| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af børnefamiliers viden, holdning og adfærd ved brug af lettere forurenede grunde

3 Undersøgelse af børneforældres viden, holdning og adfærd ved brug af lettere forurenede grunde

3.1 Baggrund

Udbredelsen af lettere forurenet jord i byområder er betydelig.

Jordforureningsloven forudsætter, at en egentlig oprydning af alle forurenede områder prioriteres til de mest forurenede områder, mens der i de lettere forurenede områder rådgives/vejledes om, hvorledes kontakt til forurenet jord kan ændres gennem ændret adfærd og eksponeringsbegrænsende foranstaltninger.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning til kommunale og amtskommunale myndigheder og embedslæger med retningslinier for rådgivning, og de decentrale myndigheder har senere udarbejdet og udsendt informationsmateriale omkring forholdsregler i relation til forurenet jord til beboere i udvalgte områder. Det er formålet med dette projekt at undersøge, i hvilket omfang de berørte beboere m.v. læser materialet, forstår det og handler hensigtsmæssigt i forhold til det.

Der er både i Rødovre, Glostrup og Københavns Kommuner udarbejdet informationsmateriale vedrørende jordforurening. I Glostrup Kommune har man husstandsomdelt en pjece i 1995 og efterfølgende hvert år annonceret i lokalavisen med information om forurening og jordforurening. Herudover får alle tilflyttere information om forurening tilsendt, man udgiver en miljøavis fire gange årligt, ligesom man har en hjemmeside hvor borgerne kan hente information. I Rødovre kommune har man i 1996 uddelt en pjece omkring forurening af jord og planter med tungmetaller til cirka 4300 børnefamilier, pjecen har herefter været tilgængelig på biblioteker, rådhus samt på kommunens hjemmeside, ligesom man efterfølgende har uddelt den med mellemrum via dagplejere og kommunens institutioner samt til alle tilflyttere. Københavns Kommune udsendte i 1999 pjecen "Forurenet jord i København - om børns udendørs leg" og minibogen "Victor ville ikke vaske hænder” til kommunens institutioner, fritidsordninger og dagplejepædagoger, som blev opfordret til at uddele den til forældrene. Pjecen fremtræder som anbefalinger til institutioner, men forældre med private haver blev også nævnt i pjecen, idet den også var tænkt som en foreløbig indsats på dette område. Der foreligger ingen opgørelse af, i hvilket omfang materialet rent faktisk blev uddelt til forældrene fra Københavns Kommune. Miljøkontrollen samt embedslægen arrangerede i efteråret 1999 informationsmøder i Købehavns Kommunes 16 bydele, men interessen for dette tilbud var ikke stor, og der blev kun afholdt 5-6 møder.

3.2 Formål og generelle metodeovervejelser

Formålet med projektet er indledningsvist gennem interviews af en mindre gruppe børneforældre at afdække de begreber og tanker, som er relevante i deres syn på forurening, deres opfattelse af myndighedernes rådgivning og eventuelle ændring af adfærd. Interviewene tog udgangspunkt i enkelte overordnede temaer. Disse var sundhed, risiko, forurening, informationsmateriale og adfærd. En analyse af svarene danner baggrund for udarbejdelse af et spørgeskema til anvendelse på en større gruppe børnefamilier med børn mellem 3 og 5 år, som bor i områder med lettere jordforurening. Spørgeskemaundersøgelsens mål er en evaluering af rådgivningsindsatsen i relation til brugere af lettere forurenede arealer. Fokus er på information, holdninger og handling blandt forældre til 3-5-årige børn.

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført med deltagelse af 222 børneforældre fra det Storkøbenhavnske område.

Der er i mange byområder betydelige etniske og kulturelle forskelle mellem borgerne. Disse forhold er ikke belyst i dette projekt.

Den kvalitative undersøgelse præsenteres i det følgende som delprojekt A, mens spørgeskemaundersøgelsen præsenteres som delprojekt B.

3.3 Delprojekt A, den kvalitative interviewundersøgelse

Den kvalitative interviewundersøgelse blev tilrettelagt som en dybdegående, eksplorerende undersøgelse. Den tog udgangspunkt i kvalitative interview med et begrænset antal familier. Den havde til formål at skabe indsigt i den måde, familierne tænker og erfarer forurening generelt, og specifikt i relation til jordforurening mm. Det vigtige var, hvordan familierne håndterede forurening i dagligdagen i relation til børnehave, legepladser, egen have mm.

Metode. Via kontakt til et antal børnehaver med varierende jordforureningsgrad, blev der via børnehavelederen etableret kontakt til 10 forældre til børn mellem 3 og 5 år. Disse forældre blev interviewet. Interviewene fokuserede på handlinger, det der faktisk blev gjort, og holdninger, det der blev opfattet som rigtigt at gøre. Familierne blev således valgt strategisk, så de fik passet børn i områder med forskellig grad af jordforurening. Mange familier boede i samme lokalområde som børnehaven. Interviewene blev udført i familiernes hjem.

3.4 Delprojekt B, spørgeskemaundersøgelse

På baggrund af den kvalitative undersøgelse blev der udarbejdet et spørgeskema. Det indeholdt spørgsmål indenfor de samme temaer, som de kvalitative interviews, med svarkategorier baseret på de betydninger, som familierne bragte frem under hver af kategorierne sundhed, risiko, forurening, informationsmateriale og adfærd. Herudover blev der indsamlet en række basale sociodemografiske oplysninger om antal børn i familien, børnepasning, boligforhold samt forældres alder og uddannelse. Det tilstræbtes at begrænse antallet af spørgsmål i spørgeskemaet for at sikre, at telefoninterviewet kunne gennemføres relativt hurtigt med bevarelse af samme koncentration hos respondenterne først som sidst i spørgeforløbet.

Metode. Undersøgelsen blev tilrettelagt som en tværsnitsundersøgelse.

Intervieweren udfyldte spørgeskemaerne (bilag 2) under interviewet, som skete via telefon. Den person, der i det daglige tog sig mest af barnet, blev interviewet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |