| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Velfungerende grønne markeder - finansielle aktørers rolle

2 Metode

Kapitlet beskriver de dataindsamlingsaktiviteter og metoder, der er anvendt i undersøgelsen. På baggrund heraf vurderes kvaliteten af data, og det anføres, hvor datagrundlaget kunne forbedres. Sidst i kapitlet opstilles en samlet liste over interviewdeltagere fordelt på virksomhedstype og størrelse, men anonymiseret.

2.1 Aktiviteter i forbindelse med dataindsamling

Undersøgelsens problemstilling er belyst gennem casestudier af finansieringsmønstre i to udvalgte brancher. Der er endvidere suppleret med en række interviews med finansielle aktører, der ikke har relation til caseområdet. Dataindsamlingsformen har været kvalitative interviews af 1-2 timers varighed, enten personlige eller per telefon. Alle interviews har været semistrukturerede, baseret på en interviewguide, men interviewformen har været relativt åben.

2.1.1 Indledende interviews

Som forberedelse til caseanalysen er der gennemført enkelte interviews med banker og investorer, der har erfaring med at inddrage miljøhensyn i deres investeringer/långivning. Hensigten har været at afdække disse aktørers overvejelser og metoder samt identificere centrale problemfelter for undersøgelsen.

2.1.2 Caseanalyser

Følgende tre brancher blev udvalgt til caseanalysen:

• Den danske svinesektor.
• Tekstilprodukter
• Energirigtige produkter

De tre cases valgtes, fordi de dækkede miljø- og energiområdet bredt, ligesom finansieringsmønstrene i de tre brancher var forskellige, hvilket skulle gøre det muligt at inddrage et bredt spektrum af aktører inden for finanssektoren.

Tilsammen gav de tre cases mulighed for ud fra forskellige vinkler at belyse miljøaspekter i relation til finansieringsbeslutninger: Ekspansionen af svineproduktion udgør et forholdsvis traditionelt finansieringsprojekt, der primært finansieres af banker og realkreditinstitutter; casen tekstiler blev valgt, fordi der har været en del opmærksomhed omkring miljøstyring i branchen. Der er mulighed for at opnå miljøcertificering under EUs blomstermærke, men miljøvenlighed er ikke i nævneværdig grad slået igennem som salgsparameter på markedet.

Finansieringskilderne i denne case er forskellige typer af investorer. Casen energibesparende produkter blev udvalgt, fordi produktudviklingen på området var relativt moden og energiforbrug et veletableret salgsparameter. Imidlertid er det ikke lykkedes at finde relevante og villige deltagere inden for denne case, som derfor er udgået. I stedet gennemførtes en analyse af et ventureselskab, der bl.a.investerer i elektronik-virksomheder, men fokus her er venturefinansiering og kun i mindre grad elektronikbranchen.

For hver case er der gennemført interviews med hhv. virksomheder og finansielle aktører. Med udgangspunkt i en detaljeret gennemgang af et konkret projekt er det søgt afdækket, om og i givet fald hvordan investorer og långivere inddrager miljøhensyn i overvejelserne omkring finansieringsbeslutninger.

Hensigten med at tage udgangspunkt i konkrete eksempler var at opnå en nuanceret indsigt i, hvilke forhold finansieringsinstitutioner inddrager i deres beslutninger vedrørende finansiering, og hvilke kriterier der er afgørende for beslutningerne. Endvidere skulle metoden afdække eventuelle forskelle i virksomheders og finansieringsinstitutioners viden om og betragtninger vedrørende miljøaspekter.

Eksemplerne er udvalgt således, at de ikke omhandler eksplicit grønne virksomheder, men derimod brancher hvor miljøaspekter spiller en klar rolle. Begrundelsen herfor er, at fokus på miljøvenlige virksomheder kunne medføre, at undersøgelsen primært ville komme til at omhandle ligeledes miljøbevidste finansinstitutioner – mens målet var at afdække, hvilken praksis der præger finanssektoren som helhed.

På caseområdet svineproduktion er der taget udgangspunkt i to forskellige svinebedrifter, der blev identificeret efter kontakter til landbrugsrådgivere og kilder i landbrugsorganisationerne. I begge tilfælde var der tale om finansiering af store bedriftsudvidelser, således at begge bedrifter har karakter af intensiv svineproduktion. Caseanalysen bygger således på interviews med de to landmænd samt deres bankrådgivere. Endvidere er der – for at sikre at casene afspejler branchen – interviewet yderligere to banker, et realkreditinstitut samt repræsentanter for salgsleddet. I alt er der gennemført ni kvalitative interviews.

Caseanalysen på området tekstiler bygger på fire eksempler på finansieringsbeslutninger. Disse blev identificeret gennem indledende interviews med aktører i finansieringsinstitutioner, som havde kendskab til konkrete eksempler på virksomheder, der inden for de seneste år har skullet skaffe kapital. Der er interviewet 2 virksomheder, idet det ikke i alle fire eksempler var muligt at interviewe de relevante personer hos virksomhederne, og 4 investorer – såvel kapitalformidlingsselskaber og investeringsselskaber som større institutionelle investorer. Endvidere er der gennemført indledende interviews med to virksomheder, der tilhører frontløberne i branchen, for så vidt angår miljøstyring og produktion af grønne tekstiler.

I stedet for casen energirigtige produkter undersøgtes venturefinansiering. Der blev gennemført indledende forespørgsler til relativt nystartede virksomheder inden for computerelektronik, der havde fået kapital fra et ventureselskab. Virksomhederne ønskede i sidste ende ikke at deltage, men finansieringskilden ville gerne deltage i et interview om sin generelle praksis. Da ingen af undersøgelsens øvrige finansieringskilder dækker venturefinansiering, blev ventureselskabet inddraget i undersøgelsen for at få afdækket de særlige forhold, der gør sig gældende omkring denne form for finansiering. Casen omhandler således venturefinansiering snarere end elektronikbranchen.

2.1.3 Supplerende interviews

Dataindsamlingen omfatter endvidere en række interviews med finansielle aktører, der ikke har relation til de to cases. Hensigten hermed har været at sikre, at undersøgelsen dækker finanssektoren bredt; de supplerende interviews har skullet belyse, om de forhold, der gælder de to caseområder, har relevans ud over de to brancher. De supplerende interviews omfatter banker, pensionskasser og investeringsforeninger.

2.1.4 Individuelle investorer

Som en særlig case skal undersøgelsen afdække individuelle investorers muligheder og interesse for at placere deres pensionsmidler og anden opsparing efter bæredygtigheds- og lignende kriterier. Denne del af undersøgelsen bygger på de erfaringer, der er gjort i investeringsforeninger, der med særlige afdelinger eller særlig miljøvenlig eller etisk profil giver investorerne mulighed for at målrette deres investeringer ud fra fx. sociale eller miljømæssige kriterier. Undersøgelsen redegør således for individuelle investorers interesse for sådanne muligheder, og der suppleres med data fra relevante interviews i den øvrige del af undersøgelsen.

2.1.5 Opsamling: Liste over interviewdeltagere

Pengeinstitutter:
Kreditafdelingerne i to af landets største banker
Filial af en landsdækkende bank
En regionalbank
En lokalbank
En ”grøn” bank

Realkredit
Et af de tre største realkreditinstitutter på landbrugsområdet

Pensionskasser og forsikringsselskaber
Et stort privat pensionsselskab
En pensionsfond
Tre medlemsbaserede pensionskasser

Investeringsforeninger:
To investeringsforeninger, hver især tilknyttet større danske finanskoncerner En etisk baseret investeringsforening

Kapitalformidlingsselskaber
Tre – alle ventureselskaber

Endvidere et investeringsselskab

Finanssektorens Uddannelsescenter

Caserelaterede interview med virksomheder
Tre svineproducenter (Fyn og Jylland) Danske Slagterier

To grønne tekstilvirksomheder
To traditionelle tekstilvirksomheder

2.2 Vurdering af datagrundlaget

De kvalitative interviews har givet en nuanceret forståelse af den generelle praksis i forskellige typer af finansinstitutioner, og de indsamlede data danner et godt grundlag for analysens konklusioner vedrørende barrierer og muligheder for øget miljøfokus i sektoren. Udgangspunktet i de konkrete eksempler har endvidere givet mulighed for at stille præcise spørgsmål til finanssinstitutionernes generelle praksis og har dermed bidraget til at afdække flere lag af finanssektorens overvejelser og praksis vedrørende miljøforhold, end interviews af mere generel karakter ville have gjort. De interviewede har generelt bidraget med detaljeret information og åbenhed omkring deres overvejelser.

Med undersøgelsens valg af kvalitativ metode har målet været at skabe indsigt i finanssektorens funktion i relation til fremme af grønne markeder; datagrundlaget kan således ikke gøre krav på statistisk repræsentation af branchens mange aktører. Imidlertid vurderes det, at datagrundlaget giver et rimeligt billede af finanssektorens overvejelser vedrørende miljøfaktorer; dels fordi de fleste typer af aktører er inddraget i undersøgelsen, dels fordi der har vist sig at være relativt stor homogenitet på tværs af aktørtyper med hensyn til praksis. Dog skal det fremhæves, at datagrundlaget er stærkest for banksektoren, men også pensionssektoren og investeringsforeninger er afdækket i rimeligt omfang. Det kunne være frugtbart at gennemføre en særskilt analyse af finansanalytikere, for så vidt angår deres eventuelle inddragelse af miljøfaktorer i analyser af risici og afkast. Ligeledes kunne der gennemføres en mere omfattende undersøgelse af venturefinansiering, ikke mindst for at afdække kapitaludbuddet til virksomheder, der udvikler innovative miljøvenlige teknologier eller produkter, kunne en sådan undersøgelse være relevant.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |