| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af børnefamiliers viden, holdning og adfærd ved brug af lettere forurenede grunde

5 Delprojekt B – spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i november 2001. Spørgeskemaet blev udarbejdet på basis af den kvalitative undersøgelse (delprojekt A). Før selve spørgeskemaundersøgelsen blev påbegyndt, blev spørgeskemaet afprøvet på en mindre gruppe børneforældre for at sikre, at forældrene havde samme forståelse af spørgsmålene som vi.

5.1 Sampling og kohorteetablering

Tre områder blev udvalgt: Det centrale København (primært Københavns Kommune), Rødovre/Glostrup, samt resterende omegnskommuner omkring København (områderne er defineret via postnumre). Inddelingen skete med det formål at repræsentere et byområde med overvejende lejlighedsbyggeri (sjældent egen have) og et boligområde med en høj andel af parcelhuse med have. Herudover var der den forskel, at man i Københavns og Rødovre/Glostrup kommuner havde informeret forældre til børnehavebørn om jordforurening – en information, der jævnfør kapitel 3 var givet af forskellige veje, medens de resterende omegnskommuner ikke havde givet specifik information om jordforurening.

Via CPR-registret etableredes tre grupper af børn repræsenterende hvert af de tre områder. CPR fik leveret en liste med postnumre, og på basis heraf blev der udtrukket et antal 3-5-årige børn fra hvert postnummer, således at repræsentativiteten indenfor hvert geografisk område var sikret. Hver kohorte bestod af 200-400 piger og 200-400 drenge, hvorfra der sampledes ved tilfældige udtræk, indtil det ønskede antal børneforældre var inkluderede. Kontakt til børneforældrene skete telefonisk i tidsrummet fra klokken 16 til 21 på hverdage. Ved manglende kontakt første gang blev opkaldet gentaget 1 gang senere, hvorefter et nyt barns forældre blev kontaktet.

5.1.1 Beskrivelse af børnekohorte

Det var planlagt at inkludere 80 børn fra det centrale København (primært Københavns Kommune samt i mindre omfang Frederiksberg Kommune, postnumre 1051-2500), 60 børn fra Glostrup/Rødovre (postnumre 2600 og 2610) samt 80 børn fra de resterende omegnskommuner til København (postnumre 2620-2880). Der opnåedes deltagelse af henholdsvis 80, 61, og 81 børneforældre fra de tre områder. Der var lige mange drenge og piger inkluderet i hvert område resulterende i i alt 110 piger og 112 drenge.

For 87 % af børnene har vi udover bopælskommune også oplysninger om børnehavens placering. En analyse baseret på indeksbørnenes børnehavers postnumre viste, at ingen børn fra Glostrup/Rødovre gik i børnehave i Københavns kommune, og at 94 % af børnene gik i børnehave inden for Glostrup/Rødovre kommuner. I de øvrige omegnskommuner gik 6 ud af de 81 børn (7 %) i børnehave i Københavns kommune (Brønshøj og Vanløse). Fra det centrale København var der alene 4 børn (5 %), der gik i børnehave udenfor Købehavns og Frederiksberg kommuner. Godt 20 % af børnene fra det centrale København boede i Frederiksberg Kommune. Det vurderes, at afvigelsen mellem det på basis af postnumre udvalgte sample og den på basis af kommunegrænser givne information er begrænset, hvorfor alle børn er bibeholdt i de videre analyser.

Børnenes alder var via udtrækskriterier fra CPR begrænset til 3-5 år. Baggrunden herfor var ønsket om at sample blandt børn, der havde været i institution sammenfaldende med distribution af informationsmateriale i Københavns Kommune. Der deltog forældre til 92 5-årige (41,4 %), 51 4-årige (23,0 %), 77 3-årige (34,7 %). Herudover deltog 2 3-årige børn, som den interviewede forælder angav som 2-årige. Gennemsnitsalderen i de tre områder var mellem 4,0 og 4,1 år.

I Københavns og Frederiksberg Kommuner boede 82,5 % af de adspurgte i lejlighed. Dette var kun tilfældet for henholdsvis 11 % og 21 % i Glostrup/Rødovre og de øvrige omegnskommuner.

Gennemsnitsalderen for forældrene var 37 år og 35 år for henholdsvis fædre og mødre. Standard afvigelsen var i begge tilfælde 5 år. Der var ingen forskel i forældrenes aldersfordeling mellem de tre geografiske områder. Forældrenes uddannelse blev inddelt i tre klasser baseret på deres højeste uddannelsesniveau: A) uddannelse til og med studentereksamen/HF; B) faglig erhvervsuddannelse samt kortere videregående uddannelser; C) længerevarende teoretisk uddannelse. Som det fremgår af Tabel 1, var der en markant større andel af højere uddannede mødre i det centrale København end i omegnskommunerne. Tendensen var noget svagere hos fædrene.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 1‘

5.1.2 Statistiske metoder

De indsamlede data er i overvejende grad ikke-kontinuerte og består typisk af to-tre svarmuligheder. Data er derfor primært præsenteret som krydstabeller, hvor en variabel præsenteres i forhold til en anden. Den statistiske analyse er gennemført ved Chi-square tests. Som opsamling på de bivariate analyser er gennemført en logistisk regressionsanalyse. Der er anvendt ’stepwise backward’ metoden, hvor man initialt opbygger en model inkluderende alle foreslåede variable. Herefter gennemløbes en række iterationsforløb, hvor man efter hver omgang fjerner den variabel der betyder mindst for den statistiske model. Dette fortsætter, indtil kun signifikante variable står tilbage. Resultatet er signifikansniveauer for samtlige inkluderede variable, et signifikansniveau for modellen som helhed samt en koefficient (R²), der udtrykker modellens forklaringsværdi.

5.2 Holdning til forurening og prioritering af kilder

Børneforældrene blev spurgt om, hvorvidt forurening var noget, de tænkte over i dagligdagen. Omkring 17 % svarede ”ja, meget”, 62 % svarede ”ja, noget”, medens 21 % svarede ”meget lidt” eller ”aldrig”. Der var dog en lidt skæv fordeling mellem de tre geografiske områder, idet knap 86 % af forældrene fra område det centrale København (primært Københavns Kommune) tænkte meget eller noget over forurening i dagligdagen, medens det var tilfældet for henholdsvis 70 % og 78 % i henholdsvis Glostrup/Rødovre og de resterende omegnskommuner. Forskellen mellem det centrale København og omegnskommunerne var signifikant på 0,05 niveau. Uddannelse og alder var ikke betydende determinanter for denne parameter, om end en svag tendens kunne anes, således at stigende alder hos børneforældrene optrådte samtidig med, at de i dagligdagen tænkte mindre over forureningen.

De adspurgte forældre blev bedt om at prioritere de 2 kilder til forurening, som de hver især ville betragte som de største risici for deres barn/børn. Fem kilder blev nævnt over for forældrene (luftforurening, forurenet drikkevand, jordforurening, madforurening, samt passiv rygning), men med mulighed for selv at tilføje andre. Knap 90 % af børneforældrene så sig i stand til at prioritere blandt forureningsfaktorers betydning for deres børn. Blandt disse forældre prioriterede 52 % luftforurening som ét af to prioriterede områder, fulgt af forurening af madvarer (34 %), passiv rygning (21 %), jordforurening (19 %) og forurening af vand med 9.5 %. Knap 42 % fremkom alene med en enkelt prioriteret forureningsfaktor. Blandt disse 42 % var luftforurening den klart hyppigste prioritet. Børneforældrene fremkom også med andre kilder af betydning (legetøjsmaterialer (tilstedeværelse af fx blødgørere) samt kemikalier i rengørings- og vaskemidler), men ingen af disse blev prioriteret blandt de to væsentligste af forældrene.

Nedenstående tabel 2 viser, at luftforurening er den mest markante faktor blandt forældre i Københavns/Frederiksberg Kommuner. I omegnskommunerne falder denne dominans til fordel for jord, passiv rygning og i omegnskommunerne eksklusiv Rødovre/Glostrup forurening af drikkevand.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 2‘

En observation fra tabel 2 er, at medens det i Glostrup/Rødovre kun var 7 % af de adspurgte, der ikke var afklarede i forhold til en prioritering, var det tilfældet for 11-15 % i de to andre områder. Ligeledes opfattede 20-25 % af børneforældrene fra omegnskommunerne jordforurening som et af de to væsentligste problemer i relation til børn, hvad der kun var tilfældet for 13 % af forældrene fra Københavns og Frederiksberg Kommuner. Forskellene omkring fokus på jord var ikke sociodemografisk begrundede, men kunne hænge sammen med den kommunaleinformation og offentlige fokus, der er givet denne problemstilling i Glostrup/Rødovre.

5.3 Handlinger for at undgå forurening

Totalt angav to tredjedele, at de hyppigt spiste økologisk. Der var tale om en markant forskel mellem de tre geografiske områder, idet 80 % af forældrene fra København og Frederiksberg Kommuner angav hyppigt at spise økologisk, medens det kun var tilfældet hos knap 60 % i omegnskommunerne. Forskellen var signifikant (p=0,003). Knap 85 % undgik så vidt muligt at udsætte børnene for tobaksrøg. Stort set alle angav at rengøre frugt og grønt, før det blev givet til børnene, og 62 % (138) tilkendegav, at deres børn altid vaskede hænder før de spiste – i hvert fald når de var hjemme. Hverken geografisk område, boligform, barnets alder eller køn havde signifikant indflydelse på andelen af børn, hvor forældre angav, at børnene fik vasket hænder før spisning. Der var dog en ikke-signifikant tendens til, at flere børn i alderen 4-5 år fik vasket hænder før spisning end børn i 3-års alderen. Med hensyn til forældrenes uddannelsesbaggrund sås en signifikant tendens (Tabel 3).

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 3‘

Resultaterne indikerede således, at det blandt de bedst uddannede mødre kun var halvdelen af børnene, der fik vasket hænder før spisning, medens det var tilfældet for to ud af tre børn af mødre med en ikke-akademisk uddannelse. Samme tendens sås ved fædrene, hvor det blandt dem med en erhvervsfaglig eller akademisk uddannelse var gennemsnitlig 40 %, der ikke fik vasket hænder før spisning, medens det kun var tilfældet for 11 % af børn med fædre uden erhvervsfaglig eller akademisk uddannelse (Tabel 3).

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 4‘

Der var en tydelig overensstemmelse mellem forældrenes fokus på forurening i dagligdagen og handlinger i forhold til, hvor stor en andel der hyppigt spiste økologisk, samt hvorvidt barnet fik vasket hænder før spisning (Tabel 4).

5.4 Kilder til viden om forurening

Viden om forurening generelt blev primært hentet fra aviser, radio, og TV (97 % af børneforældrene) samt fra bøger, pjecer, og kampagnemateriale (64 % af børneforældrene), medens information om forurening kun erindres leveret af kommune og børnehave for henholdsvis 31 % og 22 % af forældrene. Der var dog markante forskelle mellem områderne i forhold til kommunal information, idet kun 18 % fra Københavns Kommune erindrede at have fået information direkte fra kommunen, medens det var tilfældet for henholdsvis 52 % og 32 % i henholdsvis Glostrup/Rødovre og de øvrige omegnskommuner (p<0.001). Ingen fra Frederiksberg Kommune erindrede at have fået information om forurening fra kommunen. Resultaterne er i overensstemmelse med, at man faktisk i Glostrup/Rødovre, i modsætning til de øvrige områder, har omdelt kommunal information om forurening/jordforurening. Herudover angav 57 % af børneforældrene at have fået information fra andre kilder (forældrene nævnte som helt dominerende andre kilder: venner samt internettet).

5.5 Legemuligheder

Tabel 5 illustrerer den med områdeinddelingen tilsigtede forskel med hensyn til børns mulighed for udeleg i egen have kontra offentlige arealer. Kun 24 % af forældrene fra København/Frederiksberg Kommuner havde egen have, hvilket var tilfældet for over 80 % i omegnskommunerne.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 5‘

5.6 Jordforurening ved egen bolig og forholdsregler

Blandt forældrene til de 222 børn har 140 (63 %) egen have (Tabel 5). Blandt disse 140 forældre angav 35 (25 %), at jorden i deres have er forurenet, 62 (44 %) at jorden ikke er forurenet, medens 43 ikke har information om det. Det var imidlertid kun 29 (21 %), der havde modtaget information om jordforurening i deres have, hvoraf 16 havde fået at vide, at jorden i deres have var forurenet. 42 (30 %) havde truffet forholdsregler til begrænsning af barnets eksponering for forurenet jord og 40 forældre (29 %) angav, at deres barn ikke spiste frugt og grønt fra egen have. Blandt beboerne i Glostrup/Rødovre var information omkring jordforurening ganske overvejende modtaget fra kommunen, medens ingen børneforældre i det det centrale København angav at have modtaget information omkring egen jordforurening fra kommune eller andre myndigheder.

Tabel 6:

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 6‘

Tabel 6 indikerer, at såfremt man opfatter jorden i egen have som forurenet, vil 60 % tage forholdsregler til begrænsning af børnenes eksponering. Det er tre gange så mange, som hvis man ikke mener ens have er forurenet. Man er tilsyneladende også lidt mere opmærksom på, at børnene får vasket hænder inden spisning. Det er imidlertid værd at forholde sig til, at 40 % af forældrene, der bor på grunde, som de mente var forurenede, oplyste, at de ikke havde truffet forholdsregler til begrænsning af børnenes eksponering. Da det er oplyst at børnene leger i haven, vil de således være udsat for jordforurening, medmindre haven er græs- eller flisedækket.

Blandt de forældre, der tænkte meget over forureningen i dagligdagen og har egen have (N=20), var der 50 % der, uafhængigt af viden om konkret jordforurening af egen grund, havde truffet forholdsregler i forhold til begrænsning af børns eksponering til jord. I modsætning hertil havde kun 14 % af dem, der kun meget lidt eller aldrig tænkte på forurening i dagligdagen (N=29), truffet nogen forholdsregler. Forskellen er signifikant (P<0.025), og viser den store betydning, som den generelle holdning til forurening har også i forhold til meget konkrete handlinger. Som understregning af den faktuelle informations ligeværdighed med de holdningsbaserede handlinger, svarede 50 % af de forældre, der havde fået information om forurening på egen grund (N=29), at de faktisk havde truffet forholdsregler til mindskelse af børnenes eksponering.

I forbindelse med spørgsmålet om forholdsregler for at nedsætte børns udsættelse for forurening fra jord i egen have blev forældre, der tilkendegav at have truffet forholdsregler, bedt om at beskrive hvilke. Det var næsten udelukkende i Glostrup/Rødovre, at forældrene fremkom med konkrete svar såsom: ikke frugt i haven, ikke grøntsager i haven, kun løg og kartofler, skiftet jorden i køkkenhaven, anvendelse af højbede, ingen åben jord i haven, anvender ikke sprøjtegift. I de andre omegnskommuner var der dog 12-14 forældre, der angav at have droppet grøntsager i haven.

En nærmere analyse viser imidlertid, at der blandt de børneforældre, der tilkendegav at have truffet forholdsregler til nedbringelse af børnenes eksponering, ikke var signifikant færre, der spiste frugt og grønt fra egen have eller signifikant flere børn, der fik vasket hænder før spisning (Tabel 7). Dette resultat skal dog tolkes med forsigtighed, idet de trufne forholdsregler måske netop betinger, at det er acceptabelt igen, under iagttagelse af særlige forholdsregler, at spise frugt og grønt fra haven.(jævnfør rådgivningsvejledningen fra Miljøstyrelsen)

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 7‘

For at imødegå risikoen for fejlkonklusioner baseret alene på bivariate analyser, gennemførtes en logistisk regressionsanalyse (stepwise backward; Pin=0.05; Pout=0.1) med det mål at vurdere, hvilke faktorer, der ville være bestemmende for, hvorvidt børneforældrene ville træffe forholdsregler for at mindske børnenes eksponering fra jorden. Følgende variable blev tilladt inkluderet: geografisk område, forældres uddannelse, hvorvidt man tænker på forurening i dagligdagen, hvorvidt man hyppigt spiser økologisk, hvorvidt børnene vasker hænder før måltider, hvorvidt jorden ved boligen er forurenet samt hvorvidt man har fået information om, at ens jord er forurenet Den endelige model havde en R² værdi på 0,26, var signifikant på 0,001 niveau, og inkluderede:

1. geografisk område P = 0,051
2. tænker på forurening i dagligdagen P = 0,012
3. mener at jorden, der hvor I bor, er forurenet P = 0,002

En R² værdi på 0.26 (r=0.51) er faktisk udmærket for en kompleks problemstilling involverende faktuelle såvel som holdningsmæssige variabler. Modellen viser, at de, der hyppigst træffer forholdsregler til begrænsning af deres børns eksponering til jord, er forældre i omegnskommunerne, de der tænker mest over forurening i dagligdagen, samt de der opfatter jorden, de bor på, som forurenet.

De inkluderede variabler er forventede, men det er dem, der ikke kom med, der er spændende. Holdningen til forurening (tænker meget eller noget over det) er således med, medens den faktor, at man har modtaget information, falder ud. Man kunne antage, at dette udfald var begrundet i samvariation med opfattelsen af, hvorvidt jorden er forurenet, hvor man bor.

En gentagelse af regressionsanalysen uden variablen ’jorden hvor I bor er forurenet’ viser, at man får en analog model, hvor ’område’ (p=0.012) og ’tænker på forurening i dagligdagen’ (p=0.015) fortsat er med i modellen, men at spørgsmålet, om hvorvidt man har modtaget information, nu er inkluderet som en signifikant (p=0.047) variabel i modellen.

Ved regressionsanalyse på hvert af de tre geografiske områder udtyndes talmaterialet i det centrale København, idet der i Københavns kommune var ganske få med egen have. For de to andre områder fandtes den dominerende og signifikante prædiktor for forholdsregler til nedbringelse af børns eksponering at være den grad, man tænker på forurening i dagligdagen. Altså ikke den specifikke opfattelse af at jorden på ens grund er forurenet, men den mere generelle og holdningsbaserede variabel.

Modtageligheden overfor informationen synes således at afhænge af forældrenes generelle fokus på forurening. At modtageligheden var til stede sås tydeligt ved, at halvdelen af børneforældrene i Glostrup/Rødovre faktisk svarede, at de havdemodtaget information om forurening fra deres kommune – det gjorde kun 18 % fra Københavns Kommune og 30 % fra de øvrige omegnskommuner. I forhold til Københavns og Frederiksberg kommuner kan man argumentere for, at problemet med forurenet jord i egen have næppe var det betydeligste problem, hvilket også illustreres ved, at forældrene fra dette område pegede på luftforurening som det dominerende problem. I de øvrige omegnskommuner var muligheden måske til stede for at højne informations-niveauet overfor borgerne og derved få en højere grad af compliance med de mål, man har i forhold til, at borgerne selv træffer forholdsregler mod deres børns eksponering for forurenet jord fra egen have.

5.7 Jordforurening på offentlige legepladser og forholdsregler

Omkring halvdelen af de adspurgte havde ikke kendskab til, hvorvidt fællesarealer eller offentlige legearealer var forurenede, og 84 % af disse forældre tog da heller ikke forholdsregler til mindskelse af barnets eksponering ved leg på disse legeområder (Tabel 8). I dette tilfælde er der muligvis tale om en ansvarsfralæggelse fra forældrenes side. Holdningen kunne være, at hvis der var noget galt, eller jorden var forurenet, ville myndighederne nok gribe ind. Denne tolkning underbygges af de kvalitative interviews i delprojekt A. Hvis der gribes ind ved at eliminere eller mindske muligheden for eksponering, er den holdning udmærket. Men, hvis myndighederne påregner at brugerne selv træffer forholdsregler i relation til børnenes brug af fælles og offentlige områder, er der et klart problem, der kræver mere information/handling.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 8‘

Som det fremgår af Tabel 8, så antyder tallene en klar effekt af viden om jordforurening i relation til at træffe forholdsregler. Således havde 41 % af de forældre, der vidste at det offentlige legeareal var forurenet, truffet forholdsregler til begrænsning af deres børns eksponering. I lighed med forholdene omkring forurening af egen grund, så man imidlertid også her, at en meget stor andel af forældrene ikke traf forholdsregler trods erkendt kendskab til jordforurening. Det var imidlertid ikke sådan, at de, der havde truffet forholdsregler på egen grund, i højere grad end andre traf forholdsregler på offentlige legearealer.

5.8 Jordforurening i børnehave, information samt handling

Sytten procent (N=37) af de adspurgte forældre havde modtaget information fra børnehaven vedrørende jordforurening, og 34 angav, at jorden i deres børnehave havde været forurenet, mens 16 (7 %) angav, at jorden var forurenet nu. Tres respondenter angav, at deres børnehave havde truffet forholdsregler til nedbringelse af børnenes eksponering til jord. De trufne forholdsregler blev beskrevet af en lang række forældre og bestod i at fjerne sveller; udskifte sand og/eller jord; afdække åben jord med græs, fliser, eller asfalt eller sætte fokus på hyppig håndvask – altså alle relevante og foreskrevne tiltag. Information og forholdsreglers gennemførelse var dog skævt fordelt blandt de tre områder (Tabel 9). Der var altså tilsyneladende et højere informationsniveau ved børnehaver i Københavns Kommune, hvor der også synes at være en vis overensstemmelse mellem information og handling, medens tallene fra fx Glostrup/Rødovre kan tolkes således, at der er truffet forholdsregler, uden at forældrene har modtaget information. Denne forskel kan muligvis være betinget af den forskellige informationsstrategi, der er valgt, i henholdsvis Glostrup/Rødovre og Københavns Kommune.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 9‘

En anden vinkel på samme problematik er at se på information og handling i forhold til forældrenes opfattelse af, om deres børnehave faktisk har et problem med jordforurening. Resultaterne indikerer, at i de tilfælde, hvor en børnehaves jord er eller har været forurenet, blev der i to ud af tre børnehaver givet besked til forældrene, ligesom forældrene angav, at der også i to ud af tre blev truffet forholdsregler til begrænsning af børnenes eksponering (Tabel 10). Det er imidlertid ikke tilfredsstillende, hvis der i hver tredje børnehave ikke informeres eller handles. En mulig forklaring kan være, at forældrene har overset den givne information eller fejlagtigt har ment, at børnehaven var forurenet, men også i det tilfælde indikerer det, at informationen mellem børnehave og forældre kan gøres bedre. Et informationsproblem, som dog kan være vanskeligt at løfte, hvis børnehaven rent faktisk ikke er undersøgt.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 10‘


Afvigelse mellem N(total) og N for den enkelte analyse er betinget af ”ved ikke” svar.

5.9 Forventning til børnehave i tilfælde jordforurening

Stillet over for det teoretiske problem, at man fandt indikationer for, at jorden ved deres børnehave var forurenet, angav 64 (29 %), at man ikke skulle informere forældrene, før man havde undersøgt tingene grundigt, medens 172 (77 %) mente, at man omgående skulle informere forældre og tage nødvendige forholdsregler til begrænsning af den eventuelle risiko. Kun 18 (8 %) mente, at børnehaven skulle lukkes indtil problemet var afklaret og løst. Respondenterne kunne jf. spørgeskemaet afgive mere end et svar til disse spørgsmål, hvorfor summen af besvarelser overstiger 222. Tolkningen af disse tre spørgsmål er, at langt hovedparten af forældrene ønsker information og medinddragelse. Fra andre risikoscenarier ved man, at en strategi med at involvere interessenterne på så tidligt et tidspunkt som muligt i det lange løb er en fordel for alle parter. Der er således tilsyneladende en uoverensstemmelse mellem forældrenes ønske om information og medinddragelse, og den grad af information der afdækkes i tabel 9 og 10.

5.10 Kommentarer til spørgeskemaerne

I forbindelse med spørgeskemaet var der mulighed for at komme med yderligere kommentarer til nogle af spørgsmålene. Disse kommentarer blev nedskrevet ordret og er med til at udvide forståelsen af opfattelsen af forurening og risiko i børnefamilier. Der er store ligheder mellem interviewmaterialet og spørgeskemakommentarerne. Men der er også forskelle mellem forældre fra de forskellige geografiske områder.

5.10.1 Forurening og risiko

Forurening og risiko opfattes meget bredt. Dette kommer til udtryk i de kommentarer, der blev givet til spørgsmålet om risikofaktorer af betydning for børnene. Af svarene fremgår det, at der er flere forskellige typer risiko. Dels er der de store risici, som atomkraftværket i Barsebäk. Dels er der de risici, der er forbundet med trafikken, og her tænkes ikke på forureningen, men på ulykker. Disse kommenteres i besvarelserne fra det centrale København. Andre havde andre navngivne risikomarkører. I Rødovre-Glostrup var det Poul Bergsøes fabrikker, som har forurenet jorden. En forurening, som blev kædet sammen med et generelt forbud mod at dyrke grøntsager i kommunen. Eller Vestforbrændingen, som forurener luften. Men forældrene gjorde også opmærksom på, at forureningen var noget, de havde overvejet, før de flyttede henholdsvis til det centrale København og Glostrup-Rødovre.

Det fremgår tydeligt i relation til de supplerende oplysninger til spørgeskemaets spørgsmål om risikofaktorer for børn, at hvis udskiftningen af jorden i børnehaven er, eller har været, på tapetet, så er der en kommentar under yderligere kommentarer i relation til dette spørgsmål. Eller sagt med andre ord: når forureningen er ”virkelig”, det vil sige en erfaring, man selv har gjort, så er den med i overvejelserne omkring forurening. For forældrene fra Københavns omegnskommuner eksklusiv Rødovre/Glostrup var det tydeligt, at det var andre og mere individuelle ting, som spillede en rolle. Det var ting som rengøring i institutionen, kommentarer om det åndelige klima, skimmelsvamp i børnehave og hjem, tilsætningsstoffer i vaskemidler, kemikalier i tøj, pesticidrester.

Forureningskilder som er meget mere uspecifikke end dem der nævntes af forældre fra Københavns/Frederiksberg eller Rødovre/Glostrup kommuner.

For mange forældre gik det igen, at de så passiv rygning som en forureningskilde, men også, at det var en forureningskilde, som de havde tjek på. Rygerne styres udenfor med deres rygning. For alle grupper var det også gældende, at maden blev kategoriseret som noget, der er kontrollerbart. Man kan vælge at købe økologisk (og undgå ting som tilsætningsstoffer og stråforkortere). Det fremgår tydeligt af svarene, at faresignalet i relation til forurening er sygdom. Børnenes allergier var ofte det, der ændrede adfærden.

Tiltroen til kommunen var generelt høj. Har man f.eks. en idé om, at kommunen sørger for at drikkevandet er i orden, sætter man ikke spørgsmålstegn ved det. Men der er divergerende opfattelser om, hvorvidt vandet faktisk er rent. Så der er tale om subjektive vurderinger, ikke ”konkret” viden.

De fleste forældre havde børnene i institutioner i lokalområdet. Det betyder, at de havde valgt lokalområdet, med dets ”betingelser” og begrænsninger. Der var enkelte, som havde valgt et alternativ. F.eks. de familier, som havde valgt en skovbørnehave til deres børn.

5.10.2 Daglig indsats

Begrebet ”daglig indsats” og de yderligere svar, der blev givet, viste igen, at mange familier tænkte bredere end de faste svarkategorier. Svarene viste, hvilke forhold forældrene også betragtede som vigtige i relation til deres håndtering af forurening. Det drejede sig f.eks. om sortering af affald. Flere kommenterede, at håndvask burde de foretage, men.. Dette gjaldt især familier i omegnskommunerne, som tilsyneladende ikke opfattede, at de var i forureningszonen. Generelt var familierne i Glostrup-Rødovre dog mere opmærksomme på, at håndvask blev foretaget. Men der var også i denne gruppe en del forældre, der udtrykte, at ”de gerne ville”, f.eks. vaske hænder, men at ”det ikke rigtig blev til noget”. Med andre ord, der er nogle faktorer, som gør, at det er lettere at lade være end f.eks. at insistere på, at børnene vasker hænder. Udtalelsen er et godt eksempel på, at viden, holdning og adfærd ikke hænger sammen.

5.10.3 Har du modtaget information fra kommunen?

Flere fra Glostrup/Rødovre nævnte kommunen. Nogle beskrev det som et bombardement. Flere forældre fra omegnskommunerne nævnte, at de selv havde undersøgt forureningen der, hvor de havde købt hus.

5.10.4

Forholdsregler omkring jorden

Flere forældre nævnte, at de ikke dyrkede grøntsager pga. forurening. Nogle anså ikke, at jorden var forurenet. Flere nævnte, at børnene ikke puttede jord i munden. Flere beskrev, at de ikke selv brugte sprøjtegift i haven. I Glostrup-Rødovre nævnte flere, at de ikke dyrkede grøntsager. Flere har skiftet jorden eller dyrker i højbede. Enkelte angav, at uanset hvad man gjorde, ville der altid være for meget bly – så de havde ikke gjort noget.

5.10.5 Offentlig legeplads

I relation til, hvordan man forholder sig til børnenes leg på offentlig legeplads, nævnte mange håndvask efter leg. Flere nævnte hunde- og kattelort samt sprøjter som store problemer. En del gjorde opmærksom på, at der var skiftet sveller, udlagt flis eller anden dækning af jorden på de offentlige legepladser.

5.10.6 Har institutionen gennemført forholdsregler?

Mange børnehaver har fået skiftet jord, sandkassesand, sveller. Flere forældre nævnte, at håndvask var blevet indført. ”På et tidspunkt måtte børnene ikke spise æbler fra et træ i haven” står der i en kommentar. Et lignende tilfælde blev beskrevet i interviewundersøgelsen. Udsagnene peger på, at det værste, som man kan opleve er uklare beskeder. Simpelthen, fordi de ikke giver nogen handleanvisning. I relation til æblerne er det til at håndtere, at børnene enten må eller ikke må spise æblerne. Men en uklar besked er uhåndterbar.

5.10.7 Hvad ville du forvente?

Når vi bad forældrene svare på dette scenarium, viste svarene, som så mange andre, at forureningen skal være håndterbar. Den skal kunne passes ind i børnefamiliers liv. Derfor fik vi svarene: ”Ingen panik”. ”Sørge for at informere”. ”Tage børnene væk fra det forurenede”. ”Være opmærksom på en eventuel sundhedsfare”. Udtalelsen: ”Det er kommunen, der skal gøre noget”, viser, at dette ligger udenfor, hvad forældrene opfatter som deres ansvarsområde.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |