Miljøprojekt, 910 – Substitution af biocider i bundmaling til skibe med enzymer

Substitution af biocider i bundmaling til skibe med enzymer

3 Råvarer til skibsbundmaling til lystbåde

Gennemgang af råvarekataloger, litteratur og kontakt med råvare leverandører viser at nedenstående råvarer vil være egnede til fremstilling af henholdsvis organisk opløsningsmiddelbaseret som vandfortyndbar antifouling maling.

3.1 Bindemidler

Naturharpikser har været brugt og bruges til antifouling produkter, men der opnås en bedre stabilitet ved at anvende hydrogenerede naturharpikser. Hydrogenerede naturharpikser er lyse og meget stabile mod oxidation. De er let klæbende og medvirker til at give en god vedhæftning til underlaget. Hydrogenerede naturharpikser er opløselige i både aromatiske og alifatiske kulbrinter.

Ikke tværbundne Polymethacrylater (PMA) er meget bestandige mod ældning og bruges i formuleringerne til at give forbedret vedhæftning, hårdhed og bedre slibbarhed. PMA er opløselig i alkoholer, aromatiske og alifatiske kulbrinter.

Selvpolerende bindemidler er typisk co-polymerer der har den egenskab at de er delvist opløselige (hydrolyserer) i vand. Dette medfører at malingslaget hele tiden fornyes.

Harpiksdispersioner der er lavet på basis af stabiliseret naturharpiksester, kan bruges til fremstilling af vandfortyndbare antifoulingsystemer. Dispersionerne er let klæbende hvilket øger vedhæftningen. De er anionisk ladede og har en god vandresistens.

Copolymere vinylacetat/akryldispersioner såvel som rene akryldispersioner kan bruges sammen med harpiksdispersion for at give fleksibilitet og styrke til antifoulingfilmen.

Polyurethanemulsioner kan være meget elastiske og flere typer med varierende fleksibilitet. Polyurethanemulsioner kræver i nogle tilfælde en tilsætning hexamethoxymethylmelamin (HMMM) for at forbedre vandfølsomheden og vedhæftningen til underlaget.

Epoxysilaner giver glatte og vandafvisende overflader og bruges blandt andet for at lette rengøringen og for at give langtidsbeskyttelse mod tilsmudsning.

3.2 Opløsningsmidler

Aromatiske og alifatiske kulbrinter, alkoholer såvel som vand, bruges dels som opløsningsmidler til binderne, dels for at opnå den rigtige påføringsviskositet af produktet.

3.3 Pigmenter

Titandioxider er meget bestandige lysægte hvide dækkende pigmenter der bruges til at opnå lyse farvenuancer som grå, lys blå osv. Til prøverne er der brugt den ”ikke kridtende type ”rutil”.

Jernoxyder er meget bestandige lysægte pigmenter der indeholder jern enten i iltningstrinnet 2 (ferro) eller 3 (ferri), de findes i forskellige rødbrune og okkergule nuancer samt i sort.

Organiske pigmenter bruges især hvis der skal opnås specialnuancer.

3.4 Fyldstoffer

Dolomit er en blanding af magnesium- og calciumoxid. Dolomit er inert, det har ikke dækkeevne som pigmenter, men bruges sammen med pigmenter for at give malingerne ”fylde” det vil sige at opnå den rigtige pigmentvolumenkoncentration således at dækkeevne og påføringegenskaber bliver optimale.

Talkum er en blanding af silicium- og magnesiumoxid. Talkum virker tixotropigivende på viskositeten, men er også medvirkende til at give en bedre slibbarhed.

3.5 Fortykningsmidler

Organisk modificeret bentonit og sepiolit kan bruges som tixotropigivende midler i produkterne.

3.6 Additiver

Polyether siloxaner bruges som antiskummidler for at fjerne den luft der kommer i produkterne under fremstillingsprocessen.

Dispergeringsmidler af typen alkylamoniumsalt af henholdsvis en blok copolymer og en polyfunktional polymer vil blive brugt for at sikre den bedst mulige dispergering af pigmenter og fyldstoffer.

I vandfortyndbare produkter anvendes der konserveringsmiddel for at sikre lagerstabilitet.

Endelig er der behov for et antibegroningsmiddel der normalt ville være et biocid.