Substitution af biocider i bundmaling til skibe med enzymer

7 Konklusion

Resultaterne af undersøgelsen af bionedbrydning i havvand samt akutte effekter af enzymerne AMG 300 L, Alcalase 2,5 L, Type DX og Pulpzyme® HC kan summeres som følger:

  • AMG 300 L, Alcalase 2,5 L, Type DX og Pulpzyme® HC nedbrydes hurtigt og fuldstændigt i havvand. Kriteriet for bionedbrydelighed i havvand (60% af ThOD) blev for alle tre enzymer opnået i løbet af 3 dage mens fuldstændig nedbrydning af enzymerne (100% af ThOD) blev opnået inden for 12 dage.
  • Alcalase 2,5 L, Type DX medførte en hæmmende effekt på vækstraten af Skeletonema costatum med en EC50 værdi på 17 mg/l og en NOEC på 5 mg/l (nominelle koncentrationer)
  • Blandingen af de tre enzymer [AMG 300 L + Alcalase 2,5 L, Type DX + Pulpzyme® HC] medførte en hæmmende effekt på vækstraten af Skeletonema costatum med en EC50 værdi på 45 mg/l og en NOEC på 10 mg/l (nominelle koncentrationer)
  • Alcalase 2,5 L, Type DX samt blandingen af de tre enzymer medførte ingen akutte effekter på Daphnia magna og Danio rerio i de testede koncentrationer fra 1-100 mg/l (nominelle koncentrationer)
  • AMG 300 L og Pulpzyme® HC medførte ingen akutte effekter på Skeletonema costatum, Daphnia magna og Danio rerio i de testede koncentrationer fra 1-100 mg/l (nominelle koncentrationer)

På baggrund af de opnåede resultater vil AMG 300 L, Alcalase 2,5 L, Type DX og Pulpzyme® HC ikke skulle klassificeres som miljøfarlige i henhold til Kommissionens Direktiv 67/548/EEC om klassificering af farlige stoffer /27/.

 



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.