheder for løsninger på kendte miljøproblemer.

Teknologier, der forventes at præge samfundsudviklingen og miljøet i de kommende 10-15 år, er blevet belyst ved brug af de såkaldte teknologiske fremsyn. I projektet gennemgås 10 meget forskellige studier af samspillet mellem teknologisk udvikling og miljø. Informationsteknologi, bioteknologi, materialeteknologi og energiteknologi betragtes generelt som meget centrale. Flere studier fremhæver behovet for radikale forandringer, hvis der skal ske afgørende forbedring af miljøet, og at dette kræver langsigtede satsninger indenfor teknologisk miljøorienteret forskning og udvikling.

Baggrund og formål

Teknologiers mulige miljøkonsekvenser

Alle teknologier har en form for miljøbetydning. Teknologier vil på en eller anden måde indvirke på materiale- og energistrømme, affaldsformer, deponeringsforhold osv. Typisk vil en teknologi have flere forskelligartede miljømæssige indvirkninger, både positive og negative. Formålet med projektet er at undersøge hvilke teknologier, der forventes at få stor indflydelse på fremtidens miljø. Indflydelse på miljø dækker både tilsigtede og utilsigtede effekter på miljøet samt direkte og indirekte effekter. Undersøgelsen er baseret på offentligt tilgængelige studier, der belyser samspillet mellem teknologisk udvikling og miljø.

Udvikling af nye basisteknologier som f.eks. informationsteknologi, bioteknologi og nye materialer er med til at forcere den teknologiske udvikling. Konsekvensen er en hastig ændring af det teknologiske grundlag for produktion og forbrug, som peger på behovet for at gøre miljøpolitikken mere teknologisk fremsynet. Projektet er sat i gang på initiativ af Miljøstyrelsen, og det skal bl.a. bidrage til at understøtte Miljøstyrelsens arbejde om teknologiske virkemidler i forbindelse med regeringens rapport om ’Grøn markedsøkonomi’.

Undersøgelsen

Hvad er miljøbetydende teknologier

Teknologisk fremsyn handler om at beskrive og diskutere teknologiske fremtider. Teknologisk fremsyn kan ikke begrænses til teknologi alene, men inddrager også samfundsmæssige udviklingstendenser i bred forstand. Derfor blev der indledningsvis foretaget en begrebsafklaring og kortlægning af, hvad der forstås ved miljøbetydende teknologier.

10 studier af samspillet mellem teknologi og miljø blev gennemgået for at undersøge, hvilke teknologier der vil få stor betydning for de vestlige lande de kommende 10-15 år. De benyttede studier omfattede 5 teknologisk fremsyn samt undersøgelser udført af OECD, EU, Danmarks Miljøundersøgelser, Erhvervsfremme Styrelsen samt Teknologirådet.

4 teknologiske områder af særlig interesse for Danmark blev undersøgt nærmere. De 4 teknologier er: bioteknologi, energiteknologi, materialeteknologi og sensorteknologi.

Hovedkonklusioner

Teknologier og systemer

Overordnet betragtet peger de teknologiske fremsyn på, at udviklingen indenfor informationsteknologi, bioteknologi, energiteknologi og materialeteknologi vil få stor betydning fremover. Eksempler indenfor disse fire områder er:

Ved fokusering på teknologiers miljømæssige betydning er det væsentligt at være opmærksom på, at forholdet mellem teknologi og miljø er sammenhængende med samfundsmæssige, økonomiske og organisatoriske forhold. Miljøbetydningen ligger ikke udelukkende i teknologien selv. Anvendelsesområder og anvendelsesmåder har afgørende betydning. Miljøbetydningen er afhængig af, hvordan teknologien indgår i produktion og forbrug samt hvilke processer den erstatter m.v. Disse systemaspekter af en teknologi vil ofte være mindst lige så væsentlige for miljøbetydningen, som den umiddelbare tekniske funktion.

Overordnet betragtet behandles miljødimensionen ikke særskilt i de teknologiske fremsynsanalyser. Forklaringen på dette kan være, at de teknologiske fremsyn som udgangspunkt ikke har haft været fokuseret på spørgsmål om miljøbetydning af teknologisk udvikling. Dog skal det understreges, at miljødimensionen i stor udstrækning har indgået helt eller delvist i mange af de teknologiske områder, som er undersøgt i de teknologiske fremsynsanalyser.

Gennemgang af nationale fremsyn viser, at emner relateret til optimering og redesign af teknologiske systemer er dominerende, mens de mere radikale ændringer af teknologiske systemer ikke er fremtrædende. Andre af de benyttede kilder fokuserer i højere grad på behovet for mere radikale forandringer (f.eks. begrænsninger i forbrug, radikale ændringer af transportsystemer), hvis der skal ske en afgørende forbedring af miljøproblemerne. Realisering af disse radikale forandringer kræver langsigtede strategier og satsninger indenfor forskning og udvikling.

Projektresultater

Begrebsafklaring

Pointen i figuren er, at system innovation er nødvendig, hvis man skal forbedre afgørende på miljøproblemerne (Faktor 10 anses for nødvendig). Denne og tilsvarende kategoriseringer af systemforandringer er til dels parallel til og overlappende med klassificeringen ovenfor. Den understreger tids- og procesperspektivet i forbindelse med teknologis miljøbetydning.

Tre typer miljøbetydende systemmæssige innovationer (Vollenbroek et al 1999).

Teknologisk overvågning

Den teknologiske overvågning har omfattet to nationale fremsyn (England og Sverige), to undersøgelser baseret på bearbejdning af eksisterende studier (The Futures Project og hollandsk radarundersøgelse) samt George Washington universitetets fremsyn med fokus på betydende teknologier under udvikling og teknologiske gennembrud. Teknologisk overvågning er normalt ikke alene begrænset til teknologiske fremsynsanalyser. Det anbefales at inddrage andre kilder, således at problemstillingen bliver belyst fra flere vinkler. Derfor blev følgende studier gennemgået: "Environmental Outlook" (OECD), "Natur og miljø 2001" (DMU), "Erhvervsudsigten" (Erhvervsfremme Styrelsen), "Borgernes idékatalog - resultater fra tre borgerhøringer om bæredygtig vækst" (Teknologirådet) samt analyser gennemført for EU-kommissionen.

OECD’s hovedkonklusionen er, at befolkningstilvækst, økonomisk vækst og globalisering også fremover vil have et betydeligt miljøtryk med mindre der iværksættes stærke regulerende tiltag for at beskytte økosystemet og de vitale ydelser, som er afhængig af et fungerende økosystem. Landbrugsforurening, overfiskeri, udledning af drivhusgasser, luftforurening fra biler/fly samt kommunal affaldsproduktion vurderes af OECD til at være betydende miljøpåvirkninger, hvor den seneste udvikling har været negativ, og hvor denne udvikling forventes at fortsætte.

"The Futures Project" præsenterer det synspunkt, at realisering af radikale og bæredygtige innovationer kræver en målrettet langsigtet forskning og udvikling på statslige forskningsinstitutioner finansieret via offentlige midler. Private virksomheder har primært interesse i selv at finansiere mere kortsigtede udviklingsopgaver relateret til optimering af effektiviteten af eksisterende teknologier, og det kan derfor ikke forventes, at private virksomheder på eget initiativ bidrager til udvikling og realisering af de radikale langsigtede løsninger.

Det svenske teknologiske fremsyn er det mest omfangsrige gennemført i de nordiske lande. I forhold til miljø og bæredygtig udvikling står systemperspektivet centralt med fokus på bl.a. livscyklus og ressourceanvendelse. I Holland har teknologisk fremsyn været med til at forme politiktiltag og prioriteringer på miljøområdet. Dette har bl.a. givet sig udslag i en tættere kobling mellem tiltag på miljøområdet og tiltag relateret til teknologisk forskning og udvikling. Centralt i George Washington universitetets fremsyn er en forventning om, at mange teknologiske områder vil undergå meget betydelige forandringer de kommende år, hvilket vil få meget stor betydning for samfundsudviklingen.

I de øvrige kilder er fokus på udviklingen globalt og regionalt. Her er de teknologiske aspekter fokuseret mere på radikale teknologiske løsninger (f.eks. ’grøn industri’, radikale forandringer af transportsystemer) end på forbedringer af eksisterende teknologier.

Udvalgte teknologier