Substitution af biocider i bundmaling til skibe med enzymer

16 Kvantificering af begroning

Under inspektionerne er de enkelte begroningstyper observeret på testbådene forsøgt kvantificeret i forhold til, hvor stor en anden af de enkelte begroningstyper, der dækkede skroget. Nedenstående boks viser, hvordan begroningen er kvantificeret.

Begroning Ca. %-andel af skroget dækket af begroning Kategori
Ingen bevoksning 0% 0
Lidt bevoksning 0 - 5% 1
En del bevoksning 5 – 25% 2
Meget bevoksning 25 – 50% 3
Særdeles meget bevoksning 50 - 100% 4

Tabel 1. Skema til kvantificering af begroning anvendt i forbindelse med inspektioner.

16.1 Begroningstyper og mængder

De mest fremtrædende begroningstyper i de fem havne er:

  • Slim
  • Alger
  • Rurer
  • Mosdyr (Bryozoer)
  • Søpunge (kun observeret i Marselisborg)

Det er i løbet af testen observeret, at begroningsintensiteten varierer meget i de fem testhavne. Med hensyn til rurer er yderpunkterne, som tidligere forsøg bekræfter Horsens og Kalvehave. I Horsens er der meget kraftig vækst med rurer og i Kalvehave kun meget få rurer. Omvendt er der dog i Kalvehave rimelig kraftig vækst med mosdyr. Hvad algebevoksningen angår, blev den kraftigste vækst observeret i Skive.

 



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.